I'm Coming Home...

[Deleted]

"Åh, det er da trist" sagde hun, hun snakkede stadig med dem hun havde været sammen med, ja udover Jac som jo åbenlyst stadig var skide sur. Men de dominante hun havde været sammen med var alt gået fint med efterfølgende, men nu var det jo også altid ren business og ikke alle mulige latterlige følelser.
"Ja sangeren" sagde hun: "Det har han scoret piger på i mange år" sagde hun i et grin. Ja piger skulle nok finde ud af hvilket job han havde indenfor de første ti sekunder og det virkede jo som oftest.
"Men han er god nok på bunden, han er bare lidt en røv nogengange" sagde hun og rullede med øjnene.

"Ja, så nu må vi jo se hvad der sker" sagde hun og kiggede ned på sine læber som hun sad der i sofaen, inden et suk mødte hendes læber og hun lænede sig tilbage i mod ryglænet, det var virkeligt en akavet, mærkelig og ikke særlig gennemtænkt situation.
"Jeg har altid sagt jeg ikke ville have børn" sagde hun i en ærlig stemme, ja det var måske lidt underligt i forhold til at hun nu havde Caspian og ikke havde fået taget den abort, men aldrig i en million år havde hun forestillet sig selv som mor.
Følelsen var skræmmende og dog så rigtig.

[Ezekiel Amardeus]

Han trak let på skuldrene. "Jeg tror ikke at jeg tænker så meget over det mere." Indrømmede han. Han havde med vilje ikke ladet de tanker huserer hans sind for så vidste han godt at han ville ende med at få dårlig samvittighed over at have efterladt Lily som han dengang havde forladt Jacqia. Anna var lidt noget andet, det var jo hende der var gået fra ham.
Zeke smilede morende til hende, "din bror eller sangeren?" Det var ment som en joke, han havde en ret godt fornemmelse af at det var hendes bror hun snakkede om, selvom sangeren sikkert også havde en dame på hver arm. "Hvorfor er han en røv?" Sagde han i en varm tone med et glimt i øjet. Det var faktisk rart at snakke om lidt mere personlige ting med hende, såsom deres familier.

Igen mærkede han kortvarrigt en mindre uro indeni. "Ja med jobbet?" Det måtte da være det hun snakkede om. En lidt akavet tavshed spredte sig og Zeke lænede sig frem for atter at fange sin kop. Han ville egentlig tage en tår, men som han tog den op i hånden gik det op for ham at den allerede var tom. Han stllede den tilbage på bordet med en lidt hul lyd.
"Men du er en god mor." Sagde han stille, han havde jo set hende med deres søn og der var ingen tvivl om at hun gjorde det godt, også selvom hun måske ikke selv kunne se det.

[Deleted]

Hun smilede til ham, det meste af tiden vidste hun slet ikke hvad hun skulle sige til ham, nok bare fordi at hun var bange for at det ville ende med at være så akavet: "Min bror" sagde hun, hun havde da også mødt Joey nogen gange, men han virkede ikke som den store pige stjæler.
"Han er bare ikek god ved de piger han er sammen med, han er vidst hvad man kan kalde en player" sagde hun og smilede i en skuldertrækning, man kunne jo ikke gøre andet end bare grine af det, det var simpelthen så latterligt.

"Med os" rettede hun ham, hun kunne jo lige så godt være ærlig og hun var jo usikker på hvad der ville nede med at ske med de to. Han kunne bare altid sige det rigtige, han var sød og omsorgsfuld. Det var derfor han betød så meget: "Det siger du nu" sagde hun i en rolig stemme, men egentligt vifdste han det jo ikke.
"Jeg har kun været mor i få dage" sagde hun i et suk, hun vidste ikke om hun var en god mor, men hvis hun bare kunne være en nogenlunde okay mor, så ville hun egentligt også være tilfreds med det.

[Ezekiel Amardeus]

Han nikkede så til hende da hun medgav at det var hendes bror de snakkede om. "Arh, han er måske typen der ikke kan ikke kan slå sig tilfreds med én?" Spurgte han lidt ind. Han ville så gerne vide mere om hende og hendes liv og baggrund, men han ville bare heller ikke snage.
Zeke havde aldrig set sig selv som en player, men han havde da haft et par enkelte engangsfornøjelser efter at have drukket sig mod til. Det havde været super akavet især da Jacqia havde busted ham på sofaen med den ene. Det havde ikke ligefrem været nogen rar oplevelse for nogen af dem.

"Nåh," blikket blev atter rettet lidt ned. Det gjorde ham altid lidt utryk når de snakkede om "dem" og "deres forhold" eller mangel på samme, især fordi de jo var så uenige om hvad de ville. "Jah, det må vi jo." Sagde han lidt trist. Han ville bare helst ikke sætte sine forhåbninger for højt for han var så bange for at blive pillet ned igen.
Langsomt så han tilbage på hende, "jeg gætter på at du stadigvæk ikke har nogen ide om hvad du vil i den forbindelse?" Eller jo hun ville jo gerne rummet, han nægtede at give hende rummet før hun gav ham et forhold og så sad de jo ligesom fast der.
Han smilede svagt til hende. "Men jeg kan se hvor meget du bekymre dig for Caspian, dét alene gør dig til en god mor." Sagde han med sikkerhed i stemmen.

[Deleted]

Hun nikkede: "det kan han bestemt ikke... Mitch ser godt ud, og det ved han godt" sagde hun, ja selvom det var hendes bror kunne hun da godt sige at han var pæn at se på, ikke at hun ligefrem havde lyst til at date ham eller noget, men derfor kunne han jo godt være pæn.
Hun nikkede, hun hadede at det hele skulle være så akavet imellem dem, men på den anden side kunne hun ikke rigtigt gøre så meget.
Hun var stadig usikker, intet havde ændret sig, ja da ikke udover at hun ikke var flygtet fra ham som hun havd eplaner om, og at hun nu måtte tage ansvar for Caspian.

"Nej jeg ved ikke rigtigt noget.. Jeg er stadig lige så forvirret som hele tiden, og nu måske endda mere... "" sagde hun i et smil.
Han var så sød, selv nu hvor de ikke var sammen, så var han sød og kærlig, langt mere end hun havde forventet og egentligt havde troet, han behøvede slet ikke behandle hende sådan: "Jeg tror jeg vil prøve at sove lidt... Inden at Caspian vågner igen" sagde hun og rejste sig roligt op.
Hun havde brug for at få sovet, nu sov hun jo ikke super godt om natten for tiden.

//Out