Hvad man ikke husker, har man ikke ondt af

[Deleted]

Mia var ikke sikker på hvorfor hun var blevet. Det havde bare ikke samme effekt, når han ikke opførte sig som han havde gjort i skolen. Forhåbentlig var han blevet klogere, men hun kunne ikke lade være med at tænke, at han var ude på noget. Måske havde han en eller anden skummel bagtanke, hun ikke havde gennemskuet endnu. Hun tog drinkskortet i baren. Det var et fint hotel, men ikke så fint, at de havde vildt avancerede drinks. Hun valgte selvfølgelig den dyreste og stærkeste på kortet. "Jeg tager en Long Island Ice Tea," sagde hun og smilede venligt til bartenderen. Bartenderen var jo en fin fyr, og det skulle ikke gå ud over ham at hun var gal på Theodore.

Hun fik sin drink og tog en tår mens han konstaterede at de ikke havde været venner. Hun var ved at spytte mundfulden ud igen, da han så spurgte om de havde været kærester "eller noget". Hun fik slugt sin tår med lidt besvær og måtte efter et lille host svare: "Ew, nej!" Tanken om at lave noget som helst i den afdeling med ham var... Afskyeligt. Tog man ikke personligheden i betragtning, var han da langt pænere nu end som ranglet teenager, men nej... Bare... Nej... "Så længe siden er skolen da heller ikke... Du kan ikke mene, du ikke kan huske det? Jeg mindes noget med at I afsluttede året med at se, hvem der kunne hænge flest mudderblodsunger i luften uden at blive taget af lærerne..." Det havde været rimelig fredeligt efter de gik ud dog.

[Deleted]

Nu var Theodore ikke helt sikker på hvad han kunne tænke sig at drikke eftersom det jo var primært alt der var slettet fra hans hukommelse, han huskede ikke engang hvad han kunne lide at spise og drikke hvilket i sig selv var temmelig ynkeligt, men der var jo ikke rigtigt noget at gøre ved det.
"Jeg tager bare det samme som hende," bestilte han til tjeneren og ventede tålmodigt til han vendte tilbage med begge drikkevare inden han betalte.
Lidt mistænksomt snusede han til indholdet så diskret som muligt for lige at få en advarsel om hvad han skulle til at fylde indenbords.

Han fortrak ikke en mine som hun spruttende fik slugt sin tår af drikken. De blå øjne betragtede hende bare roligt og afventende. Hun kunne da virkelig finde ud af at understrege sin pointe med at hun ikke brød sig om ham kunne han hurtigt erfare. "Ew simpelthen?" Han hævede de mørke bryn og måtte da lige modstå trangen til at beklage sig lidt over hendes uhøffelige attitude, han holdt det dog i sig da han ikke ønskede at hun skulle gå.
Han fugetde læberne og kiggede så rundt som for at undgå nogle skulle lytte med. "Som sagt husker jeg ingenting fra før to uger siden." Indrømmede han. "Jeg kan ikke engang huske min egen familie, så jo, jeg mener gravalvorligt at jeg ikke kan huske skolen." Kommenterede han tørt. "Men jeg begynder da at skabe mig et billede af hvem jeg var før," hendes forklaring passede ret godt med den type hans forældre forsøgte at overbevise ham om at han var.

[Deleted]

Mia var ikke helt sikker på hvad hun skulle gøre af sig selv. Det var jo egentlig ret uhøfligt at kalde ham 'Ew', men alligevel. Bare tanken var nok til at gøre hende lidt utilpas. Objektivt kunne hun godt se, han ikke var grim overhovedet, men det var meget svært ikke at have skoletiden i baghovedet. "Well..." prøvede hun at redde den, men opgav. "Ja... Hvis jeg havde været en pestilens i din skoletid, ville du vel heller ikke ligefrem være interesseret i mig?" prøvede hun at forklare. Han virkede jo oprigtigt til at have glemt det hele - måske var det konsekvensen af en hjernerystelse forsaget af en eller anden, der havde fået nok? Hun kunne ikke lade være med at være lidt misundelig på den, der (i hendes fantasi) havde fået lov at gokke ham i hovedet med noget tungt.

"Nåh... Men hvis du kunne huske mig, ville du forstå hvorfor jeg har lidt svært ved at tro på noget som helst du siger..." sagde hun en anelse halvbittert. "Så hvad skete der? Hjernerystelse?" spurgte hun - delvist af høflighed, delvist af nysgerrighed. De havde vel ikke så meget andet at snakke om? Det var jo ikke ligefrem fordi hun havde haft lyst til at sidde og snakke med ham, men nu måtte hun i hvert fald drikke ud. Alt andet ville bare være uhøfligt.

[Deleted]

Theodore blev siddende og nippede let til sin drik. Den smagte ham ikke voldsomt godt, men han kunne da godt håndterer det, nogenlunde. Han så på hende med et lidt anklagende blik. "Ærlig talt, det ved jeg ikke om jeg ville. Jeg kender ikke mig selv særlig godt har jeg erfaret." Han forsøgte at smile overlegent til hende, men det blev i stedet en lidt akavet grimasse.
Der var nok ikke nogen der kunne sætte sig i hans sted. Ikke at vide noget som helst om sig selv var dybt fustrerende og det virkede sikkert meget mærkeligt på fremmede for ingen kendte vel sig selv bedre end en selv.

Han betragtede hende. Hun virkede reel nok, han måtte virkelig have pisset hende af. På de ene side ville han igen gerne undskylde for det, men igen når han ikke engang kunne huske hvad han undskyldte for ville det nok bare fremstå til tomt og meningsløse. "Tja jeg er tydeligvis ikke en særlig troværdig person." Svarede han med et nyt skuldertræk.
Da hun spurgte hvad der var sket måtte han igen tænke sig om. "Jeg tror nok at jeg blev ramt af en af en bil, så lå jeg i koma i noget tid til jeg vågnede og ikke huskede noget. Det er i hvert fald hvad jeg har ladet mig fortælle." Sagde han og tog endnu en tår af drinken. "Kan du ikke fortælle mig lidt om dig? Måske det kan hjælpe mig til at huske dig." Foreslog han og så afventende på hende.

[Deleted]

Mia vidste ikke helt hvad hun skulle sige til det. Hun kendte ham jo heller ikke særlig godt. Hun havde gået i skole med ham og set hvad han havde gjort ved de andre elever, men hun havde jo aldrig set ham som en ven. Hvordan han var overfor piger, vidste hun jo heller ikke - ikke hvis han var interesseret i dem i hvert fald. "Jeg tror du ville få mere ud af at snakke med nogle andre... Dine gamle klassekammerater, måske?" foreslog hun. De ville sikkert rose ham til skyerne.

At han kunne klassificeres som "ikke troværdig" var nok lidt af en underdrivelse, men hun kunne jo ikke blive ved med at vade i det. Det havde været noget andet, hvis han svarede igen, men han sad jo faktisk bare der og tog imod alt hun havde at sige. "Det er jeg ked af," sagde hun og mente det oprigtigt. Nok brød hun sig ikke om ham, men hun ønskede jo ikke andre mennesker ondt. Det gjorde man bare ikke. Hun rynkede undrende brynene, da han spurgte til hende. "Hvorfor vil du vide noget om mig? Jeg er ikke særlig interessant. Jeg var et par årgange under dig, så jeg tror ikke engang du kendte mit navn. Du kendte min blodstatus og det var nok." sagde hun med et skuldertræk. Hun tog den sidste tår af sin drink. "Og se nu der - drinken er væk." sagde hun og antydede, at de også efterhånden måtte være færdige med at snakke.

[Deleted]

Han trak let på skuldrene. ”Jo muligvis, men jeg har en ide om at det vil svare til at snakke med min familie om det.” besvarede han. Hans familie var meget om at han skulle falde tilbage i de gamle normer. Eller ikke hans søstre måske, men hans forældre. Sådan var det i familier der gik meget op i blod havde han erfaret.
Ærlig talt vidste han ikke selv hvor meget han gad at bekymre sig om den slags. Lige nu var der bare støre fisk i havet kunne man vel sige. Han ville meget gerne have styr på sit liv, finde ud af hvem han var og selv danne sig et billede af den person han gerne ville være i stedet for at lade sig forme af alle andre.

Han trak let på skuldrene, ”det burde jeg måske også være, men ærlig talt så er det jo overstået for mig nu, jeg tror det er langt hårdere for min familie.” Han havde det jo efter omstændighederne okay, men han forstod måske godt at hans familie måtte være lidt ude af den over han ikke kunne genkende nogen af dem.
Han tog hendes ord lidt til sig inden han atter svarede. ”Du er mugglerfødt gætter jeg på?” Igen havde hans forældre jo allerede forsøgte at belærer ham om hvem han burde omgås og hvem han ikke burde ses med. Igen betød det bare ikke noget for ham. Ikke længere i hvert fald.

[Deleted]

Mia lagde godt mærke til, at han ikke virkede helt vildt begejstret over, at snakke med sin familie omkring det her. Hun holdt jo meget af sine forældre, og hun snakkede meget med dem. Selvfølgelig var der nogle ting, de ikke talte om, men hun kunne slet ikke forestille sig at snakke med nogle andre, hvis hun fik hukommelsestab. Omvendt, ville hun måske ikke huske sine forældre, hvis hun faktisk fik hukommelsestab. Det var nok bare endnu en af de ting, der var svare at tage sig af, hvis man ikke havde prøvet det.

"Ja, det kan ikke være nemt for dem." medgav hun. Det måtte være svært at se deres søn starte helt forfra. "Ja, og stolt af det," tilføjede hun lidt mere bestemt end hun måske havde planlagt. Han kunne bare prøve at sige noget grimt om mugglerfødte! Hun smilede venligt til bartenderen, da han kom over for at tage hendes tomme glas. "Kan jeg få én til tak? På hans regning," sagde hun og nikkede mod Theodore. Bartenderen kiggede på Theo for at få bekræftet at det skulle være på hans regning. Mens de tog sig af det, vendte Mia opmærksomheden tilbage mod Theo.

[Deleted]

Han trak let på skuldrene og tog en tår fra sit glas og lod de blå øjne hvile på hende i et rum tid. "Nej de er ikke vildt begejstrede for denne "nye mig" tror jeg." Han bed sig let i læben. Det værste var at han var kommet frem til den realisation at hans forældre faktisk ikke virkede som særlig gode mennesker. Eller det var de måske, bare ikke overfor alle og enhver.
Han havde muligvis ikke kunne se det før fordi han havde været forblændet af at de var familie, men nu var det en anden sag. Hans to mindre søstre virkede dog langt mere fornuftige og end forældrene.

Theodore nikkede til tjeneren og da Mia bestilte endnu en drink. I det mindste betød det at hun blev og at de kunne snakke lidt mere hvilket jo var en ret god ting for ham. "Så mugglerfødt..lever du så som magiker eller muggler?" De havde jo fordele i at kunne kende til begge ting så det var måske ikke helt dumt.
Han forstod ærlig talt ikke hvorfor der var så meget had omkring de mugglerfødte og det var på trods af at hanselv havde været en at dem der hadede dem, åbenbart. "Så jeg plejede at hænge ud med nogle af de andre fra Slytherin, right?" Spurgte han ind bare for at få lidt mere indblik i hvem han var dengang. Hans forældre havde fortalt at han var venner med Price-familien, men ærlig talt anede Theo slet ikke hvem de var.

[Deleted]

"Det kan heller ikke være nemt. De har jo kendt dig i hvad... 25 år?... Og nu er du pludselig ikke den fyr mere," prøvede hun at forklare. Det måtte da være ekstremt mærkeligt hvis ens søn en dag vågnede op og var en helt anden. For ham, var forældrene jo også mennesker, han reelt ikke kendte mere. Hun syntes dog at have hørt, at minder kunne komme tilbage med tiden, så måske det skete for ham? Hun vidste ikke helt om hun håbede det for ham, for hvor lidt hun end ville indrømme det, var han jo ikke så slem at snakke med lige nu. Det var jo en lidt nemmere tilværelse, hvis man ikke hadede mugglere.

Hun trak på skuldrene. "Jeg bor egentlig i mugglerdelen af London, men jeg bruger da magi," sagde hun. Selvfølgelig brugte hun den ikke hvor mugglerne kunne se det, men hun trak da nogle gange gardinerne for og brugte magi til de kedelige ting som at vaske gulv eller sådan noget - men hun kunne jo altså godt lide sine elektroniske gadgets og det var svært at holde kørende i f.eks. Diagonalstræde. "Jeg tror faktisk kun du hang ud med Slytherins," fortalte hun. Hun kunne ikke huske at have set ham med andre, men helt ærligt var det jo ikke hans tilstedeværelse hun havde haft mest fokus på.

[Deleted]

Han hævede et bryn af hende og rettede sig lidt op, "har du ondt af dem?" Spurgte han tydeligvis underholdt over at hun lige havde informeret om hvor meget hun hadede ham. Han havde jo bare været som han havde været opdraget til at være og nu havde hun ondt af hans familie? Det var da lidt komisk.
"Hmm.." svarede han lidt tænksomt. Han var da egentlig lidt nysgerrig på alt dette her mugglerhalløj, det var jo trods alt noget af det han aldrig rigtigt selv havde undersøgt så meget om gik han ud fra, for magi kunne han godt huske skønt han ikke kunne huske ansigter. Det lå nok lige så dybt som det at flyve på en kost. Det var ikke noget han huskede hvordan man gjorde, men han kunne alligevel godt finde ud af det.

"Er det ikke besværligt at lave magikerting når man ikke må blive opdaget af nogen?" Nu var der jo også mugglere her og han måtte ikke bruge magi på dette sted, men det var jo noget andet at lade staven blive hjemme imens han tog til stranden end det var at skulle passe på konstant.
Han tænkte sig kort om desværre uden der var nogen klokker der ringede. "Jeg skulle måske have udvidet min horisont lidt mere." Kommenterede han med et snedigt smil rettet mod hende.

[Deleted]

Mia trak på skuldrene. Hvad skulle hun sige til det? Hun kendte jo ikke hans forældre, men hun var ret sikker på, at de ikke ville have samme holdning til tilværelsen under alle omstændigheder. Men hun måtte jo erkende, at forældre altid ville være bekymrede over deres børn. "Det ved jeg ikke. Jeg erkender bare, at det ikke må være nemt." Det var vist det pædagogiske svar. Hun havde svært ved at se Theodore som andet end ham, der gjorde skolen surt for hende og hendes venner, men det betød jo ikke, at hun ønskede det her var sket for ham. Det ønskede hun jo ikke for nogen.

"Det er mest småting, jeg bruger det til. Så det er okay," sagde hun. Hun brugte jo mest bare magi til at røre rundt i gryden mens hun lavede mad eller tog ting ned fra høje hylder. Det var jo ikke fordi hun stod og lavede miksturer midt i køkkenet. Mia kunne også godt have efterladt staven på værelset, men helt ærligt følte hun sig lidt nøgen uden den. Hun havde den oftest med i tasken eller et sted på kroppen. "Det havde sikkert været sundt for dig, ja," gav hun igen.

[Deleted]

Han trak let på skuldrene sekundet før hun selv gjorde og sukkede så let, "tja jeg gætter på at de synes det er svært." Indrømmede han så, men uden nogen egentlig bekymring i stemmen. Han var virkelig blevet træt af at høre på dem i den tid han havde været derhjemme efter ulykken.
Det havde føltes som om at de prøvede at forme ham indtil det de gerne ville have han skulle være og det var virkelig frustrerende for ham når han nu ikke selv følte for at være mega blodfanatisk. Ikke længere i hvert fald.

Han lyttede med interesse og nikkede så, "så går det nok lige, personligt tror jeg bare at jeg finder et eller andet sted hvor jeg må udøve magi, jeg skal jo næsten starte forfra," det var en underlig fornemmelse at vide man var god til magi, men ikke kunne huske besværgelserne. Han havde fået at vide at det nok skulle komme til ham, ligesom når først man have lært at cykle kunne man det resten af livet, dog var det ikke en trøst for ham eftersom han aldrig havde siddet på en cykel i sit liv, det var jo en muggler-ting.
Et smil gled over hans læber i takt med et nyt skuldertræk. "Oh well, better late than never right?" Han hævde sit glas for at skåle med hende.