Baby mig her og baby mig der.

[Isabella Collins]

@tyler

Isabella havde været alene med de to, stadig små, babyer. Det var uden tvivl hårdt at være enlig mor til to. Ikke at hun havde været i tvivl om det ville blive det, men hun havde nok ikke regnet med, at det ville være så hårdt. Men hun elskede sine små skatte. Hun ville gøre alt, hvad hun overhovedet kunne, for at de skulle have det godt. Også selvom det måske en gang i mellem betød, at badet måtte vente til dagen efter, og at hele lejeligheden lignede et væltet lokum. Det måtte hun bare tage med.

Heldigvis havde hendes forældre betalt for en større lejelighed til hende. Godt nok kun et ekstra værelse, men det var nok. Hun havde også brugt hele sin graviditet på, at ordne børneværelse. Halvdelen var lyserødt, og den anden halvdel lyseblåt.
De havde alle tre lige været bad, selvom det var noget af en kunst, og sådan lidt, 'først den ene, så den anden, og så mor' artigt. så gik det nok. De små plejede at falde i søvn, når de havde været i bad og fået noget mad, men nej ikke denne dag. De var begge to lys vågne, og lå på et fælles legetæppe midt på gulvet i stue, mens Isabella gik rundt og prøvede at få ryddet lidt op.

[Deleted]

Tyler var glad for endeligt at være tilbage på arbejdet, han følte at han var begyndt at være til nytte igen og han var ikke helt så deprimeret som han ellers havde været. Livet ville ham det godt, det håbede han ihvertfald og et eller andet sted var han nok også sikker på det. Han var nu på vej hjem i mod Isabella, det var nogen uger siden han havde set hende sidst, og egentligt så ville han bare gerne vide at hun havde det godt.
Han havde forladt kontoret, han havde en læderjakke på og en t-shirt med noget tilfældigt print, han havde brug for at slappe lidt af, og selvom han ikke ville have noget med børnene at gøre, så ville han jo gerne tjekke at hun havde det okay.

Tyler stod roligt foran hendes dør og bankede så på en smule afventende, han anede slet ikke om hun ønskede at snakke med ham, han vidste jo godt at han ikke ligefrem var nogen dans på roser, men efter at han var kommet tilbage på arbejdet havde han i det mindste fået det bedre, og han følte sig ikke helt så nedslået som han ellers havde været.
Han sukkede kort for sig selv, og kiggede så på døren, han håbede hun var hjemme, ellers ville det her ende med at være en smule akavet, men det var jo ingen hemmelighed at han savnede hende.

[Isabella Collins]

Isabella vendte blikket ud mod hoveddøren da det bankede på. Hun ventede da ikke gæster? Hun vendte blikket mod de to små, "Hvem tror I det kan være?" spurgte hun dem, men fik selvfølgelig intet svar, andet end Sebastian som hikkede. Isabella fra lidt på skulderne, før hun gik uden om babyerne, hun gik aldrig over dem, tænk nu HVIS en af dem lige pludselig besluttede sig for, at kaste sig til siden, ind under hendes fod, så hun ville komme til at træde på dem. Okay, hun vidste godt det var en langt ude tanke, men alligevel.

Hun gik ud mod hoveddøren, og åbnede den med et smil, som hurtigt blev til et overrasket udtryk, "Tyler? Hvad laver du her?" spurgte hun overrasket, hun havde virkelig ikke regnet med at se ham nogensinde igen, efter han var gået på hospitalet. "Øhm, jeg mener.. kom ind," rettede hun sig lidt, det var jo ikke fordi hun ville være uhøflig, hun var bare blevet overrasket. Hun holdt af Tyler, det ville hun nok altid gøre på et eller andet plan. Han havde været hendes første rigtige forelskelse, han var far til hendes små guldklumper. Hun lukkede døren efter ham, "V-vil du ha en kop kaffe eller noget?" spurgte hun og lod en hånd glide i gennem, det stadige fugtige hår, og viste han vej ind til stue, hvor børnene stadig lå på legetæppet.

[Deleted]

Tyler stod afventende foran døren, han anede ikke engang om hun ville tale med ham, han vidste jo godt at han ikke ligefrem havde været årets sødeste far til de to børn.
Som døren gik op, smilede Tyler blot skævt, men vidste dog stadig ikke helt hvad han skulle sige: "Ehm hey.. Jeg... Ja jeg kom faktisk bare for at se hvordan du havde det" svarede han ærligt. Tyler var da også lidt nysgerrig på børnene, men egentligt følte han bare de var lidt i vejen for at de to stadig kunne have noget sammen, for Tyler vidste skam godt at han aldrig ville fungerer som far, ikke engang hvis han prøvede.

"Tak... Kaffe er fint... Jeg har haft en lang dag" sagde han i et smil og vidste ikke om hun læste avis, men hvis hun gjorde ville hun jo nok have set at han var begyndt at arbejde igen: "Hvordan har du det?" spurgte han som han kom ind i gangen, og tog så roligt jakken af.
Han vidste ikke hvorfor Isabella var så speciel for ham,men han ville bare gerne sikre sig at hun havde det godt, og om ikke andet hyggesnakke lidt, selvom han godt vidste det nok ikke ville gøre en forskel, man kunne jo ikke rigtigt slippe af med ungerne nu.

[Isabella Collins]

Isabella kunne godt mærke, at de gange hun havde gået og sagt til sig selv, at hun var ovre Tyler, og han ikke betød noget for hende mere, kom tilbage ved synet af ham. Hun var slet ikke ovre ham på nogen som helst måde, og han betød stadig ligeså meget for hende, som han hele tiden havde gjort.
"Det.. Det er virkelig sødt af dig" sagde hun med et stille smil på læberne, men hun mente det. Hun kunne mærke hun virkelig havde savnet ham så meget, at det næsten gjorde ondt.

"Så sætter jeg noget over med det samme," sagde hun og gik ud i køkkenet, og begyndte at hælde vand på kaffemaskinen. "Er det hårdt at være tilbage på avisen?" spurgte hun, selvfølgelig fulgte hun stadig med i alle aviser hun kunne komme til, og det kriblede i hendes fingre, for at komme tilbage, men barsel var bare også noget hun havde brug for lige nu.
"Øhm, fint, tak, jeg er træt, men ja, jeg har det fint" sagde hun og smilede roligt til ham, hun var kommet sig over det akutte kejsersnit, "Hvad med dig?" spurgte hun og fandt et par kopper frem.

[Deleted]

"Well jeg har savnet at se dig, så naturligvis ville jeg lige se om du var okay" sagde han blot, på den ene side havde han dårlig samvittighed over at han ikke var der for hende, for det måtte være en stor mundfuld med to børn, men på den anden side så vidste han at det hele jo ville være meget værer hvis han var der.
"Jo tak det er dejligt... Du ved jeg elsker at have en masse projekter igang" sagde han i et smil. Tyler var en arbejdsnarkoman og han blev jo nærmest umulig at være sammen med når ahn ikke arbejdede, så han prøvede virkeligt at holde styr på det hele nu hvor han var tilbage, han kunne jo trods alt bedst lide at have magt, og bare have lov til at bestemme en smule.

"Jeg har det okay... Har du ikke nogen til at hjælpe dig? Ingen ny kæreste?" spurgte han roligt, og kiggede i mod hende med et mistænksomt udtryk. 
Han vidste godt at han ikke kunne være sammen med hende, han ville jo ende med at ødelægge både hende og ungernes liv, men på den anden side så ville han også hade at se hende sammen med en anden fyr, bare fordi at han nu engang var en meget jealous type, også selvom han ikke ville binde sig, hvilket måske var modsigende.

[Isabella Collins]

At hører Tyler sige han havde savnet hende, var enten det bedste eller det værste han kunne sige til hende. Hun ville lyve, hvis hun sagde hun ikke også havde savnet ham, men der var bare sket en del siden sidst. Hun vidste ikke helt hvad hun skulle sige, "Jeg er skam okay, jeg skal på Mungos i morgen med Samantha og Sebastian, ellers så har vi det godt" sagde hun med et smil på læberne. Hun skævede kort ind mod stuen, bare lige for at holde et øje på dem, selvom de jo hverken kunne sidde eller noget endnu, så var det meget rart lige at holde øje med dem.
Hun grinte let, "Ja, det ved jeg, bare husk at passe på blodtrykket" sagde hun morende, men mente det alligevel, hun ville nødig se ham blive indlagt, fordi han havde gabt over for meget på en gang.

Hele Isabellas ansigtsudtryk ændrede sig med det samme, som Tylers spørgsmål lød. Hun gav sig med det samme til at hælde kaffe op i kopperne, mest for at undgå at kigge på ham, mens hun svarede. "Ja, mine forældre er rigtigt søde til at hjælpe" sagde hun, og vendte så fronten mod ham igen, og rakte ham den ene kop, "Jeg har ikke fået kæreste på nej.. Men.. Ja, jeg er begyndt at se en, han skal møde tvillinger for første gang på onsdag," sagde hun ærligt, hun ville ikke stå og lyve for ham, og det var ham selv som havde trukket sig, så han kunne vel ikke forvente hun ville vente på ham, når han havde sagt han ikke ville have noget at gøre med dem. "Skal vi sætte os ind?" spurgte hun, og tog den anden kop, og nikkede mod stuen.

[Deleted]

Tyler nikkede roligt ved hendes ord: "Hvorfor?" spurgte han blot, han anede jo ikke at børn skulle tjekkes i hoved og røv hele tiden, og han ville jo hellere vide hvad der foregik end først senere vide at noget var sket: "Er han stadig syg?" spurgte Tyler og huskede mindet om at den lille dreng lå i hvad Tyler mente lignede et bur eller et akvarie. Det var så underligt for ham at tænke på, at han faktisk havde børn ude i verden, de fleste af dem havde han jo ikke engang kontakt til.
"Det skal jeg nok, jeg tror faktisk nærmere det beroliger mig lidt" sagde han i et smil.

"Virkeligt?" spurgte Tyler chokeret: "Hvem?" endte han, som troede han nærmest at hun løj, hvem ville dog være sammen med en ung pige med to børn? Dog var det nok mere misundelsen der ulmede i ham, han ønskede ikke at være sammen med hende, men andre skulle heller ikke være det.
"Jeg vidste ikke at du datede og sådan" mumlede han nok mere for sig selv end til hende, bare irriteret over at hun rent faktisk var kommet videre, også selvom han godt vidste han jo bare kunne være sprunget til da han havde chancen.

[Isabella Collins]

Hun sendte ham et roligt smil, "Det er bare et helt almindeligt tjek, at de vokser som de skal og sådan noget, og så skal de tjekkes for vores gener," forklarede hun, det ville være meget rart at vide, hvordan hun skulle forholde sig, hvis en eller begge skulle vise sig at være varulve, som Tyler, selvom hun virkelig ikke håbede det. Men hun håbede nu heller ikke, at de havde arvet hendes williegen. "Nej, han har det helt fint, men de holder stadig lidt øje med hans hjerte, og han sover på et tæppe som vil bippe, hvis hans hjerte skulle gå i stå," svarede hun, på en eller anden måde var det lidt underligt for hende, at han virkede interesseret, men det var virkelig også dejligt.
Hun grinte let, "Bare du passer på dig selv, så er jeg glad" sagde hun ærligt.

Hun nikkede lidt, "Ja.. Han hedder Lucas, han har selv en datter på 11, så han ved lidt hvad han går indtil" fortalt hun, selvom hun fandt det virkelig akavet at snakke med Tyler om Lucas. "Skal vi ik sætte os ind i stuen?" spurgte hun, hun ville gerne være hvor hun kunne holde et ordenligt øje på tvillinger.
Hun vidste ikke om Lucas egentlig vidste hvad han gik ind til, men det gik hun nok bare lidt ud fra, eftersom han selv havde et barn. Hun tog sin kaffe kop med ind i stuen, og kunne ikke lade vær med at smile ved synet af de to små. Hun havde måtte opgive at amme, det var simpelthen for hårdt med to, hun fandt derfor to sutteflasker frem og fik ordnet mælken med et sving med sin stav, før hun vendte blikket mod Tyler, "Vil du gi den ene?" spurgte hun, mest fordi han jo selv havde spurgt ind til dem, så hvis han havde lyst skulle han bestemt have lov.

[Deleted]

"Arh.. Det er vel meget fint" sagde han i en ganske rolig stemme, og kiggede på hende, han var da meget glad for at børnene havde det godt og han håbede om ikke andet at tingene gik roligt for sig.
"Det er da altid noget... Jeg er glad for at det går jer godt" sagde han i et smil og kiggede på hende, han vidste ikke helt hvad han skulle sige, han syntes at hele situationen virkede en smule akavet, og han håbede virkeligt at tingene ville gå i orden for hende, bare fordi at selvom han ikke ville have noget at gøre med børnene, så ønskede han jo stadig at tingene gik godt for hende.

"Aha... Lucas... Hm... 11 år... Så må han være gammel" sagde han og mumlede surt, han hadede tanken om at en anden mand skulle til at pille ved hende og rendte rundt omkring hans børn, også selvom han jo ikke var interesseret.
"Nej det er okay... Jeg... Tror bare jeg drikker min kaffe" sagde han igen i en mumlen og tog en tår af sin kaffe, han havde virkeligt dårlig lige nu, og han kunne ikke lide tanken om at hun havde tænkt sig at være sammen med en eller anden gammel dude.

[Isabella Collins]

Hun nikkede roligt, "Ja, det er helt almindeligt, at man tester børnene, når vi har de gener om vi har" forklarede hun og sendte ham et smil. Hun ville gerne invitere ham med, men hun havde en god idé om, at hun allerede kendte svaret, så hun ville nok hellere spare sig selv det skuffelse, og så bare lade vær med at spørger.
Hun sendte ham et varmt smil, "I lige måde Tyler, du er altid velkommen," sagde hun, hun havde jo lige fra starten af, sagt at han bare skulle sige til, hvis han ombestemte sig, og ville se tvillinger, for så skulle han bestemt have lov.

Hun førte en lys hårtot om bag øret, "Han er 27, jeg har nok bare en svaghed for gamle mænd," sagde hun, men hørte først rigtigt sine ord da hun sagde dem hørt, "Det lød forkert.. Jeg mener.." hun tav lidt, "Okay, jeg ved ikke hvad jeg mente.." indrømmede hun så, det var jo ikke fordi hun tændte på helt vildt gamle mænd, men hun kunne godt lide den der modenhed som man bare ikke kunne finde hos nogen under 25.
"Oh, okay.." sagde hun, og satte sig ned på gulvet ved siden af legetæppet i skrædderstilling. Hun tog først Sebastian op, som med det samme begyndte at søge sutteflasken, og klage over han ikke kunne finde det, "Orh er du så sulten, lille skat?" spurgte hun, og vuggede lidt fra side til side, mens den lille dreng begyndte at slupre i sig. Isabellas kærlighed til de to små strålede ud af hende. Hun vendte blikket mod Tyler, "Er du sikker på du ikke vil? Det er ret hyggeligt, og jeg lover dig, at du ikke kan gøre det forkert" spurgte hun med et smil på læberne.

[Deleted]

"Wauw... Jeg troede ikke du ville... Date" mumlede han en smule irriteret. Naturligvis var han jealous og irriteret, han ville jo gerne være sammen med hende, han ville bare ikke have et forhold til hende fordi at han godt vidste det ville ende med at gå galt, hun var en så sød og fantastisk, og det at hun var blevet gravid havde bare ødelagt det hele for dem begge, ihvertfald for ham, for når det kom til børn så var han nødt til at stå af.
"Bare han behandler dig pænt" forsøgte han, i en mere optimistisk tone, dog mente han det ikke som det blev sagt, jo naturligvis ønskede han at denne fyr skulle behandle hende pænt, men han gad bare ikke at hun skulle tro noget.

"Tro mig, jeg kan gøre alt forkert" sagde han og kiggede i mod den lille dreng som hun sad med, dog uden helt at besvare hendes spørgsmål. Børn var nu søde, og det var jo ikke fordi han ikke kunne lide børn, ham og Scarlett havde da også talt om at de engang skulle have børn, men så langt var det jo aldrig kommet før Tyler havde været en idiot.
Han var sikker på at han ville ødelægge alt, men nu havde han jo også allerede to børn der beviste det en smule. Joshua måtte jo snart være stor, Hogwarts alderen, og Milo var ikke mere end 4-5 år hvis Tyler huskede rigtigt.

[Isabella Collins]

Hun lod hovedet tippe en smule til den ene side, og så lidt på ham, "Jeg mødte ham tilfældigt en dag, jeg var hjemme hos Isadora, vi er nok lidt nået dertil, hvor det ville give mening, at han møder Samantha og Sebastian," sagde hun, hun var blevet virkelig glad for Lucas, men det betød ikke at hendes følelser for Tyler var 100 procent væk, og det ville de nok heller aldrig. Der var bare noget helt særligt over ham, men hun var jo nødt til, at acceptere hans valg og komme videre.
Hun sendte ham et nyt smil, "Det gør han," forsikrede hun, "Hvad med dig? Der er ingen kvinder i dit liv?" spurgte hun en smule nysgerrig.

Hun smilede lidt, "Det tror jeg ikke på" sagde hun, og tog sutteflasken ud af munden på drengen, og rejste sig. Sebastian begyndte med det samme at hyle fordi han ikke var mæt endnu. "Sssch, rolig, du skal nok få mere," sagde hun i en rolig stemme, og satte sig tilbage op i sofaen ved siden af Tyler, "Bare lad hans hoved støtte her, og stik flasken i munden på ham" sagde hun og rakte drengen hen til Tyler for at placere ham i Tylers arme. "Her" sagde hun og rakte ham sutteflasken.
I samme øjeblik begyndte Samantha også at græder, hun følte sig uden tvivl glemt, Isabella rejste sig derfor igen, og gik hen og tog Samantha op, "Du er ikke glemt, bare rolig" grinte hun, hun havde fundet ud af, at det ikke nyttede noget, at hun gik i panik, når de begge to grad på samme tid, det gjorde bare det hele meget værre. Hun tog den lille pige med sig, og satte sig så i sofaen igen, og gav hende flasken.

[Deleted]

Tyler anede ikke hvad han skulle sige omkring det, men han kunne mærke jealousien æde ham op indefra og han kunne mærke lysten til at finde denne mand og smadre ham, komme frem i hans hoved: "Har han et job så?" spurgte han irriteret, som ville han finde en eller anden fejl på denne mand så han kunne tillade sig at brokke sig en smule mere.
"Men det lyder da hyggeligt" mumlede han irriteret for sig selv, inden han tog en tår af kaffen, hvordan kunne dette her dog give mening for hende? At finde en eller anden gammel mand og bare være sammen med ham? Så skulle de sikkert til at have flere børn og alt muligt, hvor var det dog en klam tanke.

Som hun gav den lille dreng til ham, kiggede Tyler i mod hende og rystede så på hovedet: "Isabella nej, jeg taber ham bare" sagde han alvorligt som en undskyldning for ikke at holde ham. Tyler havde jo siddet med Milo mange gange, så det var jo ikke fordi han ikke kunne finde ud af sidde med et barn.
Han kiggede i mod drengen der lå og kiggede op på ham med store blå øjne, nærmest stirrede i mod ham og et øjeblik var Tyler bange for om han ville begynde at græde. Tyler tog i mod sutteflasken men glemte dog at give ham den, fordi han lige nu havde travlt med at sidde og stirre ned på drengen, der ligeledes stirrede op på Tyler.

[Isabella Collins]

Isabella kunne godt høre Tylers toneleje ændrede sig, hvilket gjorde hende virkelig nervøs, men der skulle nu heller ikke så meget til. "Jah, det.. Han ejer en danseskole, og underviser også selv," svarede hun. Skulle hun havde dårlig samvittighed over at have fortalt ham, at hun var begyndt at se en? Han havde jo selv spurgt.
Hun så en smule forvirret på ham, "Er, er der noget galt?" spurgte hun forsigtigt. Hun var blevet utrolig glad for Lucas, de havde da også både kysset, og været i seng sammen en enkelt gang, selvom det nok mest havde været Lucas som havde presset lidt på.

"Så er det godt, at babyer ikke går i stykker så let" sagde hun med et smil på læberne, mest fordi hun nu tvivlende ret meget på, at han ville tabe drengen. Men hvis han gjorde, så ville han da kunne sige, at havde rent faktisk havde været tabt på gulvet som barn. Selvfølgelig ønskede hun ikke at Tyler skulle tabte drengen.
Hun kunne ikke holde et smil tilbage, som de to bare sad og stirrede på hinanden, "Tror du også de holder stirre konkurrence?" sagde hun stille mod den lille piges pande, og placerede så et blidt kys på pigens panden. Det var et underligt, men også helt i gennem dejligt syn, at se Tyler sidde med den lille dreng. Den ene af de to små skabninger som de havde skabt sammen. "Det hjælper lidt på det, hvis du stikker flasken ind i munden på ham," sagde hun drillende.