Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Aug 18, 2016 20:49:13 GMT
Ved Søen Kl. 21.30
Solen var så småt gået ned, og himlen var blevet en smuk orange farve, der matchede hårfarven på den pige der sad alene under et af de store træer. Celina kunne slet ikke forstå at hun var kommet på 5. årgang, hun følte sig så.. Voksen. Hendes bror Robin var snart ude af skolen, det var vildt at tiden gik så hurtigt. Hun sad med sin guitar, og spillede rolige toner. at spille guitar var det absolut bedste hun vidste, især når hun bare lige havde brug for at sidde i ro. Celina var Hufflepuff elev og blev hurtigt drillet lidt af de ældre elever. Måske fordi at de vidste hun var svag og ikke altid den hurtigste til at svare igen, hun var nok bare en smule sær, det havde hun ihvertfald altid fået at vide, så det konstaterede hun nok også selv.
Melodien var egentligt ganske glad, og var hun sikker på at ingen hørte det, havde hun nok også sunget. Dog gik det ikke for hende nu. Der sad jo en del elever ved søen denne aften, sådan lidt rundt omkring i små grupper, og imens hun spillede, kiggede hun udover dem. Skoleåret var kun to dage gammelt, det var en underlig fornemmelse at se fordelingen hver gang. Mest fordi at hun jo selv havde stået der engang, hun kunne huske hvor nervøs hun var. Hun havde da også haft det underligt med Hufflepuff i starten, hun havde ønsket sig at være på Gryffindor. Heldigvis havde hendes forældre været søde og støttende, og med årene havde Celina da også indset at det måske slet ikke var nogen dårlig egenskab at være en Hufflepuff. Det havde jo også sine værdier.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Aug 19, 2016 19:50:35 GMT
Nicholas havde nu kun et år tilbage på Hogwarts og han begyndte at mærke presset fra sin familie mere og mere. De gik meget op i the family business, men det gjorde han af en eller anden grund ikke. Han havde sin egen drøm og de skulle på ingen måder bestemme hvad han skulle arbejde med og hvad han skulle lave. Selv havde han en drøm om at blive eliksirbrygger på Skt. Mungos, men han vidste at hans familie ikke ville acceptere det. Især ikke hans storebror som følte at familiens firma var det vigtigste. Nicholas havde bare valgt at følge sin egen drøm og så måtte hans familie hade ham. Han var fuldstændig ligeglad, men selvfølgelig var det noget han tænkte over en gang imellem. Han holdt meget af sin familie, så det var svært at gå imod dem, men det var bare det han måtte gøre for at blive glad. Han gik ned til søen for at klare hovedet en smule, for det nye år presse lidt på og der var en masse ting der skulle ordnes og han var ikke sikker på han var klar til det. Da han kom ned til søen, hørte en guitar spil. Det lød nu meget godt, så han valgte at gå i den retning for at se hvem der spillede og for selvfølgelig at høre mere. Da han kom tættere på, så han en pige der sad med en guitar. Han smilede lidt og satte sig et lille stykke derfra og lyttede til musikken. "Det lyder godt." Sagde han så til hende, i håb om at hun faktisk kunne høre det.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Aug 20, 2016 16:33:43 GMT
Celina var egentligt ret genert af sig, det var ikke fordi at hun ikke kunne lide andre mennesker eller fordi hun ikke ønskede at være social, men hun var måske bare lidt socialt akavet og hun havde det en smule underligt med verden. Hun frygtede de altid endte med at dømme hende. Hun bemærkede godt at nogen nærmede sig, men hun prøvede for nu at ignorerer det og afsluttede i stedet bare den melodi hun var igang med, det var ikke altid nemt at være elev på sådan en stor skole, hun havde jo ingen chance for at finde ud af hvem alle var. Celina kunne jo knapt nok navnene på de folk hun gik i skole sammen med.
Som han talte, sænkede hun guitaren så den lå imellem hendes ben og hun smilede i mod ham og lod en hånd glide langsomt igennem hendes hår: "Ehm tak.. Det er pænt af dig" sagde hun i et smil. "Altså det er ikke noget særligt, det er bare... Ja min bror har lært mig det" sagde hun i en rolig stemme, han spillede en del, og det nød hun egentligt, det var det eneste de to søskende sådan rigtigt havde tilfælles. "Spiller du?" spurgte hun i et smil, og lagde guitaren helt fra sig.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Aug 20, 2016 16:52:18 GMT
Nicholas var selv helt vild med musik, så hendes melodi havde draget ham derhen lige med det samme. Engang havde han overvejet at få en karriere indenfor musik, men han var begyndt at komme til den konklusion at han gerne ville være med til at hjælpe med at gøre en forskel og hjælpe mennesker. Han ville ikke gå healer vejen, men hvis han kunne opfinde en ny eliksir eller bare brygge den medicin der skulle hjælpe de syge på Skt. Mungos, så ville det gøre ham rigtig glad. Han ville dog aldrig kunne slippe musikken, det var han sikker på. Han blev glad, da pigen virkede til gerne at ville tale med ham og ikke bare blev irriteret over at blive forstyret, som andre måske ville blive når de sad i deres egen verden. "Det er dejligt når man har søskende der gerne vil lære fra sig." Sagde han med et smil og tænkte på sin egen familie som meget gerne ville lære ham alt hvad der var at vide om deres firma. "Jeg spiller på guitar og synger." Sagde han som svar på hendes spørgsmål og valgte så at tage chancen og rejste sig op for at sætte sig lidt tættere på hende. Der var ingen grund til at skulle tale for højt, hvis de skulle fortsætte med at tale sammen. "Jeg lærte mig selv det, da jeg var yngre, for det har altid fascineret mig." Sagde han med et lille smil. "Synger du også?" Spurgte han og var glad for at have en stille og rolig samtale med en med de samme interesser. Eller ihvertfald en af de samme interesser som ham. Ingen af hans venner interesserede sig specielt for musik, så han talte aldrig med nogen om det.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Aug 20, 2016 16:56:42 GMT
Celina var egentligt overrasket over hvor nemt han bare havde med at tale til hende, nok fordi at hun var vant til at folk altid var lige så akavede som hun selv var. Celina gik ikke ligefrem sammen med de populærer i skolen, og nogengange tænkte hun da også at kollegiet hun var endt på måske var lige så meget fordi at verden ønskede at udfordre hende, som det var fordi at hun havde passet ind der. Men hun var da måske også en god ven, hun var da ihvertfald en rigtig ven når hun først kendte folk, men dét med at blive venner med folk, det var en smule svært for hende.
"Ja, det er også næsten det eneste vi har til fælles" sagde Celina i et grin, og lod igen en hårlok stryge om bag hendes øre. Dog havde hun ingen problemer med at snakke med drenge, men det var nok også fordi hun ikke lagde noget i det, hun kunne ikke forestille sig selv have en kæreste. "Virkeligt? Jeg har ikke mødt andre der spiller" sagde hun i et smil, han virkede virkeligt afslappet, hvilket gjorde hende lidt mere rolig. "Ja, men ikke når der er andre i nærheden" sagde hun og berørte igen sit hår, en mærkelig vane hun havde når hun blev usikker eller ikke helt vidste hvad hun skulle gøre af sine hænder.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Aug 20, 2016 18:13:56 GMT
Nicholas ville ønske at han havde mere til fælles med sine søskende, men det var desværre ikke rigtigt tilfældet. Han havde ikke den rigtige connection med dem, men der var selvfølgelig en del af ham der ønskede at han havde det. Det ville være rart at kunne hænge ud med sine søskende på skolen og føle at man altid havde dem, men han var lidt usikker omkring hvordan de havde det med ham. Dog ville han altid være der for dem, hvis de havde brug for ham, men han regnede ikke med noget fra dem. "I det mindste er der noget og jeg synes det lyder som en god ting at have tilfælles. Musik kan tit bringe mennesker sammen på en måde som ikke helt kan beskrives." Sagde han og kiggede ud mod vandet et øjeblik. Han kunne altid flygte en smule fra hverdagen når han spillede musik. Det kom ikke bag på ham at hun ikke havde mødt andre der spillede, for det virkede heller ikke som om der var så mange, men han var nu sikker på at der måtte være flere end man skulle tro. "Well jeg har heller ikke. Mine venner interesserer sig ikke rigtigt for det, så det der med at lære at spille på et instrument, er noget de tager lidt afstand fra, fordi de er for utålmodige." Han grinede lidt. Det var ærgerligt at de havde det sådan, men det gjorde ham nu ikke helt så meget.
Han så lidt undrende på ham, da hun sagde at hun ikke sang når der var andre i nærheden. Det kom bag på ham, for hvis hun elskede at synge, så skulle hun endelig bare gøre det. "Hvorfor ikke? Er du sceneskræk eller kan du ikke lide din egen stemme?" Der kunne selvfølgelig være en tredje eller fjerde grund, men han synes oftest at det var disse to grunde som folk kom med.
|
|
|