New Boy In Time...

[Deleted]

Baggården

Kl. 16.30

---

Det sidste år på skolebænken inden Mattheus måtte kalde sig en fri mand. Som en del af hans sidste semester havde han valgt at tage udveksling på en anden skole, og han var altså endt med at skulle være to uger på Hogwarts.
Han var ankommet om formiddagen og havde overværet en frokost og to skoletimer i henholdsvis Elikir og Forsvar Mod Mørkest Kræfter. Det var meget anderledes end Durmstrang, for selvom eleverne skulle holde stand, tale pænt og stå rigtigt, så var professerne slet ikke så lede som på Durmstrang.

Mattheus var da to gange blevet stukket en lussing af Leonora McKenzie som var rektor på skolen. Mattheus prøvede bare at klare sig igennem, han havde det underligt med det hele. Nok fordi at han havde press både fra professerne og sin far, lederen af mafiaen.
De fleste elever kendte jo godt hans far, og det gjorde både at han fik venner, og ikke de flinke - men også at der var mange der ikke ville tale med ham. Mattheus prøvede derfor ikke at opsøge nogen, heller ikke på Hogwarts.
For nu stod han i den helt tomme baggård og kastede en bold i mod en af skolens murer, noget han oftest gjorde når han var stresset og havde lidt brug for bare lige at være sig selv. Mattheus var faktisk ganske udadvent, og mange af pigerne på Durmstrang rendte da også rundt efter ham, men han var ikke rigtigt så interesserede som de var.

[Deleted]

Sophia havde lige fået fri fra sin første undervisnings time i Magiens Historie, på dette skoleår. Hun gik nu på sin 6. årgang og hun kunne så småt begynde at mærke at der ikke var længe til hun skulle ud i den virkelige verden. Det var ikke noget hun bekymrede sig om endnu, men det ville nok komme i løbet af året, selvom der selvfølgelig ventede hende et skoleår mere. Hun vidste stadig ikke helt hvad hun gerne ville arbejde med når hun var færdig, så hun overvejede at søge ind på universitetet og så prøve at finde sin rigtige levevej på den måde. hendes mor var utroligt støttende omkring alting og prøvede ikke at presse hende ud i en uddannelse eller et arbejde, som hun ikke ville have. Det havde hendes far altid gjort, dengang han boede hos dem, men efter hendes forældre gik fra hinanden, snakkede hun ikke så meget mere med ham. De klikkede ikke så godt.

Sophia havde besluttet sig for at sidde udenfor og lave lektier til Magiens Historie. Hun fandt det utroligt spændende og kunne næsten ikke vente med at komme igang.
Hun bevægede sig ud i baggården og blev en smule forskrækket da hun hørte en bold blive skudt hen mod muren. Det gav et lille sæt i hende og hun kiggede op. Hun synes ikke at kunne genkende fyren der havde skudt bolden, men hun kendte selvfølgelig ikke alle. Hun sendte ham et lille smil og satte sig på en bænk ikke langt fra ham, for det havde altid været et godt sted at læse lektier, synes hun. Hun fandt sin bog frem og begyndte at læse, men hun skævede nogle gange til fyren, da hun stadig fandt det mystisk at han ikke så bekendt ud på nogen måder.

[Deleted]

Mattheus var egentligt ikke en genert fyr, han var nok bare mere stille og rolig end så mange andre, han tog tingene en dag af gangen. Han havde ingen planer om at være ligesom sindsyg som sin far og han interesserede sig heller ikke for alle de ting hans far gik og lavede.
Han prøvede faktisk bare at... Være sig selv, bruge livet fornuftigt også var han en dreng med utroligt mange drømme. Han ville være auror, han ville rejse, han ville være forfatter, han ville være politikker. Der var så mange ting den unge dreng gik og drømte om.

Mattheus drejede hovedet som han så en pige nærme sig, og han holde blikket et kort sekund som han bemærkede det lille sæt det gav hende: "Sorry... Ren kedsomhed" sagde han i et smil og kastede bolden op og ned et par gange imens han greb den i luften med den ene hånd.
Han holde blikket i mod hende, selvom han var en afslappet fyr, så var han jo stadig en dreng og han ville da gerne kigge på en pige når han så en, ihvertfald når hun var pæn at se på, ligesom hende her: "Går du her på skolen?" spurgte han og kastede igen bolden et par gange, uden noget formål.

[Deleted]

Sophia sendte ham et smil, da han sagde undskyld, selvom hun nu ikke synes at han havde nogen grund til det. Hun var jo ikke blevet ramt og det var heller ikke tæt på.
"Det skal du ikke tænke på. Jeg blev jo ikke ramt." Sagde hun med et smil og kiggede så igen ned i sin bog. Hun blev en smule forvirret da han fortsatte med at tale til hende. Ikke at det ikke var okay at han gjorde det, men det kom bare bag på hende på en eller anden måde. Hans spørgsmål kom dog utroligt meget bag på ham. Hvorfor skulle hun ikke gå på skolen, når hun nu var der. Gik han ikke på skolen eller hvad?
"Ehm.. ja.." Sagde hun og hun vidste at hun måtte ligne et stort spørgsmålstegn over det spørgsmål. Han havde tydeligvis en irsk accent og var man fra Irland, blev man vel som regelt sendt på Hogwarts? Lidt efter gik det op for hende at der vidst var kommet nogle elever fra andre skoler i en periode og det kunne jo være han var en af dem, for det ville også være en god grund til at hun ikke kunne kende ham, selvom hun selvfølgelig ikke kunne genkende alle. hun havde trods alt ikke fotografisk hukommelse. "Gør du da ikke det?" Spurgte hun og prøvede at smile, så hun ikke bare så forvirret ud, for han skulle heller ikke tro at hun synes han havde stillet hende et dumt spørgsmål. Det var bare et overraskende spørgsmål i hendes øjne, medmindre han troede hun var en af de besøgende elever, selvfølgelig.

[Deleted]

Mattheus var glad for at snakke med hende, ikke fordi at han kendte hende eller vidste hvordan hun var, men fordi at han indtil videre ikke rigtigt snakkede med nogen på skolen, så alle der ligesom virkede interesseret i at snakke med ham, bød han hjerteligt velkommen.
"Nå nej nej... Men jeg var da ikke ude på at gøre nogen fortrækket... Her er måske ikke så ofte folk?" spurgte han nysgerrigt, mest fordi at så godt kendte han jo ikke skolen, han havde jo ikke rigtigt set andre elever her. Ja faktisk anede han slet ikke om han måtte være her.
Han prøvede nok bare at passe lidt ind, også se hvad der skete.

"Ja okay sorry, det var måske et lidt dumt spørgsmål" sagde han i et smil og kiggede kort ned i jorden, som et charmerende og dog lettere genert smil faldt frem på hans læber.
"Nej, jeg er på udveksling fra Durmstrang. Min bror gik ud herfra sidste år, så jeg ville gerne prøve at se skolen" sagde han i en rolig stemme.
Mattheus havde egentligt selv ønsket at gå på Hogwarts, men hans far havde fået trukket i nogen tråde så han var endt på Durmstrang, hvilket egentligt havde gjort ham lidt irriteret, men nu havde han jo gået der nogen år, det var fint nok.

[Deleted]

Sophia trak let på skuldrene og sendte ham et lille smil. Hun var da blevet forskrækket, men når han nu ikke havde gjort det med vilje, så gjorde det jo ikke noget. "Der skal ikke ret meget til at forskrække mig, så det går nok." Sagde hun så og lagde sin bog fra sig, da hun begyndte at fornemme at denne samtale måske fortsatte i et stykke tid. Det gjorde hende nu ikke noget for hun kunne godt lide at tale med folk. De lektier kunne sagtens vente til senere. Hun ville jo bare have lavet dem nu, fordi hun hadede at lave sine lektier i sidste øjeblik.
"Der er ikke så tit mennesker her i baggården nej. Det er også derfor jeg valgte at gå herom med mine lektier, for her er for det meste ro. Her om sommeren vælger folk at bruge så meget tid nede ved søen som de kan, inden det bliver for koldt." Selv brugte hun en del tid ved søen, men når der skulle laves lektier, valgte hun baggården. Det var heller ikke ligefrem farve på kroppen hun havde brug for.

Hun grinede lidt, da han selv sagde det havde været et dumt spørgsmål. "Det var ikke dumt. jeg var bare forvirret, men det giver selvfølgelig mening nu, hvor du siger at du ikke går her." Sagde hun og sendte ham et beroligende smil. Det kom bag på hende at denne fyr gik på Durmstrang, hvis hans bror havde gået på Hogwarts. Dog var hun ikke meget for at spørge for det kunne være et følsomt emne.
"Nåå okay. Hvem er din bror`?" Spurgte hun så istedet for. Det var ikke sikkert at hun vidste hvem det var, men der var da en mulighed.

[Deleted]

Mattheus var måske en smule rundt på gulvet på den nye skole, det hele var bare mega anderledes end den skole han kom fra, måske han bare burde tage sig lidt sammen og suck it up, men på Durmstrang brugte professerne stadig en lussing i ny og næ, og eftersom Mattheus var en ret blød fyr, så frygtede han altid at der kom flere af den slags, nu var hans far jo heller ikke den mest hjertevarme.
"Arh... Er du en af... Ravenclaw eleverne?" spurgte han som han huskede navnet på det nørdede kollegie, ikke at han vidste om det passede, men Abel havde altid talt om Ravenclaw som om at det var en flok mega nedern nørder, men nu var han jo også en ret hårdt fyr.

"Abel hedder han, han gik på Slytherin" sagde Matt i en rolig stemme, han havde det egentligt okay med sin bror, han have bare ikke helt de samme drømme og alt det som ham, Abel ville være en del af mafiaen, imens Mattheus egentligt bare gerne ville leve.
"Men du må undskylde hvis jeg forestyrrede, jeg har ikke helt styr på skolen endnu" sagde han i et smil og lagde bolden ned i lommen, han havde da ret mange venner på Durmstrang, og det var lidt underligt at være på egen hånd et nyt sted.

[Deleted]

Sophia kunne nu godt forstå hvorfor fyren troede hun gik på Ravenclaw og nogle gange følte hun sig også som en. Nu var det ikke kun dem fra Ravenclaw der kunne lide at lave lektier, men der var alligevel nogle gange hvor folk troede hun gik på det kollegium og ikke Hufflepuff.
"Nej. Jeg er på Hufflepuff." Sagde hun så med et smil. Hun havde aldrig skammet sig over sit kollegium, selvom hun vidste at der nok gik mange rundt der havde fordomme og synes at dem fra Hufflepuff bare var nogle sukkersøde dengser der ikke kunne hade nogen og som var gode til at finde ting. Sophia var en sød pige og der var ikke mange mennesker hun kunne påstå at hun ikke kunne lide, men det betød ikke at hun ikke havde evnen til det.

Hun tænkte sig lidt om, da han nævnte hvem hans bror var. Navnet sagde hende måske noget, men det var ikke en hun havde snakket med.
"Det virker bekendt, men han er selvfølgelig heller ikke meget ældre. Desuden er Abel ikke et navn man hører så tit." Sagde hun med et nik. Jo hun kunne måske nok godt se ham for sig.
"Åh du forstyrrer skam ikke. Sig endelig til hvis der er mere du vil vide eller hvis du vil vises rundt, eller bare gerne have nogen at sidde med til middag." Hun sendte ham et smil, men vendte ikke tilbage til sine bøger, for det var muligt de ikke var færdige. Desuden virkede han rigtig flink og det ville ikke gøre ham noget hvis han havde brug for selskab.

[Deleted]

"Arh... Venlig, venskabelig og alt det der?" spurgte han i et smil og blinkede til hende, ikke fordi han egentligt flirtede, men han var bare typen der altid var udadvent og altså, der var vel ikke noget galt i at flirte lidt med pigerne, især ikke når han ikke lagde noget i det, det var ikke ligefrem for at Mattheus var en player.
"Nej, jeg ved ikke hvorfor muggler bibel navne køre lidt i familien. Min far hedder Judas, min bror Abel og jeg Mattheus" sagde han i et grin, det var egentligt en smule langt ude, men Matt syntes egentligt selv han havde fået det fede navn, fordi han bare kunne forkorte det.

"Altså både rundvisning og middagen lyder fint" sagde han i et smil: "Jeg ved dog ikke hvad bord de vil have jeg sidder ved"[/b) sagde han i et smil, han vidste ikke om der var specielle regler eller noget, nu havde han jo set storsalen.
"Måske lidt akavet at spørge om, men du kunne vel ikke vise mig hvor toiletterne er?" sagde han i et smil, han skulle faktisk tisse, men han havde ikke lige haft mod på at rende rundt og lede og var derfor endt ude i baggården, så vigtigt var det vel heller ikke.

[Deleted]

Sophia kunne ikke lade vær med at smile, da han nævnte Hufflepuffs egenskaber. De var måske lidt fesne i forhold til de andre, selvom der ikke var noget i vejen med at være venlig, men de andre var måske lidt mere indbydende.
"Det er præcis det, ja." Sagde hun og sendte ham et smil. Han havde da læst lidt på lektien kunne man sige. medmindre hans bror havde fortalt ham om skolen. Det kunne jo være, også selvom de måske ikke snakkede så meget sammen.
"Jeg synes det er nogle meget interessante navne. Men bliver du kaldt Matt eller Mattheus? Eller noget andet?" Spurgte hun, da hun selvfølgelig gerne ville vide hvad hun skulle kalde ham. Det kunne være der var noget han fortrak over det andet.

Hun nikkede til ham med et smil. Det var godt at hun kunne hjælpe ham, så han vidste lidt mere om hvor han skulle gå hen. Det kunne også være han følte sig lidt bedre tilpas når han havde en at snakke med nogle gange. Hun kom til at grine lidt af hans spørgsmål, men hun vidste ikke hvorfor, for det var jo ikke et pinligt spørgsmål. Det var bare kommet lidt ud af det blå.
"Jo da, det kan jeg da sagtens." Sagde hun og rejste sig op. Hun tog sine bøger i hånden og gik hen mod døren og forventede at han ville følge efter hende indenfor.