Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 23, 2015 21:45:53 GMT
Tid: middag.
sted:ministeriet for magi London.
Vejr: solskin og rart.
omgivelser: alle de fortravlede folk.
Bodin havde en helt almindelig dag på jobbet, det ville side en lang liste med ting han skulle nå og ting han måtte deltage i, ud over det så var der kommet ekstra mange ugler idag. Men nu havde han besluttet sig for at en frokost pause var på sin plads. Derfor havde han forladt sit skrivebord udenfor ministerens dør, og sat kursen imod cafeen. Han trak sin kappe over skulderen, en kappe i en smuk flaskegrøn farvedes passede perfekt til hans hvide skjorte og ternede charmeklud. Han havde pergamenter under armen og hastede afsted.
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 24, 2015 21:14:16 GMT
Bambi kunne godt lide caféen. Hun tog ofte derhen i sine pauser, efter hun havde lavet.. Ingenting. Det var svært at lave noget, uden at have noget eller nogen at gøre disse forsøg på. Hun måtte først finde nogen, men hvor skulle hun dog finde dem? Enten gemte de sig for alt og alle, eller så var de så udstødt at man slet ikke kunne få nogen ordenligt ud af dem. Nej, hun måtte finde en rigtig en. En som kunne udholde de ting hun ville udsætte dem for. Nå ja. Mere eller mindre.
Bambi så på sit ur. Hvorfor gik tiden så uendeligt langsomt? Det var jo ikke fordi hun havde noget at.. ,,Merda!" sagde Bambi helt overrasket idet hun var ved at støde sammen med en ung herre i ternet. Hendes accent var tydelig og der var et spor af overraskelse, men også en svag forlegenhed. Åh, det havde ikke været hendes mening at sige det så højt! Hun betragtede nogle af hendes papirer som var fløjet i en vindstorm da hun havde stødt - eller, næsten stødt - sammen med den fremmede. ,,Jeg mener, scusa, scusa..," sagde hun, atter med den tydelige accent, dog med et lille smil til manden imens hun begyndte at samle de diverse papirer op.
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 24, 2015 22:18:36 GMT
Bodin havde ikke lige set sig for og blev faktisk ret forskrækket da en ung dame var lige ved at gå ind i ham. Han hørte godt hvad hun sagde, men ignorerede det da han hurtigt satte sig på knæ og fiskede alle sine pergamenter sammen, ikke fordi han ville være uhøflig. Men af den grund at der kunne være oplysninger imellem som ikke måtte blive set af andre. Han fik det samlet, og hjalp derpå damen med det hun havde tabt og rejste sig op " det gør intet, fejlen var lige så meget min" svarede han med et stort Hvidt tandsmil og en stemme der var lys og klar, som om han havde været telefonsælger i meget lang tid, den franske accent var meget tydelig. Han gled en hånd igennem sit røde hår og så på hende " var du på vej ind på cafeen? " spurgte han og gjorde gæstus imod cafeen.
|
|
