Post by Deleted on Aug 11, 2016 13:27:34 GMT
@anastasia1
Opsynssted for prøveløsladte magikere, Skotland
Kl. 16.07
Isiah havde ikke lavet det store i dag. Han have været afsted til en af de der samfundstjeneste-dage og hvor han dog hadede det. Det var kedeligt og uinspirerende og det værste var at magi ikke var tilladt. For fanden hvor han dog savnede sin tryllestav, men næh nej sådan en var han åbenbart "for farlig" til at være i besiddelse af. Pfff han havde jo ikke planer om at slå nogen ihjel. Eller jo måske køkkendamen her på stedet, men han skulle nok gøre det hurtigt og smertefrit.
Tanken morede ham lidt. Hun var et forfærdeligt menneske man kunne virkelig fornemme at hun elskede at have magten over dem der boede her. Hun troede virkelig at hun var en vigtigtper. Isiah havde i flere tilfælde haft lyst til at påføre hende ubegribelige smerter, men han havde jo ikke tænkt sig at gøre noget ved det - tanker var toldfri.
Det var bare så frustrerende, han havde været en af de dygtigste auror ognu var det eneste folk så; en iskold blodfanatisk morder. Ja han brød sig ikke om mudderblod, men det havde jo ikke forhindret ham i at falde for Athene. Og ja han havde slået ihjel i mørkets navn og så videre, men det var jo en menneskealder siden efterhånden. Eller sådan føltes det i hvert fald for ham.
Heldigvis havde det ikke kunne bevises at han havde slået andre ihjel end Megan i kampen på ministeriet og eftersom hun var dødsgardist, var det delvist gået ind under selvforsvar. Det han var blevet straffet for i Azkaban var at have brugt en utilgivelig forbandelse på hende. Ministeriefolk var sguda også så sippede! De havde ikke kunne bevise andet end det. Nu havde han heller ikke slået voldsomt mange folk ihjel, 3 med Megan, men det ville nok være den dummeste indrømmelse ever.
Han kiggede på uret. Hans babysitter burde snart være der, de skulle vidst nok ud og spise og have en af de der snakke om hvordan det gik og blah blah blah, heldigvis havde han ikke set Megan i dag, hun måtte have en af de dage hvor hun var for drænet af energi til at kunne vise sig for ham - heldigvis, hvor han dog nød den vidunderlige stilhed så længe den varede.