A New Time Is Near..

[Deleted]

@olivia1

Kl. 11.30

En af stuerne på Skt. Mungos

---

Alecander sad i det lille rum og kiggede sig omkring. Han var aldrig i venteværelset, både fordi han ikke orkede at snakke med folk, men også fordi han ikke gad have pressen på nakken. Han havde jo holdt sin sygdom ganske godt skjult, og nu hvor den var forduftet igen, så var det nemmere at tage stilling til verden.
Nu var det eneste han behøvede bare lige at få det endelige stempel på at alt var godt, også kunne han fortsætte ud i livet uden bekymringer.
Med kun et år til næste valg var det vigtigt for Alecander at holde sig i form, han var glad for sit arbejde, han havde arbejdet hårdt for at komme til hvor han var, og han var stolt af det han havde gjort. Men han vidste jo godt det nok ikke ville være der forevigt.

Han kiggede i mod uret, han havde en tid nu - og egentligt så havde han ikke super meget tid til at sidde her, han skulle videre i teksten. Han var en travl mand og havde altid en masse at lave.
Der var så mange ting at holde styr på når man havde det job han havde, og var der noget han ikke havde tid til, ja så var det da at sidde på hospitalet!

[Deleted]

Olivia læste lynhurtigt journalen igennem hun stod med i hånden. Der skulle bare foretages et helt almindeligt sundhedscheck og med kun et lille års tid tilbage på uddannelsen som healer havde hun fået lov til at udfører den slags, dog var hun godt klar over at der ville komme en healer ind når hun var færdig og lige checke efter med lige præcis denne patient for det var jo ikke Hr. hvem som helst der sad derinde, det var selveste Ministeren for Magi, Alecander Moore.
Hun var ikke særlig stor fan af manden. Da hendes tvilling Kimberly døde for nogle år tilbage havde Olivia fået hendes dagbøger eftersom de to altid havde været meget tætte, som to dråber vand.
Eller det havde hun da i hvert fald troet frem til hun begyndte at læse bøgerne. Pludselig var det som om at hun slet ikke kendte Kimberly mere. Der stod alle disse beskrivelser af forfærdelige samlejelege hvor han slog løs på hende. Hvad fanden var der galt med manden? Og endnu være hvorfor i alverden havde Kimberly fundet sig i det? Det var sguda ikke noget sundt forhold! Olivia havde ikke engang anet at Kimberly var sammen med Alecander.

Hun havde undersøgt mange at de ting der stod beskrevet i bogen i et håb om at forstå og det lod til at der var mange i verden der tændte på den slags. Hun rystede let på hovedet. Smerte og nydelse lå åbenbart ganske tæt på hinanden. Nu var Olivia af natur født med en utørstelig nysgerrighed, men det der havde oversteget hendes fattevne.
Hånden blev ført til dørhåndtaget og hun tog en dyb indånding. Hun blev nødt til at være komplet professionel omkring ham, hun kunne ikke blande sine følelser og sin afsky ind i det, han var trods alt en patient - og minister for magi.
Det sære var at hun ikke engang anede om Kimberly havde fortalt Alecander om hende, sikkert ikke, hun havde til syneladende holdt de to liv meget adspredte.
Med et sidste mentalt skub til sig selv gik hun ind på stuen, men opgav at tvinge et smil frem. I stedet havde hun et lidt anspændt udtryk i ansigtet hvilket ellers ikke lignede hende. Hun kastede fletningen om på ryggen i en let bevægelse og rettede de blå øjne mod ham, "mr. Moore," hilste hun professionelt.

[Deleted]

Alecander havde ikke været sammen med nogen sådan rigtigt det sidste stykke tid, han havde haft en submissive siden Kimberly var gået bort, men han havde droppet idéen igen. Han havde ikke rigtigt mod på det lige nu og i stedet druknede han bare sig selv i arbejde, og til tider også i alkohol.
Alecander var dog ikke dum, han vidste godt at alkohol kunne ødleægge hans karrierer og det var han bestemt ikke ude på, derfor var det nok bedst at han bare fokuserede på de ting han skulle.
Hans arbejde hans liv.. Så havde han jo Zeke han hang ud med engang imellem, og den mærkelige tøs der mente hun var hans datter, hende havde han heldigvis ikke hørt fra et godt stykke tid.

Som døren gik op kiggede Alecander op og skulle til at sige at de godt måtte skynde sig lidt da han faktisk havde rimeligt travlt, men i stedet blev han fuldkommen lamslået og var tt på bare at besvime af ren overraskelse. Hvad dælen foregik der nu?
"Kimberly?" udbrød han chokeret og kiggede i mod hende, hvad foregik der dog? Han kunne mærke hans hjerte var tæt ved at stoppe og han rejste sig hurtigt op, mest fordi han ikke anede hvad der foregik.
Hvad lavede hun her? Var hun ikke?V ar de ikke?

[Deleted]

Olivia nåede kun lige at se chokket male sig i ansigtet på ham inden han kaldte hende ved hendes tvillings navn. Okay måske det også havde været lidt uhensigtsmæssigt ikke at præsenterer sig for ham i det samme sekund hun kom ind, i hvert fald burde hun jo have vidst at der ville komme en form for reaktion.
Og nu til næste problem. Skulle hun lade som om at hun ikke anede hvad han snakkede om? Det kom vel ikke ham ved at de var tvillinger, på den anden side så bød Olivias blide natur hende ikke at hård og ufølsom, hvad end der havde forgået mellem Kimb og Alecander var jo i bund og grund deres sag og Kimberly havde bestemt ikke lydt som om at hun følte sig tvunget i dagbøgerne.

Lidt stift rystede hun på hovedet inden hun rakte en hånd frem mod ham. "Nej. Mit navn er Olivia Brody, jeg er healerstuderende," fortalte hun kort og rakte hånden frem mod ham i en venlig gestus. "Sæt dem blot ned Mr. Moore imens jeg undersøger Dem." Det kunne godt være at hun lød en lille smule bossy, men det var nok fordi at hun følte sig en smule utryg ved at være omkring ham.
Hun slog sagsmappen op og skimtede den meget kort før hun atter lukkede den. "Hvordan har De haft det siden sidst?" Spurgte hun hurtigt og ubesværet ind for ikke at give ham chancen til at stille for mange spørgsmål. Det var måske lidt naivt, men man havde vel lov til at håbe.

[Deleted]

Alecander var muligvis helt bleg i hovedet, han anede slet ikke hvordan han skulle reagerer på det her. "Ehm okay..." sagde han og stirrede fortsat på hende, altså enten var han blevet fuldkommen skør nu eller også så lignede hun virkeligt Kimberly meget.. Han havde ikke hørt noget om Kimberly havde en søster der lignede hende.
Han følte sig faktisk helt rundt på gulvet lige nu.
"Og... Ehm... Jeg forstår slet ikke noget lige nu, jeg tror jeg er lidt dårlig" sagde Alecander og tog sig til hovedet, han kunne slet ikke være i sig selv lige nu, faktisk var han slet ikke sikker på at det her var sundt for hans krop.

"Ehm mig? Hva? Jeg har det.. Fint nok tror jeg" sagde han og stirrede stadig på hende, det her var virekligt ikke ngoet han havde forventet, og han var ikke sikker på om han bare burde undskylde sig og gå sin vej.
"Men alt er godt... Godt... Fint... Du ved" sagde Alec i en rolig og dog let skelvende stemme, der skulle meget til at få ham gjort rundt på gulvet, men lige nu var han virkeligt rundt på gulvet og mest af alt bare snot forvirret. Hvordan kunne det her lige ske?

[Deleted]

Olivia havde det næsten lidt skidt med at virke så kølig overfor ham, hun var jo normalt et meget varmt og imødekommende menneske, men hun havde simpelthen så svært ved at se på ham uden at forstille sig de forfærdelige ting han havde udsat hendes søster for. Derudover var det super ubehageligt at han bare sad der og stirrede på hende som var hun stået op fra de døde, men det var jo sådan set forståeligt nok at han gjorde.
"Dårlig?" Hun så alarmeret på ham i et par lange sekunder i den tro at det var i forbindelse med sygdommen, dog gik det op for hende at det ikke var tilfældet. "Hør, jeg ved godt at jeg ligner hende, Kimberly, men jeg er ikke min søster." Sagde hun uvidende om at han ikke vidste noget om hende. På den anden side var det jo lidt åbenlyst.

Hun noterede ned på pergamentet i hendes hånd og nikkede, "du har ikke følt nogle syntoner, feber, forvirring noget i den stil." Spurgte hun professionelt. Dette her var hurtigt blevet en anelse akavet. Det blev sikkert kun værre når hun skulle til at checke ham lidt grundigere, hun havde ikke lyst til at røre ham med en ildtang, men hun vidste at hun blev nødt til det.
Ud af øjenkrogen betragtede hun ham diskret. Hvorfor havde Kimberly været så facineret af ham, han var jo ikke engang lækker! Eller..altså han var da okay...havde nogen træk..fint han så da godt ud, men det betød ikke at hun forstod. Udseendet betød jo ikke alt og det kunne godt være at han var en flot mand, men hvordan kunne Kimberly havde ladet sig forblænde af det?
Hun rettede blikket mod ham rigtigt og lod hovedet falde lidt på skrå. "Jeg beklager hvis dette er svært for Dem Hr. Minister, jeg ved at du og min søster var...tætte." Hun bed sig lidt i underlæben og modstod en mild rødmen.

[Deleted]

Alecander var fuldkommen rundt på gulvet lige nu, han kunne overhovedet ikke forstå hvordan Kimberly kunne sidde lige foran ham, uden at det var Kimberly.
Alecander var et øjeblik virkeligt bange for at han var ved at blive skør, og han ble bare ved med at stirre på hende: "Søster? Er du hendes søster?" gentog han, lige nu var han bare helt rundt på gulvet og han var slet ikke sikker på hvordan han skulle formulerer en sætning der hang bare nogenlunde sammen.
Kimberly.. Åh Gud hvor han savnede hende nu hvor han tænkte over det, nu var det jo desværre nogen år siden at hun var gået bort, men han havde ikke glemt hende, hun havde gjort noget helt specielt for ham.

"Altså lige nu er jeg snot forvirret må jeg indrømme" sagde han, og prøvede at kigge lidt rundt i rummet bare for ikke at stirre så meget på hende, men det var virkeligt svært for ham ikke at kigge på hende.
"Mr. Moore... " rettede han hende, Hr. minister lød alligevel en tand for fint: "Vi kendte ihvertfald hinanden" sagde han blot, han havde jo aldrig talt højt om hans forhold til Kimberly, han var en meget privat mand og det havde ikke rigtigt ændret sig med årene.

[Deleted]

Hun kiggede på ham med et lidt køligt blik, det lignede hende jo slet ikke at være på denne måde, men lige en mand som Alecander havde hun ikke den store respekt for, hun fattede slet ikke at hun rent faktisk havde stemt på ham dengang han var blevet valgt ind. "Ja det er jeg...eller var jeg..hvad man nu siger." Mumlede hun og tog et instrument frem fra en af de dybe lommer. "Jeg må bede dem om at åbne Deres skjorte så jeg kan lytte på dem, Mr. Moore." Sagde hun som hun tog hans rettelse til sig.
Hun forstod godt at han måtte være forvirret, især hvis Kimberly aldrig havde nævnt hun have en tvilling, men de havde jo heller ikke boet sammen. Deres forældre var skilt og hvor Kimberly havde boet ved deres mor i England havde Olivia boet ved sin far i Frankrig. Hun havde gået på Beauxbatons hvor Kimberly havde gået på Hogwarts.

"Det er da vidste en underdrivelse.." mumlede hun lavmeldt for sig selv. Hvis han anså at tæske løs på hende i et samlejerum for derefter at hygge sig med hende flere gange om ugen og total kontrollerer næsten alt hvad hun gjorde som "kendte hinanden" så var Olivia da pænt glad for at hun ikke "kendte" ham.
Hun rømmede sig lidt og tog sig sammen, det nyttede simpelthen ikke noget at gå hen og blive personlig, det var hun jo trænet til ikke at være og hun vidste også at det var forkert, men det var bare svært at lade være. "Men altså De har ikke følt Dem sløj eller udmattet?" Forsøgte hun igen at skifte emnet væk fra Kimberly.

[Deleted]

"Hun har aldrig fortalt mig hun havde en søster" sagde han i en undrende stemme, ikke fordi at han troede hun løj. Det ville han nok naturligt tro, fordi at han var mistroisk af natur, men han kunne jo ellers ikke helt forklarer hvorfor at hun lignede så utroligt meget: "Tvillinger?" spurgte han undrende.
Han anede slet ikke hvad han skulle sige lige nu, det her var simpelthen så lamslående så han havde aldrig før prøvet noget lignene: "Ehm... Ja... Ja selvfølgelig" sagde han og knappede skjorten op så hans maskuline overkrop kom til syne.
Alecander havde trænet en del på det sidste, ikke fordi han var jo altid veltrænet, men nu hvor han havde lagt samleje på hylden for en stund, måtte han jo bruge tiden på andre ting.

"Hvad mener du?" spurgte han undrende og gik ikke ud fra at Kimberly havde sagt noget, hun havde jo afgivet den ubrydelige ed, så han antog ikke at hun havde sladret til nogen.
"Nej overhovedet ikke, jeg tror altså jeg har det helt fint... Jeg træner også igen, og det går fint" sagde han, Alecander havde brug for fysisk aktivitet i sit liv, og det havde han jo så fået nu. Der var ikke så meget andet han kunne stille op.

[Deleted]

Hun så lidt afmålt på ham, ”nej der er tilsyneladende en del hun ikke har fortalt.” Om det var for at besvarer ham eller bare kommenterer på det fordi hun ikke kunne lade være var hun ikke sikker på. Hun ville ikke være uhøflig, men hvor var det dog svært. ”Ja,” sagde hun roligt. Kunne de ikke bare droppe den samtale og i stedet snakke om hans sygdom då hun kunne slippe væk fra ham. Det gjorde hende underlig utryk at være for tæt på ham.
Olivia begravede omgående snuden i papirerne som han tog skjorten af. Både fordi hun ikke ønskede at stirre på ham, for hun måtte da gi ham at han havde en flot overkrop, men også fordi hun jo gerne ville virke professionel.

”Hvad?” Hun så lidt chokeret op, det havde ikke været meningen han skulle høre det. Et par sekunders panik gled over hende før hun atter lige fik styr på sig selv. Nej nu måtte hun simpelthen tage sig sammen! Hun tog en dyb indånding. ”Hør Mr. Moore, ikke for at være uhøflig, men De er her for at blive checket ikke snakke om Kimberly og mit søskendeforhold.” Den fik hun da lukket godt mente hun selv, men nu have der jo også stået noget om at han var ufattelig god til at få sin vilje, men den skulle han ikke lave med hende! Hun var en stærk uafhængig kvinde og hun kunne godt sige fra, boostede hun sig selv.
Hun tog lyttegrejet frem og stillede sig helt tæt på ham, hun kunne dufte hans aftershave og ja hun kunne da godt forstå at folk faldt for hans flotte udseende og den viden om at han var en magtfuld mand, men hun vidste hvad der lurede under overfladen! ”Godt, De oplever ingen smerter?” Spurgte hun ind som hun placerede den kolde metal-dims mod hans bryst.

[Deleted]

Alecander anede ikke hvad han skulle sige, føle, gøre af sig selv. Alt rodede sammen i hovedet på ham og under flere lejligheder følte han næsten at han var syg og havde det direkte dårligt, det var ikke sådan her han havde forventet hans dag skulle forløbe.
Den følelse han havde i kroppen var underlig, den var nærmest direkte klam og den var forstyrrende for ham. Han kunne slet ikke forestille sig andet end at holde kontakten med hende, hvordan kunne Alecander ikke vide at hun eksiterede? Han havde da ellers snakket med Kimberly om alle mulige ting.

"Ja, men der er vel ikke noget galt i en smule smalltalk, er der?" spurgte han i en rolig stemme og prøvede at mande sig en smule op og blive den arrogante autoritæt han nu engang kunne være, det var bare som om han glemte det lidt, det var jo ikke hver dag man sad overfor Kimberly.. Eller ja, Olivia.
"Nej nej, jeg er frisk som en havørn" sagde han forsikrende, han var glad for at han havde det godt igen, efter Noah havde forsøgt at skubbe ham af posten som minister var han nok også blevet ret så stædig, han ville blive på posten om det så skulle koste ham livet.