Post by Deleted on Aug 24, 2016 20:39:46 GMT
Elijah nikkede og sukkede så. "Ja, alt jeg vil gøre er, at følge dig ud herfra," sagde han. Han forstod simpelthen ikke, hvorfor knægten var så fatsvag. Selvfølgelig håbede han på at få noget ud af det, men han var ikke typen der bare tvang folk til at arbejde for sig, for det ville han ikke få noget godt ud af. Det ville jo bare ende med, at han selv fortrød det i sidste ende, så hellere hyre folk der oprigtigt gerne ville arbejde for ham. Det virkede dog som om denne knægt var en anelse for skeptisk, måske kendte han godt til miljøet og kunne regne ud, at Elijah var en del af det. Det var trods alt ikke nogen hemmelighed.
Et smalt smil gled over hans læber. "Tja, som sagt er lønnen god, hvis du rent faktisk sælger mine varer du får tildelt til at sælge. Men normalt er det ikke særlig svært," sagde han med et skuldetræk. Selvfølgelig var det nemt for ham, fordi han selv kun tog ud til de vigtige kunder, men han vidste også, at hvis man spurgte de rette mennesker, og gik i de rette områder, ville det være ret nemt at sælge. Han gik også bare ud fra, at knægten hellere ville sælge stoffer, end at sælge våben, for det kunne man nok ikke gøre på en skole. "Hvad mere vil du vide?" spurgte han, da han ikke ville skræmme knægten væk allerede, ved at sige, at det var stoffer han ville have ham til at sælge for ham.