Whole New... Day...

[Deleted]

@elijah1

Gågaden på vej tilbage til london

Kl. 21.30

---

Mattheus var på vej hjem, han havde netop været hjemme ved en af vennerne fra skolen og de sidste uger af sommerferien havde han lovet at besøge sin far. Efter Mattheus var blevet ældre, havde han fået flere og flere idéer om hvad det var hans fars "business" gik ud på. I årene før havde han egentligt prøvet at blande sig udenom.
Mattheus havde ikke nogen store planer om at blive en del om det hele ligesom Abel var det, men på den anden side vidste han jo godt at han ikke havde det helt vilde valg, og han var nok typen der altid helst tog en dag af gangen.

Han slentrede ned af gaden i et par løse jeans, hvide sneakers og en løs trøje. Han var typen der altid tog tingene roligt, og for nu ville han egentligt bare hjem og sove den ud. Han havde været i byen med en af vennerne aftenen før og for at være ærlig, så havde han en del tømmermænd.
Det var ikke altid nemt at gå på Durmstrang, man fik at vide hvad man skulle - og hvornår man skulle gøre noget, hele tiden. Der var ikke meget plads til frirum, og man måtte bare kæmpe så godt man kunne.

[Deleted]

Elijah kom gående ud fra en bar med en sælger fra sin bande. De havde løst et problem der havde været med en af deres kunder, og når det var en forholdsvis vigtig kunder der var problemer med, kunne Elijah godt lide selv at dukke op. Han var ikke den type leder, der bare gemte sig væk hele tiden, bag sine sælgere og andre bandemedlemmer. Medmindre det var småkunder på gaden, stofmisbrugere og folk der ville sælge videre til deres venner, så var han ligeglad, og ville ikke spilde sin tid på den slags ligegyldige ting. Det havde han for travlt til.

På vej ud var han lige ved at gå direkte ind i en eller anden uden for baren, og han stoppede op foran personen. Det var en ung dreng, han så ud til at være omkring skole-alder, eller måske lige gået ud. Han hævede et øjenbryn og betragtede drengen. "Du burde lære at se dig for, knægt," kommenterede han, mens han rettede på sit dyre slips, der stod godt til hans dyre jakkesæt. Han var utrolig stilbevidst. Et lille smil gled over hans læber, et meget ligegyldigt et. "Hvad laver en så ung som dig her?" spurgte han og hentydede til, at det var et ret så dystert sted

[Deleted]

Mattheus havde ingen vilde planer, faktisk havde han ikke lovet sin far at være hjemme før i morgen, Mattheus ville dog gerne overraske ham. Som de fleste andre børn var han meget loyal overfor sine forældre. Han snakkede dog ikke ret meget med sin mor, nu var Judas jo ikke ligefrem den varme familie far som nogen måske ønskede sig.
Mattheus gik i sine egne tanker, som han var lige ved at gå ind i en person og han stoppede op med et gisp. Selvom han var ud af en hård familie, så gjorde han altid det bedste han kunne, både i skolen og blandt sine venner. Egentligt så var han ganske fredelig.

"Woow... Ehm... Sorry Sir jeg..." sagde Mattheus, selvom han altid havde gang i den, så havde han også ganske meget respekt for folk ældre end ham selv, det havde han nok lært efter de mange år på Durmstrang, der fik man jo ikke lov til at tale grimt til voksne.
"Jeg... Jeg er egentligt bare på vej hjem.. Du er ikke kommet noget til vel?" spurgte han, ikke at de jo overhovedet havde rørt hinanden, men Mattheus ville altid hellere være sikker, end han ville ende med at få ballade.
På den måde var han trods alt autoritæts tro.

[Deleted]

Elijah hævede et øjenbyn og grinede koldt, hvorefter han kiggede hen på sin sælger, der også grinede. Han vendte sig mod drengen foran ham igen, stadig med et koldt smil på læberne. "Om jeg er kommet noget til? Det rette spørgsmål er nærmere, hvordan du endnu ikke er kommet noget til. Du er bevæget dig ind på et farligt territorium," informerede han. Han kiggede op og ned ad drengen, det så ikke ud til, at han havde en eneste skramme på kroppen. Han så desuden også ret uskyldigt ud. "Mig, jeg kommer ikke noget til. Aldrig," tilføjede han og kneb øjnene en anelse sammen, smilet nu væk fra hans ansigt.

Han lagde hovedet på skrå og tænkte sig en anelse om. "Du gør nok bedst i at forlade området med det samme. Hvis du vil, kan vi følge dig ud herfra," tilbød ham, og nikkede bagud i retning af sin sælger. Han havde en regel om aldrig at gøre børn fortræd, men han var ikke helt sikker på, at drengen foran ham var et barn, eller om han var nyligt myndig. Dog ville han ikke tage nogle chancer, og han ville heller ikke lade andre gøre børn ondt. Desuden håbede han på, at han kunne få drengen til at stole på ham.

[Deleted]

Mattheus var egentligt en ganske rolig skikkelse, og han var som sådan ikke bange for fremmede. Måske fordi at han altid havde lært hjemmefra at hans familie stod bag ham og nok skulle smadre alle der gjorde ham ondt, men heldigvis havde Mattheus aldrig mødt den slags mennesker og han tog derfor dte hele ret så afslappet.
"Jeg er på vej i mod London, jeg er ikke ude på ballade nej" sagde han i et roligt smil og trak på skuldrende, imens han begyndte at gå videre, han havde jo ikke brug for at snakke med nogen og da slet ikke en eller anden meget mærkelig dude.

"Mon ikke jeg nok selv skal finde ud... Jeg er ikke helt født igår" sagde Mattheus i et afslappet smil, han anede ikke helt hvad han skulle sige eller hvordan han kom ud af det her, men han vidste at folk ikke skulle tro de kunne spille smarte overfor ham.
Matt var god til bare at ignorerer det, desuden var han ikke som sådan bange af sig.
Det var nok dog mere fordi han var naiv end fordi at han var klog, han vidste ikke så vildt meget om verden, han gik jo bare i skole og prøvede at deale med de problemer man havde der.

[Deleted]

Elijah måtte igen smile koldt. Drengen forstod ingenting. "Det handler ikke om du er ude på ballade, men at alle andre omkring dig er," forklarede han. Hvis folk i dette område ikke var sammen med andre, der var et kendt ansigt her, eller selv var, så fik de ikke bare lov til at vade rundt herinde, uden nogen som henst konsekvenser. Og det anede drengen åbenbart ikke. Man kunne ikke være i fred herinde, hvis man bare var en udefrakommende.

Han hævede et øjenbryn. "Det virker ellers sådan, siden du tydeligvis ikke aner, hvor du befinder dig," sagde han, og gav så et blik til sin sælger, der gik bag drengen, og han rullede med øjnene. Derefter trak han på skulderen. "Men held og lykke med at komme sikkert ud af området, så. Jeg skal nok bede dem om at fortælle om dit drab på en blid måde til dine forældre," sagde han i et lidt for muntert tonefald. "Der er ingen chance for, at du kommer til at komme ud herfra i uskadt behold," tilføjede han, en anelse mere dystert.

[Deleted]

Mattheus lod blikket glide ned på hans fødder, inden han igen kiggede op på manden: "Det er du måske?" spurgte Matt i en rolig stemme, han havde jo ikke rigtig nogen chance for at forsvare sig, godt nok så havde han en stav, men han havde ikke det store talent til at trylle.
Han gik måske ikke helt så meget op i at være dygtig til den slags i skolen, som han bare gik op i at have det godt med sine venner og se på søde piger. Sådan var det vel bare at være en teenager, han havde altid lidt travt med alt muligt.

"Og du har måske en pointe?" spurgte Mattheus en smule hårdt, måske igenmere fordi han var naiv og ikke så klog, frem for at det var fordi han var modig og selvsikker, på mange punkter havde livet nok bare behandlet ham alt for pænt.
"Jeg kom da ind" sagde han en smule usikkert, han kunne vel godt komme ud i god behold. "Desuden kender jeg dig jo ikke" sagde han i en rolig stemme og vidste ikke helt hvad han skulle sige, det var virkeligt mærkeligt det her, men på den anden side ville Mattheus jo helst ikke ende med at komme til skade.

[Deleted]

Elijah trak på skulderen. "Overfor de rigtige mennesker, ja. Man er altid lidt ude på ballade, i større eller mindre grad," sagde han, med et dristigt, koldt smil spillende om læberne. Han synes egentlig drengen var temmelig flabet og overmodig; eller også var det bare fordi, at han vitterligt ikke anede, hvor han befandt sig henne. Det var heldigt for ham, at Elijah ikke gjorde en så ung noget ondt, også selvom han var flabet. Han skulle bare lære at opføre sig ordentligt.

Endnu engang måtte han hæve et øjenbryn. "At der er en stor chance for, at du kun kommer ud herfra i en ligpose," sagde han, hudløst ærligt. Det var lidt en overdrivelse, men det behøvede drengen jo ikke vide. Dog ville han nok modtage et par knubs eller fem, hvis Elijah smuttede fra ham, for det var skam langt fra alle, der havde samme regl som ham om, ikke at gøre børn fortræd. Han rystede på hovedet. "Nok kender du mig ikke, men jeg har endnu ikke gjort dig fortræd, og jeg er ikke typen der spilder tiden. Så du kan stole på, at jeg kan følge dig sikkert ud herfra," sagde han, hvorefter han nikkede til sin sælger, som kom op og gå på siden af dem nu. "Ser du, mange herinde er mine kunder. Og jeg har massere af beskyttelse, ikke kun min gorilla her," sagde han, hentydende til sælgeren.

[Deleted]

Mattheus smilede kort til ham, egentligt kunne han godt mærke han begyndte at blive en smule usikker, og derfor tarv han også. Nu var Mattheus jo ikke den modigste dreng på sin skole, måske fordi at han aldrig havde haft brug for at være modig, han havde både familie og venner der gerne gik forrest så han slap for dte.
"Aha.. Men igen, jeg kom jo ind" sagde Mattheus og pegede i mod den vej han var på vej til, ikke fordi at han var sikker på der ikke ville ske ham noget, hvis sandheden skulle frem så kendte han jo overhovedet ikke området.

"Og hvad er det så helt præcist du tilbyder mig?" spurgte han i en rolig stemme, han havde da trods alt lært et par ting fra hans far, og en af dem var at ingenting her i verden var gratis, derfor stolede han da heller ikke på at han bare sådan lige ville hjælpe ham.
Mattheus stoppede op og vendte rundt for at kigge på ham igen, der var så meget at tage stilling til, og lige nu ville han egentligt bare gerne hjem. Hans far ventede ham jo den næste dag, og egentligt glædede Mattheus sig også lidt til at se ham.

[Deleted]

Elijah grinede igen sin kolde latter, mens han rystede på hovedet. Ikke for at benægte hvad der blev sagt, men han troede virkelig, at drengen ved siden af ham var mindre klog end hvad godt var. "Der har du været heldig. Måske det endda har været tidligere på dagen. Der er primært i de senere aftentimer de skumle typer begynder at komme her," sagde han. De fleste der var her sov også dagen væk, fordi de var ude og lave det arbejde de nu skulle om natten. "Jeg er også først selv ankommet for en times tid siden," tilføjede han, som om det var ingenting, at de stod midt i et skummelt område, hvor folk solgte stoffer, deres krop og andre ting, unge drenge som ham ikke burde være en del af.

Men Elijah var ikke typen der lod en mulighed pasere. "At følge dig sikkert ud fra området her," sagde han og slog ud med den ene arm. Han lagde hovedet på skrå og betragrede drengen med smalle øjne. Måske var han ikke helt så ubegavet alligevel, i hvert fald så han ud til at være mistroisk overfor Elijah, hvilket han også kun gjorde klogt i. "Det eneste du skal fortælle mig er, om du tilfældigvis går på Hogwarts?" tilføjede han så i et spørgende tonefald, og stoppede også op. Han havde fået en idé, og det kunne jo aldrig skade at forsøge at gøre som han tænkte.

[Deleted]

Mattheus var ikke helt sikker på om han skulle være bange og løbe sin vej, eller han bare skulle tage det helt cool.
Egentligt var han ikke så rustet til de her situationer og han var ikke sikker på hvordan han skulle takle det: "Så du har måske et foreslag til hjælp?" spurgte han i en let muggen stemme.
Hvis han virkeligt mente at det var så farligt for ham at rende rundt her, så måtte han jo have et alternativ. Mattheus ville faktisk bare gerne hjem inden hans far blev utrolig.
Han vidste jo det ville ende med at give ballade hvis han kom for sent.

"Nej det gør jeg ikke" sagde han i en rolig stemme, hans far havde ikke ønsket at han gik på Hogwarts, ham og Abel havde gået på forskellige skoler, og egentligt havde Matt aldrig helt forstået hvorfor han ønskede det.
"Jeg går på Durmstrang... Hvorfor?" spurgte han i en tør stemme.
Han vidste ikke hvad manden havde tnkt sig, men han kunne godt fornemme at der var et eller andet her der ikke var helt normalt.

[Deleted]

Elijah hævede et øjenbryn. Drengen var virkelig fatsvag på nogle punkter, tænkte han. "Den eneste måde du kommer uskadt ud herfra på, er hvis du er sammen med nogen, der har sin normale gang herinde," forklarede han i et tonefald som om han talte til et utålmodigt barn, der bare ikke ville forstå. Han gav et sideblik til sin sælger, der rullede med øjnene. "Og den person er så mig, hvis du ikke havde gættet det. For der er nok ikke mange andre herinde, der vil følge dig ud, og det er ikke smart at tage chancen," tilføjede han så. Han håbede at drengen ville forstå nu, for han synes selv at hans plan var god, og hvis drengen endte med bare at smutte, så ville det ikke ske. Han vidste at skoler kunne være en god business, hvis man fandt det rigtige at sælge der, og han ville gerne have en på listen.

"Durmstrang, aha," sagde han tænksomt. Det var faktisk næsten bedre, han ville både strække sig til udlandet, samt nå en skole. Durmstrang havde også et lidt mere dystert rygte end Hogwarts, så det var nok nemmere for ham at sælge hans varer der. Der var sikkert nogle af de ældre elever, der ville nyde godt af det. Og hvis ikke, kunne han sagtens slå sig til tåls med bare at få sine varer solgt på gaden i udlandet. "Kom, gå med mig mens vi taler," bad han og gjorde tegn til sin sælger om, at de skulle gå. De slentrede ned ad gaden mod hvad der virkede som en tilfældig destination. "Ser du, jeg er en slags... ah, sælger, om du vil. Chef over en flok sælgere, faktisk. Og det ville være mig en ære at ansætte dig i mit... firma," begyndte han og så på drengen, for at aflæse hans reaktion når den kom. "Du vil naturligvis blive betalt godt, såfremt det lykkes dig at sælge mine varer," tilføjede han. Det kunne være, at løftet om penge fik ham til at sige ja hurtigere.

[Deleted]

Mattheus kunne ikke helt beslutte sig for om det bare var nu han skulle løbe eller om denne fyr virkede legit. Generelt havde han jo lært at man ikke skulle stole på nogen, men han vidste jo aldrig og Mattheus var alligevel for følsom en dreng til at tage for mange tanker.
"Sååh... Hvad er din plan?" spurgte han og lagde armene over kors, selvom han lige nu var rimeligt usikker så kunne han jo lige så godt se ud som om at han var selvsikker, det havde han da trods alt lært af sin far, man kunne jo lige så godt bruge den gamle: Fake it til you make it.

"Okay, og hvor skal v hen?" spurgte han med det samme, kritisk igen og ikke helt sikker på hvad der foregik: "Du er en sælger? Wauw du sælger ikke dig selv særligt godt så" sagde Mattheus i et lille smil, måske var fyren ganske okay, han virkede jo egentligt ret rolig.
"Du vil ansætte mig i dit firma? Jeg troede bare du ville følge mig hjem" sagde han undrende, det var alligevel ret hurtigt at de havde skiftet fra at han skulle passe pås ig selv, og til at han nu ligefrem skulle tilbydes et job.

[Deleted]

Elijah havde absolut intet imod, at knægten var en anelse mistroisk. Han kunne ikke bruge folk, der var alt for naive, men alligevel var det nok at foretrække, at knægten var bare en anelse naiv, så han kunne få hyret ham. De yngre var ikke helt nogle af hans kunder endnu, medmindre de selv opsøgte hans sælgere, så det her var lidt af en mulighed. "Min plan er, at følge dig sikkert ud herfra. Du kan sagtens finde hjem selv, regner jeg med, når vi er ude af det her område," sagde han, i et afslappet tonefald. Han havde selvfølgelig også planer om at hyre knægten som sælger på sin skole, men det sagde han ikke så lige ud.

"Vi skal ud herfra," svarede han bare, en anelse svævende. Det var vel også ligegyldigt hvor de havnede, så længe de var ude for området. Der ville heller ikke gå længe før de var ude, så han måtte spille sine kort godt. Han kunne ikke lade være med at grine, da han kom med et temmelig flabet, og dermed modigt spørgsmål. "Så er det godt det ikke er mig selv mit firma sælger," sagde han. Folk herinde slog ihjel for mindre end den slags flabethed, men han fandt det forfriskende. "Vi kan jo slå to fluer med et smæk," sagde han med et let skuldertræk.

[Deleted]

Mattheus syntes egentligt ikke det var venlige vibes der kom fra den fremmede mand, men han var heller ikke ude på ballade og han ønskede ikke at modsige sig. Manden virkede ikke som typen man sådan lige skulle lægge sig ud med. Mattheus kendte trods alt adfærden fra hans egen far.
Mattheus havde da fået tæv af Judas et par gange, ikke så mange at han var kommet alvorligt til skade, men nok til at han havde forstået at man ikke skulle lægge sig ud med ham.
Matt sagde ikke mere for nu, han lyttede nok mere, han var på vagt og han var usikker. Men på den anden side skulle Judas nok smadre ham duden hvis han endte med at gøre et eller andet forkert, med mindre Mattheus blev slået ihjel og inden nogensinde opdagede det - så var det selvfølgelig lidt svært.

"Aha... Så alt du vil gøre er at følge mig ud herfra?" spurgte Mattheus, det virkede måske lidt for venligt, og slet ikke særligt sandt.
"Fortæl mig mere" sagde Mattheus i en rolig stemme, han ville gerne bare sige at han ikke var interesseret også komme videre, men han havde lidt på fornemmelsen at denne fyr måske ikke var helt enig i den aftale.