Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jul 29, 2016 12:45:09 GMT
@beau - Juli 2053 - Café i Edinburgh omkring kl 17 - OutfitRaven havde det helt i gennem forfærdeligt. Ray havde været hende utro, og bare vist sig, at være den største nar på jorden, i hvert fald, hvis man spurgte Raven. Hun ville aldrig nogensinde se ham igen, hvilket godt kunne blive et problem, hun vidste jo godt, at hans forældre boede her i nærheden, men hun prøvede bare at glemme ham. Glemme den smerte han havde påført hende. Hun havde derfor inviteret sin ven, Dylan, på café, bare for, at komme lidt væk fra det hele og bare slappe af i hans dejlige selskab. Han havde længe været en af hendes bedste venner, hun havde jo mødt ham før hun overhovedet var fundet sammen med Ray, hvilket var lidt over et år siden. Hun gik mod cafeen, hvor de havde aftalt at mødes, og et smil meldte sig på hendes læber ved synet af ham. "Hey," sagde hun varmt, og lagde armene omkring ham i et kram. Hun havde endnu ikke fortalt ham, at hun havde slået op med Ray, men det havde hun da tænkt sig at fortælle i løbet af denne aften. Hun skulle bare lige samle sig mod til det, for det var som om, at hver gang hun sagde det højt, så blev det en lille smule mere ægte, og der gjorde dermed en hel del mere ondt. "Hvordan går det?" spurgte hun med et roligt smil på læberne, og slap krammet igen.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jul 31, 2016 13:08:04 GMT
Dylan var taget til Edinburgh, for at ses med Raven. Ville hun spørge, så var han alligevel i området for at researche til den bog, han var i gang med at skrive. At der så manglede et par sider i den, før den var færdig var så en hel anden sag. Det kunne hun jo ikke vide. Han var dog overskredet sin deadline for længst, men det var blandt en af de mange ting, han faktisk ikke gav noget for. Han kunne ikke være mere ligeglad. Når man havde en poets sjæl, så kunne man gøre som det passede denne. Collin sad pt. med en smøg i munden, og rejste sig op da han fik øje på Raven. Han vidste egentlig ikke helt hvorfor. "Hey" sagde han med et bredt smil over sine læber, inden han lagde armene om hende. Han holdt hende inde til sig i lang tid og kunne mærke hans hjerte hamre mod hans bryst, hvilket han ikke forstod. Han skulle til at åbne munden, inden hun spurgte, hvad han havde tænkt sig at spørge hende om. "Fint. I gang med min bog. Hvad med dig?" spurgte han og trak en stol ud for hende, så hun kunne komme til at sidde ned, da hun gav slip fra ham.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jul 31, 2016 19:47:35 GMT
Raven havde virkelig savnet Dylan, og hun kunne godt mærke, at hun havde brug for ham, præcis ligesom han havde været der for hende, hver gang Rays eks-kæreste havde damnet det op mellem hende og Ray, men denne her gang, var hun gået fra ham for good, og hun ville aldrig se ham igen. Hun ville ikke engang vide hvordan hun skulle reagere, hvis hun så ham på gaden. Hun ville nok løbe den anden vej. Hun lagde sine armene omkring ham, og lagde sit hoved mod hans skulder. Det her kram var lige, hvad hun havde brug for. Hun smilede lidt i krammet, før hun slap ham, men et nyt smil indtog hurtigt hendes læber igen, da han trak stolen ud for hende, "Min helt egen gentleman," sagde hun i et varmt smil, og satte sig på stolen, han havde trukket ud for hende. Han var virkelig dejlig. "Hvorfor kommer det slet ikke bag på mig?" sagde hun og satte en eftertænktsom finger mod sin hage, som om hun tænkte, og grinte så let. Hun slog dog blikket lidt ned mod bordet, da han spurgte ind til hende, og mærkede hvordan hendes øjne blev blanke, da hele scenen med Collin og Ray gentog sig inden i hendes hoved. "Blandet.. Jeg har slået op med Ray.. For good.." fortalte hun stille og rystede lidt på hovedet.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Aug 8, 2016 12:14:43 GMT
Dylan havde også savnet Raven, også langt mere end han var villig til at indrømme. Han ville ikke indrømme, at han havde smidt alt han havde haft i sine hænder, hver eneste gang hun kaldte og at denne gang ingen undtagelse var. Det hjalp også på det, at hun ikke spurgte hvorfor han kunne komme med så så kort tids varsel. Han gik i stå et kort sekund, da hun sagde min i samme sætning, som han blev nævnt. Det var vist bare ønsketænkning. ”Selvfølgelig.” sagde han og skubbede stolen på plads. Han var ikke villig til at indrømme, at det kun var noget han var overfor hende. Andre så ham vist mere som en rapkæftet idiot, der gjorde, præcis hvad han selv havde lyst til. ”Fordi du kender mig for godt?” spurgte han med et smil, inden han satte sig overfor hende. Han betragtede hende som hun slog blikket ned og skulle til at spørge hende, hvad der var galt, inden hun selv svarede. Han havde mest af alt lyst til at gribe ud efter hendes hånd, men han blev ved med at fortælle sig selv, at han ikke skulle. Han ville ikke få det til at virke som om, at han udnyttede situationen. Han havde dog samtidigt lyst til at smile over, at de ikke længere var sammen, men det smil holdte han inde i sig. ”Hvad er der sket da?” spurgte han bekymret.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Aug 8, 2016 13:25:41 GMT
Egentlig havde Raven aldrig stillet spørgsmålstegn ved, at Dylan altid var der med det samme for hende. De var jo venner, og hun ville gøre det samme for ham, længere end det havde hun aldrig tænkt over det. Måske også fordi hun havde været for optaget af Ray, at hun slet ikke havde set, eller bemærket, nej ikke engang tænkt over, at det kunne være at Dylan havde følelser for hende. Hun grinte lidt og så på ham med et smil, hun havde jo aldrig set ham med andre kvinder end hende selv, så hvordan skulle hun vide, at han ikke også var sådan overfor alle andre kvinder? Igen, så havde hun nok også bare kun set Ray, da det havde været ham hun havde været forelsket i. "Ja, det må være det," sagde hun i et grin, hun elskede virkelig at bruge sin tid sammen med Dylan, han var uden tvivl hendes bedste ven. Hun bed sig lidt i læben, da han spurgte hvad der var sket, og væmmes ved tanken, mest af alt fordi hun selv virkelig, inderligt fortrød, at hun havde været sammen med Collin, bare for at ramme Ray. "Han var mig utro.. Med en fyr.." sagde hun stille, mens hendes blik stadig var vendt nedad. Hun syntes virkelig det var pinligt. Havde han så bare været utro med en anden tøs, så havde hun lidt bedre kunne håndtere det, men helt ærligt, med en fyr? Det gjorde virkelig ondt.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Aug 12, 2016 19:55:09 GMT
“Det er jeg sikker på.” Grinte han og fik fat I en servitrice. “Jeg vil gerne bede om en kop sorte kaffe, og…” sagde han og så afventende mod Raven, da hun kunne bestille hvad hun ville, da han hellere end gerne betalte for hende. Noget han heller ikke bare gjorde for alle og enhver. Han var heller ikke typen, der tog I byen for at score damer ved at give dem drinks. At han så tit endte med at få nogen med hjem, selvom det ikke var hensigten, var selvfølgelig en hel anden sag. Collin kunne næsten se væmmelsen I hendes øjne og vidste ikke helt, hvad han skulle forvente. Han slog sin hand I bordet ved hendes ord, om at det havde været en fyr. Han vidste dog ikke helt hvad han skulle svare, hvilket fik ham til at række ud efter hendes hånd. Han var så underlig nær Raven. I alle andre situationer vidste han altid hvad han skulle sige og hvordan han skulle handle, men nær hende.. Der var det nærmest som om, at han ikke var sig selv samtidig med at han var. Det var underligt og svært at forklare, også selvom han som forfatter var vant til at sætte ord på alt muligt. Han prøvede at fange hendes blik, inden han tog sig sammen til at sige noget. “Det er jeg ked af Raven…. Hvordan fandt du ud af det?” spurgte han og strøg sin tommelfinger over hendes håndryg.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Aug 13, 2016 23:03:48 GMT
Raven grinte let, hun elskede virkelig, at bruge tid sammen med Dylan, han kunne altid gøre hende i godt humør, lige meget hvor trist hun end måtte være, så kunne han altid så et smil frem på hendes læber. "Ehm, en latte, tak," sagde hun og smilede venligt, til servitricen, og så derefter på Dylan igen, "Nu har vi jo også kendt hinanden i, hvad? To-tre år?" det var i hvert fald før hun var blevet kærester med Ray, hvilket var over et år siden. Aldrig havde hun været mere glad for, at være en åben unge kvinde, hun elskede at snakke med folk, også selvom de var fremmede, de var jo bare venner man ikke havde lært, at kende endnu, hvis man spurgte Raven. Hun havde da også stadig sin piercing i navlen, som hun havde fået, den dag de havde mødt hinanden, og hun havde ingen planer om, at skulle af med den. Hun vendte blikket lidt imod ham, og trak så lidt på skulderne, "Det skal du ikke være.." svarede hun på den første del, af hans sætning, men måtte bide sig lidt i læben, ved hans spørgsmål, og så lidt på hans hånd, da hun mærkede den stryge henover hendes håndryg. "Han holdt fest, og havde nok ikke regnet med, at jeg ville komme, så han havde inviteret Collin.. Som så åbenbart heller ikke vidste, at Ray var min," forklarede hun, og lagde et nok lidt for tydeligt tryk på, at Ray 'var' hendes, og dermed ikke var det mere. Hun ville aldrig se ham igen. Hun vendte sin hånd som lå under hans, så hun kunne holde hans hånd.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Aug 19, 2016 13:17:12 GMT
Dylan så mod servitricen da hun tog imod deres ordre og kiggede efter hende, da hun gik. Det var svært for ham ikke analysere folk, men det sværeste var nu at lade være med at sige det højt man tænkte. Han blev dog revet tilbage, da hun snakkede til ham. ”Halvandet år.” rettede han. Det havde nemlig passet med, det ikke var ret længe før, hende og Ray havde fundet sammen… Og det havde ikke været nogen god dag for ham. Han betragtede hende ganske let og blev ved med at stryge hende over hånden. Ray skulle være glad for, at han ikke var her lige nu for Dylan stod ikke tilbage for at tæske ham synder sammen for at såre en kvinde, han rent faktisk holdte af. Selvom han vist gjorde lidt mere end bare det, men det var en hel anden sag. ”Det er jeg nu alligevel” sagde han med den mildeste stemme han havde og lyttede på det hun sagde. Han kunne ikke lade være med at smile indvendig over de ikke var sammen mere, selvom han nu helst have set det ikke var den måde, de gik fra hinanden på. Han kunne jo godt se det gjorde ondt på hende. Han ville dog aldrig udnytte, at hun havde ondt for han elskede hende jo. ”Så han var sammen med en Collin, som han så heller ikke lige havde fortalt til, at han havde en kæreste?” spurgte han undrende. ”Så Collin var hans elskerinde, så at sige?” spurgte han med en rolig stemme.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Aug 23, 2016 11:31:59 GMT
Raven kunne ikke lade vær med, at morer sig en smule, da Dylan kiggede efter servitricen, "Ta' dog et billed, det vare længere," drillede hun og grinte let, med den bagtanke, at det bare var typisk fyrer, at kigge efter damer på den måde, hun tænkte bare ikke lige som, at det sikkert var fordi han analyserede hende. "Halvandet kun? Virkelig? Ej er du sikker på det?" spurgte hun, da hun var helt overbevist om, at de havde kendt hinanden meget længere, men det var nok bare fordi, at det føltes som længere tid for hende. Hun sukkede lidt, og lod den frie hånd glide op til sin pande, som hun massagerede lidt, med blikket mod hans hånd som strøg hendes modsatte hånd, før hun rystede lidt på hovedet, og vendte blikket tilbage på ham, "Han er ikke det værd.." sagde hun stille og trak lidt på skulderne, Ray var ikke værd at være ked af det over, selvom hun selvfølgelig var det, så prøvede hun nok bare at være ligeglad og glemme ham, selvom det lige nu var hårdt og det gjorde ondt. Hun nikkede lidt, "Jah.. Havde det nu bare været en anden tøs, så havde jeg lidt bedre kunne håndtere det. Ikke fordi, jeg har jo ikke noget imod han er til begge køn, men bare.. Pointen i det.." sagde hun i et suk.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 10, 2016 22:41:53 GMT
Dylan stirrede forsat og vågnede først op fra sine tanker i det Raven bad ham om at tage et billede af hende. ”Hvad?” spurgte han en anelse forvirret, da han ikke var helt sikker på hvad der var sket og hvad der var blevet sagt til ham. ”Ellers tak,” svarede han da det endelig gik helt op for ham. Det var trods alt ikke fordi hun synes, hun var mega lækker. ”Ja, ret sikker. Det var lige inden du kom sammen med Ray.” svarede han med et skuldertræk. Han kunne virkelig ikke lide Ray, og lige nu var det ret tydeligt. Hun ville så sikkert tro, at det skyldtes han havde fået sandheden at vide om deres break up. Det var for ham dog ikke kun det, men det var da ikke ligefrem en godtvirkende faktor for Ray selv. ”Han betød stadig noget for dig.” kommenterede han. Han havde aldrig forstået hvorfor det lige skulle være Ray af alle personer, men det var så en hel anden sag. ”Ja, jeg kan godt se hvad du mener…” sagde han. Han kunne trods alt godt følge det. Han så op, da servitricen kom med deres bestillinger og tog en tår af sin kaffe, da hun gik. ”Hvad så nu? Har I valgt at droppe al kontakt?” spurgte han opfølgende.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 15, 2016 19:06:15 GMT
Raven kunne ikke lade vær med, at grine lidt, "Hvorfor ik?" spurgte hun med et smil på læberne, da hun var helt sikker på, at Dylan kun kiggede på servitricen fordi han fandt hende smuk, Raven tænkte ikke lige over, at han nok bare analyserede hende. Et meget eftertænksomt udtryk meldte sig i hendes øjne og hun bed sig lidt i læben, "Jah, det er selvfølgelig rigtigt nok.. Det føles bare som længere tid," sagde hun så i takt med et smil erstattede det eftertænksomme blik. Hun var stadig sur og skuffet over Ray, især fordi det havde virket på Collin som om, at Ray og Collin havde været sammen flere gange. Hun ville aldrig nogensinde tilgive Ray, hun ville ikke engang vide, hvordan hun ville reagere, hvis hun mødte ham på gaden. Hun sukkede lidt, "Ja, det gjorde han. Det gør han ikke mere," sagde hun og vendte blikket lidt ned mod bordet, hun havde jo været virkelig dybt forelsket i Ray, men han havde knust hendes hjerte og det ville hun ikke kunne tilgive, så ville hun hellere være foruden ham i sit liv. Hun sukkede lidt og nikkede til, at han godt kunne se hendes pointe. Hun smilede lidt halvhjertet til servitricen da hun kom med deres drikkevare, før hun vendte blikket tilbage på på Dylan for, at give ham sin udelte opmærksomhed. "Jeg sagde til ham, at han ikke skulle kontakte mig igen, så det håber jeg da ikke han gør," sagde hun og pustede lidt ned i sin kop før hun tog en tår. "Men nok om mig, hvad med dig? Hvordan går det med dig?" spurgte hun for at få fokus lidt væk fra sig selv og over på ham.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 23, 2016 13:48:03 GMT
”Hun er på ingen måde min type, Raven.” svarede han med et smil. Han havde aldrig kigget på en pige i nærheden af Raven, men det skyldes primært han kunne lide hende og det var Raven der var hans type. Når han kiggede på folk eller talte med dem, analyserede ham dem som oftest og så kom han så også ret tit ud i problemer, da han var virkelig dårlig til at holde sin kæft. Den side havde Raven så heller ikke rigtigt set af ham, hovedsageligt fordi han prøvede at opføre sig fra sin bedste side, når hun var i nærheden. ”Det er jeg enig i. Det er fordi vi kender hinanden så godt.” svarede han med et grin. Han var så glad for at Ray var ude af billedet. Det betød at han om nogen måneder, når hun var ovre det, kunne prøve at invitere hende ud. ”Det forstår jeg godt han ikke gør. Han ved tydeligvis heller ikke, hvor meget du er værd, Rave.” svarede han med et bestemt lille nik for at understrege, at hun var mere værd end han nogensinde ville være i stand til at forstå. Han var bare en dum knægt, der tydeligvis kun kunne tænke med den han havde mellem benene. Ikke at Dylan var bedre i forhold til hvad han havde i mellem benene – han tænkte da også med den, men han ville aldrig være en pige som Raven utro. Dylan tog fat om sin kaffe og drak en tår af det. Han kunne godt lide, når det var brandvarmt trods alt. ”Ellers må du sige til. Så skal han nok fortryde det.” sagde han med et lille smil på sine læber for at prøve at opmuntre hende. Han bed sig i læben. Udover han var herre glad for at Ray var ude af billedet eller hvad? ”Uhm, som sagt er jeg snart færdig med min bog, men du kender mig. Jeg stresser aldrig.” sagde han med et grin. Han havde overskredet sin deadline så mange gange og han måtte indrømme, han var ligeglad. Ville forlaget have hans bøger, så måtte de også pænt vente.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 28, 2016 20:29:07 GMT
Raven rynkede mildt på panden, "Sååh, smukke piger er ikke din type?" spurgte hun en anelse morende. Det var aldrig gået op for Raven, at Dylan var interesseret i hende som mere end en veninde, nok primært fordi hun selv havde været så forelsket i Ray da de havde mødt hinanden, men også fordi at Dylan jo var en del ældre end Raven selv. Hun grinte let, "Lige præcis," sagde hun med et smil på læberne. Dylan var uden tvivl Ravens bedste ven, eller i hvert fald en af dem. Hun følte hun kunne snakke med ham om alt og intet, og det var lige præcis hvad hun havde brug for lige nu. Bare at kunne slappe af og være sig selv. Hun smilede lidt til ham, "Du er så sød, Dylan, du ved altid lige, hvad du skal sige," sagde hun og så taknemligt på ham, da han sagde Ray ikke vidste, hvor meget hun var værd. Han var bare så sød ved hende, hun var inderligt glad for, at hun havde ham til, at snakke med om sådanne nogle ting. Hun grinte lidt mens hun rystede lidt på hovedet, "Vold løser ikke noget, men tak," sagde hun og smilede til ham. Det var så rart, at lige meget hvor langt nede hun følte sig, så kunne Dylan altid få hende op igen. Hun måtte slippe en ny latter, "Ved du overhovedet, hvad stress er?" spurgte hun drillende og blinkede til ham, "Hvad handler din nye bog så om?" spurgte hun nysgerrig og tog en tår af sin latte, mens hendes nøddebrune øjne hvilede på ham.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Oct 14, 2016 18:59:26 GMT
Dylan så på Raven med et fuldstændig uforstående blik. ”Er hun smuk?” spurgte han direkte og var slet ikke af samme holdning. Han kunne virkelig ikke se hun skulle være smuk. Dylan synes Raven var noget af det smukkste han havde set, og godt nok var der andre smukke kvinder, men ikke som Raven. Servitricen var ikke en af dem der nærmede sig i de højder. Han var faktisk utrolig kræsen med sine kvindelige eskapader. Han smilede lidt og trak lidt på skulderen. ”Det er kun til dig, jeg ved det ved.” sagde han ærligt. Alle andre var han faktisk overraskende god til at pisse af. Han kunne tit finde på at gøre det med vilje, men han var faktisk oftest bare provokerende af natur. Det var noget inde i ham, som han havde svært ved at styre på en eller anden måde. Noget der gjorde, at stopklodsen kunne være svær at finde. Højst sandsynligt fordi det var sjovt. ”Øv også. Det kunne ellers være meget sjovt at slå på ham.” sagde han med et grin og et glimt i øjet. ”Nej, egentlig ikke.” grinte han og så på hende med hendes spørgsmål. Hvor var hun dog smuk. ”Virkeligheden.” svarede han kortfattet inden han drak en tår af sin kaffe. ”Det handler om et narkovrag der kæmper sine kampe med stofferne og kærligheden. Den upålidelige jeg-fortæller, du ved.” sagde han med et lille smil.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Oct 19, 2016 9:59:12 GMT
Raven smilede til Dylan, "Alle er smukke, bare på hver sin måde," sagde hun, måske hun levede lidt i en drømmende tilstand nogengange, men hun mente bestemt at alle mennesker var smukke, det var bare på hver sin unikke måde. Alligevel så hun ikke sig selv, som værende noget særligt, men man kunne vel også roligt sige, at hendes selvtillid havde fået sig et ordenligt hak, efter Ray havde været hende utro. Hendes smil voksede en smule, "Fordi jeg er en pige, eller hvad?" spurgte hun i et mildt grin og pustede ned i sin kop, før hun tog en ny tår. Hun havde på ingen måder fanget Dylans hentydning, eller hvad det end var. Hun havde ihvertfald ikke regnet ud, at han rent faktisk var lidt mere interesseret i hende, end hun gik og troede. Hun rystede lidt på hovedet med et smil på læberne, "Vold er ikke lige min stærke side, men jeg kan ikke tage ansvar for, hvad andre gør," sagde hun roligt, dog regnede hun ikke lige med, at Dylan kunne finde på rent faktisk, at opsøge Ray og slå på ham. "Nej, det tænkte jeg nok," sagde hun i en mild latter, hvorefter hun drak det sidste i sin kop, mens hun lyttede som han fortalte hvad hans nye bog handlede om, "Jeg glæder mig ihvertfald til, at læse den," sagde hun i et stort smil, hun elskede at læse hans bøger, og havde nok læst dem alle efterhånden. "Nåh, skal vi smutte hjem til en af os, eller har du andre planer?" spurgte hun i et varmt smil.
|
|
|