Trespassing new grounds.

[Deleted]

Forbeholdt til @orin

D. 23. juli 2053 (kl. 17.22)

Drivhus nr. 5, udendørsarealerne, Hogwarts Skole for Heksekunster og Troldmandsskab, Skotland
___________________________

Endnu en kasse blev stillet på bordet med et lettet suk. De vægtede ikke ligefrem ingenting, og det unge overhoved kunne nok heller ikke ses som værende specielt fysisk stærk. Som regel havde hun jo magien til at gøre det mest af arbejdet, men i situationer hvor det bare var en kort afstand, tænkte hun sjældent ovre at bare trække sin stav frem. Helt afhængig burde man heller ikke være. Hun rettede ryggen ud og tørrede sin pande, der var blevet en smule fugtig efter at have slæbt diverse ting og sager til drivhuset, inden hun så satte begge hænder i siden for at stå og betragte sit arbejde for en stund med et tilfredst smil på læberne. Det virkede stadig underligt at være tilbage på Hogwarts på denne måde. Som ansat. Det var aldrig noget, hun som sådan havde set komme. Hun havde ikke rigtig overvejet det, før hun fik tilbuddet for blot få uger siden. Det var gået så hurtigt.
Endnu en gang lod Rolo sine grønne øjne søge rundt i drivhuset. Det kunne godt minde lidt af hendes eget, derhjemme i Somerset, men her stod hendes arbejdsbord ikke og fyldte. Dette var kun til planter. Dog selvom det var blevet overrakt til hende, kunne hun ikke undgå at stadig føle, at hun gik på ulovlige grunde. Som var hun stadig den lille usikre elev, der nu havde sneget sig ind i professorens private område. Hvor mange år havde det ikke også været, siden hun gik på skolen? 8 år? Så vidt hun havde set, så havde det ikke ændret sig meget siden den gang, hvilket et sted var ganske beroligende. For selvom de første par år af hendes skolegang ikke var de bedste, så havde hun stadig gode minder.

Noget ucharmerende rettede hun på sine denimshorts, der var krybet op, og den langærmede bluse blev ligeledes sat på plads, inden hun fluks strammede den sjuskede hestehale. Der var stadig en måneds tid til skolestart, så der var ingen grund til at gå iført den tunge kappe beklædning. Og specielt ikke på en så varm juli dag. Godt nok var det ved at være hen over den sene eftermiddag, men solen skinnede stadig varmt fra en næsten skyfri himmel. Grævlingen var dog ikke den eneste, der følte heden. Hendes trofaste lille dværgugle, havde splasket rundt i det græsk-inspirerede vandsystem i det ene hjørne for at køle af. Noget fjerklumpen meget hurtigt mistede interessen i, da den lagde mærke til, at Rolo var vendt tilbage.
Før hun overhoved kunne nå at registrere noget over fra hjørnet, havde uglen lettet og kursen mod hende. Det var først da et var våde vinger blev basket heftigt nær hendes ansigt og en stadig svagt dryppende ugle, valgte at lande på hendes skulder og gennembløde stoffet. ”Ernest!” udbrød hun, idét hun straks greb ud efter uglen, der ellers lagde sat sig godt til rette. ”Du er helt våd! Ryst dig i det mindste af.” Selvom hun lød yderst bebrejdende, så kunne hun alligevel ikke helt skjule en sagte latter, der var til stede i hendes toneleje.

[Deleted]

Orin havde hørt der var blevet ansat et nyt overhoved på Hufflepuff og for botanik. Derfor havde han sluttet sin ferie tidligt for at vende snuden hjem mod Hogwarts. Det eneste han brugte tiden på var alligevel at drukne sine sorger over Silver havde slået op at han havde været fuld halvdelen af sin ferie at han ligeså godt kunne tage tilbage for at lave noget fornuftigt. Det var ikke engang endnu gået op for ham at Raysal var blevet væltet af pinden og den kun 2 år ældre Gabriel havde overtaget pinden i Garden.
Orin begav sig ned mod drivhusene i et par shorts og en T-shirt. Nu var der trods alt igen elever så han gad ikke gøre ligeså meget ud af det. Man kunne tydeligt se op til flere af de tatoveringer der prydede hans krop. Den eneste der var skjult af muggler make-Up var den der sad på hans ene arm også bedre kendt som dødsmærket. Nok kunne han ikke fordrage muggler, men det var ikke smart at vifte rundt med sit dødsmærke på den måde. Nok var han tidligere løve og så mange år overhoved for selv samme kollegium, men derfor holdte han nu stadig sin skjulte identitet hemmelig. Før havde Raysal brugt det til at hive info ud af ham om skolen og nu ville Gabriel helt sikkert komme til det samme.
Han lod en hånd glide igennem det mørke hår som han skubbede døren op indtil drivhuset og så sig om. "Er her nogen?" spurgte han ud i lokalet og regnede lidt med han ramte det korrekte lokale og korrekte drivhus. Mange omring hans årgang vidste godt hvem Orin var. Ikke alene havde han hængt en del ud med typer som Magnus, men bestemt også familien Fox i sine unge dage og mobbet en del mennesker, men han kom også fra en irsk rigmandsfamilie hvor han bestemt var favoritten da han var så ambitiøs som han var.

Outfit

[Deleted]

Det sendte et chok igennem Rolo, idét døren til drivhuset pludseligt blev åbnet og så efterfulgt af en ukendt stemme. Godt nok sprang hun ikke op af forskrækkelse, men hun gav da bestemt et lille ryk fra sig, da hun meget hurtigt vendte blikket hen imod den selv samme dør, som hun får kort tid siden havde begivet sig ind ad. Hun fik straks øje på den mandlige figur, der havde gjort hende selskab, dog tog det hende lidt tid at reagere optimalt. Hun måtte have lignet en idiot, sådan som hun havde stået og bare stirret på ham med en lille ugle holdt i et greb lidt væk fra sig. Det var ikke ofte, at hun var parat på abrupte møder, hvilket hun blot kunne skælve over ved tanken om, hvor tit det ville ske iblandt hendes elever.
”Øhm…” Endelig vågnede hun op igen og kortvarigt frem mod uglen, som hun med det samme sænkede og løsnede sit greb omkring, hvorpå den ikke tøvede med at baske med vingerne og flyve tilbage på dens sædvanlige plads på hendes skulder. Hun så så tilbage mod manden, som hun præsenterede for et yderst imødekommen smil i et forsøg på at lade som ingenting og redde førstehåndsindtrykket. ”Jeg er her.” Hun tog meget hurtigt ordene til sig igen. Det var rigtig nok det mest korrekte svar på hans spørgsmål, men det samme øjeblik at de forlod hendes mund, lød det bare underligt.
Roligt børstede hun sine hænder fri fra den minimale mængde støv og jord, mens hun fik manøvret sig omkring bordet i midten og videre hen imod den nyankomne. Det var endnu ikke helt gået op for hende, hvem han var. Hun var blevet introduceret for de andre ansatte, men kun via deres navne og deres fag og lignende. Hun manglede stadig at få sat ansigt på folk. ”Kan jeg hjælpe med noget?” spurgte hun med en munter undertone, efter at have stoppet op foran ham, hvor hun ligeledes kunne tage ham i bedre betragtning. Han lignede udadtil en der var klar til at tage på stranden. Ikke umiddelbart en der normalt tilbragte sin tid på en magisk kostskole. Men hun skulle nødig snakke.

[Deleted]

Orin sendte hende et ganske let smil som hun stod med uglen i hånden. Orin kunne ikke genkende hende. Nu var det ikke lige fremme fordi han havde været den søde dreng da han gik i skole. Nok var Kaya ikke elev da han havde været sammen med hende, men det var virkelig ikke for sjov han havde været sammen med en som hende selvom det aldrig havde været rigtig kærlighed. Orin havde godt nok været Gryffindor, men det stoppede ham ikke i at mobbe andre. James Potter havde også i sin tid været Gryffindor og alligevel havde han mobbet Snape på det grusomste. Orin selv sendte et imødekommende smil i hendes retning. Nok var han i Garden, men det var ikke fordi han lod det komme til udtryk når han var på arbejde. Der var han streng overfor sine elever, men ganske retfærdig. Hans kollegaer var dog en anden sag. Der var han langt mere medgørlig og især når man var en ligeså smuk kvinde som denne foran ham. Det kunne godt være at han stadig var i dyb sorg over Silver havde slået op og han bestemt ikke ville flirte med nogen i en nær fremtid, men det betød ikke at han ikke vidste hvordan man brugte sin tid på at betragte kønne kvinder. Han nikkede let til hun var der da han trods alt havde fundet hende ganske kort forinden og ikke havde følt der var en grund til at sige noget. Han gik et par skridt tættere på hende da hun var færdig med at børste sig for at række hånden ud imod hende. Han stod dog langt nok væk til at hun ville skulle gå et par skridt frem så hun også selv lavede en handling. "Jeg ville blot hilse på min nyeste kollega" sagde han med et varmt smil over sine læber. Han vidste godt han lignede en der skulle på stranden, men nu var der for det første ingen elever og for det andet selvom det var et sommerligt outfit havde det nu alligevel en vis stil over sig. "Orin. Professor i Magiske Sagn og Eventyr og overhoved for Gryffindor" præsenterede han sig selv blot for at slå fast hvem han var så hun ikke behøvede at tænke på det.

[Deleted]

Igen spredte der sig en næsten flov overraskelse udover hendes ansigt, da han præsenterede sig for hende og afslørede hvem han var. Det var vel altid akavet, når man startede på et nyt arbejde. Også selvom hun før havde haft et meget selvstændigt job før, hvor hun ligeledes var sin egen boss, så havde hun haft et par episoder lignende den, hun gik igennem nu. ”Åh!” udbrød hun som en form for isbryder. Nok mest til sig selv. Som et tegn til sin hjerne til, at det var på tide at få det brede smil frem igen. ”Selvfølgelig er du det. Det må du undskylde…” Hun tog elegant de sidste par skridt hen til ham og lukkede blødt sine fingre omkring hans hånd i et håndtryk. Et håndtryk hun klart havde arvet fra sin mor og ikke sin far. Den biologiske af dem. Den hårdførte russer. Heldigvis havde hun ikke taget meget fra den mand. Noget hun klart satte pris på nu, hvor diverse skeletter var kommet ud ad skabet. ”Jeg har ikke haft så meget tid til at sætte mig alt for meget ind i tingene endnu. Jeg er Rolo Rose… Harminn. Jeg er det nye overhoved for Hufflepuff samt den nye professor i Botanik, som du nok kan gætte dig frem til.” Hun lavede en gestus ud i drivhuset, inden hun så tilbage på ham med det samme muntre smil. Hun strøg en vildfaren tot hår om bag øret, inden hun fortsatte: ”Nu håber jeg bare at eleverne tager nogenlunde imod mig, du ved.” Hun sukkede sagte og fik slappet en smule mere af i skulderne. Hun burde ikke have sagt det højt. Det gjorde det bare endnu værre. For lige som en hver anden, så ville hun jo bare gøre et godt stykke arbejde. Det var bare svært at vide med sikkerhed, når man ikke rigtig havde gjort det før.
Uglen på hendes skulder valgte kortvarigt at se op imod den unge mand, men ved synet puskede den sig straks op, som fornemmede den en trussel. Der var dog ikke noget der fik mere en et hurtigt undrende blik rettet imod den fra Rolos side, hvorefter hun så tilbage på Orin med nu et undskyldende blik. ”Tag dig ikke af ham. Han er lidt… overbeskyttende.”

[Deleted]

"Det er skam helt ok. Du troede måske jeg var en elev der var kommet tilbage for tidligt?" spurgte han med en ganske mild latter og rystede let på hovedet af den tænke. Han havde trods alt sin krop fyldt op med tatoveringer så det håbede han da ikke at hun havde troet. Han gav hendes hånd et ganske let klem da han trods alt var en mand. Havde det været en anden mand havde han givet et endnu mere fast håndtryk. Desuden forstod han godt at hun ikke kunne huske alle endnu. Det var det gode ved at hun var startet før selve skolen startede. Så havde man mulighed for at lære sine kollegaer at kende inden man skulle til at have styr på alle de elever der gik på skolen.
"Det går heldigvis hurtigt. Og hvis der er noget må du gerne sige til. Så skal jeg nok hjælpe dig" sagde han med et smil over sine læber og nikkede let for sig selv. "Overhoved for Hufflepuff? Det må jeg nok sige. Tillykke med det" sagde han roligt og slap hendes hånd igen. Han var nu sikker på at han havde hørt det navn før og så alligevel kunne han ikke sætte en finger på det så det var nok ikke spor vigtigt hvis man spurgte ham. Han kunne dog godt regne ud at hun også var professor i botanik idet de var i drivhuset og den del havde han skam hørt i sin fordrunkne sommerferie.
Han lod sit blik glide ganske let rundt i lokalet inden han nikkede forstående til det hun sagde. "Mon ikke det går? Ellers sender du dem i min retning og så skal de nok få ørene i maskinen" sagde han med et ganske mildt grin. Ikke fordi han nød at straffe sine elever af nogen art, men de skulle bestemt opføre sig ordenligt hvis man spurgte ham.
Orin hævede ganske let det ene øjenbryn da han fik øje på uglens lille varsel og nikkede blot til hun undskyldte for den. Hvad kunne den fornemme? Forhåbenligt ikke hans Garden forhold. Nogle gange kunne dyr trods alt bedre opfange ting end mennesker kunne.

[Deleted]

”Tak.” sagde hun med inderligt sandhed. ”Du kan sikkert se frem til, at jeg tager dit tilbudt til brug her i starten, professor.” Det var vel lidt underligt, at stå og kalde den på omkring hendes egen alder for professor. Den gang hun gik på Hogwarts, var de ansatte langt fra lige så unge, men det var vel det som man kaldte udvikling igennem generationer. Forandring fryder som hun havde hørt gartneren hjemme fra Liverpool sige til hende et par gange, da hun havde været yngre. Hun kunne ikke rigtig skjule en smule af forvirring, der opstod, da han nævnte, at hun bare kunne sende sine ballademagere hen til ham, hvis hun ikke selv kunne håndtere dem, men det blev hurtigt løst i hendes eget hoved og hendes ansigtsudtryk blev atter erstattet af det strålende smil og klukkende latter. ”Forhåbentlig bliver det ikke nødvendigt, men igen – det skal jeg nok gøre.” Det var ikke ment som, at hun ikke selv kunne tage sig af den del. Godt nok udstrålede hun ikke meget andet end guld og grønne skove med sin munter attitude, men hun accepterede ikke dårlig opførsel.

”Jeg tænkte – har du tid lige nu?” spurgte hun lidt ud af ingenting. Både for at bryde igennem den mere eller mindre obligatoriske præsentation af hinanden og arbejdspladsen og for at hun kunne komme videre. Hun tog et halvt skridt tilbage og vendte sig en halv omgang omkring ind imod drivhuset. ”Du har vel ikke noget imod at få hænderne lidt beskidte? Jeg har et par Dittany planter, der skal plantes, inden de mister lysten til at leve.” Med det sagt bevægede hun sig hen til bordet med sine bokse igen og efter at have smurt sine ærmer op rakte hun ned i en af dem og trak en forplantet grøn plante op, som for at vise ham, at det ikke var en farlig plante, at de havde med at gøre.

[Deleted]

”Du skal som sagt bare sige til. Jeg er her for det samme. Vi er trods alt kollegier” sagde han med et smil over sine læber og nikkede let i mens. Det var trods alt det mindste han kunne gøre. Det handlede også om at vise sig fra den bedste side. Især når man var blandt de unge professorer og endda havde en kærlig affære med mørke kræfter ved siden af skolen. Det var nu heller ikke fordi han ikke troede hun ikke kunne håndtere ballademager, men mere fordi han faktisk på et plan nød at straffe dem når de gjorde ting som de ikke måtte. Det var virkelig en rus for ham. Det indrømmede han gerne. Bare ikke højt for andre end sig selv. Det var der slet ingen grund til. Det var trods alt ofte ikke derfor han ikke sagde det højt.

Han nikkede ganske let. ”Det er trods alt sommerferie. Naturligvis har jeg tid og endda masser af den” sagde han med et venligt smil da han gerne ville hjælpe hende. Han rystede på hovedet til han ikke havde noget imod at få beskidte fingre. Heller ikke selvom botanik var hans stærkeste side. Der var en grund til han ikke havde det fag trods alt. ”Så håber jeg du har tid til at lære mig ting som dine elever for jeg er bange for at måtte indrømme det virkelig ikke er mit stærkeste felt trods han havde fået acceptabelt i det" forklarede han ganske roligt da han ikke var bange for at indrømme at han ikke var stærk i det. Det var så også den laveste karekter han havde fået i noget som helst da han havde været en super elev, men stadig. Han betragtede hende ganske let finde tingene frem og var faktisk usikker på om han kunne huske det her eller ej. Han gjorde det samme som hende og kunne godt huske lidt af det pludselig. Det var bare virkelig mange år siden. ”Jeg tror lidt bøgerne og jeg er bedre venner end mig og planterne” sagde han med en mild latter mens han blot forsøgte at følge det som hun gjorde.

[Deleted]

”Fantastisk!” udbrød hun efter hans bekræftelse, og hendes smil syntes næsten at vokse sig større i takt med at der blev bragt mere lys op i hendes uskyldige ansigt. Det kunne godt være, at hun sagtens kunne klare det alene – og måske endda gøre det hurtigere end, hvis han hjalp, eftersom han tilsyneladende ikke havde den største sikkerhed i sig selv – men det ændrede ikke, at hun var taknemmelig for, at han faktisk var villig til at hjælpe. ”Du skal ikke være bange. Dittany er ikke så livlige som andre planter, som du kan se.” Hun holdt den grønne planter op for ham til at se. Det eneste der fik planten til at bevæge sig, var den svage brise, der havde forvildet sig ind i drivhuset igennem den stadig åbne dør. ”De er lige så nemme at plante, som krokusser eller mælkebøtter. At tage sig af den? Dét er en del mere kompliceret.” forklarede hun med tydelig passion i stemmen. Botanik havde klart været et af hendes bedste fag, da hun studerede.

”Kom, kom!” kaldte hun ivrigt og viftede en hånd i retning af ham for at får ham hen til sig. Hun tog et skridt til siden for at være lidt bedre plads til ham foran boksen, hvis han ellers valgte at stille sig ved siden af hende og beskue boksens indhold. ”Her. Den her kan du tage. Bare pas på, du ikke taber den.” Roligt overrakte hun Orin den forplantede plante. ”Hospitalsfløjen har brug for dem. Vidste du at ekstrakten fra bladene har en af de bedste helende effekter?” Hun fangede selv meget hurtigt sin egen iver og sippede mindst lige så hurtigt sin læber sammen i takt med at et undskyldende blik kom frem i de klare grønne øjne, som følte hun sig flov. ”Undskyld, selvfølgelig ved du det… Anyway!” Hun rakte igen ned i boksen og fiskede endnu en plante op til sig selv, hvorefter hun drejede en halv omgang omkring og pegede i retningen af det ene af drivhusets hjørner. ”De skal stå her over, så de ikke får for meget af den voldsomme formiddags sol. Fact of the day: Dittany vokser bedst hvis de får aftensol.”