Post by Leslie Marsters on Oct 13, 2016 21:01:38 GMT
Det hele gjorde ondt indeni Leslie lige nu. Hun kunne slet ikke håndtere smerten. Det der gjorde mest ondt, var nok at hun stod med samme følelse om sin søster. Hun havde ligeledes lyst til, at løbe i armene på deres far, men samtidig var hun alt for stolt, selvom hun ikke vidste, hvor længe hun kunne blive ved med, at opretholde den hårde facade. Det var nemt nok overfor venner og veninder, men for familien var det noget helt andet.
Leslie klemte ubevidst lidt hårdere om Alexandras hånd, mens hun rystede på hovedet, "I ti år, så vi ikke hinanden, ti år Isaac," svarede hun med en stemme som var på randen til at knække. I det mindste var hun gået fra, at sige 'De' til ham, og til at bruge hans fornavn. Hun havde dog ikke lyst til, at fortælle ham, at hun ikke havde været i nogen plejefamilie, men på et børnehjem, hvor hun bestemt ikke havde haft det godt.
Det lignede slet ikke Leslie, at blive så følelsesmæssigt påvirket. Hun havde lukket ned, for alt der havde med følelser at gøre, efter de var blevet splittet som familie. Hun havde aldrig været forelsket eller haft en kæreste, hun havde aldrig lukket nogen hundrede procent ind i sit liv. "Hvis vi betyder så meget for dig, hvorfor ledte du så aldrig efter os?" spurgte hun, men mærkede kort efter, hvordan hendes hjerte nærmest gik i stå, da han så på dem med våde øjne, hvilket fik hende til, at vende blikket imod Alex, for at se hendes reaktion. Hvad gjorde de herfra? Leslie ville virkelig gerne være den store, som beskyttede Alexandra, selvom de jo var lige gamle, men lige nu, vidste hun slet ikke, hvad hun skulle gøre af sig selv. Lige når det kom til følelser, så var Leslie nok ikke den bedste, at spørger til råds.
Leslie klemte ubevidst lidt hårdere om Alexandras hånd, mens hun rystede på hovedet, "I ti år, så vi ikke hinanden, ti år Isaac," svarede hun med en stemme som var på randen til at knække. I det mindste var hun gået fra, at sige 'De' til ham, og til at bruge hans fornavn. Hun havde dog ikke lyst til, at fortælle ham, at hun ikke havde været i nogen plejefamilie, men på et børnehjem, hvor hun bestemt ikke havde haft det godt.
Det lignede slet ikke Leslie, at blive så følelsesmæssigt påvirket. Hun havde lukket ned, for alt der havde med følelser at gøre, efter de var blevet splittet som familie. Hun havde aldrig været forelsket eller haft en kæreste, hun havde aldrig lukket nogen hundrede procent ind i sit liv. "Hvis vi betyder så meget for dig, hvorfor ledte du så aldrig efter os?" spurgte hun, men mærkede kort efter, hvordan hendes hjerte nærmest gik i stå, da han så på dem med våde øjne, hvilket fik hende til, at vende blikket imod Alex, for at se hendes reaktion. Hvad gjorde de herfra? Leslie ville virkelig gerne være den store, som beskyttede Alexandra, selvom de jo var lige gamle, men lige nu, vidste hun slet ikke, hvad hun skulle gøre af sig selv. Lige når det kom til følelser, så var Leslie nok ikke den bedste, at spørger til råds.
