Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jul 5, 2016 21:59:10 GMT
Tid: 2048 Ingen bestemt rækkefølge, eller krav om at deltage.
Det var en stjerneklar nat og halvmånen lyste den mørke kolde nat op. På en øde mark lang væk fra muggler eller anden form for liv, stod en gruppe oprørte mennesker. Hvor var deres leder? Hvorfor havde de ikke hørt fra ham? Hvad var det næste skridt på vejen mod den rene verden, hvor magikerne var øverst, hvor de hørte til.
Og med en datter på knap et år, og en mand der ikke vidste noget om hun var i Garden, var det yderst vigtig for Raysal, at vide hvad det næste skridt var, for ellers ville hun gå sine egne veje. På den måde blev hun ikke bremset af en leder, der pludselig forsvandt, og ikke gav nogen ordre. "Vi bliver nødt til at finde en ordstyre!" Udbrød Raysal letter irriteret over, at der ikke skete noget. "Vi bliver nødt til at holde os i gang til han kommer tilbage. Ellers vil han blive skuffet. Jeg personligt vil være skuffet." Hun lod sinde kolde øjne glide rundt for at kigge på dem alle sammen, for at vise hun mente hvert et ord af hvad hun sagde. |
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jul 6, 2016 12:51:37 GMT
Margus sad på jorden, og havde et strå i munden. De kom jo ingen vegne med det her. Han kiggede dog overrasket op på Raysal, da hun sagde at de skulle finde en ordstyre. "Det er dig der taler mest her. Ergo må du vel være selvudnævnt ordstyre?" Sagde han, og rejste sig op. Han havde dog respekt for Raysal. Dog mest fordi hun var en Fox, hvilket Marisol jo også var. Han ville ikke gøre sig uvenner med nogle i familien, da det måske kunne ødelægge hans og Marisols forhold. Han kiggede rundt på gruppen. Hvorfor skulle de være så formelle, og ikke slappe lidt af. "Jeg har ikke mere at sige i den sag." Sagde han, og satte sig ned igen, og tog et nyt strå. Han forstod dem ikke. Det var jo ikke deres skyld af deres leder ikke var kommet tilbage. Han tog sin stav frem, og brændte spidsen af strået, og sugede en gang. "Det smager forfærdeligt." Mumlede han.
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jul 6, 2016 16:19:37 GMT
Som altid stod Hua ved Raysals side, klar til at forsvare hende, eller gøre hende tjenester. Det var ikke noget hun gjorde af lyst og vilje, men fordi det var hendes pligt og opgave. Mindet med hendes far, der fortalte hende, at hun skulle fedte sig ind på Fox familien, så familien Wilum også vil blive anset for at være en fin renblodsfamilie, stod klart i hendes erindring, og var til tider det eneste, der gjorde hun fandt sig i Raysal og Graden. Det var jo hendes pligt og opgave over for hendes familie. Dog hvis det stod til Hua selv, så var hun gået helt andre veje. Sine egne veje. Hendes tomme, kolde blik blev kort vendt mod Raysal som hun snakkede. Selvfølgelig skulle Raysal plapre op, og blive centrum, og blære sig med hvor god og fin hun var. Det var dog som om, at Hua havde udviklet et filter gennem årene til at lukke det ud hun sagde. Det var først da Margus talte, at hun kiggede vredt og koldt på ham. Hun gjorde det mest af instinkt. "I det mindste siger hun noget fornuftig." Lød det koldt og kort fra hende, og måtte beherske sig for ikke at trække sin stav for at kaste alverdens forbandelser over ham for at tale sådan til Raysal. Igen, var det mere instinkt end det var en personlig handling. Det eneste personlige der var i det hun gjorde var, at hun virkelig elskede at torturere folk. Lige meget hvilket blod det var. |
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jul 11, 2016 13:07:35 GMT
Dacoda sukkede opgivende for sig selv. Det her var da lige til at lukke op og skide i, for at sige det mildt. Hun havde nok altid haft et lidt anspændt forhold til, deres leder, udelukket fordi han altid havde haft maske på. Kunne man virkelig stole på en mand (som hun dog vidste han var) som ikke ville vise sit ansigt?
"Hvem siger han overhovedet kommer tilbage?" spurgte hun og så på Raysal, med et hævet øjenbryn. Ikke fordi hun havde noget imod Raysal overhovedet, men fordi hun virkelig ikke vidste om de nogensinde skulle regne med at se lederen igen.
|
|
