Jalousi Er En Grim Ting.

[Deleted]

Januar 2042

Margus W. Dragowska Fox 6 årgang

@marisol 3 årgang

Raysal Andrew Fox Gået ud

Aftensmaden stod på bordet og det var den første aften efter juleferien, og storsalen var fyldt af lyden af glædelige gensyn. Marisol var heller ikke en undtagelse. Hun sad næsten på skødet af Margus, og fortalte om sin jul. Hun kom til at grine når han sad og prøvede på at farve sit hår blåt, og slet ikke ramte rigtig, men hun gik næsten også i stå, og gjorde store øjne, når han kom tætter på farven. "Vi fik også en julekort fra Rahuu. Hun vil ønske komme på slottet som normale, men hun har termin her i starten af januar, så hende y Nick holde jul hje... AV!!" Hun vendte vredt sit blik rundt, og fik øje på Jimmie, der lige havde revet hende i håret. "Tú!!" Hun skulle lige til at skælde ham ud og kalde ham diverse ting, da rektor kalde på ro, så hun nøjes med at sende ham et dræber blik, og rykke sig væk fra ham, og tætter på Margus, så hun næsten sad på skødet ad ham. 
Hendes vrede øjne forlod ikke Jimmie som hun sad og lyttede til rektor. For hvis han nu skulle finde på at gøre hende noget igen, ville hun være klar til at stikke ham en velfortjent flad. ".... vi har i den forbindelse, fået besøg af nogle auror, der skal hjælpe med at svare på spørgsmål om det at være auror, hjælpe jer med jeres lektier, og stå for duellerings klubben. Jeg håber I vil tage godt imod dem, og hjælpe dem med at føle sig velkommen her på Hogwarts." Som sædvandelig, klappede Marisol ikke ad hvad rektor sagde. Hun sagde kun sludder og mudderblods elskende pjat. Hun hang hende virkelig ud ad halsen. Hun kunne dog ikke lade vær med at kigge kort op mod lærebordet, da hun hørte nogen mumle Fox. Hun frøs nærmest til is, da hun så Raysal. Hvad lavede hun her?! Hun sad som forstenet og kiggede på hende, som hun rejste sig fra lærebordet, gik ned og hilste på Raven, før hun gik videre ned langs bordet. Det var ikke gået op for Marisol, at hun havde siddet og holdt vejret, før Jimmie nev hende i siden. "STOP SÅ!" Råbte hun ad ham vredt, men det fortrude hun med det samme, da hun så Raysal stoppe op lige ved dem. "No... ikke hende..." Hviskede hun slukøret til Margus, og så hvordan Raysal satte sig ned over for dem med sit sædvandelige irreterende smil. Marisol sagde intet til hende. Hun havde mere travlt med at vurdere, om det var Raysal eller Jimmie, der havde det mest irriterende smil. Det stod rimelige lige. 

[Deleted]

"Marisol," hilste Raysal med et smil, og kiggede kort på dem, der sad omkring dem for at orientere sig. Hun blev nødt til at være sikker på, det ikke var nogen, der ville afsløre hende i at være dødsgardist. Hun vidste godt, at hun havde været heldig med drabet på deres onkel, men hun vidste også godt, at det nok ikke kunne blive holdt skjult for evigt. Udemildbart så det ud som helt fine mennesker, så hun havde intet at frygte for nu. "Qué tal?" Spurgte hun, og var faktisk interesseret i hendes svar. Hun snakkede næsten aldrig med Marisol, og det var på trods af de ellers tilbragte de fleste højtider sammen. Der gik et lille stykke tid, før hendes nysgerrighed plirrede hende. Den nysgerrighed, der var hendes evige minde om, at hun hørte mere hjemme på Ravenclaw, end på Slytherin, selvom hun altid havde følt sig lige så meget hjemme sammen med Slytherinerne, som med Ravenclawerne. "Quién es?" Spurgte hun og gjorde et diskret nik i retningen af Margus. Hun havde godt lagt mærke til, at hun sad lidt mere tæt på ham end venner gjorde, så nu ville hun virkelig gerne vide hvorfor hun gjorde det.

[Deleted]

Margus blev mere og mere vred, jo mere Jimmie irriterede Marisol. "Jimmie! Nu stopper du!" Sagde han, og tog sin stav frem. "Kan du se denne stav? En eller anden dag, kunne det være at den kom til at sende en meget, meget slem forbandelse efter dig." Sagde Margus vredt. Han så på hvordan Jimmie gik tilbage på sin plads, hvorefter Marisol hviskede til ham. Han kiggede imod hende der kom gående. Var det en af aurorne? Hun havde blåt hår. Samme blå hår som Marisol. De måtte jo være i familie. Han håbede ikke at hun havde hørt det med en slem forbandelse. Margus var lidt ligeglad med aurorne. Hans hjerte tilhørte Dødsgarden. Han skulle bare lige ud af skolen først. Han kiggede nøje på hende, men forstod ikke rigtigt hvad hun sagde til Marisol. "Mari? Hvem er hun?" Spurgte han, ligeglad med at hun var lige overfor dem.

[Deleted]

Da hun så Jimmie gå sin vej, smilede hun indenvendig. Hvor var det rart at Margus altid var der til at hjælpe hende. Han havde hjulpet hende fra dag ét af, og det elskede hun ham for. Det var dog ikke nok til, at hun stadig sad som forstenet, da Raysal sad over for dem. Det hjalp heller ikke, at hun snakkede spansk til hende, bare fordi det ikke var en hemmelighed, at hendes engelske var elendigt. Hun svarede dog ikke Raysal. Hun havde bedt personalet, og resten af familien om, ikke nævne noget om Margus over for Raysal. Eller, hun havde kun sagt det til de få i familien, der vidste hun var sammen med Margus. "Det mi prima." Svarede hun kort Margus, uden at tænke over, om han vidste hvad det betød. Det måtte han vel? Raven gik jo på skolen nu, og hun havde fortalt om, at Rahuu var gravid. En tanke strejfede hende med, hvor "sjovt" det ville være, hvis Rahuu også kom og deltog i "festen." Hun rystede kort af afsky over tanken, og håbede lidt Margus lagde mærke til det. Det var ret svært at forklare hvor meget hun haddet Raysal, nu hvor hun sad lige over for dem, og efter deres skænderig lige før juleferien, havde hun virkelig ikke lyst allerede skulle til op og skændes igen. Han behøvede ikke blive indtroduskeret for en af de størteste grunde til, at hun ikke ville have, at han blev dødsgardist. Raysal. Andrew. Fox. Adr. Selv hendes navn afsky Marisol. Hvordan kunne det være, at der ikke var en eneste ting ved Raysal, som Marisol kunne lide? Ikke engang tanken om hendes død gjorde hende glad på nogen måder. Så ville folk bare snakke mere om hende end de allerede gjorde. Hvor ville hun bare ønske, at Raysal gik sin vej, og holde sig væk fra hende. For altid.

[Deleted]

Der gik ikke længe før Raysal havde opfanget stemningen. Marisol virkede til at være afvisende over for Raysal som altid, selvom Raysal aldrig havde gjord hende noget. Det var lidt uopdragen, men hun vidste godt, at Marisol var opdraget godt, hun havde bare endnu svært ved at opretholde en facade over for folk hun ikke kunne lide, og Raysal havde intet imod at være hende, som hun øvede det på. Heller det, end der gik et Fox liv til spilde. Hvilket jo også var grunden til hendes valg om at slå op med Chester, og bliver dødsgardist, der endnu kunne bruges som indsider hos aurorne. Endnu.

Tanken om Chester fik hende ufrivillig til at kigge kort mod enden af bordet, hvor de plejede at sidde, før hun kiggede tilbage på Marisol og Margus. Hun måtte ikke begynde at mindes tiderne med Chester. Det var hende, der havde slået op med ham, for at ikke få ham blandet ind i alt det med dødsgardisterne, og hun stod fast ved sin beslutning. Ikke tale om, at hendes valg om blive dødsgardist skulle gå ud over nogen hun holde af. Det var jo ikke derfor hun var blevet dødsgardist. Hun var blevet dødsgardist for at hjælpe sin familie og verden.

Hun nikkede kort, da Marisol sagde, at hun var hendes kusine, og rakte der efter Margus hånden i en venlig gestus, da han virkede ligeglad og uforskammet. Det var en slags prøve for at se, hvordan han virkelig var opdragede og opførte sig over for en fra en fin familie. "Andrew Fox. Raysal Andrew Fox." Præsenterede hun sig selv, og kiggede ham direkte i øjne med et seriøst blik, der fortalte, at hun ikke var en man skulle løbe om hjørner med.

[Deleted]

Margus kiggede igen på hende, da Marisol havde sagt hun var en prima. Prima? Hvad betød det? Hun havde jo kun en søster. "Betyder det kusine?" Spurgte Margus, og følte sig lidt genert, fordi han ikke var god til spansk. Han tog imod hendes hånd, da hin rakte den til ham. Da hun fortalte hun hed Raysal, nikkede han som gestus. Han havde hørt hendes navn før. "White Dragowska. Margus White Dragowska. Søn af Dimitri Karakof Dragowska og Stella White Dragowska." Sagde Margus respektfuldt. Ikke så meget til Raysal, mere på grund af han skulle ære sine forældre. Han trykkede kort hendes hånd, og trak sin hånd til sig igen.

[Deleted]

"Sí." Svarede hun kort på hans spørgsmål, tydelig påvirket af Raysals tilstedeværelse. Igen sad hun og tænkte på, hvem hun haddet mest. Jimmie eller Raysal. Hendes øjne spærrede sig op, og hendes hjerte gik i stå, da hun så Margus tog hendes hånd. Hun havde lyst til at råbe og skrige af ham! Hvad fanden bilde han sig ind!? Hun havde lige siddet og givet udtryk for sin afsky over for hende, og så gav han hende hånden! Havde det ikke været fordi hun nægtede at lave en scene foran så mange, og ikke ville tabe ansigt over for Raysal, havde hun rejst sig, givet ham en syngende lussing, før hun gik. Hun følte sig dog som naglet til stedet. Og hun vidste godt hvorfor. Hun ville gøre alt hun kunne for at sikker sig, at han ikke ligepludselig fandt Raysal mere interessant, og dermed ville forlade hende. Et sted dybt inden i, vidste hun godt han ikke ville gøre det, fordi Raysal var så meget ældre, men hun var blindet af haddet til sin kusine. Al verdens forbandelser og eder fyldtes hendes hoved i det øjeblik deres hænder rørte hinanden, og hun vidste ikke hvordan hun skulle reagere da han havde trukket hånden til sig. Skulle hun gøre det tydeligt over for Raysal, at Margus var hendes og hun skulle ikke prøve på noget, eller skulle hun vise over for Margus, hvor stor en idiot han var? Hun mærkede hvordan hun blev mere og mere vred, som hun ikke kunne bestemme sig for hvad hun skulle gøre, så hun gjorde det første, der faldt hende naturligt ind. I en rasende bevægelse rejste hun sig op. "I må have mig undskyldt." Sagde hun kort og vredt, før hun gik ud ad storsalen, og forsatte af den nærmeste gang. Hun gik uden mål. Ikke andet end hun blev nødt til at afreagere på en eller anden måde. Hun var så vred, at hun havde lyst til at flå hele stedet fra hinanden. Nej endnu bedre. Hun ville flå Raysal fra hinanden! Så kunne folk langt om længe se, at Raysal ikke var bedre end de andre, selvom de var overbevidst om det. Bare fordi hun havde dræbt deres foræderiske onkel. Hvor herre bevares.