Home Is Where The Heart Is...

[Deleted]

Lucas vidste ikke rigtigt hvad han skulle sige til Isadora, det var virkelig underligt, sådan havde han aldrig haft det før, ikke når det kom til hende, eller kvinder generelt, så plejede han faktisk altid at vide præcist hvad han skulle sige, for at opnå det han ville. Problemet var nok bare lidt, at han ikke vidste hvad han ville.
Han vidste heller ikke om, han skulle fortælle hende, at han havde fået kæreste på, for på den ene side, kom det jo hende slet ikke ved, men på den anden side, var det måske meget godt, at få sagt. "Jah, det vil jeg da mene.." sagde han en kende tøvende, uden helt at vide, hvad han skulle gøre af sig selv.

Han nikkede lidt til hendes svar, "Du må jo sige til, hvis jeg kan hjælpe med noget," sagde han roligt, ikke fordi han havde forstand på børn overhovedet, men han regnede da med, at de kunne finde ud af det sammen på en eller anden måde. Men han regnede da heller ikke med at han skulle være alene med barnet endnu, det kunne han jo ikke rigtigt, eftersom barnet blev ammet af Isadora.
Et lettere tøvende smil meldte sig på hans læber, som han kiggede på den lille pige, som stadig kiggede tilbage på ham, "Du må gerne ta hende igen, inden hun begynder at græde," sagde han, den helt at vide hvordan han skulle række hende Penelope. "Det kan jeg godt forstå I er, jeg kan også bare komme igen på et andet tidspunkt, hvis det er.." sagde han, han ville jo ikke holde dem vågne, hvis de havde brug for at sove.

[Deleted]

Isadora ville nok altid have et svagt punkt for Lucas, også selvom hun havde erfaret at de to ikke var gode for hinanden. Mange ting kunne de sammen, og hun elskede ham da også, men Lucas havde alt for svært ved den slags følelser.
Godt nok var Isadora da heller ikke den største romantikker, men når hun først holde af nogen, så var hun virkeligt dedikeret til dem, og hun følte nok at Lucas holde en del igen, og det kunne hun ikke blive ved med at holde til.
"Skal jeg nok, men jeg tror jeg har ret godt styr på det" sagde hun, hun havde jo også Isabella som sikkert godt ville passe lille Penelope hvis det engang imellem blev for meget for hende.

"Jeg tror bare hun gerne vil sove" sagde hun, og rakte ud efter datteren.
Det var en anderledes følelse af have fået et barn end hun troede, og om det var til det bedre var hun ikke helt sikker på. Hun havde jo troet og håbet på at hende og Lucas skulle have den lille pige sammen, som en familie - sådan var det desværre bare ikke endt.
"Nej det er fint nok... Vi må lige snakke om hvornår du skal have hende og sådan noget på et tidspunkt" sagde hun og gik ud fra Lucas også gerne ville have hende engang imellem, Isadora var nemlig ret sikker på det ikke var en god idé de havde hende sammen.

[Deleted]

"Det tvivler jeg nu heller ikke på, at du har, det var bare.. Ja, jeg ved heller ikke lige hvad hjælp jeg skulle kunne bruges til," sagde han i et lidt tøvende grin, han havde jo ikke forstand på børn, Isadora havde trods alt også haft Allison, så hun vidste da noget mere end Lucas gjorde.
Han nikkede lidt, "Yeah.. Ehm, her," sagde han og prøvede lidt akavet at give hende pigen, selvom det nok mest lød som om, hun var en ting, han havde nok bare stadig virkelig svært ved, at se hvordan han skulle forholde sig til sådanne en lille størrelse.

"Hvornår jeg skal have hende? Ehm vel.. Vel ikke alene endnu?" spurgte han og mærkede hvordan panikken spredte sig i hans krop, tænk hvis han tabte hende eller glemte hende et eller andet sted, eller endnu værre, hvis hun begyndte og græde og han ikke kunne få hende til at stoppe igen?
"Tror du ikke det er bedst, hvis vi har hende sammen? Du ved.. Sådan.. Jeg kan jo heller ikke give hende mad eller amme hende eller noget, så længe hun er så lille," sagde han og rømmede sig, han kunne slet ikke se sig selv alene om en baby, desuden så ammede Isadora vel? Han kunne jo ikke bare lige tage hendes bryster med sig.. Men puha det kunne være nice, hvis han kunne. Tanken fik et lille skævt smil frem på hans læber.

[Deleted]

Isadora havde stadig følelser for Lucas, men på den anden side ville de nok aldrig forsvinde. Han var bare noget helt specielt, det var ihvertfald langt nemmere at komme sig over Joey dengang, men der havde hun jo også Lucas, selvom hun i lang tid havde besluttet sig for at hun ville prøve at få Joey tilbage, hun havde nok ikke været helt sød ved ham dengang.
"Altså det må vi jo finde ud af..." sagde hun i en rolig stemme, de måtte jo aftale sig frem til en løsning, ligesom at Isadora lige nu vidste hun måtte ligge bånd på sig selv. For i virkeligheden havde hun bare lyst til at kysse ham og springe på ham - okay måske ikke lige her, men så senere.
Men det skulle hun ikke, tingene ville jo ikke ændre sig.

"Det kan vi godt" sagde hun i en rolig stemme, det var bare underligt at skulle være i samme rum med ham så lang tid, de to havde jo altid haft de vilde gnister, og lige nu skulle hun forsøge at gemme det væk.
"Vi må jo bare lige snakke sammen her når vi er ude herfra" sagde hun en smule nedtrykt, i det mindste så kunne de da snakke sammen, det havde jo ikke været det vildeste break-up, selvom Isadora stadig var bitter og følte sig tilsidesat når hun tænkte på det.

[Deleted]

Selvom Lucas nok aldrig ville indrømme det, sådan rigtigt, så vidste han jo godt, at han også stadig havde følelser for Isadora, og det ville han jo nok også altid have, selvom han nu ikke var glad for at indrømme det, og slet ikke nu hvor de var gået fra hinanden, efter at have prøvet at få det til at fungere i mellem dem.
Han nikkede lidt, "Jah, det gør vi vel.." sagde han så, uden helt at vide, hvad han ellers skulle sige til det. Et eller andet skulle de da nok finde ud af, han vidste bare, at så længe, at det kun var en baby, så ville han ikke være i stand til, at tage sig af hende alene.

Han nikkede atter en gang og sendte hende så et kort smil, "Super.." svarede han, han følte bare det hele lige nu var virkelig akavet mellem dem, og han vidste ikke rigtigt hvad han skulle gøre af sig selv. Skulle han blive? Skulle han gå igen? Han vidste det ikke.
"Jah, det må vi.. Der er måske også noget andet vi burde snakke om.." sagde han en smule tøvende, han havde ingen idé om, hvordan hun ville tage det, hvis han fortalte han havde fået kæreste på, men okay, den her gang var det da i det mindste ikke hendes lillesøster han var blevet kærester med.

[Deleted]

Det gjorde ondt på Isadora at sidde sammen med Lucas, han betød meget for hende og hun ønskede ikke at de skulle skille som uvenner, selvom hun godt vidste at de ikke skulle finde sammen igen heller, hvilket gjorde ondt.
"Men vi må jo bare tage tingene hen af vejen... Jeg vil ihvertfald gerne skabe en bedre tid for hende, end jeg gjorde med Allison" sagde hun.
Ikke at Allison ikke havde haft det godt, nu var Gary jo den perfekte person til at tage sig af børn, men det betød jo ikke at hun ikke gerne ville have Penelope hjemme og sammen med de folk der elskede hende, som forhåbenligt også var Lucas.

"Aha?" sagde hun som han sagde han havde noget de skulle snakke om.
Hun havde en fornemmelse af han vile snakke om deres forhold: "Hør Lucas, hvis det er os to, så er jeg ikke klar til at snakke om det" startede hun i en stille stemme Lige nu ville hun bare gerne fokuserer på deres datter og ikke alt det andet der foregik.
Hun elskede Lucas og det ville hun altid gøre, men for nu havde hun brug for at have fuldt fokus på lille Penelope, som hun allerede elskede af hele sit hjerte.

[Deleted]

Lucas var egentlig ikke så bitter over alt det med, at Isadora havde holdt Allison hemmelig, mere. Han havde jo også haft nogle år til, at bearbejde det, og han vidste inderst inde godt nu, at hun nok havde gjort det rigtige, han så jo heller ikke Frej, som han havde med Dacoda, han tænkte faktisk ikke engang på drengen.
Han nikkede lidt, "Ja.. Jeg vil også kun at hun har det godt, og det ved jeg hun har hos dig," sagde han roligt, han vidste til gengæld også godt, at han ikke skulle være alene med en nyfødt, både fordi han, af gode grunde, ikke kunne amme hende, men også fordi at han aldrig havde så meget som skiftet en enkelt ble i sit liv, han anede ikke engang hvordan sådanne en skulle sidde, eller om der overhovedet var forskel på, om den vendte den ene eller den anden vej.

Han kløede sig lidt over det ene øjenbryn, og kørte så samme hånd i gennem det korte mørke hår. Han spærrede dog øjnene op som hun begyndte at snakke om de to, "Ehm.. Det var ikke lige det.." sagde han roligt og rystede lidt på hovedet. Lige nu ville han dog ønske, at det bare var de to, de skulle snakke om.
"Jeg øhm.. Jeg ved ikke om, det overhovedet er relevant for dig, men jeg vil hellere ha' du høre det fra mig, end nogle andre.." han tøvede lidt, hvorfor skulle han overhovedet stå sådan og have en eller anden form for skyldfølelse over, at have fået en kæreste? Ja, okay, han vidste inderst inde godt, at det jo var fordi han stadig havde følelser for Isadora. "Men, jeg har fået en kæreste.." sagde han og trak lidt på skulderne.

[Deleted]

Isadora smilede let til ham, det var da altid noget at hun havde overskud til Penelope, og hun glædede sig da også til Allison skulle se hende. Dog var hun ikke itvivl om at Lucas ville blive en god far, så længe han naturligvis havde tid og lyst til at være sammen med hende.
Isadora kiggede på ham som han forsøgte at sætte ord sammen, uden helt at vide hvad hun skulle sige eller hvordan hun skulle formulerer en fornuftig sætning lige nu, og hun tænkte bare på de tusinder af muligheder på hvad han mon ville sige.

"Du hvad?!" fløj det ud af hende, som han sagde at han havde fået en kæreste og hun kunne mærke hvordan hendes hjerte nærmest gik i stå: "Hvem? Altså jeg mener... Det var hurtigt" sagde hun og prøvede virkeligt ikke at lyde mega såret.
Hun følte sig utroligt rundt på gulvet og ked af det, men hun forsøgte at skjule det efter bedste evne. Hun havde en klar idé om at Lucas var hendes eneste ene, og hun havde altid regnet emd at de to på magisk vis ville ende sammen igen.
Men hvis han nu pludseligt havde fundet en ny, var det måske ikke helt lige så sansynligt.

[Deleted]

Lucas sprang nærmest op fra sengekanten, og gjorde per automatik klar til, at gå i forsvar og komme med alverdens argumenter, som hvis han havde været hende utro, men så var det lidt som om, at det gik op for ham, at han jo netop ikke skulle, hverken argumentere eller stå til ansvar overfor Isadora mere og han sank derfor paraderne igen.
"Waow, det var mange spørgsmål på én gang," mumlede han, og kørte en hånd i gennem det kort mørke hår, og trak vejret en smule dramatisk ind i gennem munden, så en klikkende lyd lød fra ham, som han ikke helt vidste hvad han skulle svare.

"Ehm, okay.. Svaret på 'du hvad' er, jeg har fået en kæreste, og jeg vil ha du høre det fra mig og inden andre.. Svaret på 'hvem', du kender hende ikke, anyway.." svarede han, han mindes i hvert fald ikke at Isadora og Kaya havde mødt hinanden, så skulle det i hvert fald lige have været på danseskolen, men så vidt han huskede, så havde Isadora da aldrig været der, hvorimod Kaya nærmest havde CO adresse der.
Han trak lidt på skulderne, "Hurtigt og hurtigt.. Vi har ikke været kærester i over et halvt år, Isa," sagde han og trak lidt på skulderne, hvad havde hun da regnet med? At hun bare kunne gå fra ham og så ville han vente på hende resten af livet, til hun havde indset, at hun ville have ham tilbage? Det havde han bare et alt for stort behov til.

[Deleted]

Isadora ville aldrig... aldrig holde op med at elske ham. Det vidste hun allerede den dag de havde slået op og hun havde det forfærdeligt med den måde det var sket på. Men hvis han ikke ville give sig i forholdet, så kunne hun heller ikke. Dog havde hun hele tiden håbet på t de på en eller anden måde ville ende med at være sammen igen.
"Du har fået en kæreste?" gentog hun og kiggede på ham med et stort blik: "Hvad? Jeg mener.. Hvornår?" spurgte hun og kiggede på ham, hun var tydeligt chokeret, og det lagde hun da heller ikke skjul på, hun havde ikke tænkt sig at sidde og lade som om det hele bare var fint.

"Elsker du hende?" nærmest fløj det ud af hende, ikke at det ragede hende, men hvordan kunne han bare sådan gå ud og finde sig en kæreste? Han håbede virkeligt at de to ville finde ud af det sammen, men nu kunne hun godt mærke at alle døre bare var lukket.
"Jeg... Jeg har slet ikke noget at sige" sagde hun og kiggede sig omkring, hun rystede på hovedet, det her gjorde bare ondt på hende, hun ville så gerne være sammen med ham, og hvordan kunne han bare.. Glemme hende?

[Deleted]

Lucas ville altid have et blødt punkt for Isadora, og det vidste han inderst inde også godt, selvom han var dårlig til, at vise det. Han vidste godt, at Kaya blot var en erstatning og god samleje, og det kun ville være et spørgsmål om tid, før han ville ende med, at være hende utro. Eller hun ville være ham utro for den sags skyld.
Han nikkede lidt i et suk, "Ja, det har jeg.." svarede han, og undgik bevidst hendes øjenkontakt. "Ehm, to-tre måneder siden, tror jeg," svarede han, og regnede lidt efter på fingrene. De havde jo slået op, da Isadora kun havde været et par uger henne, og nu havde hun født. Kaya havde født lige kort tid efter, og fået taget sit barn, det var vidst cirka deromkring, "Måske fire.." rettede han eftertænksomt.

Han spærrede øjnene op ved hendes næste spørgsmål, "Hvad?! Nej, selvfølgelig ikke, 'elsker' er et meget, meget stort ord, Isadora," sagde han og rystede på hovedet. Okay, det var måske kommet lidt for hurtigt som svar, men alligevel. "Men jeg holder af hende," tilføjede han så, bare lige for at han ikke skulle lyde som en total idiot.
Et lidt skævt smil meldte sig på hans læber, "Sig mig, smukke.. Du er vel ikke jaloux, er du vel?" spurgte han med et glimt i øjet, og satte sig tilbage på sengekanten, bare fordi han kunne.

[Deleted]

"Wauw, det er længe..." sagde hun blot og kunne mærke hvordan det hele vendte sig indeni. Det nærmeste ord var nok fornærmet. Hun følte sig fornærmet over at han bare sådan havde fundet en anden, havde hun virkeligt ikke været mere vigtig for ham end det? Så kunne han bare hoppe direkte videre til den næste, helt uden at blinke.
"Ja det kan da godt være, men derfor kunne du da godt elske hende" sagde hun blot, hun havde da elsket Lucas, og det var åbenbart ikke nok alligevle. Hun hadede at tingene var sådan her, hvorfor kunne de ikke finde ud af det?
Hun vidste jo godt at tingene aldrig ville ende godt, men man kunne vel drømme.

"Jeg er ikke jealoux Lucas, jeg er såret over at du er kommet videre så hurtigt, for jeg troede vi var noget specielt" sagde hun i en hård stemme, hun var ikke god til at være svag, til gengæld ville hun gerne være ærlig.
"Men det er ligemeget, jeg begynder også bare at leve det frie liv igen" sagde hun, hun kunne da godt bare gå ud og knalde en eller anden fyr i byen.
Hun skulle nok glemme Lucas somehow, også måtte hun jo få passet den lille.

[Deleted]

Han trak lidt på skulderne, "Tjah.. lidt måske," svarede han uden helt at vide, hvad han ellers skulle sige til det, det var jo også ved at være længe siden at de to var gået fra hinanden. Han havde det skam godt med Kaya, det var slet ikke det. De havde jo også kendt hinanden i virkelig mange år, og han havde til tider været ret hård ved hende.
"Jeg elsker ikke bare folk, det ved du også godt.." sagde han roligt, hun af alle burde da vide, at det ikke lå til ham at elske ret mange. Isadora havde været den eneste kvinde han nogensinde havde sagt til, han elskede. Og den eneste som han rent faktisk havde elsket, og han var ret sikker på, at han aldrig ville komme til, at elske nogen på samme måde igen.

Han mærkede et stik i hjertet, og vendte derfor blikket lidt væk, som også fik det smil han havde haft på sine læber til, at forsvinde igen. "Jeg har ikke sagt noget som helst om, at være kommet videre.. Du vil altid være noget specielt," det sidste blev nok mest sagt i en mumlen, da han hadede at indrømme sådanne nogle ting.
Han rystede lidt på hovedet, "Jeg kan ikke bestemme over dig, Isa.. Men lov mig, ikke at gøre noget, som får mig sendt i Azkaban," sagde han ganske alvorligt, han vidste godt, at han ville gå amok, hvis han fandt ud af, at der var en fyr som sårede hende.

[Deleted]

Isadora havde det rigtigt svært ved denne her situation, hun var så ked af at det ikke gik imellem de to, men nogengange måtte man sætte grænser, ligesom Lucas gjorde. Hun havde brug for et forhold der bevægede sig et sted hen, og med Lucas stod det bare stille, hun havde brug for mere, også selvom hun ikke var sikker på hun kunne finde noget der var mere end det han gav hende.
"Så det du siger er at du er sammen med nogen selvom du ikke er kommet videre? Det giver ikke mening" sagde Isadora, det var da ihvertfald ikke fair overfor hvemend det var han nu havde fundet sammen med.

"Jeg lover dig ingenting Lucas, jeg er færdig med at love dig ting... Vi er ingenting mere" sagde hun blot.
Hun havde ikke tænkt sig at sidde og spille sårbar overfor ham, det var overhovedet ikke hendes stil og hun kunne mærke hvordan den hårde facade blev mere og mere tydelig for hende, hun var jo nødt til at beskytte sig selv og nu også Penelope.
"Men det er fint nok, gå bare ud og hav det sjovt" sagde hun og viftede med hånden, hun havde ikke brug for at kigge på ham lige nu, det gjorde alt for ondt, og hun ville gerne holde hovedet højt til det sidste.

[Deleted]

Lucas havde aldrig været god til forhold, men han havde i det mindste aldrig været Isadora utro som han havde været med alle sine andre kærester. Hun ville altid været noget særligt for ham, og det vidste han godt, men de var jo blevet enige om, at det ikke skulle være dem, og så havde Lucas blot gjort, hvad han gjorde bedst.
"Ja, det er det jeg siger.. Jeg prøvede ligesom den gamle metode, drak mig pisse stiv og var sammen med guderne må vidste hvor mange kvinder, men det virkede ikke, så måtte jeg jo finde på noget andet," sagde han i en ret hård tone. Han var træt af, at hun altid skulle belyse ham som det dårligt menneske, okay ja, det var han måske på nogle punkter, men langt fra alle.

Han slap hurtigt hendes hånd og rejste sig fra sengen igen, "Fint, whatever Isadora.." sagde han irriteret og rullede med øjnene. Han var træt af at kæmpe, og han kunne ikke mere. Han prøvede jo virkelig, men han kunne ikke blive ved. Han følte sig magtesløs, hvilket var den værste følelse i verden, i hvert fald i følge Lucas.
"Fint, hyg dig," sagde han vredt, han gad ikke at hun skulle sidde der og spille så hellig. Han var færdig. Han havde fået nok. Han gik mod døren, og uden at tænke sig ordenligt om, smækkede han døren efter sig, hvilket var virkeligt dumt, da den lille pige sikkert ville vågne af det. Han var bare så sur lige nu. Eller rettere og endnu værre, han var såret.

//OUT