I'll Carry You Home

[Deleted]

@oscar - Børnehave Dragetand - Norge- Juni 2053.

Sif havde haft overarbejde, det havde hun tit, men hvad kunne hun gøre? Hun kunne jo ikke bare sige 'nå men nu har jeg altså fri, hæng i til i morgen kl 7,' til en som sad fast i sin bil som hang ud over en klippe. Hun havde mange ting hun skulle på sit arbejde, for når hun ikke sad i helikopteren og satte livet på spil for andre, så var der jo en masse dokumentation og pårørende hun skulle have styr på.
Børnehaven lukkede klokken 17, så hun havde da stadig lige fem minutter at løbe på, hvilket hun også gjorde. Hun løb alt hvad hun kunne til hun nåede børnehavens dør, hvor hun stoppede op, for lige at fange pusten igen, skønt hun var i god form.

Som hun gik ind af døren, fik hun hurtigt øje på sin dejlige søn, "Jasper, hej skat," sagde hun med et stort smil, og slog armene om den lille dreng på knapt 5 år. "Har du haft en god dag?" spurgte hun og kyssede hans pande, hvortil den lille dreng nikkede, Sif vidste godt, at han blev ret ked af det, når han var den sidste som blev hentet, men hvad skulle hun gøre? Jaspers far var død for nogle år siden, Jasper kunne sikkert ikke engang huske ham.
"Henter du dine sko og jakke? Så finder jeg din madpakke," sagde hun og aede den lille dreng på håret, og fulgte ham med blikket som han gik mod garderoben. Hun sukkede lidt, før hun satte retningen mod køleskabet for at finde hans madkasse. Jep, hans var den sidste i køleskabet.. igen. Hun kørte en hånd i gennem det mørke hår, før hun tog madkassen ud og lukkede køleskabet.

[Deleted]

Nicklaus havde siddet og tegnet sammen med Jasper inden Sif var kommet. Han havde dyb respekt for hendes arbejde, Jasper snakkede om hvordan hun reddede menneskeliv så han gik automatisk ud fra at hun måtte være sygeplejerske eller måske læge eller healer. Den lille dreng havde godt nok snakket om noget med en helikopter, men børn havde jo så mange ideer.
Han bevægede sig hen mod kvinden som hun trådte ind og trak drengens madkasse ud af køleskabet. Nick mente selv at han var ved at få et ret godt forhold til den lille dreng. Han var en kvik unge, glad og smilende og lod ikke til at lade sig påvirke alt for meget over at han altid var den sidst der blev hentet. Eller jo han virkede lidt trist til mode over det, men plejede også altid at sige at han godt vidste at mor var ude og redde folk.

"Hejsa," hilste han med et smil og kom helt hen til hende som han diskret skævede til uret på væggen. "Hård dag på jobbet?" Han snakkede ofte ret åbent med forældrene selvom han naturligvis godt vidst at det løb en usynlig grænse for hvad man godt kunne sige og hvad man ikke kunne sige.
Sif virkede dog som en ret sød kvinde så han var ikke så bekymret for at starte en samtale med hende. "Han har snakket meget om dig og din helikopter i dag," sagde han og lo mildt. Igen var han jo ret overbevist om at helikopterdelen bare var drengens fantasi der satte ind.

[Deleted]

Sifs blik blev hurtigt rettet mod pædagogen som kom hen til hende, og et lidt undskyldende blik sendt til ham, "Hejsa, og undskyld jeg lommer så sent.. Igen," sagde hun, hun havde virkelig dårlig samvittighed over det, men hun kunne jo ikke gøre noget ved det. Eller jo hun kunne sige sit job op, men hvor ville de så ende?
Hun smilede lidt til ham, "Hver dag er en hård dag på jobbet," sagde hun i et roligt grin, hun elskede virkelig sit arbejde, også selvom at hver dag når hun satte sig ind i hellicoptoren, så satte hun livet på spil for vildt fremmede mennesker, men nogen skulle jo gøre det.

Som han nævnte hellicoptoren, måtte Sif slippe et kort grin, "Ja, han spørg også tit om jeg ik nok vil hente ham i den, men jeg har prøvet at forklare ham, at børnehaven ikke har nogen landingsplads, som er stor nok," sagde hun i et grin.
Hun havde for længe siden også lovet ham, at han måtte komme med en tur ud og flyve i den, men det krævede jo bare lidt, at der ville være en til at kunne tage ham med det samme, hvis der skulle blive brug for hellicoptoren pludselig.

[Deleted]

Han smilede roligt til hende ved hendes undskyldning. Han kunne godt se at det ikke måtte være nemt at være enlig forsørger og så have et job hvor ens arbejdstider ikke altid var lige lette. ”Det går nok.” Sagde han afslappet. Han havde nu lidt ondt af Jasper, mest fordi han lod til at være lidt ked af altid at være den sidste der blev hentet, også selvom han prøvede at være "voksen" omkring det.
Nick gjorde bare hvad han kunne for at gøre det sjovt for drengen og for at gøre så han ikke følte at han var til besvær. ”De kunne jeg forstille mig,” sagde han varmt og lod armene falde over kors som sønnen fandt sine sko frem.

Nick måtte rynke brynene lidt ved hendes kommentar, lavede hun sjov? ”I har måske en helikopter i baghaven?” Spurgte han i et sarkastisk grin. Selvfølgelig havde hun ikke det, men han kunne da godt tænke sig at vide hvorfor hun lod sønnen tro det, det var da ikke helt pædagogisk korrekt, men på den anden side var det jo også ham der var pædagogen.
Han bukkede sig ned og fandt madkassen i køleskabet som han rakte frem mod hende med et venligt smil. Det var nu ikke fordi han ville hundse eller noget, men klokken var ved at være mange og han ville også gerne hjem.

[Deleted]

Sif smilede venligt til ham, "Well.. Jeg burde virkelig anskaffe mig en barnepige eller dreng, til, at hente Jasper, når jeg har så sent fri," sagde hun og rystede lidt på hovedet af sig selv. Måske det ikke ville være nogen helt dum idé, selvom både Ymir og deres forældre var rigtigt søde og gode til, at hjælpe til, hvis hun havde brug for det.
Hun sendte ham et nyt venligt smil, "Men der skal jo tjenes penge, ik sandt?" sagde hun og trak lidt på skulderne, hun elskede sit arbejde, men det var virkelig fysisk hårdt, ja og også psykisk til tider. Men hun kunne ikke forestille sig selv lave andet, det havde været hendes drømmejob siden hun var helt lille, og hun vidste, at selvom det gik Jasper på, så vidste han godt, hvorfor tingene var som de var.

Hun tippede hovedet lidt til den ene side, som hun så på ham, "Nej, vi bor i lejelighed, og jeg må jo ikke flyve hjem i den, den skal blive på korpset, hvis de får brug for den, mens jeg ikke er der," sagde hun med et roligt smil, vidste han ikke hvad hun arbejdede med?
Hun tog i mod madkassen, som han rakte den mod hende, "Tak.. Jeg er helikopterredder, by the way," tilføjede hun så i et varmt grin, før hun vendte blikket mod garderoben, for at se om Jasper mon var faret vildt på vejen efter sine sko. "Jasper, hvad laver du skat?" spurgte hun i en blidt stemme, "Jeg kan ikke finde min.. Der var den!" lød det fra den lille dreng, før han kom løbende med sko på og en tegning i hånden, "Den er til dig mor, Nicklaus og mig tegnede den," sagde han stolt og rakte Sif en tegning og smilede så stort til Nicklaus, "Ik'os?" sagde den lille dreng stolt.

[Deleted]

Han gengældte smilet og så ned på hendes søn. Han var nu en god dreng og Nik lavede ikke så meget udover at arbejde. spille guitar og løbe eller cykle, det var nok også derfor han snakkede uden at tænke. "Bor I i nærheden? For hvis det er kan jeg godt smide ham af derhjemme engang imellem hvis det er?" Først bagefter gik det op for ham at det måske lød lidt creepy.
Nicklaus nikkede roligt i enighed. Ja man blev ikke rig af at være pædagog så det kendte han alt til. "Sandt, regningerne skal jo betales på den ene eller den anden måde." Medgav han i et afslappet smil. Der var desværre sjældent forståelses fra andre sider af sagen hvis man ikke betalte regningerne til tiden.

Niklaus forholdt sig tavs og utryksløs som han forsøgte at gennemskue om hun jokede. Hun virkede nu ret seriøs omkring det til hans overraskelse. Det begyndte så småt at gå op for ham at hun ikke var sygeplejerske, men i det hun fastslog at hun var helikopterpilot gled hans mund lidt op i overraskelse. "Virkelig?" Det var jo sådan et job alle drenge drømte om.
Han så ned på Jasper da han atter kom stormende med den tegning de havde lavet kort før Sif var kommet. "Ja det er ritgigt kan du fortælle din mor hvad den forstiller?" Spurgte han varmt som han satte sig på huk ved siden af knægten for at være i bedre højde med ham.

[Deleted]

Sif vendte blikket fra Jasper til Nicklaus, en smule overrasket, "Ja, vi bor på den anden side af søen, i de lejeligheder som lægger der," forklarede hun med et venligt smil, "Ville du virkelige gide det?" spurgte hun, det ville da være en kæmpe hjælp, men på den anden side, ville det måske også være en smule underligt. Men på den anden, anden side, så ville det nok være bedre, end at hun kom løbende i sidste øjeblik.
Hun nikkede lidt, "Ja, det er jo det," sagde hun med et blidt smil. Sif var en utrolig blid og rolig kvinde, det var hun lidt nødt til med sit job, hun skulle kunne holde hovedet koldt i selv de mest stressede situationer, og det nyttede ikke altid noget at være hård, og sige folk skulle tage sig sammen, selvom det virkede til tider, så var der nogen som også bare havde brug for en hånd til de lukkede deres øjne for sidste gang. Det var et meget krævende job, og hun vidste jo godt, at hun ikke kunne redde alle.

Et mildt grin lød fra hende, som hun nikkede, "Jeg ved godt det ikke er så typisk for en kvinde, og slet ikke en magiker kvinde, men ja," sagde hun og trak lidt på skulderne, dog stadig med et smil på læberne. Hvis kvinder endelig var i det fag, så var det som regel som healer eller sygeplejeske.
Sif satte en hånd for hjertet, og satte sig ligeledes ned i hug, og tog imod tegningen, "Det er din helikopter, mor," sagde Jasper på Nicklaus' opfordring til, at fortælle hvad der var tegnet på papiret. "Ej, hvor er den flot, tusind tak skat, den må vi hænge hjem på køleskabet, når vi kommer hjem," sagde Sif med et kærligt smil til den lille dreng og kyssede hans pande.

[Deleted]

Han nikkede kort til hendes spørgsmål. Det ville ikke gøre ham noget i hvert fald. Jasper var en sød dreng og om han blev hernede og skulle vente på Sif kom løbende i sidste øjeblik eller om han brugte tiden på at følge drengen hjem, det gjorde virkelig ingen forskel for ham.
Tankerne strømmede lidt gennem hans hoved, nu håbede han ikke at det ville blive mærkelig for det var jo ikke ligefrem en service han tilbød alle - faktisk havde han ikke tilbudt den til nogen andre end hende. Han kunne bare ikke lade være med at have lidt ondt af hende igen fordi hun altid lod til at have det så skidt over at dukke så sent op.

I nogle lange sekunder delte han latteren med hende. Han skulle jo nødigt snakke om en kvinde der tog en mands job når han selv var pædagog hvilket var et job mange så som et kvindejob. De var dog nogle enkelte fyre i børnehaven så det var ikke fordi at det for ham føltes som et "kvindejob".
"Well nu skal jeg jo ikke snakke for højt om kønsroller på jobmarkedet." Han smilede stort. "Men det lyder da sindsygt spændende!" Han misundte hende på en måde lidt for hvilken fyr havde ikke haft drømme om at blive redder på en eller anden måde om det så var auror, brandmand eller whatever.
Han så lidt fra Sif til drengen og smilede så roligt mod dem. "Han gik meget op i at den havde de rette farver." Forklarede han morende.

[Deleted]

Sif havde altid været utrolig bevidst om, hvad der var bedst for Jasper, og den lille dreng ville altid komme i første række i hendes hjerte, hun ville gøre alt for den lille dreng, men hun vidste også godt, at det også betød, at hun var nødt til, at tjene penge, så hun kunne forsørge ham.
Hun grinte let, "Jeg er sikker på, at du har mødt ligeså mange fordømme som jeg har," sagde hun, hun kunne næsten ikke forestille sig andet, men mere kunne man vel heller ikke forvente, sådan var samfundet nu engang. Der ville nok altid være nogle jobs som var kønbestemte.

Hun nikkede lidt, "Men ja, det er virkelig spændende, der er ikke to dage som er ens," fortalte hun med et stort smil, selvom det jo heller ikke ligefrem var et sikkert job, og hun anede ikke hvad der skulle ske med Jasper, hvis der skulle ske Sif noget. Den tanke havde nok reddet hende ud af rigtigt mange ellers ret sorte situationer.
Sif grinte let, "Det er også en meget vigtigt detalje, ikke også skat?" grinte hun og aede den lille dreng på hovedet, "Kom, min ven, vi skal hjemad nu, så Niklaus også kan få fri og komme hjem," sagde hun, hvilket fik den lille dreng til, at give Niklaus et kram, "Tak for i daaaag," sagde Jasper med et smil, og begyndte at løbe mod udgangen, hvilket fik Sif til, at grine let, "Tak, og ha en god dag," sagde hun smilende, og gik efter Jasper.

//OUT