Fun In The Sun

[Deleted]

September 2042

Margus W. Dragowska Fox

Det var lørdag. Solen stod højt på himmelen, og skinnede klart, da der ikke var nogen skyer på den. Sommeren nægtede at give slip, til Marisols glæde. Selvom det var hendes fjerde år, var hun endnu ikke vant til kulden og regnen. Men hvis der var noget, som hun sagtens kunne vende sig til, var at ligge sammen med Margus, nede ved søen, og bare nyde at ligge og ikke have travlt. Hun gik jo på fjerede årgang, og han gik på sjette årgang. Årgange der ikke krævede mere end en normal indsats. 

Hun hævede kort sit hoved fra Margus bryst, før hun kyssede ham blidt og forelsket. Det var som om, at folk var så småt holdt op med at drille dem med deres alders forskel. Det var måske fordi, at nu hvor de var så gammel som de var, virkede det mere normalt. Så meget gjorde to år slet. ikke, i sær nu ikke, hvor de begge var bland de store elever. "Te amo Ruso," sukkede hun forelsket, før hun lagde sit hoved på hans bryst igen, og lukkede øjnene for at nyde solen og ham. 

Der gik et godt stykke tid, før Marisol åbnede sine øjne igen, da hun mærkede nogen øjne, der kiggede på dem. Og ganske rigtig. Hun fik øje på en dreng fra Hufflepuff, der gik en årgang over hende, men en årgang under Margus. Marisol huskede ham fra en gang, han var kommet til at støde ind i hende på sit første år. Havde hun vidst, at han var mugglerfødt, og hvis det ikke havde været lige oppe foran rektors kontor, havde Marisol dræbt ham på stedet. "Ruso?" Spurgte hun med et skævt smil, og en tone, der tydelig fortalte, at hun var ude på ballade. Ballade som ville være sjovt for dem begge. Hun vidste hvor meget Margus elskede at lave ballade, og hun måtte indrømme, at hun selv var begyndt at kunne lide det. Det var virkelig sjovt, især når det var sammen med Margus.

[Deleted]

Margus nød at de lå der ved søen. Det gjorde ham ikke spor, bare at kunne ligge der hele dagen. Han var ligeglad med hvad folk tænkte, så længe han havde Marisol. Han gengældte hendes kys, før hun sagde at hun elskede ham. "Te amo Mari." Svarede han på spansk. Det var en af fordelene ved at være sammen med Mari. Han lærte et nyt sprog. Han kiggede dog op, da han fik øje på Hufflepuff drengen. "Damerne først." Sagde Margus og smilte, og gjorde klar til at rejse sig, når Marisol havde gjort det. Han skulle ikke slippe væk. Ikke denne gang.

[Deleted]

Hun smilede i kysset, da han gengælde kysset. Hun strøg en lok af sit hår om bag øret, der var faldet ned og kom til at ramme Margus i hovedet. Det var til tider ret irreterende med det lange hår, især når det var i vejen, men hun elskede at kunne vise sin families symbol frem med stolthed, og så vidste hun godt, at Margus også var glad for det, hvilket bare vare en af de mange ting hun elskede ved ham. Hun elskede også, at han var begyndt at kunne tale lidt spansk. Så følte hun sig ikke så alene, og hun følte, at det var meget nemmere at snakke med ham. Og så lød te amo også bare meget bedre end det engleske. Det engelske var så almindelig og kedeligt. Hun kunne også godt lide den russiske udgave, men det var så langt, at hun ikke kunne huske det, det gjorde dog ikke mindre sødt når han sagde det til hende. 

Som refleks på han sagde, at han elskede hende, knugede hun ham blidt en enkel gang, for at fortælle, at hun blev glad for det han sagde. Hun elskede når han sagde det. Det var rart at vide, at han elskede hende, nu hvor hun elskede ham. Hun grinte lidt, da han sagde dammerne først. "De er da en sand gentleman señor Dragowska." Grinte hun, før hun gav ham et sidste kys og rejste sig op imens hun sørgerede for, at lægge sin stav sådan, at hun hurtig vil kunne trække den, hvis, eller, når det blev nødvendigt. "Hvordan lærer man en mudderblod gode manér?" Spurgte hun Margus med et skævt sarkastisk smil, imens hun ventede på at han rejste sig op. Hun vidste, at Margus altid havde de allerbedste idéer til at drille og gøre livet surt for mudderblod, så det var derfor, hun hellere end gerne ville høre hans forslag først, før hun kom med noget kedeligt og uopfindsomt.

[Deleted]

Margus smilede, da hun kaldte ham gentleman. Han gengældte hendes kys, og rejste sig så op. "Ja hvad kan vi finde på?" Sagde Margus, og så hvordan drengen begyndte at bevæge sig væk. "Hov! Ikke så hurtigt! Levicorpus!" Sagde han, og så til hvordan drengen, blev hevet op i luften, i anklerne. Et forskrækket hvin kom fra drengen, hvorefter han var som forstummet. "Har du ikke noget at sige?" Spurgte Margus med et slesk smil. "Slip mig!" Råbte drengen, hvilket fik Margus til at smile endnu mere. Margus gjorde et lille sving med staven, hvorefter drengen svævede ud over søen, og hans hår rørte vandet. "Skal du i bad? Vi skal da have vasket mudderet af."