Old memories

[Deleted]

@chester

Echo var vågen i løbet af et split sekund da hun hørte Clarissas velkendte grynten. Hun løftede sig halvt op i sengen, med albuen som stødte, og bøjede sig ned over den lille vugge, som stod ved hendes side. ”Shh, du vækker far” hviskede hun kærligt og strøg Clarissa over det mørke hår, inden hun forsigtigt plantede et lille kys på hendes pande. De var ankommet til Peru dagen for inden, hvor det meste af dagen var gået med at sorterer i de ting som stod var i huset. Echo havde hjulpet til, men eftersom hun ikke havde noget forhold til tingene, lod hun Chester gøre det meste. Det var trods alt hele hans liv. Det lange blonde hår, der bølgede ned over hendes skulder, strejefede Clarissas ansigt, og hun nåede kun lige at udstøde et par utilfredse grynt, før Echo fik stoppet en sut i munden på hende. Echo kiggede sig over skulderen. Chester lå stadig sovende med et fredfyldt udtryk i ansigtet. Det var længe siden hun havde set ham sove så roligt. Hun drejde hovedet mod Clarissa igen, der kiggede op på hende med sine store blå øjne mens hun ivrigt suttede. ”Du skal sove lille mus” hviskede hun med et kærligt smil, inden hun ganske stille begyndte at nynne den sædvanlige vuggevise. Efter et par minutter, lød der igen små grynt fra Clarissa og denne gang vidste Echo at hun lige så godt kunne tage hende op. Hun var sulten. Echo tog forsigtigt om den lille krop, med fingrene støttende i hendes nakke og lagde hende til brystet. "Min lille engel" hviskede hun og kyssede hende på næsen.

[Deleted]

Den foregående dag, havde været ret hård for Chester. At have ryddet op i alle de gamle minder skar ham stadig i hjertet, denne nat havde dog også været prydet af den ene mareridts lignende drøm efter den anden, han vågnede ved hendes nynnen og smilede taknemmeligt, de var der stadig. Han lænede sig op på albuen og studerede dem "Godmorgen min to engle" han smilede stort og kyssede kort Echo og kiggede ned på den lille spisende Clarissa "Jeg har sovet forfærdeligt, men det har været en kæmpe hjælp at du har været her når jeg endeligt vågnede" han smilede og kiggede rundt "Jeg går ned og laver noget mad til os". Han rejste sig resolut og skyndte sig ned i køkkenet og biksede en god omgang brunch sammen til dem, han ville hen på kirkegården lige om lidt, så det var overstået i det mindste.

[Deleted]

Echo tave øjeblikkeligt og rettede blikket mod Chester, da han begyndte at røre på sig. Klokken var ikke mere end halv syv, og hun ville ikke vække ham så tidligt når han for engangs skyld kunne sove længe. Ligesom hun troede hun han var faldet i søvn igen, slog han øjnene op, og satte sig halvt op med albuen som støtte. ”Godmorgen min elskede” sagde hun med et stort smil på læben og gengældte kysset. ”Du må undskylde hvis vi vækkde dig.” undskyldte hun og strøg ham over kinden. Hans næste ord frembragte et forundret udtryk på hendes ansigt. ”Forfærdeligt? …Har du haft mareridt?” spurgte hun forsigtigt og så på ham med et bekymret blik. Måske havde det alligevel været bedre at blive hjemme? ”Vi vil altid være her - altid” forsikrede hun ham og kyssede ham igen.

”Det lyder lækkert skat, vi kommer om to minutter” sagde Echo og rettede efterfølgende blikket mod Clarissa, som efterhånden var mæt. Da hun havde fået klædt Clarissa - og sig selv på, tog hun Clarissa i sine arme, og fortsætte ned i køkkenet, hvor Chester var i færd med et forberede deres morgenmad. ”Mmh, det dufter fantastisk” udbrød Echo i døren, da duftne af bacon og røræg nåede hendes næse. Hun var iført en kort sommerkjole i en svag lyse gul farve og håret var flettet i en stor løs fletning, som hang ned over hendes skulder. Clarissa havde fået en lille lyserød kjole på, med små sommerfugle. Echo trådte ind i køkkenet med Clarissa over skulderen. ”Hvad har du lyst til at gøre i dag?” spurgte hun forsigtigt, mens hun nussede Clarissa hen over ryggen.

[Deleted]

Han selv havde skyndt sig så meget ned i køkkenet at han ikke havde fået noget tøj på, så han stod i de rene boksershort og lavede morgenmad. Da hun trådte ind mærkede han hvordan hans hjerte hamrede i brystet og hans åndedræt blev helt tungt, han smilede stort og rødmede let "Jeg kan stadig blive som nyforelsket" han grinede blidt og trådte hen til hende og kyssede hende kærligt, inden han tog Clarissa og satte hende i en babystol, kort gav hende et kys og vendte sig mod Echo igen. Han gik hen til hende og kyssede hende kærligt "Jeg tænker, at vi skal på kirkegården. Så jeg kan få ro i mit hoved til at kunne nyde den her mini ferie" han smilede blidt og løftede hende op på bordet og kyssede hende kærligt "Du er noget så smuk, det er næsten smertende at holde sig fra dig" han grinede blidt og kyssede hende blidt på kravebenet inden han vendte sig om og dækkede bordet "Jeg skynder mig lige at smutte i tøjet"

[Deleted]

Synet af Chester kun iført boksershorts, fik et smøret smil frem på hendes læber. ”Hey handsome” udbrød hun og blinkede kækt til ham. Efter de havde fået Clarissa havde der ikke været så meget ”Echo og Chester” tid og Echo havde derfor glemt hvor lækker Chester kunne være i et par boksers. ”Jeg tror aldrig min nyforelskelse går over” små lo hun gengældte hans kys, inden hun forsigtigt rakte ham Clarissa, der var ved at falde i søvn på hendes skulder.

Echo nikkede istemmende til hans planer. ”Det er nok en god idé. Det skal nok blive godt for dig” sagde hun med et kærligt blik og lagde hænderne om hans nakke som han løftede hende op på køkkenbordet. Hans ord fik en svaglig rosa farve frem i hendes kinder, og hun sænkede blikket med et stort smil. Tænk at han stadig kunne få hende til at rødme? Hans kys fik et svagt, men nydende suk frem hendes læber ”Then don’t?” sagde hun med et drillende blik, men slap ham, som han vendte sig om for at dække bord. Echo nikkede kort til hans ord, inden hun hoppede ned fra køkkenbordet, og gik hen til lille Clarissa, som var ved at falde i søvn. ”Har du set alt det far har lavet til os?” hviskede hun og kyssede hendes pande inden hun satte sig hen ved bordet.

[Deleted]

Han kiggede på hende og grinede "Hej babe" han smilede blidt og kyssede hende let på kinden, hun var gude smuk som altid og nogle gange var han bange for at han aldrig fik det sagt til hende selvom han virkelig mente det. Derfor var denne weekend også til for dem, for at de kunne finde hinanden igen efter den her turbulente tid de havde været igennem som nye forældre og hans mange arbejdstimer. "Jeg tror heller aldrig min nyforelskelse forsvinder" han smilede stort og kyssede hende blidt og tog Clarissa og begyndte blidt at gå rundt og vugge hende.

Da Clarissa var faldet i søvn efter et par minutter skyndte han sig ind i soveværelset og få et par bukser og en skjorte på, hans hår lod han bare hænge og dvaske som det ville. "Jeg vil bare gerne have den her tur til kirkegården overstået, så vi kan hygge os. Nyde hinanden, jeg ville dog bare så inderligt ønske at du kunne have mødt dem Echo" han smilede blidt og lænede sig ind til hende og kyssede hende blidt, han tog hendes hånd og satte sig derefter ved bordet og spiste, det var rart at få noget og spise.

[Deleted]

”Det kan jeg godt forstå, skat” lød det dæmpet fra hende, som hun gav hans hånd et lille klem. ”…men jeg tror omvendt også det er vigtigt at vi gør det. For din skyld” tilføjede hun og så op på ham med et kærligt glimt i de grønne øjne, inden hun gengældte hans kys. Skønt Echo aldrig selv havde mistet nogen tæt på sig, vidste hun at det var vigtigt at få bearbejdet sorgen og selvom det efterhåden var flere år siden Chester mistede sin familie, var det som om der ind imellem faldt en skygge over ham. De havde aldrig rigtig talt om det, men Echo gættede på at han havde begravet sig i arbejde, lige efter det skete, så han ikke behøvede at forholde sig til sorgen. Det ville hun muligvis også selv have gjort, men det medførte desværre bare ofte at man aldrig rigtig kunne komme videre.

Echo skubbede en mundfuld røræg op på gaffelen. ”Hvordan var dine forældre egentlig? Og din søster?” spurgte hun med nysgerrighed i stemmen og kiggede op på ham med et kærligt smil, inden hun førte gaflen ind munden. Echo skævede han mod Clarissa som stadig lå sovende ved siden af dem i den lille baby stol og strøg en tot af det blonde hår bag øret. En underlig følelse af lykke bredte sig hos hende. Hun vidste godt at hun og Clarissa aldrig ville kunne erstatte hans familie. Alligevel følte hun sig lykkelig over at kunne tilbyde ham en ny familie i hende og Clarissa.

[Deleted]

Han kiggede på hende og smilede blidt "Jeg tror du har ret, men jeg har haft svært ved at tøjle det hele. De blev revet væk så pludseligt" han tog en dyb indånding og skubbede
let til hans røræg med sin gammel og sukkede tungt ud "Jeg var en idiot, begravelsen og alt det. Jeg lod det bare ske, sådan som om ingen var interesseret i dem, fordi jeg
ikke selv kunne klare at stå med hele presset" han vippede let den ene fod op og ned som om han blev utålmodig over det han skulle til at fortælle, men han stoppede sig selv
og kiggede på hende "Jeg har været et fjols, tabet af dem var som at miste det meste af mit liv. Min søster var min bedsteven og den eneste som forstod mig. indtil jeg mødte
dig selvfølgelig" han rødmede let og kiggede på hende med hengivenhed i øjnene, hun var hans et og alt og han forstod slet ikke hvordan han havde været så heldig at møde en
så fantastisk person som hende.

"mine forældre var meget konservative, der var kun fuldblodsmagikere i deres verden. De var medlem af garden og svor evigt troskab. Min søster derimod, hun var deres modsætning.
Hun var så fantastisk, sød og hengiven" han smilede blidt ved tanken om hans søster og pegede over på et lille støvet billede "den dag, der startede hun på Hogwarts, hun var så modig.
En af drengene havde drillet hende, men i stedet for at være ligeglad. Havde hun stukket ham en så han fik næseblod" han grinede blidt og kiggede på Echo igen, nu hvor han tænke på dem
føltes alting pludseligt så mørkt og tomt, men udenfor hans mørke og tomhed mærkede han Clarissa og hendes nærvær og det samme med Echos og han vidste at han ikke var ensom og alene mere,
han vidste at de var hans nye familie. Hans nye liv og han elskede dem for det, hver eneste sekund, minut og dag. De var hans eneste levemål, han smilede og strøg Echo over kinden "Jeg elsker dig Echo,
det gør jeg virkelig. Du må aldrig tro andet"

[Deleted]

Echo greb blidt fat om Chesters hånd, da en talestrøm af selvbebrejdelser flød over hans læber. ”Baby - der er ingen der bebrejder dig noget” afbrød hun ham, med en dæmpet, men bestemt tone, som hun fangede hans øjne med et indtrængende blik. ”Du havde lige mistet hele din familie, så selvfølgelig havde du svært ved at tøjle det. Det ville enhver da have” fortsatte hun, mens hendes tommelfinger med rolige strøg kærtegnede hans håndryg. ”Du har været så stærk og jeg er sikker på at dine forældre ville være stolte af dig, hvis de kunne se dig nu” nærmest hviskede hun og skubbede tallerkenen til side, inden hun rejste sig og krøb over på hans skød, hvor hun lagde armene om ham.

Hendes ansigt lyste op ved hans ord og gengældte hans hengivende blik. ”Jeg prøver i hvert fald” hviskede hun og plantede et lille kys på hans kind, inden han roligt fortsatte med at fortælle om sin familie. Et smil formede sig på hendes læber som han fortalte om forældrene. Hun kunne mærke at det betød meget for ham, at dele det med hende, og hun følte sig beæret over at han ville. ”De ville sikkert ikke have brudt sig særlig meget om mig så” smålo hun og skjulte ansigtet mod hans skulder. Echo var alt andet end konservativ og selvom hun ganske vist var fuldblod og tilmed slangehvisker, var hun sikker på at hun ikke ville have været deres kop te.

Chester blide latter frembragt et stort smil på hendes læber, og hun strøg kærligt en hånd hen over hans kind. ”Hun lyder vidunderlig” hviskede hun og kyssede ham kærligt. Det var længe siden hun havde set Chester så lykkelig. Echo blottede endnu engang tænderne i et stort smil ved hans ord, og lagde hænderne om nakken på dig. ”Det ved jeg du gør Chester - og jeg elsker skam også dig” sagde hun smilende og kyssede ham kærligt, inden hendes blik faldt på tallerkenerne. ”Jeg er faktisk ikke rigtig sulten længere, er du?” spurgte hun og så på ham. Selvom hun ikke havde nået at få spist så meget, var hun ikke rigtig sulten længere, og ville egentlig gerne bare afsted.

[Deleted]

Han kiggede ned på hendes hånd som den greb om hans “Nej det ved jeg min skat, men det gør det ikke nemmere at leve med tanken om. At man skuffede mennesker som man havde brugt hele ens liv på at elske” han sukkede tungt og greb ud efter sin kaffekop og tog en stor slurk, nærmest som om han skulle have noget at styrke sig på. Han kiggede på hende med hovedet let på skrå og nikkede så “Ja det havde jeg vel, men..” han kunne ikke finde på mere at sige, den her historie fortælling, havde tømt hans hjerte for følelser og hans hjerne for ord. Han smilede blidt og kiggede på hende med hengivenheden lysende ud af sine øjne “Åh min skat” han lagde armene om hende og kyssede hende kærligt, hun var blevet hans livs lys, det som han kunne styrke sig på og ved. Hun var så fantastisk smukt et væsen, at han ikke kunne forestille sig et liv uden hende.

“Min mor og far havde nok været skeptiske, men min søster. Havde elsket dig, højere end noget andet” han smilede let ved tanken og kyssede hende på halsen, han vidste at hans søster ville have elsket at møde Echo og Clarissa, at hun ville have taget dem til sig og havde givet dem så meget kærlighed at de ville have følt sig kvalt i det til sidst, men hans forældre. Deres fortid var mørk og dyster, de var ikke klar til mere moderne tider, generelt var de ikke klar på noget som helst. Han rystede let på hovedet for at slå tankerne ud af hovedet og kiggede på hende.

Han strøg hende over kinden og smilede kærligt “Hun var fantastisk” han smilede blidt og besvarede kærligt hendes kys og strøg hende på kinden. “Jeg er glad for at du kan elske mig, selvom jeg har været meget væk” han grinede blidt og kyssede hende igen “Nej der er ikke rigtigt plads i min mave til noget lige nu!” han kiggede på hende og strøg hende blidt over kinden og ned på skulderen "Skal vi ned og kigge på hvor de ligger?"