Don't Leave Me (Advarsel)

[Deleted]

Han kunne godt mærke på hende at hun var nervøs. "Det skal nok gå." Sagde han, lige inden hun begyndte at kysse ham. Kys som han gengældte. Han var selv ret nervøs, men ville ikke vise det, af frygt for at gøre hende mere nervøs. Han kiggede kort på hendes bryster, da hun havde taget bh'en af. "Du er fantastisk." Sagde han, og kyssede hende dybt og lidenskabeligt, samtidig med at han fik åbnet sine bukser og taget dem af. Nu begyndte han for alvor at blive nervøs. Det var ikke lige ham, kun at sidde i undertøj, men det var overfor jordens dejligste pige, så han ville gøre det mere end noget andet.

[Deleted]

Hun var alt for nervøs, til at kunne mærke, at han også var nervøs. Og selvom han sagde det nok skulle gå, blev hun kun mere nervøs. Gjorde hun allerede noget forkert? Men var det kun en lille fejl? Var det derfor det godt kunne gå? Hvorfor var hendes hoved fyldt af spørgsmål, når hun bare burde slappe af og nyde den dejlige fornemmelse det var, der gik gennem hendes krop, og efterlod den dejlig varm, lige som når hun var hjemme i Peru. 

Hun rødmede og kiggede genert ned, da han sagde hun var fantastisk. Det var rart at vide, at han kunne lide hendes udseene. Der gik dog ikke længe, før hans læber var mod hendes igen, og gengælde det med det samme, og udviklede det til et snav, da det føltes utrolig dejligt det de lavede. Hun var stadig nervøs, men det var som om, at når de kyssede og snavede, var det ikke så slemt igen, og før hun vidste af det, havde hun også taget sine underbukser af, uden hun rigtig var bevidst om det. Hun var mere fokuseret på snavet, og på hvor fuldstændig forelsket hun var i Margus, hvilket kun gjorde, at hun prøvede på at trække sig tætter på ham, ved at holde rundt om ham hans nakke. "Te amo Ruso," Kom det hurtigt og kort, da hun kort stoppede for at få luft, men der gik ikke længe, før snavet atter var genoptaget. Hun havde fundet ud af, at det var det mest effektive mod hendes nervøsitet. For det fik hende til at glemme sine mange tanker og spørgsmål, og fik hende bare til at slappe af og nyde det. Og for første gang siden tanken dukkede op i hendes hoved, havde hun virkelig oprigtig lyst, og gerne ville gøre det. Hun elskede ham, og hun var sikker på, at hun aldrig ville elske andre end ham.

[Deleted]

Margus gengældte hendes kys, og nød at det blev udviklet til et snav. Han elskede hende over alt på jorden, og ville ikke kunne leve uden hende. "Jeg elsker dig." Sagde han, efter hun havde sagt det og så først der at hun havde taget sine underbukser af. Da de snavsede igen, tog han sin underbukser af, og mærkede en underlig følelse han ikke havde følt før. Han havde virkelig meget lyst til hende. Han tænkte ikke længere over om det var forkert det de gjorde, eller om det ville gøre ondt på hende. Han ville bare have hende. Lettere nervøst spredte han hendes ben, og lagde sig mere til rette i mellem dem. Han stoppede snavet for at få vejret, og så hende i øjnene. Meget forsigtig lod han sit underliv presse imod hendes.

[Deleted]

Hun var så optaget af snavet, at hun ikke lagde mærke til noget, før han stoppede med at snave. Hun kiggede forvirret på ham, og kiggede dybt i hans øjne, da hun lagde mærke til, at de pludselig var mere blå end de nogensinde havde været før. Hun skulle til at genoptage snavet, da et smertefuldt støn kom fra hende, og hun prøvede instinktiv at kommme væk fra smerten, samtidig med at hun nærmest kom til at bore sine negle ind i huden på Margus, da smerten tog over og fik hendes hænder til at gribe efter noget der kunne fjerne smerten. "Ruso," kom det smerteligt og forelsket fra hende, da han var det enste hun tænkte på lige nu. Hun havde fuldstændig glemt tid og sted. Hun havde det som om de var i deres egen lille verden, hvor der ikke var andre end dem.
Hun lænede sig forsigtigt mere ind til ham, da det stadig gjorde ondt, men hun længtes efter hans læber mod sine. Hun kyssede ham meget blidt og forsigtigt, og lagde mærke til, hvordan hendes vejrtrækning langsomt begynde at være mere overfladisk og hurtigere, som hun mærkede alle følelserne vældte rundt i hende. Nervøsitet. Frygt. Smerte. Længsel. Forelskelse. Kærlighed. Og en ny en, lyst.

[Deleted]

Margus blev mere nervøs, da det gjorde ondt på Marisol. "Er du okay?" Spurgte han, da hun borede neglene ind i ryggen på ham, og trak sig. Han fik det dog bekræftet, da hun kyssede ham og han gengældte det. Han begyndte et langsomt, og blidt tempo. Det var en meget underlig, men rar følelse. Han elskede hende mere end noget andet, og tænkte hverken på tid, sted eller hendes alder. Det føltes lige meget i øjeblikket. Det var kun de to og ingen andre. "Jeg elsker dig Mari." Sagde han, og udviklede kysset til et snav. Det kunne kun betyde det skulle være dem sammen. For evigt.