Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on May 21, 2016 12:13:43 GMT
Zain RigelFor Megan var det her en helt normal arbejdsdag. Faktisk en rimelig rolig en af slagsen, alt taget i betragtning. Det Magiske Menageri var altid en anelse kaotisk og i dag var ikke meget anderledes bortset fra, at der ikke havde været mange kunder. Megan var lige blevet færdig med at rense alle burene, da en af rotterne på en eller anden måde undslap sit bur. Hun himlede med øjnene og fandt sin stav. "Immobulus," sagde hun og frøs rotten, så hun kunne fange den. Hun var igang med at sætte rotten tilbage i sit bur, da døren til butikken åbnede. "Øjeblik, så skal jeg være der," kaldte hun. Hun var iført en simpel blågrøn top og sorte bukser. Det var generelt ikke nemt at holde tøj rent, når man arbejdede her, men når man kunne magi blev alting jo lidt nemmere. Hun kom ud i for-delen af butikken, og smilede venligt til kunden, der kom ind. "Kan jeg hjælpe med noget?" spurgte hun venligt. (Outfit)
|
|
|
Zain Rigel
•
Magiker
Posts: 114
Likes: 6
Gender: Male
Fødselsdag: 09.06.2022
Blodstatus: Fuldblod
Magisk niveau: Under middel
Status: Varulv
Seksualitet: Heteroseksuel
Civilstatus: Single
Oprindelse: England
Bosat: Englang
Skole: Hogwarts
Kollegium: Slytherin
Stilling: Arbejdsløs
Ejer af: Månesten
|
Post by Zain Rigel on May 26, 2016 10:28:18 GMT
Zain havde et bittert udtryk malet i det blege ansigt som han marcherede ned gennem Diagonalstræde. Han var blevet sendt på en mission af sin kære far Carmine, og det var bestemt ikke en mission der passede den midaldrende herre det mindste. Han skulle gøre sig bekendtskab med en pelsløs! En simpel magiker! Og så bare fordi hun var seer og Carmine mente at en som hende ville være god at have på hånden. Zain havde stædigt brokket sig om han ikke kunne gøre det selv, men som han havde sagt (hvilket nok også var rigtigt) så havde Zain nok lidt større mulighed for at vinde den unge kvindes tillid hvor hun nok bare ville blive freaket ud hvis en 50 årig gammel mand forsøgte sig.
Et dramatisk suk undslap hans læber som han stoppede op foran butikken hvori hun arbejdede. Zain havde aldrig været særlig høflig af natur og han havde bestemt aldrig været god til at skjule sin foragt overfor de der ikke var ulve. Som om det ikke havde været nok at han havde skaffet hende der månestestøsen til sin far, nu skulle han simpelthen rende rundt og være stikirent dreng! Lidt brutalt skubbede han døren op til butikken som var det dens skyld at han var her. Reaktionen fra dyrerne var omgående. Kattene hvæsede, andre dyr krøb sammen. Det var sjovt som de kunne fornemme rovdyret i ham. Denne korte følelse af magt fremtvang trods alt et smil på hans læber, som han forsøgte at holde eftersom han jo helst skulle virke imødekommende overfor pigen. Sikke en lortedag!
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 29, 2016 20:34:06 GMT
Megans seerevner var ikke noget at råbe hurra for. Hun havde aldrig rigtig trænet dem, og hun havde ikke haft et "rigtigt" syn i 100 år. Indtil nu havde hun nærmere haft fornemmelser, eller også havde hun bare vidst ting om folk, de ikke havde fortalt hende. Reelle syn, havde hun ikke haft siden hun var barn, men hun havde heller aldrig trænet dem. Faktisk havde de skræmt hende en del som barn, og hun havde holdt sig lidt fra det.
Da hun kom ud i butikken, så hun Zain. Hun kendte ham ikke, men han var da sød at se på. Hun sendte ham et venligt smil. Han måtte have overhørt hendes spørgsmål før, så hun spurgte igen. "Kan jeg hjælpe med noget?" spurgte hun venligt. Der var et eller andet dragende over ham, men hun kunne ikke helt sætte en finger på hvad det var. Måske kunne hun bare godt lide hans smil? Eller også var det bare virkelig længe siden, hun havde datet, så der ikke skulle meget til at imponere hende. Det kunne hun ikke helt beslutte.
|
|
|
Zain Rigel
•
Magiker
Posts: 114
Likes: 6
Gender: Male
Fødselsdag: 09.06.2022
Blodstatus: Fuldblod
Magisk niveau: Under middel
Status: Varulv
Seksualitet: Heteroseksuel
Civilstatus: Single
Oprindelse: England
Bosat: Englang
Skole: Hogwarts
Kollegium: Slytherin
Stilling: Arbejdsløs
Ejer af: Månesten
|
Post by Zain Rigel on Jul 1, 2016 8:38:01 GMT
Zain gik frem mod hende han havde været ret fordybet i sine egne tanker og havde ikke hørt hende spørge første gang. "Godeftermiddag," hilste han roligt. Han smilede -eller rettere forsøgte at smile, men det var svært for ham at ramme den helt rette grimasse når hans afsky var så stor. "Jeg kigger bare lidt," informerede han og gik en lille runde i butikken, så hvordan dyrene trak sig tilbage i deres bure som han gik forbi. "Det er et hyggeligt lille sted her." Sagde han uden at fjerne blikket fra burene. "Er det dig der ejer det?" Et eller andet skulle man vel sige for at bryde isen?
Han gik tilbage mod disken og sendte hende igen et smil. Denne gang lidt mere gennemført end det første. I det mindste var hun da køn at se på, det hjalp da en lille bitte smule på denne her elendige situation han stod i. Hvordan skulle han i det hele taget blive venner med hende? Han havde ikke tålmodighed til at bruge flere måneder på at blive hendes ven, det ville jo nærmest være tortur for ham. Han hadede sin far lidt for at have bragt ham i denne situation. Kunne han ikke have valgt en af de andre fra flokken? HVorfor skulle det lige være ham? Desværre havde Zain en ret god ide om at det var for at holde ham lidt tæt nu hvor han ikke kom så meget i hulen som han havde gjort før i tiden.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Aug 7, 2016 19:17:52 GMT
Megan besvarede hans halvhjertede smil. Han syntes sikkert bare det var akavet at snakke med ekspedienter. Sådan var der mange der havde det, havde hun erfaret. "Helt iorden," sagde hun og gav sig til at sortere i nogle ting ved disken. Det skulle jo alligevel gøres før eller siden. Hun lagde godt mærke til at dyrene reagerede på hans tilstedeværelse, men det gjorde de bare nogle gange. Det tog hun ikke så tungt.
"Nej, jeg arbejder her bare." svarede hun Hun var ikke sikker på hun kunne styre en helt butik selv. Hun gjorde det meste af arbejdet i butikken, men der var stadig al papirarbejdet, skemaer der skulle udfyldes og alt det andet juridske. Det var bestemt ikke hendes bolgade. "Jeg hedder Megan, forresten," introducerede hun sig selv. De gik ikke rigtig med navneskilte i den butik, og hvis han ville smalltalke, kunne de jo lige så godt introducere sig selv.
|
|
|
Zain Rigel
•
Magiker
Posts: 114
Likes: 6
Gender: Male
Fødselsdag: 09.06.2022
Blodstatus: Fuldblod
Magisk niveau: Under middel
Status: Varulv
Seksualitet: Heteroseksuel
Civilstatus: Single
Oprindelse: England
Bosat: Englang
Skole: Hogwarts
Kollegium: Slytherin
Stilling: Arbejdsløs
Ejer af: Månesten
|
Post by Zain Rigel on Aug 9, 2016 9:01:21 GMT
Han blev stående oppe ved disken uden helt at interesserer sig for dyrerne, han bekymrede sig ikke om mennesker og dyr var endnu værre. ”Ah okay,” besvarede han hendes spørgsmål uden at have bedre at byde ind med. ”Har du arbejdet her længe?” Han betragtede hende lidt. Åh hvor han dog ikke duede til denne slags her, han var alt for utålmodig til at lære folk at kende på denne måde. Dette her var en tåbelig ide. Ja hun var seer og hvad så? Hvorfor kunne de ikke bare fange hende og tvinge hende til at fortælle om sine syner? Zain kendte allerede svaret på det spørgsmål. Carmine ville ikke risikerer at hun løj omkring det, han ville have at hun skulle være ærlig og loyal ellers kunne han jo ikke bruge hende til noget.
”Zain,” præsenterede han sig og rakte hånden ind over disken for at trykke hendes. Han sukkede lidt og vendte så atter opmærksomheden mod dyrerne, dog kun for en ganske kort stund. Han var elendig til small talk, men det var vel den eneste rigtige måde at komme ind på livet af hende, hun ville jo nok ikke følge med frivilligt hvis han fortalte hende sandheden. Han rømmede sig lidt, ”egentlig skulle jeg se på noget uglefoder,” sagde han en smule henkastet, ”jeg ved bare ikke helt hvad det bedste ville være.” Hvor var dette her dog forfærdelig nedværdigende for en som ham.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 11, 2016 15:08:19 GMT
Fyren prøvede tydeligvis at smalltalke, selvom hans evner indenfor feltet kunne debateres. "Jah... Jeg tror jeg har været her siden jeg gik ud af Hogwarts..." indrømmede hun. Hun havde altid fået at vide, hun skulle læse videre og 'blive til noget' af sine forældre, men det var bare aldrig rigtig sket. Hun trivedes med et her job. Hvorfor så finde et nyt? Hun smilede til fyren, der præsenterede sig som Zain. Man kunne virkelig slippe af sted med at være dårlig til small talk, når man så ud som ham. Han var en flot fyr.
"Jamen uglefoder har jeg masser af. De er heldigvis rimelig nemme at stille tilfredse," sagde hun og stoppede sorteringsarbejdet ved kassen. Hun gik hen til reolen med uglefoder og begyndte at pege på dem, hun fortalte om. "Vi har til små ugler og store ugler - der er det samme i, men det er størrelsen på bidderne, det handler om." startede hun med at forklare. "Og så afhænger det selvfølgelig af hvor gammel uglen er... Altså, om det er en unge eller en ældre ugle. Ellers er der egentlig frit slag på alle hylder." sagde hun. "Min ugle er personligt helt pjattet med den her," sagde hun og pegede på et mærke af uglefoder, der påstod at skulle smage af kanin.
|
|
|
Zain Rigel
•
Magiker
Posts: 114
Likes: 6
Gender: Male
Fødselsdag: 09.06.2022
Blodstatus: Fuldblod
Magisk niveau: Under middel
Status: Varulv
Seksualitet: Heteroseksuel
Civilstatus: Single
Oprindelse: England
Bosat: Englang
Skole: Hogwarts
Kollegium: Slytherin
Stilling: Arbejdsløs
Ejer af: Månesten
|
Post by Zain Rigel on Sept 15, 2016 20:11:36 GMT
Han nikkede og forgav at være imponeret over det hun fortalte ham skønt sandheden var at han ikke kunne være mere ligeglad. Det interesserede ham på ingen måde om hvad hun lavede i sin fritid eller hvorfor, alt han ønskede var at få denne her latterlige opgave overstået. Han var så inderligt bitter på sin far og en skønne dag skulle Zain nok vise ham at han var i udmærket stand til at lede en flok. ”Så, siden Hogwarts siger du,” forsatte han uden at vide hvad han ellers skulle sige. ”Spændende, hvor mange år drejer det sig så om?” Det var da en god indirekte måde at spørge ind til hendes alder på. Men kors hvor tog det hårdt på ham bare at spille så venlig når han nu slet ikke var spor venlig af natur.
Han himlede let med øjnene som de gik ned langs rækkerne af reoler og udstillingsvare. ”Jamen det er da heltdigt, sp er jeg jo gået rigtigt,” jokede han fladt, imens han i sit stille sind gik og undrede sig over om man var i stand til at mærke hvis ens IQ begyndte dale, for han var helt sikker på at denne samtale gjorde ham dummere og dummere for hvert minut. Det gik op for ham at han overhovedet ikke havde fanget et ord hun sagde omkring uglefoderet da hun pegede mod en pakke. Han rakte op og tog den ned fra hylden for at virke lidt interesseret. Det var komplet ligegyldigt hvilken en han tog, han havde jo ikke engang en ugle. ”Jamen så prøver jeg den.” Svarede han med et svagt smil på læben. Åh hvor skulle han da bare hjem i bad og have skyllet alt dette sleskhed af sig.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 26, 2016 21:02:30 GMT
Megan smilede skævt og sænkede blikket en smule. Hun var 27, så det var jo godt 10 år siden hun var gået ud af Hogwarts. Hendes job krævede ikke en uddannelse og det betalte ikke ovenud godt, men det betalte hendes regninger og lidt til. Desuden holdt hun af at tage sig af alle dyrene. Det var stille og roligt og hun var god til det. Hun havde overvejet at vende tilbage til skolen eller noget, måske blive pædagog eller lærer eller noget. Hvis hun skulle skifte fra at arbejde med dyr, så ville hun arbejde med børn.
"Alt for længe... 10 år, efterhånden," sagde hun med et skævt smil. Hun tog uglefodderet ned han blev enig med sig selv om at købe og bar det over til disken. Hun tastede beløbet ind på kasseapperatet. "Er der ellers andet jeg kan hjælpe med?" spurgte hun imens. Han var ikke den bedste joker, men han var sikkert flink nok alligevel. Han var i hvert fald køn at kigge på. Det kunne jo være han ville vide hvordan hun tog sin kaffe, hvis han fik lyst til at byde hende på en kop en dag. Måske fantaserede hun bare... Det var et stykke tid siden, hun sidst havde været på date, så der skulle ikke så meget til at give hende gode ideer.
|
|
|
Zain Rigel
•
Magiker
Posts: 114
Likes: 6
Gender: Male
Fødselsdag: 09.06.2022
Blodstatus: Fuldblod
Magisk niveau: Under middel
Status: Varulv
Seksualitet: Heteroseksuel
Civilstatus: Single
Oprindelse: England
Bosat: Englang
Skole: Hogwarts
Kollegium: Slytherin
Stilling: Arbejdsløs
Ejer af: Månesten
|
Post by Zain Rigel on Sept 28, 2016 9:01:04 GMT
Zain var ikke tilfreds med at skulle være her. Det var så intetsigende, han ville langt hellere bare ud og lave nogle rigtige opgaver frem for dette her sukkersøde pjat. Han hadede sin fars gode ideer. ”10 år, virkelig, så gammel ser du da slet ikke ud.” Han forsøgte sig med et charmerende smil imens han med en afslappet bevægelse langede det passende beløb over disken, ”nej det var det hele.” Carmine skulle så meget komme til at betale ham pengene tilbage det var helt sikkert!
Efter at han havde betalt hende pengene tog han fodret op i sine arme og smilede igen. ”Jamen så må du have en dejlig dag.” Han kunne nærmest mærke hvordan han kastede lidt op i munden ved at han skulle være på denne måde overfor hende. Han gik mod udgangen og kastede lige et enkelt blik tilbage på hende inden han forlod butikken. Det var da gået udmærket, nu havde han hendes fært og havde set hende tæt på. Så skulle næste del af planen bare sættes i værk, den del hvor han skulle lege hendes helt. Han sukkede opgivende, hvorfor var det lige præcis igen at det var ham der skulle gøre det, han ville da hellere være en af dem der var med til at overfalde hende, det virkede langt mere spændende. Som han passerede en skaldespand smed han ligegyldigt posen med uglefoder deri og trasnsfererede sig væk derfra.
// out
|
|
|