En ny start

[Deleted]

Med @lucky og @jayden, den dag Jayden flytter ind.

Det havde ikke været let at finde en lejer, der ville tage ham. I begyndelsen havde han ledt hos magiske udlejere, og han havde besluttet, at han ville være så ærlig som muligt. Det var bedst at lægge kortene på bordet med det samme. Men lige så snart ordet varulv var ude af munden på ham, havde han følt døren smække i i ansigtet på ham, og snart var han gennet ud af døren med et ja, jo, tjøh, vi ringer, hvis lejligheden bliver ledig. Så havde han kigget efter ikke-magiske udlejere, men de færreste var tilfredse med den lille information, han kunne give om sig selv. Han havde jo praktisk talt hørt op med at eksistere, da han fyldte elleve. Hvad skulle han sige til dem, når de bad om hans papirer? Desuden var muggler-London så ufatteligt dyrt. Det var det rene held, at han havde set opslaget, da han en aften var på vej gennem Diagonalstrædet for at sælge sin ugle. Det hang i vinduet ved Floridos Iscafé. Bofællesskab i Kensington søger bofæller. Prisen havde været til at overkomme, selv hvis han stod uden arbejde de næste par måneder. Så han besluttede sig for at tage chancen - og for en sikkerheds skyld ikke nævne noget om hans månedlige eskapader. Han var desperat.


Så her stod han nu. Han havde mødt den anden beboer, Belle, et par gange før. Hun virkede sød. Han havde det næsten skidt med at skulle usætte hende for hans slags, men han havde brug for det. Og hun havde ikke stillet alle de ubehagelige spørgsmål - endnu, i hvert tilfælde. Det ville sikkert komme senere, men nu var han egentlig bare glad for, at han endelig havde et hjem, som han kunne betale for. Han havde set huset et par gange før og havde nævnt for Belle, at han havde nogle ekstra ting, han kunne tage med. Et par træstole, nogle køkkenredskaber og den slags. Det hele var pakket i et par flyttekasser, som han havde brugt dagen på at slæbe ind i susenetværkscentralen, der lå tættest på hans gamle hus (for han havde ikke en kamin selv), og ud gennem kaminen i det nye hus.
 "Jeg er ked af al asken," sagde han, da den sidste kasse langt om længe var blevet flyttet ud og stillet midt på gulvet. "Jeg troede virkelig ikke, det svinede så meget."
Han kunne ikke helt lade være med at smile. Nøglerne til den gamle lejlighed var afleveret. Den var tom. Han var flyttet ud - og flyttet ind igen. Flyttet ind til en ny start. Forhåbentlig.

[Deleted]

Belle viftede sin hånd foran sig, for at fjerne asken som kom dansende i en sky. På sin fregnede næse, havde hun en sød rynke og hun kneb øjnene sammen, for at undgå at få det i øjnene - hun hadede aske. Det ødelagde bade hår, makeup og tøj! Men hun ville ikke skræmme denne nye fyr væk, som åbenbart skulle bo her, sammen med hende og de andre. Hun indrømmede, han var pæn men hun havde vidst hørt der var noget underligt omkring ham og de andre sagde, at hun skulle holde sig på afstand. Han var vidst også muggler!

Belle var egentlig ligeglad. Man sagde jo at de mest rygtede skabte de bedste eventyr.. Eller noget. Hun sukkede af sig. Hun burde vokse fra det og hendes eventyr-drømmerier! Selvom hun levede en verden hvor selv køer kunne flyve, hvor var chancen så for at hun ville finde sin drømmeprins. Lig med nul! Fyre var ikke til at stole på i længden.

,,Bare rolig. Jeg er ikke død endnu," påpegede hun spydigt, dog med et drillende, uskyldigt smil på læberne, imens hun stod og betragede ham tage sine kasser ud af kaminen. Hun vippede hovedet let på skrå, inden hun trådte tættere på kaminen, rakte ud og tog en bjørne figur som var stillet på en af kasserne, inden den ville falde ned. Hendes unikke øjne studerede tingen, inden hun fnes lidt. ,,Kær," sagde hun, inden hun sendte ham et udfordrende smil, med et drilsk glimt i øjet. ,,Den har lidt af dine træk," tilføjede hun imens hun uskyldigt nikkede mod hans ansigt, inden hun venligt lagde den på plads, oven på kassen da han havde stilt den.

[Deleted]

Jayden stod et øjeblik bare og kiggede på hende. Han havde glemt, hvor imødekommende folk, der ikke kendte til hans.... situation, kunne være. Så trak han på smilebåndet, en smule tvunget, men lige så snart hun samlede bjørnefiguren op, blev det bredere og tydeligvis ægte. Han svarede, imens han fiskede sin tryllestav frem fra sit bælte.
 "Det er pudsigt. Det sagde Maddie - min lillesøster - også, da hun købte den til mig." Der var en fjern varme i hans stemme, da han omtalte søsteren, som var hun et svundet minde om en solskinsdag. Så rystede han på hovedet og svang tryllestaven. Det burde ikke være så svært at feje asken op - det kunne umuligt være mere anderledes end at feje benene væk under sin modstander i en duel.

 "Tergeo!" Asken føj alle andre steder hen end tilbage i kaminen. Flot, Jayden. Du er lige flyttet ind, har svinet over det hele, og nu gør du det bare endnu værre. De skal nok blive glade for dig her. Han kastede opgivende hænderne i vejret og vendte igen ansigtet mod den fregnede pige.
 "O-kay. Det gik ikke helt som planlagt," sagde han med et smil. Han prøvede på at gøre det lidt sjovere, end det var. En ode til den gamle Jayden. Et forsøg på den nye start. "Er du bedre til oprydningsmagi, end jeg er...?"

[Deleted]

Det morede hende hvordan han bare stod og kiggede på hende, næsten helt fortabt og hun skjulte bestemt ikke sit smil, med de blågrønne, en anelse intense og varme øjne på ham. Det røde hår var i skarp kontrast til den lyse hud, med de fine fregner - ja, hun mindede om Den lille havfrue, det ar dog ikke hendes ynglingsværk fra Disney. Hun fnisede igen, uskyldigt, dog stadig med det farlige glimt i øjet. Han virkede sød og pis med de andre. Hun fulgte sig selv!

Hun betragtede hvordan han tog sin tryllestav frem og hun afventede tålmodigt, dog med et smil på læberne som viste hendes skeptiske tanker: Det der kommer til at gå godt.., og netop som forventet, ryger asken udover det hele. Belle løfter sin fod, og med et lidt misbilligende udtryk betragter hun kort hendes sko, inden de skarpe øjne atter lander på fyren som er grunden til asken som nu var udover det hele. Hun var forfængelig, men så længe det ikke var på hende eller hendes ting, så skulle det nok gå.

Hun måtte indrømme, det var lidt komisk at se ham endnu mere magtesløs end før. Hun tog sig til læberne, hvor en kær, uskyldig latter kom. ,,Der kan man bare se. Tingene går sjældent som man ønsker dem," sagde hun atter med den sædvanlige lidt skarpe, irske accent, dog var det morende sagt. Hun grinede stadig, idet hun sagde: ,,Det kan du bande på," svarede hun, næsten helt frisk idet hun tog sin tryllestav frem. Hun skimtede kort over den rødbrune tryllestav, strøg fingrene over dens polerede side, inden hun svingede med den. På får sekunder, dansede asken rundt, inden den villigt røg ind i kaminen igen. Hun smilede tilfreds, idet hun fulgtede med øjnene, hvorefter kort så hen på ham:
,,Hvis du kommer med en dårlig, stereotype joke, så ryger du med," advarede hun udfordrende. Hun havde hørt det for meget: rødt hår, blå øjne, fregner, magi og kommer fra Irland. Hun vidste hun var det perfekte eksempel fra bøger, men hun ville hellere afbilledes som en flot prinsesse, eksempel den fine havfrue, end en nisse!
Hun vippede hovedet drilsk på skrå så håret let dansede.

[Deleted]

Da Belle svingede med tryllestaven, skyndte Jayden sig et par skridt til siden, så han ikke ville få en tornado af aske i ansigtet. Det var ikke, fordi han havde noget imod at blive beskidt, men det virkede en smule selvmodsigende at rydde stuen op, bare så han kunne gå og drysse aske rundt i resten af huset bagefter. Da asken var pænt fejet ind i kaminen igen, gik han tilbage og satte sig på kanten af flyttekassen, hvor der stod påskrevet med tynde, sorte bogstaver: Sengetøj. Det var den kasse, som bjørnefiguren havde stået på, før Belle tog den op.

Tingene går sjældent, som man ønsker dem, havde hun sagt. Hvor havde hun ret. Jayden havde lyst til at sige det, men besluttede sig for, at han hellere ville beholde den nogenlunde normale stemning. Hun virkede så uskyldig - hun skulle bestemt ikke blandes ind i det rod, der var hans liv lige nu. Måske havde det alligevel været en fejl at flytte herind. Han sad med tryllestaven i hænderne i et stykke tid, før han stak den tilbage i holderen og slog afværgende ud med armene.
 "Hvad? Stereotyp joke?" udbrød han så, en smule uforstående. Han hævede det ene øjenbryn og skar en grimasse. ".. Fordi du er en pige..? Den slags tror jeg altså ikke på. Du må lige hjælpe mig lidt her." Han vidste godt, at det kunne være farligt territorie at bevæge sig ud på, det dér med piger og rengøring, især med en pige, man ikke kendte bedre end et par introduktionssamtaler og en rengøringsfiasko, men når hun nu selv havde bragt det på banen. At det slet ikke var det, der handlede om, var slet ikke gået op for ham.