Big bad bear

[Deleted]

Hun smilede varmt tilbage til ham og mimede et "tak". Det kunne uden tvivl have sine udfordringer være døv, men hun var aldrig bleg for at tage udfordringer op, hun var for stædig til bare at lade sig selv syne hen i deprision over alt det hun ikke kunne, nej hun havde aldrig hørt fuglesang eller musiknumre, men i det mindste kunne hun se og dermed læse folk, hun ville da langt hellere være døv end blind så det hele var da ikke helt skidt.
Da tavlen blev returneret med det rette svar mærkede hun en mild rødmen i kinderne og hun smilede lidt undskyldnede til ham, "Undskyld, navne kan godt være lidt svære at tyde," griflede hun ned inden hun igen gav ham tavlen. Det var lettere at føre samtaler hvis personene hun snakkede med også kunne tegnsprog det var der slet ingen tvivl om, men tavlen var altid en god hjælp.

De brune øjne blev spærret op i begejstring da han sagde at han var fra Italien, "Det er en af de steder jeg godt kunne tænke mig at rejse til en skønne dag," skrev hun med et smil, "er der ikke dejlig varmt?".
Hun havde næsten glemt at det sveg midt i alt dette her, hun nikkede da han spurgte om hun var okay. Hun havde det sådan set fint nok, igen havde det ikke været så slemt, hun var bare mere lettet over at han ikke var kommet til skade. En lok af de gyldne krøller blev ført om bag øret inden hun satte et plaster over såret.
Hun havde lyst til at spørge ham og flere ting, men hun var ikke sikker på om det var passende, på den anden side, hvor intet vovede som man sagde. "Bor du så her i Norge nu?" Skrev hun ned og vendte tavlen mod ham, inden hun lagde den ned for at tæmme de store krøller i en lidt rodet fletning.
Det var virkelig en befrielse at han lod til at være okay med at snakke med hende, skønt det vel ikke helt kunne kaldes for at snakke, but close enough. Skyggerne var ved at blive lange, men det gjorde hende ingenting, dog måtte hun indrømme at hun ikke så frem til natten. Efter den oplevelse med bjørnen følte hun sig ikke særlig beskyttet bag en tynd nylonvæg. Heldigvis var de jo i en lejr nu og der var ikke så stor sandsynlighed for at den ville komme tilbage, men derfor havde det alligevel været en fæl forskrækkelse.

[Deleted]

Enzo smilede, og håbede ikke at det så overbærende ud, men mere for at vise hende, at det ikke gjorde noget, at hun ikke fik fat i hans navn i første forsøg. "Det er okay," sagde han og trak let på skulderen, mens han viftede med den ene hånd. Det var ikke fordi hun var den første der ikke fik fat i hans navn i første omgang, nogle hørende mennesker kunne ikke engang finde helt ud af det, og det blev kun værre, hvis han også sagde sit efternavn, som var endnu mere italiensk end hans fornavn. Han var stadig nysgerrig omkring hende, og det nærmest kløede i ham efter at spørge ind til hende, men han ville ikke mase sig på. Han ville ikke udsætte hende for ubehagelige spørgsmål, så han lod være.

Han grinede en anelse af hendes spørgsmål. "Nede sydpå er der, ja. Men nordpå er der koldere. Dog ikke helt som her," sagde han muntert og slog ud med armene. Han havde dog vænnet sig lidt til det koldere klima, eftersom han havde boet i England i nogle år nu. Han måtte dog indrømme at han savnede det varmere klima der var i Italien, især om sommeren. Han savnede de ordentlige strande, og at tage ud på landet. Også selvom han var glad for at bo i England. "Du burde tage til Italien en dag. Det er et fantastisk smukt land," sagde han med et saligt smil på læberne, ved tanken om sit hjemland. Han havde også planer om at flytte tilbage en dag, når han fik nok af eventyrene i udlandet, og var klar til at vende tilbage til eventyrene hvor han kom fra. Han rystede på hovedet, da hun spurgte om han boede i Norge. Han var glad for at hun spurgte ind til ham, for han ville gerne tale videre med hende. "Nej, jeg bor i England. Hvad med dig?" spurgte han interesseret.

[Deleted]

Dette her fungerede faktisk ret godt. Det havde været lettere hvis han kunne tegnsprog – eller hvis hun havde kunne snakke normalt og ikke med hænderne, men dette her var da langt bedre end den ”ikke-samtale” de havde haft imens de gik gennem skoven.
Hun skjulte ikke sin overraskelse over at det kunne være køligt nord på i Italien, for hende var det jo en af ”de varme lande” som Grækenland og den slags, men på den anden side så var det vel logisk nok at det var køligere jo længere nord på man bevægede sig. Dette her var faktisk begyndt at blive ret hyggeligt og tanken om rædslen med bjørnen var småt ved at fortrænge sig skønt Ella havde en ide om at det ville vende tilbage til hende i løbet af natten når hun lå alene i sit telt. En del af hende glædede sig faktisk lidt til bare at komme ud af skoven her og lige få et pusterum, imens den anden – og mere stædige del af hende – gerne ville blive, en lille bamsefar skulle da ikke skræmme hende væk. Desuden var det jo rart nu hvor hun kunne snakke lidt med Enzo.

Hun smilede og nikkede så inden hun atter skriblede ned på tavlen, ”det må jeg gøre en skønne dag.” Hun ville elske at fotograferer dernede, men nu var hun jo generelt ret glad for at rejse og tage billeder i udlandene, de mange forskellige kulturer og arkitekturer var altid en stor inspiration, dog inspirerede intet hende så meget som naturen gjorde.
Spørgsmålet fik hende atter til at smile og hun gjorde tavlen ren på ny for derefter at grifle ned igen. ”Jeg bor her i Norge, men er oprindelig fra England, jeg overvejer at flytte tilbage dertil.” Indrømmede hun. Det var jo der hendes brødre boede.
”Er du så bare på ferie her?” Hun så på ham og smilede. Der måtte vel være mange steder i England man kunne campe hvis man gerne ville.

[Deleted]

Enzo smilede stort af, at hun sagde, at hun gerne ville til Italien. "Jeg kan være din personlige tour guide, hvis du gerne vil se landet fra en lokal's side," sagde han og begyndte allerede at blive spændt over det. Det var måske en anelse overilet, når de lige havde mødt hinanden, men når han havde reddet hende fra en bjørn, kunne han vel godt tillade sig at tilbyde sine evner som tour guide. Han ville elske at vise nogen rundt i sin hjemby, men det var ikke ligefrem en turist attraktion, der hvor han kom fra, så det var slet ikke sikkert hun ville derhen. Der var nok meget mere interessant i Rom eller Venedig for en turist. 

"Wow, okay, jeg trækker det med det kolde Norditalien tilbage. Der er langt koldere i Norge om vinteren," sagde han med et grin. Det var selvfølgelig stadig forholdsvis koldt i Norditalien, i forhold til længere nede syd på, men det var slet ikke det samme som i Norge om vinteren. Han var nok typen der elskede friluftslivet, men han satte altså grænsen ved at campere om vinteren. Det ville nok heller ikke kunne lade sig gøre specielt godt, når der kom så meget sne. Han læste igen på tavlen hun rakte ham. "Ja, jeg er her egentlig bare for sjov. Jeg kender ikke nogen der er med, men jeg elsker at campere, så jeg tænkte, at jeg ville give det et skud på den her tur," svarede han med et let skuldertræk og et smil.

[Deleted]

Hun spærrede øjnene vidt op. Tilbød han hende virkelig at vise hende rundt? Hun nikkede og gav sig begejstret til at grifle ned på tavlen på ny. "Det ville jeg elske! Så længe der ikke er nogen bjørne." Hun bed sig i underlæben for at holde at mindre fnis tilbage over sin egen morsomhed.
Ingen tvivl om at hun ville elske at opleve de mindre byer samt naturen, det var sådanne ting hun elskede at fotograferer, ting som alle ikke bare lige kom ud og tog billeder af. Han var virkelig sød, om det var fordi han havde ondt af hende efter det med bjørnen eller om det rent faktisk bare var fordi han syntes det kunne være hyggeligt anede hun ikke, men hun valgte at tro på den sidste del.

Her kunne hun ikke lade være med at le lidt. Han gjorde hende faktisk i umådelig godt humør. "Det har du nok ret i," skrev hun ned som grinet døde hen. Klokken var ved at blive mange og solen var næsten gået ned. Hun havde slet ikke bemærket hvor mørkt det egentlig var blevet før nogle af gutterne fra en af de andre telte fik tændt et bål.
Et nyt smil prydede hendes læber og hun nikkede forstående. "Det var da en god ide, der er virkelig også smukt her i skovene." Skrev hun ned og smilede. "Jeg er også ret glad for at camperer og vandre, man kommer tæt på naturen på en anden måde." Det var virkelig befriende for hende at kunne sidde og snakke med ham på denne måde her.