Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on May 1, 2016 22:11:50 GMT
@uriah Det var med tre spændte slag på døren, at Rahuu bankede på. Hun glædet sig til at se sin nye niece og nevø. Hun havde set dem før, men hun vidste fra sine egne tre børn, at det var med at nyde dem imens de var små, for pludselig, så havde de byttet sutten ud med en stav. Det virkede som i går, at hun holde sit nyfødte lys i sine arme, også kendt som Lucia, og nu var hun næsten færdig med sit første rigtige skole år. Hvor gik tiden dog hurtig! Det var derfor hun med glæde besøgte sine nevøer og niecer så meget hun kunne, da hun gerne også ville se dem imens de var små. Og så undrede hun sig stadig over, hvordan det kunne være, at både Raysal og Raven havde fået børn på næsten samme tid, og at de begge havde fået tvillinger, og så endda en af hver. Hun havde aldrig hørt om noget lignede, og det var derfor hun syntes det var så spænende at følge med i. Hun håbede dog på, at hendes besøg gjorde det for tydeligt. Hun var glad for at besøge sine søskende, men de ændrede sig jo ikke lige så meget som deres børn gjorde, så de var ikke lige så spænde for en gammel healer som Rahuu.
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on May 29, 2016 8:29:44 GMT
Uriah var alene hjemme med børnene den dag, men eftersom de begge sov, havde han kastet sig over noget arbejde, der så ud til at have taget overhånd. Han sad nu henslængt over spisebordet, der var fuldstændig tildækket af papirer, hvorpå der stod alverdens besværgelser, øvelser med besværgelserne og på hvilken årgang eleverne skulle lære dem. Desuden lå der en stor mappe samt et par bøger hist og her omkring det franske sprog, som Uriah endnu havde svært ved. Han åndede frustreret ud. Han elskede sit job som professor i besværgelser, og elskede at arbejde sammen med Raven, men at tale fransk var virkelig en udfordring for ham, og krævede derfor en del øvelse fra hans side af, hvis han da ikke ønskede at eleverne skulle grine bag hans ryg. Der lød pludselig tre bank på døren, og Uriah så overrasket op, som de to hunde fór afsted. Han rejste sig hurtigt op og lod rodet i stikken, og fik hentet hundende tilbage på plads, inden han gik ud for at åbne. Hvem det var, havde han dog ingen anelse om. Raven kunne vel åbne døren selv? Keya og/eller Matthias ville have lavet en aftale forinden. Det slog ham kort, at det kunne være den ældre, Syting Fox, men minderne om den aften på kirkegården ramte ham kort efter. Han løftede et øjenbryn, som han åbnede døren, og så til sin store overraskelse ingen mindre end Rahuu. Endnu en Fox, men hvad ville hun dog her? "Goddag Rahuu, kan jeg hjælpe dig med noget?" Han lagde hovedet en anelse på skrå, og kunne ikke skjule sin undren, hverken i sit kropssprog eller stemmeføring. Han mindedes ikke at Rahuu havde besøgt Raven og ham tideligere, så hvorfor kom hun nu? Var hun der for at meddele et nyt Fox-møde med en ny person der skulle stå for døden? Bare tanken fik det til at købe koldt ned ad ryggen på ham. Noget sagde ham dog, at det ikke var derfor hun var troppet op, og han sendte hende derfor et varmt smil. "Kom endelig ind. Tag dig ikke af rodet." Han trådte til siden, for at lade hende komme ind af døren, og svang i mellemtiden sin tryllestav, i håb om at papirrene på bordet ville lægge sig pænt i en stak eller to.
|
|