Fødselsdag for to

[Deleted]

@marisol
@xara

Det havde været en fin dag. Solskin og blå himmel. Hvad kunne man forvente? Det var jo dagen hvor Marisol og Margus holdt deres fælles fødselsdag. Eller Margus havde arrangeret en date, på Det Slagtede Lam. Han håbede at det blev en lidt bedre date, end deres sidste på Det Slagtede Lam, havde været. Han synes selv han havde valgt det helt rigtige sted, at holde fødselsdag. Og gaven var endda også på plads. Han glædede sig til at se hendes reaktion, på gaven. Det ville være noget der var fyldt med minder, og lykke. Det var ikke bare en gave som ikke betød noget som helst. Den her var symbolsk. Symbolsk på sådan en måde, ligesom glas møblerne til deres bryllup. Det var deres første begivenhed sammen, som sådan siden deres bryllup. Men han var på en måde glad for at de endelig skulle fejre noget som mand og kone. Han havde valgt et bord, lidt afsides fra de andre borde, så de slap for nysgerrige blikke, som nogle af de få gæster der nu var der, kunne have. 

[Deleted]

Det var et virkelig bred og forelsket smil, der var på Marisols læber. Hun havde virkelig glædet sig til de skulle på fødselsdags date, selvom det var på det slagtede lam, som var et sted hun normalt godt kunne lide, men efter deres sidste date der, var hun lidt nervøs for, at der skulle dukke dårlige minder op. Det virkede dog ikke som tilfældet. For hun kunne virkelig ikke lade vær med at føle sig ufattelig lykkelig. Hun skulle på date med sin elskede mand, som hun elskede overalt på jorden! Hun glædet sig til at se når han åbnede hendes gave. Det var seriøst noget af det bedste i verden, at se ham være glad, især på grund af alle deres skænderier, var det ekstra dejligt at se ham være glad. Hun sad og kiggede ham dybt i øjnene, imens hun spekulerede på, hvornår hun skulle give ham gaven. Før maden? Før desserten? Efter de havde spist? Hun vidste det ikke helt, og hun havde også svær ved helt at fokusere, da hun hele tiden bare fortabte sig i hans øjne. "Er du sikker på, at det er din rigtig øjenfarve det der?" Spurgte hun nysgerrig. Hun var stadig helt betaget og fascineret af hans særlige evne. Hun følte sig utrolig kedelig og normal i forhold til ham. Hvis han ville, kunne han jo komme til for eksempel at ligne sin søster. Hun var dog glad for, at han lagde vær med at ændre sig til andre personer, når hun så på det. Hun elskede at se når han lavede ting om på sig selv, og drillede med det, men hun kunne ikke lide tanken om, at han ikke lignede hendes Ruso. Hun vidste godt, at han ændrede udsende når han var sammen med Garden, hvilket hun fuldt ud forstod, og nærmest også ville skælde ham ud for, hvis han ikke gjorde. For hun ville ikke kunne klare, hvis der skete ham noget, eller hvis han skulle ende i Azkaban. Det var ikke kun fordi, hun ville savne ham, og ikke ønskede ham sådan et skrækkelig sted, men det var også fordi tanken om at skulle være alene mor til deres søn, var virkelig skræmmende. Hun ville ikke kunne klare det uden ham. Hvis det ikke havde været for ham, havde hun jo ikke engang turet at få barnet. Deres søn. Deres søn, der lå trygt og godt inde i hendes mave.

[Deleted]

Margus smilede af hendes spørgsmål, med øjenfarven. "Tja det tror jeg da. Det er den øjenfarve jeg har valgt, så må det vel være den rigtige." Sagde han, med et lille smil. "Hvil du have din gave nu? Eller vil du vente?" Spurgte han med et smil, og kiggede på gaven der lå på stolen ved siden af. Det var en rigtig god gave, som han allerede nu vidste at hun ville bruge fuldt ud. Han var også spændt på hvad hun havde til ham. Det kunne godt være at man skulle være mere glad for at give, men Margus elskede gaver.

[Deleted]

Hun hævede øjenbrynene i overraskelse over hans svar. "Du har valgt dem? Vil det sige, hvis jeg nu fortrak..." Hun sad og prøvede på at komme på en farve, "hvide øjne, så ville du have det?" Spurgte hun nysgerrige, og undrede sig over, hvordan han ville se ud med helt hvide øjne. Sikker skræmmende, men også, fascinerende. 

Hun smilede et bredt smil, da han snakkede om hun ville have sin gave nu eller senere. Han var seriøst en tankelæser, eller så minde de meget om hinanden. "Hmm..." Kom det tænktsom fra hende, imens hun kiggede kunstig tænktsom på ham. "Vil jeg have gaven nu, og undgå at sidde og spekulere på det er imens vi spiser? Eller vil jeg have den nu, så jeg kan nyde maden og dig fuldt ud?" Spurgte hun retorisk med et lille smil. For hun vidste jo godt, at hvis han gav hende sin gave, ville hun jo også give ham hendes gave. Og hun glædet sig virkelig meget til at se, hvad han syntes om hendes gave. Hun havde virkelig brugt lang tid på at finde den hel rette gave. For hvis den på nogen måde, skulle hamle op med hendes bryllupsgave, så krævede det virkelig meget. Hun syntes selv hendes gave var god, men den var ikke lige så god som bryllupsgaven, men den ville hun nok aldrig kunne komme til at gøre bedre. For det havde virkelig været den perfekte gave, hvis man altså spurgte hende.

[Deleted]

Det var med et hoved, der var påvirket af gårdagens tømmemænd, at Xara var på arbejde. Hendes chef havde bedt hende om at komme på arbejde. Noget med der kom vigtige kunder. Mange penge. Bulens sikkerhed og fremtid. Hvad det betød, havde hun ingen idé om, og hun spurgte hellere ikke til det. Hun sagde bare ja, og tog afsted. 

Hun stod nu i barren, og betjente en gæst imens hun ud ad øjenkrogen holde øje med det bord, der var blevet reserveret til de vigtige kunder. Det var ikke fordi hendes liv afhang af det job, men det var rart, at kunne tjene nogle penge, og lave noget i hverdagen, så man ikke følte sig helt overflødig. Hun havde lige taget imod pengene fra en kane ingefærøl, og smidt dem i kassen, da hun lagde mærke til, at der nu sad nogen henne ved bordet. Så det nu. Tænkte hun med et dybt suk, og rettede kort på sit tøj, før hun med en blok, som hun havde gjord ren til dagens arbejde, gik over til bordet. Hun stoppede op halvvejs over til bordet. Var det ikke? Hun forsatte sin gang, "Mari?" Spurgte hun undrende og overrasket, da hun kom helt hen til boret.

[Deleted]

Margus nikkede. "Ja i princippet. Men når jeg siger det er noget jeg har valgt, så er det den øjenfarve jeg har haft hele livet. Metamorphmagus er jo noget jeg har kunnet før jeg kunne gå." Sagde Margus. Han smilede da hun spurgte hvornår hun ville have gaven. "Du vil gerne have den nu." Sagde han med et smil, og gave hende gaven. Han glædede sig til at se hendes reaktion, når hun åbnede pakken med en pels kappe i hendes størrelse, så hun ikke behøvede at bruge hans alt for store kappe. Denne kappe var også speciel på en anden måde, den var lavet med hvid pels, i stedet for hans mørke, næsten sorte pels kappe. Han kiggede dog overrasket op, da bartenderen nævnte hendes kælenavn. "Er det en du kender Mari?" Spurgte han, og rettede på sin vielsesring, i håb om at kvinden foran dem, skulle se den.

[Deleted]

Hun lyttede interesseret til hvad han sagde, imens hun blev ved med at kigge dybt i hans øjne, for at se om der kun var den ene farve, hvilket det så ud som. "Se, du er mere magisk end mig. Jeg kan jo kun lave rigtig magi med min stav," sagde hun med et skævt smil. Hendes smil blev bredder, da han igen snakkede om hendes gave, og rakte den til hende, "gracias amor," takkede hun, og lagde gaven foran sig. "Jeg har også en til dig," hun rakte ham en fin lille æske, der lige kunne være i hånden. Hun var sikker på, at han ikke ville kunne gætte hvad der var i, hvilket bare gjorde hende mere spændt på at se hans reaktion, når han åbnede den. "feliz cumpleaños," sagde hun med et smil, før hun hørte en sige hendes navn, og kiggede i den retning. "Xara?" Kom det overrasket fra hende. Hun kendte ikke Xara så godt, men hun havde dog troede, at hun havde et finere job, end servitrice. Hun skulle til at spørger hvordan hun havde det, da Margus spurgte, om hun kendte hende. Hun kiggede fra Xara over på Margus, "sí, es la prima de Raysal," svarede hun ham, før hun kiggede tilbage på Xara. "Jeg troede du lavede noget andet? Jeg troede ikke du serverede."

[Deleted]

Xara smilede til hilsen, da Marisol genkendte hende. Så tog hun ikke helt fejl, men det var også svært at tage fejl med det Fox blå hår. Hun kiggede kort over på manden hun sad sammen med, da han snakkede, og kiggede tilbage på Marisol, da hun snakkede til hende igen. "Jo, det er lige det eneste jeg har fundet, men det er bedre end ingen ting." Sagde hun med et skuldertræk, før hun lænede sig lidt tættere på Marisol, "mellem os sagt, er det et rigtig lorte job, men det giver mig da noget at lave." Kom det lavmeldt fra hende, før hun rettede sig op igen. "Når, men hvad kan jeg gøre for det yndige par?" Spurgte hun med en letter formel og høflig tone, og holde sin blok op foran sig, for at vise hun var klar til at tage imod deres bestilling.

[Deleted]

Margus kiggede på dem imens de talte. Det var som om at noget gik op for ham, da hun nævnte at det var et lorte job. Da hun spurgte hvad hun kunne gøre for dem, lænede han sig lidt længere ind til Mari. "Er hun loyal, og passer sit job?" Hviskede han. "Jeg kunne godt tænke mig en engelsk bøf." Sagde han, til Xara. Hvis det viste sig at hun var en god arbejdskraft, kunne han godt bruge hende på gården. Han havde ikke fundet nogle arbejdere, siden han smed mugglerne ud. Han kunne godt bruge en, som var i ven af familien. Det ville ikke passe ham bedre.

[Deleted]

Da Margus lænede sig ind til Marisol, lænede hun sig automatisk mod ham, fordi hun troede, at han ville kysse hende, hvilket hun gerne ville have, med glæde. Så da hun hørte hvad han hviskede, blev hun irreret, og letter rasende. "Ruso." Skældte hun på ham. Hvad var det for noget at gøre? Snakke om en anden person, ligeforan næsen af persoen. Og ikke bare en person, men en som de var i familie med. Hun kiggede undskylende tilbage på Xara. "Lammesteg tak," svarede hun Xara, for at prøve på at gøre det mindre akavet end det allerede var. Hvorfor skulle hendes elskede mand have den evne til at gøre tingene akavet? På den anden side, så elskede hun hvordan han var så meget nede på jorden og ligeglad med hvad folk tænkte. Det var derfor hun elskede ham. Han var virkelig hendes Ruso.

[Deleted]

Xara kiggede lidt forvirret på dem. Skændes de? Var de ikke lige blevet gift? Hun havde knap nok tænk den tanke, før hun fik øje på Marisols mave. Når, på den måde. Hun havde måske tvunget ham til det? Barn ude for ægteskab, det faldt ikke i god jord. Xara valgte dog ikke kommentere det. "En engelsk bøf og en lamme steg, det skal I få." Sagde hun imens hun skrev ned på sin blok, før hun gik igen. Hun vidste godt hun havde glemt om de ville have andet, men hun havde virkelig ikke lyst til at stå og lægge øre til deres skænderig, og så havde hun vidst også afbrudt et eller andet. Huskede hun helt rigtigt, sad Marisol med en gave. Eller var det en gave? Xara rystede kort på hovedet. Pas dit job. Skældte hun på sig selv.

[Deleted]

"Undskyld Mari." Sagde Margus, da hun skældte. Han nikkede kort hen til Xara, da hun gentog deres menu. "Mari. Kan hun ikke godt blive god på gården?" Hviskede Margus, til Mari da Xara var gået et stykke væk. Han tænkte ikke på at det var uhøfligt, han tænkte kun på at han kunne tjene penge, og at Xara kunne komme et sted hen med bedre løn. Ja arbejde forholdende var strænge, især om vinteren, men alt ville vel være bedre end at arbejde på lammet? Hans tanker blev dog afbrudt, da han kom til at tænke på Maris reaktion, når hun åbnede gaven, han glædede sig.

[Deleted]

Da han sagde undskyld, kiggede hun bare forsat strengt på ham. Det var på sådan nogen tidspunkter som disse, hvor han opførte sig upassende, at det var tydeligt han ikke havde haft en mor til at lære ham hvordan man opførte sig. Hun havde knap nok tænk tanken til ende, før hun fik en enorm skyldfølelse over sine tanker. Hvordan kunne hun være så kold hjertet over for ham? Efter alt det han havde gjord for hende? Hun lagde blidt sin hånd på hans, for at forsikker ham om, at hun ikke var rigtig sur på ham, og hun virkelig elskede ham mere end nogen eller noget andet. Hun tænkte lidt over hans spørgsmål. Xara? På gården? Hvad mente han præcis med det? Hun kiggede ned på sin hånd, der lå på hans. Hun smilede lidt. "Kan vi ikke snakke om det lidt senere? Jeg vil heller bruge tiden på os." Hun kiggede fra hånden, op til hans øjne. Tanken om at de snart ikke kun var de to, var stadig skræmmende, og gjorde hun blev mere og mere egoistisk, og vil bruge så meget tid med ham alene som muligt. Hun haddet virkelig tanken om, at de næste 18 års tid, skulle hun dele ham med deres søn. Den søn hun stadig ikke rigtig var super glad for. Hun kiggede ned på hans gave til hende, "og jeg ved ikke med dig, men jeg er spændt på at åbne den her gave." Sagde hun med et smil, før hun gav hans hånd et lille klem, og flyttede den hen til gaven så hun kunne pakke den op. Hendes øjne lyste op da hun så kappen, og hun lod forsigtigt en hånd glide over den. Den var virkelig dejlig blød, og virkede også til at være dejlig varm. En kappe til når de var i Rusland. Hun kiggede taknemlig op på ham, før hun lænede sig ind over bordet, så hun kunne give ham et taknemlig kys. "Gracias amor. Te amo." Kom det lykkelig fra hende, før hun satte sig tilbage i sin stol, da trykket fra bordpladen mod hendes mave gjorde ondt, og hun kunne ikke lade vær med at være bekymret for, om det måske ville komme til at gå ud over deres søn. Dumme moderlig instinkt. Hun kiggede med forventnings fulde øjne på den lille gave foran ham. Hun havde brugt så lang tid på den gave, at hun virkelig håbede på han ville kunne lide den. Hun syntes ikke selv det var den mest opfindsomme gave, måske lidt typisk, men alligevel ikke. Hun havde jo fået den lavet specielt til ham, eller, dem. Det var en lille porcelæn agtig figur med deres patrunoser. Hendes sorte puma, og hans falk. Og på siden af den lille fod de stod på, var der med snørklet skrift indgraveret deres navne, efterfuldt af siempre.