Superman Got Nothing On Me

[Deleted]

@pepper - Aidens kontor på Skt. Mungos - Maj 2053 klokken 10:45.

Aiden sad på sit kontor, han havde netop afsluttet en jobsamtale med en tøs som nærmest havde gået mere op i hvad hun ville få for det, end hun havde virket oprigtigt interesseret i selve jobbet. Han gned sin pande lidt, han hadede virkelig, at han var nået der til, hvor han måtte erkende, at det ikke fungere for ham mere, at klare sig selv.
Han havde brug for en som kunne være hans hjerne, eller rettere, en som kunne være hans kalender, sufflør og tilrettelægger. Eller i hvert fald være en støtte for ham. De sidste par år havde været ret hårde for ham, selvom han tog sin eliksir hver dag, eller om ikke andet så når han huskede den. Tilgengæld var han også blevet mere åben omkring det.

Førhen havde han lukket sig totalt inde på de dårlige dage, men han havde for et par dage siden indset, at det kunne han ikke blive ved med, og han var derfor stået frem for sin leder og fortalt hvordan landet lå, og de var blevet enige om, at han skulle ansætte en assistent, hvilket så forklarede hvorfor han afholdt jobsamtaler. Han ønskede stadig ikke at det var noget hele verden skulle vide, så det skulle jo også være en som han kunne stole på.
Han så lidt mod uret og vendte så blikket tilbage mod de mange papirer foran ham på bordet han sad ved. På bordet stod også en kande vand og en stavl engangsglas, samt et fad med udskåret frugt. Han håbede virkelig at den næste var en som han ville klikke godt med, han magtede ikke at skulle hænge på en eller anden dum tøs, som kun ville have et fritidsjob ved siden af universitet. Som det bankede på døren, rettede han blikket i mod, "Kom ind," sagde han i en rolig og tydelig stemme og fandt et nyt smil frem.

[Deleted]

Pepper havde siddet og ventet i cafeteriet siden i morges. Hun var som altid stået tidligt op for at gøre sig klar, hun skulle lige nå at have et bad og sin morgenkaffe og så ud af døren. Det kunne godt være at hun havde været her over to timer før samtalen skulle begynde, men hellere to timer før end 3 minutter senere.
Som en ældre kvinde kom hen og hentede hende samlede hun hurtigt diverse papirer sammen som hun havde medbragt. Det drejede sig om et ganske fyldigt cv. Hendes jobansøgning, stikord til hvad hun skulle huske at fortælle om sig selv samt hvordan hun skulle svare på eventuelle spørgsmål han måtte have.
Hun rettede på det mørke brillestel lagde papirerne ned i den sorte skuldertaske og rejste sig. Fra sin stående stan rettede hun så lidt på nederdelen så den ikke foldede og det samme med den posende laksefarvet skjorte der var stukket ned i den højtaljet nederdel.

Det flammerøde hår hang ned af ryggen i en halvlang fletning og de blå øjne udstålede en kampgejst man ellers normalt kun spottede hos folk der var lidt for besatte af hvad de lavede.
Hun fulgte sygeplejersken som i dag havde fået tjansen som stikirent tøs. Peppers flade ballerinasko klikklakkede en smule under hende som hun gik.
Hun nåede frem til det pågældende kontor og ventede tålmodigt som kvinden bankede på. Så snart der lød et "kom ind" fra den anden side rettede hun lige en ekstra gang på tøjet hvorefter hun så gik indenfor og frem mod ham med udstrakt hånd, hvilket blev en smuuule akavet eftersom han sad lidt længere væk en først antaget og hun endte med at gå hele kontorets længde med fremtrakt hånd som en eller anden barbiedukke der var ude af stand til at bøje armen. "God efter...-formiddag Mr. Lane," hun nåede ikke lige at rette sin talefejl, men hun havde jo siddet der længe så det kunne lige så godt have været eftermiddag. "Mit navn er Pepper Cornelly." Hun smilede venligt til ham.

[Deleted]

Aiden rejste sig op og rettede lidt på jakkesættet uden slips, og med den øverste knap åben, pænt men afslappet, som den rødhåret kvinde kom mod ham med fremstrukket hånd, hvilket fik ham til at smile en smule morende. Det var nok det sjoveste ved hele den her dag, at se folk hvor nervøse de kunne være og hvor mange ord de kunne kludre rundt i. Han følte sig næsten helt normal i deres selskab.
Som hun kom tæt nok på, rakte han hånden ud mod hende, "Godformiddag, Miss. Cornelly," sagde han venligt og trykkede hendes hånd, før han slap den igen og satte sig på stolen igen, som han betragtede hende en smule. Uden tvivl en smuk kvinde, men nu havde han også altid været ret glad for damer, men lige nu var det ikke en date han søgte, men en assistent.

Han gjorde en gestus med hånden mod stolen på den anden side af bordet, "Sid ned," sagde han i et roligt smil, "Vand? Frugt?" tilbød han som en ny gestus, denne gang rettet mod kanden med vandet og det udskåret frugt på bordet, før han lænede sig afslappet tilbage i stolen, hvilket fik den til at vippe en smule som en gyngestol, trods det blot var en kontorstol.
"Nå, Miss. Cornelly, fortæl mig lidt om Dem selv," bad han og så afventende på hende med et stort smil på læberne, som han foldede hænderne hen over maven, som skulle han til at se en god film eller noget i den dur.

[Deleted]

Hun var vanvittig nervøs selvom hun selv følte at hun havde ret godt check på tingene. Men det var jo stadigvæk en jobsamtale og hvem var ikke nervøs til en jobsamtale. Eller altså nok ikke ham der søgte en medarbejder, men de andre. Hun fattede ikke dem der bare gik ind med is i maven, sådan var hun slet ikke selvom hun ville ønske hun var.
Deres hænder mødtes og hun sørgede for at give ham et fast håndtryk. Hendes far havde altid lært hende at man kunne lære meget om en person ved deres håndtryk. Om de var nervøse eller om de havde godt gåpåmod. Hendes håndtryk var fast, men ikke hårdt for at understrege at hun ikke bare var en lille grå mus.

På hans opfordring satte hun sig ned i stolen overfor ham og tog glædeligt imod et glas vand. Det kunne give mulighed for en eventuel tænkepause hvis dette skulle blive nødvendigt. "Mange tak." Responderede hun og gengældte hans smil som hun stillede den store skuldertaske fra sig ved siden af stolen hun havde placeret sig på.
"Ehm..jamen jeg har altid styr på tingene, jeg har før arbejdet som sekretær så er godt inde i at hoæde orden." Begyndte hun og forsøgte ikke at lade sig anfægte af hans meget afslappede attitude. Hun svingede det ene ben over det andet som hun gik mere i dybden med at forklare om sig selv og sine præferecer. Hun anede ikke hvor længe hun havde snakket, men det føltes som for evigt, hun kunne godt få i selsving sommetider.

[Deleted]

Aiden var ganske rolig, men nu var det jo heller ikke ham som til jobsamtale, eller jo han var jo en del af samtalen og det var omkring jobbet, men det var ikke ham som havde søgt det, og nu stod og skulle finde ud af om man var god nok eller ej. Selv hadede han at blive bedømt på den måde, så han kunne kun lige forestille sig, hvordan de andre havde det.
Hendes faste håndtryk bragte et venligt smil frem på hans læber. Så langt så godt, det var da et fint første håndsindtryk, nu var spørgsmålet så bare om hun havde hvad han havde brug for, hvilket blot fik ham til at nikke til hendes tak, han ville jo gerne høre mere om hende end hvad der havde stået i CV'et og i ansøgningen, det var jo derfor han havde kaldt hende ind til samtale, hun havde virket som en frisk kvinde.

Han nikkede og lyttede som hun begyndte at fortælle mere om sig selv og sine færdigheder og han spurgte da også ind nogle gange, men lod hende mest selv styre showet, det var jo heller ikke alt som kom ham ved, selvom han godt kunne være ret så nysgerrig.
"Jeg må ærligt indrømme, at det hele lyder meget fint, Frk. Cornelly," sagde Aiden i et smil, han var faktisk ikke så i tvivl, han syntes de klikkede ret godt, selvom han egentlig havde været ret meget imod, at ansætte en kvinde, ikke fordi han havde noget som helst imod kvinde eller tvivlede på, at de ikke kunne gøre det lige så godt, men fordi der sikker kunne opstå pinlige episoder som fx at han kunne komme ud af badet og have glemt at svinge et håndklæde omkring livet. "Og De er fuldt bevidst om, at det er fuldtids og til tider mere end blot de normale otte timer?" spurgte han, bare lige for at være sikker.

[Deleted]

Pepper havde det med at lade sig rive lidt med når først hun snakkede. Hun var ret glad for at snakke faktisk og hun kunne være ret påståelig og måske også lidt temperamentsfuld i visse tilfælde (man var vel ikke rødhåret for ingenting), naturligvis var dette ikke noget hun havde tænkt sig at sige til en jobsamtale. Det skulle han tids nok finde ud af hvis han mente at hun var den rette til stillingen.
Hun mente da også at hun kom med nogle ret gode besvarelser til hans spørgsmål og klappede mentalt sig selv lidt på skulderen for hendes gode forberedelse. Det havde hun da klaret ret godt, og det lod til at Aiden var enig - medmindre han selvfølgelig bare prøvede at være venlig. Man kunne aldrig vide.

"Det er jeg skam fuldt indstillet på sir," sagde hun med overbevisning i stemmen. Hun kunne godt lide at arbejde og sørgeligt nok havde hun ikke så meget bedre at tage sig til, eller jo hun havde da veninder og sådan, men ingen kæreste lige for tiden. Ikke at hun kunne skrive mange på den liste, men der havde da været et par stykker, men hun havde nok skræmt dem væk med sin lidt stædige personlighed.
"Så hvordan kommer det til at forløbe?" Spurgte hun nysgerrigt ind da hun kunne fornemme at interviewet var ved at nå sin ende. "Får jeg en ugle omkring hvorvidt De har valgt mig eller?" Det var måske at gå lidt til sagens kerne, men hun ville gerne vide det og igen var hun ret ligefrem.

[Deleted]

Aiden nikkede lidt til Peppers ord, "Godt, og De har ingen børn eller ægtefælle?" spurgte han i en rolig stemme, okay lige det med ægtefællen kunne måske være lidt ligegyldigt, bare det var en som kunne acceptere at hun skulle til at bruge meget tid på at forberede og være Aidens hjerne og ikke mindst kalender.
Det var mere den del med børnene han var bekymret for, altså ikke fordi han ikke kunne lide børn, lige på det punkt var han ret afslappet, men han vidste også godt at børn var li med børnesygedage og det kunne han altså ikke bruge til noget, hvis hun skulle med ham ud og holde fordrag foreksempel.

"Og til tider vil det også gælde rejser, alt betalt selvfølgelig, men flere dage i træk, nogle gange uger," sagde han, han rejste jo også nogle gange rundt og holdt foredrag, eller var ude på forskellige skoler, magiske såvel som muggler skoler, kommunikation var jo samme surdej om man var magiker eller ej.
Han skævede lidt mod uret, "Det er ved at være frokosttid, hvad siger De til at spise frokost med mig og så ser vi derfra?" spurgte han roligt, han var nu ret sikker i sin sag, det skulle være hende, men han ville gerne lige se hende in action, se hvordan hun håndterede når de var på udebane og foreksempel skulle til at gå uden at have betalt, fordi han var sikker på, at det havde han gjort, eller begyndte at gå ud af døren uden sko på.

[Deleted]

Spørgsmålet kom ikke bag på hende, det gav vel god mening at spørge ind til den slags, om der var noget familie der skulle tages hensyn til og sådan. Hun rømmede sig lidt og rystede så på hovedet. "Nej, jeg har hverken børn eller mand." Forsikrede hun. Ikke at ideen om familielivet ikke tiltrak hende, men som tingene var lige nu og her var hun faktisk ret godt tilfreds med at være sig selv.
Man var jo også langt mere uafhængig på denne måde. Hun var også indforstået med at dette job jo ikke ligefrem var et 8-16 job, men at der lå en bunke andet bag og at hendes arbejdstimer sikkert kunne veksle en hel del, især i starten til de lige kom ind i en rutine for selvfølgelig kunne hun jo ikke arbejde 24 timer i døgnet hvilket han jo nok godt var klar over.

Hun nikkede meget energisk og smilede, dette her gav hende en ret god mavefornemmelse. "Det er jeg helt inforstået med." Fastslog hun stålsikkert og prøvede ikke at tage glæderne på forskud for det ville bare ende ud i at blive super akavet hvis ikke hun havde fået jobbet.
"Frokost?" Okay dette slog hende lidt ud af fatning, først frygtede hun at det måske kunne være han håbede på at få mere end blot en sekretær, men det gik også hurtigt op for hende at det nok nærmere var for at lade hende mærke lidt på temperaturen i vandet. Det ville give ham en chance for at se hende an, såvel som omvendt, et job som dette handlede jo om kemi.
Heldigvis havde hun ikke nogen planer før senere, hun var ellers for det meste altid godt booket ind og levede meget sit liv efter en kalender hvilket i hendes øjne gjorde hende perfekt til dette job.
Hun nikkede og samlede hurtigt sine papirer sammen, "jamen jo...selvfølgelig." Hun smilede og skubbede brillerne lidt længere op på næseryggen inden hun rejste sig op.

[Deleted]

Et kort smil meldte sig på Aidens læber, "Godt.. Eller ikke at det er godt-godt, men ja," sagde han i et kort grin af sig selv, nogen gange ville han virkelig ønske at han havde en hammer, han kunne slå sig selv i hovedet med. Selv ville Aiden ikke rigtigt ture få børn, han havde fået alzheimer fordi hans mor havde det, så han vidste jo, at det lå i generne, og han ville have det forfærdeligt med, at sætte børn i verden med den sygdom.
Han havde dog aldrig fortalt nogen om hans mor, han havde heller aldrig fortalt nogen helt præcist, hvad det var han fejlede, han havde blot meldt ud, at han havde behov for en til, at hjælpe ham med dagens gøremål, og til, at holde styr på de ting han selv glemte.

Han gengældte hendes smil og nikkede lidt, "Godt, jeg.. Ehm.. Ja godt," sagde han i et lidt tøvende grin, som han glemte hvad det egentlig var han ville sige, han hadede at det skulle være sådan her, men heldigvis hjælp eliksiren ham og gjorde at han ville kunne leve længere og uden så hurtigt at miste sig selv fuldstændigt, men han ville ikke fortælle nogen det, før han var helt sikker på, at han havde fået fat i den rette til jobbet, og så skulle den person selvfølgelig have det af vide.
Han slog øjnene en smule op, ved hendes overraskelse af hans tilbud omkring frokost, "Ja? Altså der ligger en lille café lidt nede af gaden," sagde han, uden at tænke over, at det måske ville lyde som om, at han inviterede hende ud, for i hans hoved, så skulle han bare have en som kunne hjælpe ham med at holde styr på.. Ja alt.
Han rejste sig, som hun gjorde det, "Dejligt, jeg er virkelig ved at være sulten," sagde han i en varm latter, før han gik mod døren, som han høfligt holdt for hende. "Må jeg spørger, hvad der fik Dem til, at søge jobbet?" spurgte han som han begyndte at gå ned at trapperne og ud igennem den store forhal, og ud på gaden.

[Deleted]

Hun smilede lidt som han begyndte at le, det måtte da være et godt tegn ikke sandt? "Jeg ved hvad De mener," forsikrede hun og smilede til ham. Hun kendte kun alt for godt det med at få formuleret sig forkert så det lød helt mærkeligt når det kom ud. Dét og så det at være klodset var nok lidt hendes speciale.
Det slog hende indrømmet lidt ud af fatningen med at skulle spise frokost med ham. Det var ikke noget hun havde planlagt og for hende var planlægning alt. Hun duede slet ikke til uforudsete begivenheder, alligevel kunne hun ikke lide at sige nej, det kunne jo være en test på om hun virkelig var så fleksibel og samarbejdsvillig som hendes ansøgning havde forsikret om.
"Det lyder da også hyggeligt," sagde hun i en venlig tone. Hun gik ikke ud fra at han lagde mere i det end hun gjorde, og hvis han gjorde måtte hun jo ligge reglerne klare for ham. Hun var ikke interesseret i et job for enhver pris.

Hun fulgte hans hentydning og rejste sig for at følge ham ud på gangen. De høje hæle klik-klakkede som hun gik, men hun var selv så vandt til lyden at hun ikke længere hørte den. Selv var hun ikke specielt sulten, men en salat kunne man vel altid klemme ned. "Ja det skal nok blive godt med lidt i maven," det var godt nok mere for hans skyld end for hendes, hun ville bare ikke fremstå som værende afvisende.
"Ja naturligvis," igen vendte det lidt mere forretnings-orienteret udtryk tilbage på hendes ansigt. "Jeg har altid været glad for at arbejde på kontor og jeg ved at jeg er god til det jeg laver, men jeg havde nok bare brug for noget lidt andet end det jeg var vandt til, hvis det giver mening?" Hun rødmede svagt og tilføjede hurtigt, "altså ikke fordi jeg er typen der springer fra job til job, jeg har bare altid arbejdet der." Forklarede hun i et let smil.