Back to the old days

[Deleted]

@cody

Med flyvende gevandter trådte Alex ud fra kaminen i indgangshallen ved ministeriet for magi og fulgte med strømmen af mennesker der gik op til deres kontorer. Hun var på vej samme vej. Hen til auror afdelingen. På vejen der op nåede lige at mase sig ind i en allerede overfyldt elevator. Selvom det var midt på dagen var der altid travlt med mennesker og elevatorene var ikke ligefrem hurtige, så det var nå at fange dem når de endelig kom. Heldigvis skulle hun tidlig af. På vejen hen til sit kontor hilste hun på et par bekendte kollegaer og endte til sidst ved sit kontor. Hun gik hen til skrivebordet og smed sin jakke hen over skrivebordet før hun så skulle hen og høre, om der var sket noget spændende siden hun havde været på arbejde sidst. Dagen før.
Fremme ved briefingrummet standsede hun brat op og stirrede overrasket på en bekendt skikkelse. Først troede hun næppe sine egne øjne, men det kunne ikke være andre end Cody! Tænk at finde ham her! Hun kunne tydeligt huske drengen fra tiden på Durmstrang. Lidt af en speciel type, men også meget charmerende på sin egen måde. Alex kunne let forstille sig nogle piger der kunne falde for hans type og ærligtalt forstod hun dem godt. Selvom han havde nogle måske knap så charmerende sider var det næsten bare med til at gøre ham mere charmerende og 'nuttet' som nogle sikkert vilde kalde ham.

[Deleted]

Cody stod og betragtede en mønt. Han stod bare der. Han betragtede møntens ru kant og hvordan lyset reflekterede i den gyldne mønt. Cody trak op i mundvigen, bare en anelse, men ikke nok til at afsløre hans tænder. Han elskede det. Han elskede synet af den. Hans ellers grå øjne, blev mørkere, i takt med han drejede mønten en halv omgang rundt. Han stod næsten helt eftertænksom og så på mønten, som var det hans bytte. Han følte sig betaget af mønten. Han vidste ikke hvorfor, men det gjorde han bare.

Han var ved at gennemtænke en plan om hvordan han skulle få flere, idet han kunne fornemme en træde nærmere ham - om det var hans skærpede sanser eller blot almen refleks, var ikke til at sige. Det gav et sæt i Cody da person var bag ham og Cody sænkede hurtigt mønten, inden han dækkede over sine øjne:
Langsomt vendte han sig mod personen og i takt, lod han hånden sænke og betragtede kvinden med de helt, lysende grå øjne som var så intense at det næsten var skræmmende.

Cody havde måske en skræmmende person. Ikke fordi han var en maniac, eller sådan noget, men mere fordi han virkede så ustabil og det kunne give folk en følelse af at han havde noget at skjule - som man jo måtte sige, han havde. Hvor ironisk, tænkte den gråøjede.
Han var hellere ikke kendt for sin socialistiske hurtighed. Der gik lidt tid, hvor han blot stod og betragtede den blonde kvinde, inden han trak op i et smil - dog en smule forlegent.

,,Alex," sagde han til hilsen, inden han rømmede sig usikkert. Han vidste godt han sagde det på en lidt sjov måde, på grund af hans accent var så rullende. Han accent var en blanding af det syngende norske og det hårde russiske, så det fik ham til at lyde en smule sjov. Det gjorde bestemt ikke hans talegaver meget bedre! Han prøvede dog, selvom det ikke altid gik helt godt. Og når man ovenikøbet havde tendenser til at stamme, hvad skulle den arme mand så gøre? ,,Det er.. Godt at se dig," fik han frem, atter rømmede han sig akavet, dog havde han det et smil på læberne. Han strøg sig over håret, så det blev helt uglet og ned i nakken. Han var bestemt ikke den bedste snakker og hans åbne kropssprog afslørede det på alle måder.
Det var et under at han kunne skjule sine dårlige, meget dårlige sider.

Han genkendte kvinden som en af dem han havde gået på gang med, men han vidste ikke meget om hende. Han var jo en reserveret person, så i længden, lagde han ikke vanvittig meget i andre. Han undrede sig dog over hvad hun lavede her.

[Deleted]

Man skulle tro at et eller andet uhyre havde slået kløerne i den stakkels Cody. Tålmodigt ventede Alex på at han fik vendt sig om og afslørede sine klare øjne. Hun sendte dem straks et smil mens han fik fjernet sin hånd og fundet talens brug. "Hey, i lige måde." Han lignede en der var taget med begge hænder i kagedåsen, hvilket der ikke var nogle grund til. Især ikke når han stod i den afdeling, hvor han var. De trak ikke hvem som helst ind, så han kunne umuligt være helt afmarcheret. "Hvad laver du her?" Hun var godt klar over, at skulle de have bare den mindste form for samtale, så måtte hun sætte lidt skub i tigene. Cody havde ikke ligefrem været berømt for at tale med alt og alle og det kunne tydeligt ses. At han så også selv mente, at det også kunne høres forstod hun ikke. Selv havde Alex en let syngende accent fra sine svenske aner, men det var næsten forsvundet efter de mange år med at tale engelsk.
Efter at være kommet i tanke om, at hun spærrede døren trådte Alex et skridt ind og gik hen til en af mapperne der lå fremme. Hurtigt skimmede hun overskrifterne for at se, om hun kunne finde noget af information. Det syntes ikke rigtig tilfælde. "Har du ikke andet at lave, end at stå og kigge på mønter?" Trods hendes ord var det sagt i en drillende tone med et lille smil. De fleste hos ministeriet farede rundt som havde de ild i røven og havde slet ikke tålmodighed til at dvæle i det enkle øjeblik. Det styntes ikke at være et problem for Cody.

[Deleted]

Cody var ikke den bedste til komplimenter, så hendes venlige svar, fik ham til at se ned, atter forlegen. Der var vel en grund til at han var på den afdeling, for leg gav ham i alt fald ikke komplimenter eller spurgte ham ud, som nogle gjorde. Cody forstod aldrig helt hvorfor. Og når han så prøvede at gøre det omvendt, gik det ofte frygteligt galt. Han burde bare lade at snakke med nogen, for at han kunne ikke engang fortælle en joke, uden det blev en blanding af en forlegen undskyldning over at være elendig til at fortælle jokes og prøvelser på at gøre joken færdig.

Cody kiggede stadig undrende på Alex, inden det gik op for ham at hun havde spurgt ham om noget. ,,Laver her? Jeg arbejder her," sagde han, en smule kort for hovedet, dog lød det slet ikke så spydigt som det kunne være, når der var den sædvanlige usikkerhed og akavethed bag. Han lavede en bevægelse bag sig. ,,Altså. Ikke lige her.. Drabsafdelingen du ved. Lig og alt det," han smilede, i et forsøg på at være sjov, dog endte det med at lyde frygtelig dum, det vidste han god. Han så kort ned, bed sig lidt i kinden. Dumt, Cody. Han var for akavet til alle de jokes, det vidste han jo!

Han grinede lidt, dog kort og usikkert. ,,Mønter? Nå ja. Jo, der er arbejde at gøre..," han lod sine intense øjne falde ned på mappen hun holdt og han sank kort, inden han trådte hen til hende, dog stadig med passende afstand. ,,Men, hvad laver du så her?" spurgte han og nikkede kort mod hende, så en af lokkerne let dansede. Hans spørgsmål var kort, med et lille smil i enden af det.

[Deleted]

Alex pressede sine læber sammen for at kvæle et smil. "Nå, sidst jeg tjekkede var der ellers fyldt med blomster og hjerter." Drillede hun til hans forklaring af hvad drabsafdelingen var. Selvfølgelig vidste hun, hvad det var. "Så må de have skiftet udsmykningen ud." Tænkte hun højt og kiggede kort op i luften med en tænksom mine, før hun så kiggede tilbage på Cody. Måske følte han sig selv akavet omkring sig selv, men Alex havde lært bare at leve med ham. I længden kunne det måske være anstrengende, men hun var overbevist om at han på en eller anden måde lærte noget af, at folk bar sammen med ham og var helt normale. Ikke noget med at være anderledes eller mærkelig bare for hans skyld.
"Tjekker dagens nyheder. Ser om der er noget jeg skal lave. Det ser ikke sådan ud." Hun trak på skuldrene. "De andre syntes at have styr på det." Hun kiggede lidt på Cody der havde valgt at være modig og gå tætter på. Han lignede en der var bange for, at man pludselig forvandede sig til en haj og åd ham med hud og hår. "Hvordan går det egentligt med dig, sådan væk fra drabsafdelingen." Spurgte hun lidt efter. Det kunne godt være, at han ikke forstod interessen for andres liv, men Alex var oprigtig interesseret. For hende var det en måde at vise omsorg for andre. Vise at de faktisk betød noget, selvom man måske ikke ligefrem var bedste venner.

[Deleted]

Det morede Cody og det var ikke noget han kunne skjule med den form for kropssprog han havde. Han smilede, dog lagde han en hånd over sine læber, imens han kort så ned. Han vidste godt at drab ikke var liiige det man skulle lave sjov med men det var nu meget sjovt. Trods han ikke helt forstod sig på humor.

Blomster og hjerter. Det mindede ham om Valentines Dag. Noget han havde deltaget i, med sin forrige hustru, men han kiksede altid. Enten gav han hende noget hun slet ikke havde ønsket sig, kom til at ødelægge blomsterne, tabe chokoladen eller sådan noget. Og årene før han mødte hende, gik det altid frygtelig galt med overhovedet at invitere nogen ud, for vi vidste jo godt hvilken slags flirter han var - elendig, som til alt andet.

,,Jeg tror ikke helt at der har været hjerter og blomster her, nogensinde," sagde han så, lidt kort for hovedet og en anelse bogstaveligt, inden det gik op for at hun virkelig mente det som en joke. Cody rømmede sig. ,,Men ja, den var sjov," tilføjede han så lidt forlegent, da han godt vidste han var lidt langsom. Cody sænkede de undersøgende øjne, ned på mappen, inden hans øjne faldt over hendes øreringe. Han bed kæberne sammen, inden han atter tøvende så ned. ,,Drabsafdelingen? Det går fint," sagde han så, med et lidt malplaceret træk på skuldrene, reserveret, inden han kort hævede øjnene i hendes: ,,Der er ikke noget at lave nu her," påpegede han det åbenlyse.

[Deleted]

Cody havde vist fået vat i ørene, for han hørte slet ikke, hvad hun spurgte om. Hun tog det dog ikke så tungt. "Jeg mente udenfor afdelingen. Sådan med dig som person." Hun lage mappen fra sig og betragtede manden foran sig. Hun havde hørt noget om, at han havde en kone eller noget. Rygter var der mange af. Det havde hun ærligtalt svært ved at se. Ikke fordi han ikke kunne få skovlen under en tøs eller to, men fordi han ikke virkede som personen der ville gifte sig. At konen så også var død var gået hende næse forbi.
En pludselig tanke ramte hende og fik hende til kort at stoppe tænksomt op. "Der er jo hjerter på drabsafdelingen. De banker godt nok ikke, men de er der stadig." Bare fordi der ikke var hjerter i romantisk forstand bar de fleste forhåbentligt rundt med et i brystkassen - ellers havde de nogle alvorlige problemer. Mekanik havde jo aldrig været så god til at samarbejde med magi, hvilket var grunden til at meget i den magiske verden fremstod lidt gammeldags for muggler. Det var også lidt træls, at man for eksempel ikke kunne have sig nogle fancye tekniske dimser i sit hjem, fordi der var for meget magi. For eksempel ville en telefon have været meget hjælpsom, men næ nej.

[Deleted]

Cody så overvejende på hende og der gik noget tid, før han helt forstod hvad hun ville frem til. Hans sociale evner manglede træning og det var et held at han var så sød, for ellers kunne det jo blive en utrolig lang dag. Cody trak på mundvigene, inden han strøg sig over håret. ,,Fint," sagde han så, kort for hovedet, imens hans intense øjne lå i hendes, inden han med en usikker rømmen betragtede kort sin hånd som gled ned fra hans pande og ned foran ham. ,,Jeg mener.. Det sædvanlige.. Ikke noget udover det, altså," han trak atter på skuldrene. Det var et helt at hans accent var som den var: man lagde ikke altid helt mærke til hans tendens til at stamme.

Han kom til at tænke på sin kære hustru og han kunne mærke, hvordan følelserne rykkede på sig, intenst. Han klemte øjnene sammen, så væk fra den pæne kvinde foran sig og trak vejret dybt, for at holde styr på sit eget temperament og følsomhed. Det gjorde ondt at tænke på hende. Endnu mere fordi rygterne lød at han selv var skyld i det.
Han vidste ikke om det var sandt. Han var et monster, som knapt nok kendte sine egne etiske sider.

Da han mærkede at det lagde sug, turde han åbne øjnene og så hen på hende igen. Hendes tanke om hjerterne var et totalt sidespring og fik ham helt ude af kurs. Hjerter? Igen hjerter? Hvad var det hun snakkede om nu! ,,Definer hjerte," sagde han, helt forvirret at det næsten var kært. Han troede de snakkede om pynt!

[Deleted]

At tro at man kunne få et langt dybdegående svar fra Cody var at bevise, at man ikke kendte ham særlig godt. Selvom Alex ikke ligefrem ville kalde sig meget mere end en ven til ham, måske mere et bekendtskab, så var hun dog klar over, at et 'fint' næsten var imponerende selvom det ikke sagde meget. Ikke engang om han talte sandt. Derfor var det dejligt at høre, at han gad at uddybe, selvom det ikke gjorde hende meget klogere. "Det er godt." Konstaterede hun og lod for en stund stilheden sænke sig over dem. At han pludselig lignede en der havde fået en ubehagelig smag i munden kommenterede hun ikke, men blev bare stående og vippede lidt frem og tilbage, ikke helt sikker på, hvad hun skulle gøre eller sige. Derfor begyndte hun på snakken om hjerterne, som Cody tydeligvis ikke var helt med i.
"Der er to former for hjerter. Dem man tegner og ser pæne ud og dem der pumper vores blod rundt." Forklarede hun med et lille smil mens hun kiggede på Cody. "Når du har med lig at gøre, har de vel stadig deres hjerter." Tænkte hun højt og så igen kort tænksom ud, før hun så rettede sig op og sendte et smil til Cody. "... eller tager jeg fejl?" Det var sagt som en spøg. Selvfølgelig havde lig hjerter, med mindre det bevidst var fjernet.

[Deleted]

Cody kunne faktisk være udmærket til at give lange svar - bare ikke liiige den slags svar man forventede. Enten var de korte og præcise, ofte for korte eller så var det noget snørklet noget hvor han prøvede at forklar sig, men det ikke helt gik. Han sukkede for sig selv. Han var umulig med sådan noget. Godt hans arbejde ikke var det job man skulle have hvis man ønskede kontakt med folk.. Altså.
Levende folk.

Han lod hendes svar passere. Godt. Ja. Det var vel godt. Eller, det vidste han ikke, var det? Han hade det jo ikke.. Godt, eller fint, men det var nemmere at blot sige det, i stedet for det alt andet.. Også udelukke varulvdelen. Det var nok en lidt besværlig opgave for lige den del fyldte meget. Ja, hvis han slet ikke havde det problem, så ville han ikke være som han var nu, forhåbentlig!

Han skulede lidt ubehageligt til mode da hun spurgte indtil fysiske, organhjerter, om de døde havde det. Han rykkede sig lidt til siderne, samtidigt med han prøvede at ryste et svar ud. Han trak lidt på de brede skuldre: ,,Nogengange," fik han så svaret, atter kort, men han prøvede sig med et lille, usikkert smil på læberne. Som en lidt træt gestus, trak han atter på skuldrene. Han vidste ikke hvad han skulle sige.. Uden det blev akavet og dumt!

,,Der er jo folk som bruger hjerter i ritualer," sagde han og gjorde hende kunsten efter: tænkte højt. For et øjeblik havde han styr på den usikre, tykke russiske accent, inden det gik op for ham at han stadig førte en samtale. Rømmende, sagde han:
,,Organhjerterne altså. Ikke papirene,"