Siempre

[Deleted]

Hun blev glad da han gentog siempre, og kunne høre, hvor nervøs og lykkelig han var. Det var fantastisk, at de elskede hinanden så meget, og at de nu langt om længe var blevet gift! "Kan vi ikke nyde øjeblikket bare lidt mere? Jeg har ikke lyt til at dele dig endnu." Spurgte hun stille, selvom hun godt kendte svaret. Det ville være uhøflig over for deres gæster, hvis de trak det meget mere ud, men hun havde ikke lyst til at gøre en ende på hendes lykkeligste øjeblik nogensinde. Hun kyssede ham igen, da han sagde, at han elskede hende. Hun kunne slet ikke lade vær. Han gjorde hende bare så lykkelig. "Jeg elsker dig," hun kiggede ham dybt ind i øjnene, før hun sukke lidt opgivende, "jeg tror ikke vi kan trække den længere."

[Deleted]

Margus gengældte hendes kys, med et lille smil. "Jeg elsker også dig." Sagde han blidt. "Du har ret vi bliver nødt nok nødt til at gå nu." Sagde han stille. De var blevet gift nu, og intet kunne være mere fantastisk. Han tog hendes hånd, og gik ned imod det såkaldte rum, hvor festen skulle afholdes. Nu følte Margus sig ikke nær så nervøs mere. Det værste var jo overstået nu. Han havde jo været til sådanne fester før, så det var ikke fremmet for ham. Men at det var Mari og ham der skulle være midtpunkt, var lidt svært at vende sig til.

[Deleted]

Hun kiggede på hans hånd med et smil, da han tog hendes hånd. Og mærkede hvordan hun ikke længere var så nervøs. De elskede hinanden, og de var sammen til at støtte hinanden til deres bryllup, og hun kunne ikke ønske en bedre støtte eller ægtemand. 

Hun lænede sig diskret ind til ham, som de gik mod der festen ville blive holdt. Hvorfor hun havde lagdet sig overtale til at festen skulle holdes udenfor i minus grader, overraskede hende faktisk utrolig meget. Den tanke fik hende til at hviske til ham," du har ikke gemt kappen alt for langt væk?" Spurgte hun, og hentød til den kappe, som hun havde fået den første gang hun havde besøgt ham. Den kappe var virkelig blevet hendes ynglings kappe på ingen tid. Den var dejlig varm, og havde mange minder. Minder som hun ikke ville miste. Hun havde haft overvejet, om hun skulle havet taget den på uden på sin brudekjole, men hun havde ikke kunne få sig til at gemme sin kjole væk under den imens de blev gift. Hun elskede den kappe, men hun ville hade sig selv for, hvis hun havde gemt kjolen helt væk, nu hvor den var så smuk. I sær Margus reaktion da han så hende, ville ikke havet været den samme. Hun blev stadig helt varm om hjertet og glad over hans reaktion. Han fik hende virkelig til at føle sig lykkelig og smuk. Han var virkelig perfekt.

[Deleted]

Margus smilede da hun talte om kappen. "Det har Makarov taget højde for. Se hvad der ligger på din stol." Sagde han, og pegede ned mod det smukke bord, der stod i en hestesko. Det var fortryllet som is, ligesom alt andet havde været det. Igen var det varmet op på magisk vis. Det havde krævet meget magi, men det var smukt. Det smukkeste var dog, at de nu kunne kalde sig mand og kone. Det var ret svært at fatte, men det var nu engang som det var. Han trak hendes stol ud, og ventede på at hun skulle sætte sig.

[Deleted]

Hun kiggede i den retning han pegede, og med det samme kom der et bredt smil. "Hvor jeg dog elsker dig Ruso," kom det lykkeligt fra hende, før hun gav ham et kys på kinden, og hviskede kort i hans øre, "siempre."
Da han trak stolen ud for hende, kunne hun ikke lade vær med at rødme lidt over det. Normalt ville hun blive fornærmet og irriteret over sådan noget pjat. Så svært var det ikke at trække en stol ud. Hun vidste dog også godt, at han mente det godt, og at det også var en hel særlig dag, som gjorde, at hun slet ikke blev vred eller fornærmet over det. Så længe han ikke gjorde til en vane, var hun glad. Hun kyssede ham kort, før hun satte sig ned, og var glad for kappen var der, så det ikke var alt for koldt for hende. Hun smilede lidt ved mindet om den første gang han havde været på Fox slottet. Der var det han der havde fået en kold fornøjelse, da han sad i den issofa, der var blevet lavet til dem. Det var faktisk virkelig en god idé med de ismøbler nu hvor hun tænkte over det. Det var symbolsk, romantisk, og fyld med minder.

[Deleted]

Han smilede til Marisol da hun satte sig, hvorefter han selv satte sig på stolen ved siden af. Nu ventede de bare på at gæsterne skulle sætte sig, før festlighederne kunne begynde. Han lænede sig hen til Marisol, og hviskede "Jeg har givet Makarov fri i aften, så han også kan deltage i festen. Han er en ven af familien, mindst ligeså meget som han er vores butler." Han følte at det var vigtigt at sætte pris på dem der arbejdede for en, selvom man var midtpunktet. Han så sig selv som en meget bedre mand end sin far, og endnu bedre end sin farfar.

[Deleted]

Hun lænede sig ind mod Margus, da han lænede sig ind mod hende. Hun håbede på han ville give hende et kys, men blev så overrasket over, at han sagde Makarow havde fået fri. "Amigo?" Spurgte hun overrasket, og kiggede lidt rundt på gæsterne. I hendes verden hørte tjeneste folk slet ikke til bordet ved sådan en lejlighed. Hun sagde dog intet om det, da hun vidte det kun ville føre et skænderi med sig, så istedet spurgte hun, "hvem er hans afløser?"

[Deleted]

"En af dem der normalt hjælper Makarov ned de ting han ikke er i stand til længere. Han er jo ikke helt ung igen." Sagde Margus, og gav hende et blidt kys, inden han satte sig til rette igen. Han så til imens gæsterne satte sig. Det så ud af meget, når de sad på den måde som de gjorde. Han gav hendes hånd et klem. "Jeg elsker dig." Sagde Margus blidt, og smilede til hende. De skulle tilbringe hele deres fremtid sammen, og han glædede sig til det. Han glædede sig også til at de skulle være forældre. Det ville blive en udfordring men han glædede sig.

[Deleted]

"Okay," mumlede hun til svar. Hun var slet ikke glad ved det, men hun havde heller ikke lyst til at sidde og diskuterer det lige nu, og slet ikke foran hendes famile. De havde allerede rigeligt at dømme hende på nu. En tjener med til sit bryllup? Hvor ydmygende. Som om man så sig på lige fod som dem.
Hun smilede dog igen, da han gav hendes hånd et klem, og sagde, at han elskede hende. Hun åbnede kort munden for at kommenter på det med Markraow, men lukkede så munden i igen. Hun vidste ikke hvad hun kunne sige, uden det ville komme til at starte en diskussion, eller et skænderi. Hun sukkede kort opgivende, og smilte bare til ham, "Det snakker vi om senere. Når jeg har dig helt for mig selv igen." Hun rødmede lidt over det sidste hun sagde, og glædet sig utrolig meget til, at være alene med ham igen. Hun haddet virkelig at dele ham med andre. Han var hendes, og kun hendes.