Transfere

[Deleted]

Darius havde nu tilbragt et par år væk fra Rumænien, og alligevel så han stadig sit hjemland over alt hvor han gik. Nok var bjergende mindre, byerne tættere og befolkningen anderledes, men han følte sig tilpas, i det Engelske landskab. Han savnede sit hjem, men når han rejste til Rumænien for at besøge sin familie, savnede han lige så at vende tilbage til England.
Længe havde han arbejde i Wales med kontrol af Mørk magi. De fleste i afdelingen kendte til ham, og derfor blev det besluttet at han skulle flyttes, til en større afdelingen der manglede dygtige Aurorer. Det betød at næste stop var London. En by som for Darius virkede kaotisk og urolig. Der var aldrig fred, mugglerne virkede dummerne end ellers og magi var en smule mere undsluppet her. Noget han skulle hjælpe med at holde styr på.
Som døren åbnede ind til det lille kontor, kiggede Darius sig omkring. Her virkede forladt. Det var hans nye kontor. I armene havde han en kasse med et par bevægende billeder af sin familie, papirer omkring arbejdet og udstyr han brugte når han var ude. Kassen blev sat ved skrivebordet og døren lod han stå åben bag sig. Der var en opslags tavle på væggen som han pegede sin krogede tryllestav imod, hvor efter et par forbryderbilleder fløj op. Alle af fanger fra Azkaban, som han havde fanget, eller stadig forsøgte på.
Staven blev lagt ved siden af kassen og han lænede sig mod bordet. Der var ingen vinduer i rummet. Her kunne man ikke nyde udsigten, slappe af og føle roen fra naturen. Men hvis der skulle være et vindue ville det nok alligevel kun vise bilos og kæmpe bygninger

[Deleted]

Alex slugte et gav da hun gik ned af gangen. Hun havde netop været til et voldsomt kedeligt møde sammen med nogle andre afdelinger, som insisterede på at have en kyndig auror med og da hun ikke havde haft noget at lave denne morgen havde hun desværre fået opgaven. Heldigvis havde mødet haft en ende, så nu gik turen tilbage til kontoret og begrave sig i noget mere fornuftigt. Hun gik ned af gangene imod området, hvor aurorerne havde højsæde. Hun havde hørt noget om, at der skulle komme en ny, men havde ikke rigtig tænkt videre over det. Der kom og gik tit mange. Ikke så meget auror, men det hørte ikke til sjældenhederne. Nogle ønskede tit forandringer efter at have siddet på den samme pind i flere år. Dette behov følte Alex ikke og havde derfor heller ingen planer om at flytte lige forløbigt.
Hun var nogle få meter væk fra sit kontor da hendes blik fangede et bekendt ansigt. Det tog hende et halvt sekund at kende det, men hendes hoved kunne ikke forstå at hun så ham her! Godt nok havde hun rejst med Darius til England og de havde også haft noget uddannelse sammen efter Durmstrang, men at han nu var tilbage virkede helt uvirkeligt. Overrasket gik hun hen til døren og lænede sig afslappet op af dørkarmen mens hun kiggede på sin gamle ven. De havde haft mange gode stunder sammen. Når han nu skulle være hendes nye kollega kunne det måske håbe. Hun kunne også konstaterer at han ikke var blevet grimmere med tiden. Lidt mere maskulin og voksen, men slet ikke grim. Nærmere tvært imod. Hvalpefedtet havde han smidt til fordel for en fin kæbe og skægstubbe.

[Deleted]

Darius havde blikket sænket og hørte ikke fodtrinene der nærmede sig hans kontor. Hans tanker var langt væk. Et par kvindelige ben fik ham til at rette blikket op, og et lille smil bredte sig på hans læber som ansigtet kom inden for hans synsvinkel.
Darius lagde armene over kors, og fortsatte sit smil. "Hvorfor det ikke komme bag på mig at du arbejde her, hvor der er aller mest kaos" lød det fra ham, med hans dårlige engelske og den kraftige accent. Godt nok havde han aldrig været god til sproget, heller ikke på Durmstrang, men Alex havde aldrig virkede forstyrret af det, kun underviserne brokkede sig over det.
Han vendte sig halvt mod kassen og begyndte at sætte billederne af familien på bordet. Det var tydeligt at se hvor forsigtig han var med dem, og han sørgede også for at der ikke var noget støv eller ridser på dem. "Men med dig som auror jeg godt forstå de tilkalde mig." Det lød næsten som om Darius provokede Alexandra, men hvis man kendte ham, ville man vide det var hans sorte humor der spillede ind. Ansigtet viste ingen tegn på at det var en joke, men han havde aldrig ellers sat spørgsmålstegn ved hendes evner som Auror.

[Deleted]

Et bryn skød i vejret. "Hvad skal det dog mene?" Fnøs hun og forsøgte at lyde såret. Forklaringen kom i næste åndedrag. "Tjah, nogle bliver jo nød til at give folk noget arbejde." Hun trak afslappet på skuldrene og trådte længere ind i kontoret, eller fængselcellen. Der var ikke meget hyggeligt over stedet. "Hvorfor bad du ikke om et bedre kontor? Du når jo at blive vampyr her inde før ugen er omme." Hun kastede et blik ned på billederne. Hun kunne godt kende nogle af ansigterne. Hun havde hilst på hans familie flere gange.
"Ja, du må hellere tilføje mig til din liste." Hun gjorde en gestus imod hans veg af kriminelle helse og troldmænd. Selv trådte hun kort efter hen og kiggede på væggen. Nogle af ansigterne kendte hun, men der var også en del fremmede. Nok fra hans forrige arbejdsplads. "Så er du her for at få styr på tropperne?" Det lød sådan. Hun måtte også erkende at i forhold til deres vigtige post var der tit kaos. Ofte fordi at når London var kendt blandt både muggler og magiske folk kom der en hel del problemer og det hjalp ikke at forsøge at bekæmpe det. Uanset, hvor man vendte sig hen var der altid noget at lave og det var desværre ikke alle aurorer der syntes lige kvalificeret til opgaven.

[Deleted]

Modsvaret var det som Darius havde forventet, intet mindre. For at være ven med en som ham, var man også nød til at håndtere en skarp tunge og en til tider selvfed karakter. De fleste på Durmstrang havde ingen problemer med det, men det var hurtigt blevet opdaget for Darius at Englænderne ikke var af samme støbning.
Han vendte billederne ind mod stolen på den anden side af skrivebordet og fulgte så Alexandra med øjnene som hun observerede hans opslagstavle. Et par af billederne havde et kryds over sig. Det betød inden for deres fag at personen var bekræftet død. "Dit ansigt vil pynte på væggen, blandt de forbrydere. Jeg forstille mig, et fint billede med dig i fangedragt." Darius kvalte et grin, og stillede sig ved siden af hende. Han flyttede billederne lidt rundt så der nu var plads til endnu et billede. "Hvad så din forbrydelse være? Du prøvede at være sød ved en muggler men endte med at gøre noget dumt?" På Durmstrang var muggler vittighederne stærkere end på nogen anden skole. Bare at nævne ordet fik folk til at vende sig om og blive skeptiske. "Nej... Hvad du leve jeg ikke vil vide. Mit job bare være at fange dig... Hurtigt overstået det vil være" sagde han kækt og løftede et bryn, mens han så mod Alexandra for en reaktion

[Deleted]

Et fnys kom fra Alex da hun hørte Darius ord. "Ja, dét vil du kunne lide." Hun himlede derefter med øjne og vendte sig imod sin nye kollega. "Jeg er da altid sød ved muggler." Hun forsøgte sig med et uskyldigt smil. Egentligt havde hun ikke noget direkte imod muggler, men Durmstrang havde haft sin effekt på hende. Hun forsøgte dog tit at holde tilbage med vittighederne når hun var blandt andre. Nogle kunne virkelig godt lide muggler. Det var hun dog ikke selv. De skulle have lov til at leve sammen med magikerne, men de måtte endelig ikke komme for højt til hest. Så ville det uden tvivl gå galt. "Giv mig lidt tid, så kan jeg udtænke en plan og så kan du finde plads til mig." Nu var de jo også i samme afdeling så hun vidste, hvad man skulle gøre for at få en troldmand ud af sit kosteskab.
"Nå, men hvad har du så lavet den sidste tid?" Han var jo pludselig smuttet efter de var uddannet. Noget med en forflytning, men det var da spøjst at ville væk fra London. I Alex's verden var der intet bedre end London og at nogle ville væk der fra forstod hun absolut intet af. Stod det til hende selv ville hun dø i byen. Selv Stockholm virkede kedelig, men det var nok fordi der ikke var så mange magikerer, ellers var byen ganske fin.

[Deleted]

Darius tog ikke hendes svar ilde op. Hans familie havde et skævt forhold til mugglerer, men hans mor havde lært ham at respektere folks forskelligheder. Han kørte en hånd igennem det korte hår, og trak lidt på skulderen. Hvad havde han lavet? Deres veje havde skiltes efter de begge var uddannet, men nu var de endt op sammen igen. "Jeg fange forbrydere..." Han lavede en gestus mod tavle og vendte sig rundt, for at gå hen mod sit bord og satte sig på kanten. Han åbnede for sin mørkegrå jakke stak hænderne ned i lommen. "știi... Været i Wales. Knust et par hjerter" sagde han med et smil. Det var ingen hemmelighed at Darius havde fået en del opmærksomhed efter han flyttede til England, men han var nu mere en enspænder og aldrig rigtig været i et seriøst forhold. "Har du bare været her i al tid. Været indelukket i by. Ikke slået dig ned endnu?" Jo mere Darius snakkede jo svære var det at koncentrere sig om sproget. Han tog sig selv i at ville tale rumænsk og vidste samtidig at hans engelske var meget ukorrekt

[Deleted]

Et lille grin slap ud fra Alex, der ikke kunne undgå at tænke, hvor typisk det var mænd. Informative var de ikke ligefrem. "Interessant." Hun smilede svagt og flyttede sit blik fra Darius for at kigge lidt rundt i fangekælderen som hun havde døbt hans kontor. Det var da trist at sidde i. Hans efterfølgende kommentar fik hende til at grine mere åbenlyst. "Stakkels piger." Egoet manglede godt nok ikke. De sad, hvor det skulle være. Dejligt betryggende. Så holdte verden endnu lidt ved. Det ville også være mærkeligt, hvis han ikke erkendte sit tydeligvis gode udseende. Selv mænd måtte kunne se det.
"Det kommer an på, hvordan du ser den. Men ja, været her i London siden du smuttede." Hun gik omkring hans skrivebord og prøvede stolen af for ham. "Delvis. Har da fundet mig en lejlighed og alt det, men ikke nogle at dele den med. Det går der nok også noget tid før det sker." Hun betragtede lidt sin kollega med en tænksom mine. "Måske jeg skulle vise dig lidt rundt så ... der er jo sket en masse siden du smuttede. Du kan se min lejlighed, hvis du har lyst?" Hun havde ikke rigtig fået den fremvist for nogle. Hun så ingen grund til det.

[Deleted]

Alexandra faldt nok ikke helt for hans påstand om knuste pige hjerter. Det tog ikke på hans selvtillid, men det kunne også være frustrerende at folk med lethed så igennem den. Darius nikkede til hendes svar. At hun havde holdt kaosset ud så længe fattede han ikke. Byen var ikke noget for ham i længden, men nu måtte han bide i det sure æble for en tid.
"Meget gerne, det virke meget stort her. I ikke bruge ugler og der er så mange ukendte ansigter" Han kløede sig i nakken. Det var ærlige ord, for han kunne nemt farer vild i denne lille mikro by som hed ministeriet for magi. "Jeg stadig sove på... øh lejet rum. Så vil gerne se din lejlighed" Igen kluntede ordrerne for ham, men han mente selv de var forståelige nok. Han så kort på stolen som Alexandra havde sat sig i. Kvaliteten var ikke den bedste, men den holdte. Han var ikke selv den materielle type, dog måtte ting gerne ser ordenlige ud.
Darius gik hen til døren der stadig stod åben og stak hovedet ud. Hele tiden passerede der mennesker som havde for travlt til at se at de blev observeret. "Den vej er hovedkontoret, ja?" spurgte han og pegede mod højre. Ingen ud over Alexandra havde tilbudt at forklare ham hvor ting lå. Hans ansigt endte ud i en spøjs grimasse der afslørede hans mishag ved at føle sig så rundforivret.

[Deleted]

Darius forvirring fornøjede Alex, der smilede af ham. "Vi bruger ugler, men ikke internt. Det bliver simpelthen for kaotisk og for mange fugleklatter over det hele." Forklarede hun omkring uglerne. Der var næppe mere plads på gangene til flere skabninger og der ville sikkert også komme tidspunkter hvor magiker og dyr kom i problemer med hinanden af forskellige arter. Det var generelt nok bare bedst at holde de to ting adskilt når alt var så tæt.
"Hvis du har lyst kan du da godt tage sofaen nogle dage, hvis du ikke gider bo til leje så længe du betaler for dit eget mad." Hun kunne ikke betale at de begge to fik mad og varme, men at have en ven på sofaen var ikke noget hun havde problemer i. Lidt selskab gjorde ingen skade. Derfor havde hun heller ingen problemer i at inviterer sin gamle ven, som alligevel nok skulle have et par dage til at finde hoved og hale i byen. Det bekræftede hans efterfølgende spørgsmål hende også. Hun nikkede. "Yup, hvis det altså er vores hovedkontor. Den anden vej har vi en afdelingen, hvor de tager sig af mange mugglerting. Vi ligger tæt på hinanden fordi vi tit arbejder sammen. Troldmænd som blander sig i muggler-ting med mørk magi er ikke en ny ting her omkring." Det var besværligt og bøvlet, men en tendens der syntes at være kommet for at blive.