Hello Stranger

[Deleted]

@xander

Xara gik langs gågaden, i den magiske del af Oslo. Hun var taget til Norge, for at mindes sin tid der, fra den gang hun gik på Durmstrang. Hun smilede over kor over et minde, da hun kom forbi en barber, hvor hende og nogen af hendes venner, havde fortryllet alle saksene og vandet, så saksene ikke kunne klippe, og vandet farvede alt det rørte i alle regnbuens farver. Jo, det var gode sjove minder hun have. Det var også grundet hendes minder, at hun kunne huske hvor den bedste bar lå henne. Hun vidste ikke helt hvad den hed, da hun ikke forstod et ord norsk længere. Hun havde kunne sige nogen få ord i sin skole tid, men nu var det hele fuldstændig glemt. 

Hun gik ind på det som hun troede hed, Og En. Hun kiggede rundt og så, hvordan der faktisk var ret så mange mennesker, før hun kiggede rundt, og fandt et ledigt bor, som hun skyndte sig at tage. Hun tog menukortet, der var lidt for fint til stedet, for at prøve på at finde ud af hvad hun ville have. Det var dog svært at forstå, hvad der stod, da det var et helt fremmede sprog, og havde en masse tegn, hun ikke anede hvad betød.

[Deleted]

Xander havde været hjemme forbi Matthew for at hjælpe ham med at pakke sine ting.Det varede jo ikke længe før han skulle flytte sammen med den kommende kone. Om de skulle blive boende i Norge eller om de flyttede til Storbritannien var vidst endnu ikke helt fastsat. Matthew ville gerne blive her hvor han ikke havde forældrenes øjne i nakken konstant, personligt var det ikke en tanke der skræmte Xander. Han var godt klar over at de gik meget op i status, men det gjorde han jo også, og hvor Matthew og vidst nok også Vincent tog alt dette med ægteskaber og Dødsgarden mere som forpligtelser fremfor fornøjelser var han helt over i den anden boldgade.
Han elskede det liv han havde bygget op, for ham kunne han ikke leve noget bedre liv, han var stolt dødsgardist og han stod og skulle giftes med en Anastasia Depraysie, dog var han ikke sikker på om det bryllup skulle blive til noget eller om forældrene allerede havde sat ham sammen med en anden. For ham var det ligegyldigt hvem han skulle giftes med så længe de bare så godt ud og havde samme afslappet forhold til tingene som han, så skulle ægteskabet helt sikkert nok fungerer.

Lige nu sad Xander nede på en nærliggnde café. Han opholdt sig normalt ikke på mugglersteder som dette, men han havde haft brug for en tår af drikke og et lille break fra Matthews evige klagerier over flytningen og forældrene. Om ikke andet kunne Xander da altid forlade caféen efter at have kasetet en eller anden forbandelse over stadet. Der var så mange muligheder, for nu holdt han sig dog til at drikke den øl han havde fået serveret.
En smuk kvinde trådte ind og han kiggede mod hende, i første omgang sagde han ikke noget, han var ikke interessert i omgang med disse nedværdigende mennesker. Han kunne ikke fordrage dem. Alligevel lod han på ny blikket hvile på hende, ærgerligt at hun nok var muggler for ellers ville han da ikke have noget imod at hilse lidt nærmere på hende.

[Deleted]

Med et opgivende suk klappede hun menukortet sammen, og lænede sig tilbage, før hun kiggede rundt igen for at få øje på en tjener. Hun nægtede at rejse sig op. Hun gad ikke til at skulle sidde med en fremmede eller en eller anden særling, bare fordi der ikke var flere ledlige borde tilbage. 

Hendes letter irriterede blik, der stadig kiggede søgende rundt i lokalet, havde faktisk passeret et punkt, før det vente tilbage til det hun havde set. Han ser da meget godt ud, tænkte hun kort. Hvorfor kigger du stadig på ham? Skældte hun sig selv ud, da hendes øjne endnu var igang med at betragte ham. Hun vidste jo godt, at det var dumt at få følelser for nogen, når hun alligevel var forlovet og skulle giftes væk. Med hvem det var, vidste hun ikke endnu. Hun vidste faktisk ikke synderlig meget om det at blive gift væk. Eller jo, hun vidste det hele, men hun anede ikke hvordan det var at være i det, eller hvordan det kunne være. Hendes forældre virkede til at være glade for hinanden, men det var mere på et veneplan. Hun havde selv venner, som hun holde af, men der var ingen af dem, som hun ville kunne forestille sig at blive gift med. Tænk hvis en af dem var hendes forlovede, men hun bare ikke vidste det? Det håbede hun virkelig ikke. Så ville hun hellere have noget lignede hendes faster. Hun var udentvivl lykkelig gift, selvom hverken hun eller hendes mand viste det. Det var sikkert alle de Fox regler, der var blevet trukket ned over hendes hoved, der var skyld i det. Men hun vidste det faktisk ikke med sikkerhed, da hun ikke kunne huske hendes faster, fra før hun blev gift. Hun kunne bare se på hende, at hun virkede lykkelig og stolt. Det var sådan et forhold Xara håbede på at få. En hun kunne være lykkelig og stolt af at være sammen med, men hun turde ikke helt sætte sin næse op efter det. For gjorde hun først det, var hun sikker på, at hun ville blive uendelig ulykkelig, hvis hun ende med en, som hun ikke ville kunne holde ud. Det vil hun ikke kunne klare. Hun gjorde alt for at gøre sin familie stolt, men hun vidste også, at hvis hun ikke kunne få det til at fungere, ville det kaste lige så meget snavs på familiens navn, som hvis hun nægtede at blive gift, og dermed bryde den stolte tradition med at blive gift væk. En tradition hun ikke havde i sinde at bryde.

[Deleted]

Xander fangede den unge kvindes blik. En ganske smuk ung kvinde det avr der ingen tvivl om. Hun så ret søgende ud som hun stod der og kiggede rundt og han overvejede kort om han skulle vinke hende over itl sit bord. Så kunne han da være lovet nok så meget væk, så længe han endnu ikke havde mødt hende havde han jo ikke noget at have dårlig samvittighed over mente han i hvert fald selv.
Han betrgatede hende lidt, naturligvis var han kun sammen med fuldblodsmagikere, han havde jo trods alt smag. Han hævede sit glas og udgjorde en kort skål mod hende, om ikke andet for at vise at han var interesseret så kunne hun jo selv komme over hvis hun mente at hun havde lyst til at se lidt nærmere på ham og hvis han skulle se lidt nærmere på hende.

Han blev siddende i tavshed med blikket rettet mod hende. De nysgerrige blå øjne løb op og ned a hende et par gange. En arrogant måde at checke hende ud på ville nogen måske mene, men det var han helt ærligt skide ligeglad med. HAn checkede pigerne ud hvis han ville. Kunne de ikke tåle det, tja så skulle de nok lade være med at skeje sig ud.
Dog var han for det meste lidt mere diskret omkring det, men lige nu var han ligeglad, man levede jo kun en gang og det gjalt bare om at få det bedste ud af det mente han i hvert fald selv. HAn havde desuden altid haft et lidt blødt punkt for rødhåret kvinder. Deres iltre temperement gjorde det at vræe sammen med dem spændnede og uforudsigeligt.

[Deleted]

Da hun så hun var blevet taget i at stirre på ham, kiggede hun af refleks væk. Den almen dannelse med, at ikke stirre på folk var trådt til, der gik dog ikke længe før hun kiggede på ham igen. Han så simpelhen bare så godt ud! Hun kunne virkelig ikke tage øjnene fra ham. Hun havde lyst til at æde ham med dem. Hun hævede det ene øjenbryn, da han hævede sit glas til skål. Måske kunne han hjælpe hende med at få noget at drikke? Og hun ville ikke takke nej til at få hjælp af en flot fyr. Hun blev dog siddende lidt, for ikke virke for villig, og ikke for at komme til at give ham de forkerte idéer. Hun ville for en hver pris undgå at få følelser over for nogen, når hun godt vidste, at det aldrig ville blive til noget, så hvorfor gøre det? Hun kunne dog ikke lade vær med at smile skævt og smørret, da hun lagde mærke til, at han tjekkede hende ud. Godt, så fandt de åbenbart hinanden interessant. Hun lagde sit andsigt i de rette uskyldige pige folder, før hun rejste sig, for at gå over til ham. "Godeftermiddag," hilste hun med et smil, og prøvede virkelig på ikke komme til at fremstå flirtende. Hun ville jo ikke have noget kørende, nu hvor hun jo var forlovede. "Sidder der nogen her?" Spurgte hun og bad en bøn til, at hans svar ville være nej, at der ikke sad nogen der, så hun kunne komme til at snakke mere med ham. Men på den anden side, håbede hun også lidt på, at der sad nogen der, for at holde sig selv på måtten. Hun måtte bare ikke få nogen former for følser, men noget uskyldig flirten, gjorde vel ikke noget? Eller gjorde det?

[Deleted]

Han så til som hendes blik vandrede op og ned af ham. Heldigt for hende at hun ligeså havde udseenet med sig. Det ville da ikke gøre ham noget at checke hende lidt nærmer ud - hvis altså hun var fuldblod, ellers kunne hun godt skride. Han var ikke interesseret i at snakke med nogen vattede mudderblodspjok!
Han så på hende og lod tungespidsen løbe over sine læber for at fugtiggøre dem. Selvom han jo sådan set var lovet væk, så mente han ikke at noget kunne tælle som utroskab så længe han ikke havde mødt kvinden endnu, så snart deres forlovelse var officiel, eller ja, bare det at han havde mødt hende, skulle nok få ham til at pakke flirterierne væk. Han var en meget loyal mand på det punkt.

Som hun rejste sig og kom over mod ham holdt han interesseret blikket rettet mod hende. "Nej her er ledigt så sæt dig endelig ned." Svarede han med et smil. Det med høflig tiltale gik han ikke så meget op i på steder som disse. "Kan jeg byde på en drink?" Spurgte han med et lokkende smil. Man kunne jo lige så godt nyde den sidste frihed så længe han havde den.
"Hvad hedder du så?" Spurgte han nysgerrigt og tømte sit glad så de kunne bestille den næste sammen, på hans regning naturligvis. Han havde dog lige nogle ting han lige skulle være sikker på inden han gik all in. Han skulle vide om hun var fuldblod for han nægtede at hooke op med piger der ikke var.

[Deleted]

Hun satte sig med et smil, da han sagde hun bare skulle sætte sig. Hvorfor hun blev så glad for det, vidste hun ikke. Der var bare noget ved ham, som hun allerede rigtig godt kunne lide. Det er farligt Xara. Skældte hun sig selv. Hvis du får følelser. Du vil blive ulykkelig. Og hvad så? Lige nu blæste hun på fornuften. Hun ville have lov til at føle sig fri, bare lidt endnu. "Jo tak, jeg prøvede selv at bestille noget, men mit norske... ja, jeg har faktisk aldrig kunne norsk, så..." Forklarede hun sigende, og tænkte hun ikke behøvede at skære det mere ud i pap for ham. Ville han vide mere, måtte han spørger. "Xara," svarede hun, da han spurgte til hendes navn. Hun havde ikke lyst til at sige hendes efternavn. Hun havde ikke lyst til, at han skulle genkende hendes familie, og regne ud, at hun var i familie med leder af Garden. Folk opførte sig altid på de mest kunstige måder, når de fandt ud af det. Det var ikke fordi hun var flov eller noget over sin familie. Slet ikke. Hun var stolt. Og elskede sit navn. Xara Drakelmorre. Det var et dejligt navn med karakter, ligesom hende selv. Hun ville bare ikke bruge det lige nu, da hun hellere bare vil bruge noget tid på at være ung og uansvarlig, og have det lidt sjovt, nu hvor hendes fremtid jo var lovet væk. Forhåbentligt til en, der så mindst lige så godt ud som ham fyren hun sad overfor nu. Hans øjne var virkelig fangende...

[Deleted]

Da hun takkede ja til drinken smilede han større og rettede sig lidt op ikke af nogen primær grund, men hans interesse var da vagt. Hun var en ganske smuk ung kvinde. Han smilede blot og nikkede forstående. Hans norske var heller ikke det stærkeste, men han kunne da lidt til dagen og vejen. Eller han havde hørt Matthew tale norsk og så havde han taget en del af det til sig. Matthew kunne de jo næsten flydende, men han havde også boet i Norge i en del år.
Han vinkede en bartender hen for så selv at bestille en refiel af øllen foran sig og kiggede så afventende på Xara, "hvad kunne du tænke dig?" Spurgte han ind så han kunne føre bestillingen videre.

Som servitricen smuttede op efter deres drink blev hans blik atter vendt mod kvinden foran ham. "Så hvor er du fra? For du er tydeligvis ikke fra disse kanter," han blinkede mod hende. Det havde været ret altsigende at hun ikke kunne norsk i hvert fald.
Xander var - som hun - ikke typen der gik og flashede sit navn skønt Price slægten var ret kendt blandt magikere. Det var den type navn som mugglerelskerne så ned på og de fornuftige hekse og troldmænd så op til. Han var virkelig glad for sit navn og stolt af det. Desværre var hans lillebror Vincent lidt ude på et sidespor, det var som om at knægten slet ikke kunne se hvor vigtigt familienavnet var. Ikke at han modsatte sig, men han gjorde da i hvert fald heller ikke noget for at fremhæve det.
"Har du været i Norge længe?" Spurgte han videre for at bryde sin egen tankestrøm. Det kunne jo godt være det bare var en endagsrejse, så let var det jo når man var magiker. Mugglere kunne sikkert også men hvor det tog dem flere timer med fly og hvad de ellers brugte tog det kun ganske få minutter med susenetværket.

[Deleted]

Da hun så hans smil blev større, kunne hun ikke lade være med at smile lidt mere. Hvor var han dog charmerende. Han skulle i hvert fald ikke løbe mange gange rundt om hendes seng... hun skyndte sig at kvæle den tanke. Hun måtte ikke få følelser for en fremmede. Det ville kun ødelægge det hendes liv, og sin families navn. Hun måtte holde sig på måtten, selvom han var så flot og tiltrækkende... nej. Nu måtte hun tage sig sammen. "Græskar øl, tak," svarede hun med et smil, da han spurgte hvad hun kunne tænke sig. Hun havde lyst til ildwhiskey, men hun var bange for hvad der ville ske, hvis hun kom til at drikke noget stærkt. Helt instinktiv og naturligt, lukkede hun sine ben sammen, for at sikker sig, at ingen af dem fik flere gode idéer.

Hun kiggede efter servitricen, før hun kiggede tilbage på Xander. "Jeg er fra Skotland." Svarede hun med et smil på hans spørgsmål. Godt. Gode uskyldige spørgsmål, det kunne hun godt håndtere. Men hans blink, fik hende til at få en lille knude i maven. Det skulle nok blive svært, men samtidig spænende at snakke med ham "Hvad med dig? Hvor er du fra?" Hun kunne jo høre på ham, at han snakkede lige så flydende engelsk som hende, så at han kom fra Norge, ville overraske hende. "Jeg har været i Norge i 7 års tid," svarede hun med et overlegnet smil, før det blev til et mere drillende smil. "Det så bare mange år siden jeg var det." Der kom et lille kort grin fra hende, "jeg gik på Durmstrang." Forklarede hun med et flirtende blink, og det gik først op for hende bagefter, at hun var kommet til at blinke til ham. Hvorfor skulle han også være så tiltkækkerne?! "Hvor gik du selv henne?" Spurgte hun med en lidt mere normal stemme, fordi hun prøvede på at skjule hvor meget han tiltræk hende. For gud, hvor var han dog bare lige til at spise. I sær nu hvor de sad så tæt sammen, at hun rigtig kunne betragte ham, uden det virkede upassende. Hun fortrød lidt, at hun var gået over til hans bord, for nu vidste hun, at hendes forlovede virkelig havde noget at leve op til.

[Deleted]

Det var nu ganske rart at få lidt selvskab måtte han nok erkende. Så kunne han også få tankerne lidt væk fra hverdagens stresserier. Det var noget tid siden han havde besøgt Norge, men han kunne nu godt forstå at han bror var faldet for landet.
Nu generede forældrene ikke Xander så meget som de nok formåede at gå Matt og Vince på nerverne, men Xander var jo også blevet dødsgardist uden at tøve. Ikke fordi de ville have det, men fordi han selv ville. Han kunne virkelig godt lide at være tilhænger af Raysal for han troede jo på hendes ideologi. Mugglere var kun til besvær, hvis de endelig skulle eksisterer måtte de jo finde deres plads under magikerne i samfundet. De havde slet ikke ret til at kræve mere.

Opslugt af sine egne tanker bemærkede han ikke hvordan hun ændrede på sin siddestilling og lukkede benene sammen. Han vidste godt at han var lovet væk, men han var jo hverken gift eller forlovet endnu så det tog han ikke så tungt, det var da okay at nyde livet lidt.
Han nikkede til hendes bestilling og fik det hurtigt bestilt til både hende og sig selv hvorefter hun igen blev tildelt hans fulde opmærksomhed. ”Skotland? Hvor spændende,” han nikkede anerkendende. ”Jeg er fra England, min bror bor her i Norge.” Forklarede han og gjorde en mindre gestus med hånden som boede Matthew lige rundt om hjørnet. ”Okay så, det var da længe, hvad fik dig til at flytter hertil?” Han tog en tår af sin drikkelse og rettede lidt på sig.
Hendes flirtende atitude blev ikke overset, han gengældte den da også med et par lange intense blikke. ”Jeg gik på Hogwarts,” En stolt Slytheriner var han.
Hun havde nogen charmerende øjne og han ville da ikke have noget imod at ”lære hende lidt bedre at kende”, men nu en ting af gangen.Det var nu ganske rart at få lidt selvskab måtte han nok erkende. Så kunne han også få tankerne lidt væk fra hverdagens stresserier. Det var noget tid siden han havde besøgt Norge, men han kunne nu godt forstå at han bror var faldet for landet.
Nu generede forældrene ikke Xander så meget som de nok formåede at gå Matt og Vince på nerverne, men Xander var jo også blevet dødsgardist uden at tøve. Ikke fordi de ville have det, men fordi han selv ville. Han kunne virkelig godt lide at være tilhænger af Raysal for han troede jo på hendes ideologi. Mugglere var kun til besvær, hvis de endelig skulle eksisterer måtte de jo finde deres plads under magikerne i samfundet. De havde slet ikke ret til at kræve mere.

[Deleted]

"England er da mindst lige så spændende som gamle kedelige Skotland. Der sker helt klart mere i England, end i Skotland. Og så kommer de flotteste mænd fra England," sagde hun med et glimt i øjet, og havde igen kort glemt, at hun havde glemt hun var lovet væk. Da han spurgte, hvorfor hun var flyttet til Norge rystede hun på hovedet. "Nej, det jeg mente var, at jeg har været i Norge i de 7 år jeg gik på Durmstrang." Forklarede hun ham. "Jeg bor stadig i Skotland." Hun undlod at fortælle, at hun stadig boede hjemme, da det måske ville give ham det forkerte indtryk, og hun gad ikke til at forklare ham, at grunden til det var, at hun boede på familiens herregård. 

"Hogwarts?" Gentog hun spørgende, for at være sikker på hun havde hørt rigtigt. "Er det ikke den skole, der lukker alle ind?" Spurgte hun, og lagde hovedet let på skrå for at provokere lidt. Hogwarts var jo kendt for at være en af verdens bedste skoler, men Xara var overbevist om, at hvis de blev ved med at lukke mudderblod og beskidtblod ind, ville den blive ringer, og ringer. Magien blev jo forpestet af mugglernes indblanding. Rentblod var det eneste rigtige i hendes optik, og hun ville ønske, at der var flere, der havde den samme optik. Det var jo tydeligt, at dem, der ikke havde samme optik, var til tider langt dårligere magiker. Var der måske en sammenhæng i det?