Kampsport

[Deleted]

Hun hamrede stokken ned i jorden, så røde gnistre skød frem, før hun lod den kollidere med en sandsæk, der havde flere brandmærker end skolen havde mursten. Sveden haglede ned af hendes pande og det mørkeblonde hår, var næsten gennemblødt ved panden. Den røde dragt havde en mørkerød farve, præcis ligesom resten af skoleuniformen, som lå på græsset bag hende.
Pigen var den unge Accalia og udendørs området for kampsport, var det sted man oftest ville kunne finde hende.
Endnu en gang hamrede hun stokken ned i jorden så de røde gnister kom frem.

[Deleted]

Det var koldt udenfor, men så igen, det var det altid. Han havde en stor, grå hue trukket så langt ned over hovedet at han næsten ikke kunne se ud. Axel var ikke typen der trænede. Han kunne godt slås, selvfølgelig kunne han det, men det med at træne det var bare ikke hans stil.
Han havde ikke noget at lave. Ikke nogen at følge efter nogen at plage. Der var ikke andet at tage sig til end at stå… eller at kigge på fine gnister. Fine, røde gnister, der dukkede op hver eneste gang en mørkblond pige slog med sin stok. Han havde set hende før. Det lod til at hun trænede til ingenting. I det mindste var det underholdende. Han gik en fin bue udenom, han ville ikke have slag med en stok, og satte sig ned i en plet græs så han kunne blive ved med at se på hende.

[Deleted]

Accalia stoppede kort op og drejede fnysende hovedet til siden. "Hvad? Har du ikke bedre at tage dig til end at sidde der og kigge?" Spurgte hun, satte staven mod fliserne og drejede sig om mod ham. Hun stod med hovedet lænet op ad pælen imens hendes lyseblå øjne hvilede på ham. Hvem var det nu han var? Hvad var det hans navn var? Accalia huskede ham kun under øgenavnet 'pestilens' hvilket også virkede til at være dybt passende lige nu.

[Deleted]

Han hævede et øjenbryn af hende. Han sad måske ikke ligefrem diskret, men han ville heller ikke sige at han sad provokerende tæt på hende. Han kiggede sig kort omkring. Hun var ikke den eneste der trænede, men hun var den eneste der havde en stok der slog gnister. ”Nej, egentlig ikke.” svarede han og lænede sig tilbage. Det var et frit land, var det ikke?

[Deleted]

Accalia lagde armene over kors, så stokken lå løst og skævt i hendes ene arm, imens drengen snakkede. Han svar var ikke ligefrem tilfredsstillende, og bestemt mystisk. Hun pressede læberne sammen, himlede med øjne og bankede staven to gange ned i fliserne, så gnisterne igen føg frem, som fra et bål der blev rodet i.
Hvis han ikke forstyrrede hende, kunne han vel sidde der det gik hun da ikke op i..nej bestemt ikke! Alligevel endte hun dog med at tage sig selv i at slå markant h¨rde til sandsækken ind tidligere.

[Deleted]

Der var noget ved stokken og gnisterne der gav ham lyst til at prøve også. Hun lignede ikke en, der ville lade ham tage den. ”Har du ikke bedre at lave end at stå og tæske på en sandsæk hver evigt eneste dag?” spurgte han, for nu hvor han havde svaret hende var det kun fair at hun også svarede ham. Han havde ikke siddet udenfor og kigget på hende før, men han havde set hende. Det var faktisk det eneste sted han havde set hende.

[Deleted]

"Nej," hun slog hårdt til sandsækken og en anelse anstrengt fortsatte hun med et svare på hans spørgsmål, "Alt andet er klaret, og jeg skal være her ude" Det var vel den bedste måde at beskrive det. desuden hvad skulle hun ellers lave? Lektierne lå færdig lavet og med den lille finde underskrift nederst og alt udstyret var pudset og lå klart på sengen-nu havde hun kun tilbage at træne til hun dejsede om.