Well, This Is Awkward

[Deleted]

Benjamin Buchanan - Hogwarts Botanik Drivhuset - Februar 2053, klokken 07.30.

Celina var som altid tidligt på den, da hun gik ned mod dagens første lektion, hun havde altid elsket botanik, lige på det punkt var hun nok ret så piget, men stort set siden hun kunne gå havde hun hjulpet sin mor med at holde deres have, selvom de ikke havde nogle magiske planter, da de boede i et muggler kvarter.
Hun stoppede lidt op et par meter fra drivhuset, typisk, hun havde glemt sin bog, men okay, mon ikke hun godt ville kunne nå tilbage efter den? Hun vendte blikket mod sit armbåndsur, ork, hun havde jo en hel halv time.

Som hun vendte rundt på hælene, sad hendes ene høje hæl fast i græsset, hvilket resulterede i, at det kun var det ene ben som fulgte med resten af kroppen, mens det andet, blev krydset ind over. I et forsøg på at redde sig selv fra at falde, tabte hun sin taske og alle hendes ting væltede ud, og hun endte selv i en yderst akavet stilling, dog stadig stående på begge ben.
Hun holdt kort vejret, mens hun lod blikket gilde rundt, i håb om, at ingen havde set det, det ville bare være så pinligt. Hun pustede så tungt ud, og vendte blikket mod drivhuset, bare den nye professor ikke var der inde og havde set hende, hun var trods alt en Ravenclaw, og hun ville altid gerne gøre sit bedste, selvom hun nu hellere bare ville direkte på skuespiller skolen, men hendes  mor mente at Hogwarts var vigtigere, og så måtte hun gøre hvad hun ville derefter.

[Deleted]

Også Benjamin var tidligt på den. Han havde et behov for at gøre det så godt som muligt fra start, og derfor var han naturligvis stået tidligt op, så han kunne gøre klar til dagens første lektioner i god tid. Det var svært at danne sig overblik over, hvad de forskellige årgange præcist havde arbejdet med i løbet af årene, men for i dag havde han fundet snargaluffstubbene frem. De udgjorde en lettere fjendtligt udseende flok på bordet.

Han rynkede panden, da han hørte støj udenfor og trak drageskindshandskerne af, før han bevægede sig mod udgangen. Hårene på hans arme rejste sig, da den kolde februarluft slog sammen om han, fordi han gik ud af drivhuset og fik øje på en pige med ryggen til. Et skævt smil gled hurtigt over hans læber, da han bemærkede hendes akavede stilling.
”Hey...” hilste han afslappet og gik nogle skridt nærmere, afventende, at hun ville vende sig rundt. ”Er du okay?” Et glimt af bekymring viste sig i de mørke øjne, idet han lod blikket glide over jorden, hvor alle tingene lå spredt. Et hændeligt uheld, hvis han ikke tog grueligt fejl.

[Deleted]

Som en stemme pludselig lød fra bag ved hende, stivnede hun fuldstændigt og bed sig lidt i underlæben, mens hun klemte øjnene hårdt sammen. Det var bare typisk, selvfølgelig var der nogen som havde set hende eller hørt hende. Hvordan kunne det være, at man altid fik mest opmærksomhed, når man mindst ønskede den?
Hun åbnede øjnene igen og vendte så rundt, "Ja, ja, jeg er helt.." Hun tav fuldstændig ved synet af manden som hun udemærket godt kunne genkende, på trods af det var ved at være længe siden hun havde set ham sidst. Det måtte da nærme sig to år snart?

"Ben.. Benjamin?" spurgte hun, selvom hun nu selv var ret sikker på svaret. Hun fik trukket sin skos hæl op af græsset, og satte så hænderne i siderne, mens hendes blik hvilede på ham. Hun glemte alt om sine ting som lå spredt på jorden. Var det virkelig ham?
"Hvad laver du her?" spurgte hun undrende, tanken om, at han skulle være hendes nye professor i botanik havde slet ikke ramt hende overhovedet. Lige nu prøvede hun stadig at forstå, at hun stod overfor sin mors eks-kæreste.

[Deleted]

Benjamin rynkede panden i forundring, da pigen vendte sig rundt. Der var noget skræmmende genkendeligt ved hende, hvilket kun blev bekræftet, da hun sagde hans navn. Der gik et par lange sekunder, før navnet poppede op i hans hoved, formentlig fordi hans ekskærestes teenagedatter var den sidste, han havde forventet at løbe ind i. Set i bakspejlet skulle han nok have forudset det – han vidste jo godt, at hun gik på Hogwarts.

”Celina?” Han smilede halvhjertet og spredte armene halvt ud, som om han ikke lige vidste, hvordan han skulle hilse på hende. Han endte med at placere hænderne i siden ligesom hende. ”Jeg, øhm… Ser du, jeg er blevet ansat som professor i Botanik.” forklarede han lidt famlende og lod sine øjne indtage synet af pigen foran ham. Han erindrede hende som en lille pige, et barn, men det var langt fra det indtryk, hun gav nu. 2 år forandrede åbenbart en hel del. ”Såh… Hvordan går det med dig?” Den første overraskelse var fortaget, nu måtte han bare forsøge at ryste den akavede stemning af sig. Så det var Zoellas datter, og hvad så?

[Deleted]

Et lettere morende smil meldte sig på Celinas læber, og hun skulle lige til, at åbne munden og spørger om han ikke kunne genkende hende, da han alligevel endte med at sige hendes navn, men okay, hun kunne nok ikke helt bebrejde ham for det, hun havde jo nok ændret sig en del mere end han havde på de par år.
Hun nikkede lidt, stadig med et smil på læberne, "Var det håret som afslørede mig?" spurgte hun og vendte en pink hårtot i hånden før hun slap den igen. Hun havde nok lidt arvet sin mors kærlighed til hårfarvning, hun havde dog kun små totter farvet, ikke alt håret som Zoella.

Hendes mund gled op så den lille sprække mellem hendes læber blottede de hvide tænder, og hun så overrasket på ham, "Virkelig? Wow, ehm.. Tillykke med jobbet," sagde hun som et nyt smil meldte sig på hendes læber. Det var virkelig underligt, at se ham igen, hun havde elsket hans selskab, og hun huskede tydeligt, det kæmpe skænderi hun havde haft med sin mor, den dag de var gået fra hinanden.
Celina nikkede lidt, "Jamen, det går godt, hvad med dig?" spurgte hun nysgerrig, hun havde faktisk savnet ham virkelig meget, men var lidt bange for om det ville blive endnu mere akavet, hvis hun gav ham et kram, men han havde jo været en stor del af hendes tidligere barndom, hun var jo teknisk set stadig barn, eller en ung kvinde i hvert fald.