Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 31, 2016 17:37:55 GMT
@margo Februar - Drivhus 5 Hvis nogen havde spurgt, så havde Benjamin aldrig i sin vildeste fantasi kunnet forestille sig, at han ville ende som professor på sin gamle magi-skole. Ikke desto mindre havde han nu færdiggjort sine sidste lektioner på sin første dag som Botanik-professor på Hogwarts. Han støttede sig let imod det aflange bord, mens han så de sidste 5årselever forsvinde ud af drivhusets dør. Selvom måneden sagde februar, var temperaturen i drivhus 5 høj og luften tung af de berusende aromaer fra den magiske flora. Benjamin havde smøget skjorteærmerne op og børstede nu nonchalant lidt skidt af det ene, inden han gav sig til at slå ventetiden ihjel med at rydde op efter dagens lektioner. Der var ikke gået mange timer, fra han var ankommet til skolen, før han havde modtaget den første besked fra en elev – en Botanik-entusiast, lød det til, hvilket fornøjede Benjamin. Medmindre tingene havde ændret sig meget siden hans egen gang på Hogwarts, så var Botanik ikke just et populært fag, desværre. Professoren sukkede ved tanken og trak en potte med en stedseblå baskebusk til sig for at rette det sjuskede arbejde, en af eleverne havde udført.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 31, 2016 18:08:55 GMT
Margo havde ikke lang tid tilbage før hun gik ud af skolen. For hver eneste dag der gik, kom hun tættere på enden. Eksamen ville være ovre hende inden hun kunne nå at se sig om. Det ville være slut med Quidditch og viden og venner. Så skulle hun ud og finde ud af hvad hun ville med sit liv, og Hogwarts tryghed ville ikke længere omslutte hende. Dette betød dog ikke at hun ikke var overdrevet begejstret over den nye professor i Botanik. Hun havde ikke mødt ham endnu, på trods af at der var gået en hel dag, og dette kunne hun bare ikke leve med. Derfor var hun på vej ned til drivhus 5, direkte efter skole, i et hastigt tempo. Hun havde smidt sine bøger af i opholdsstuen, var trukket i sin kappe og åbnede nu døren. Hun trådte indenfor i varmen, og glemte alt om kulden udenfor. ”Professor Bryce?”
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 31, 2016 18:34:46 GMT
Benjamin så op fra sit arbejde og vendte de mørke øjne imod døren til drivhuset, da den gik op og en elev trådte indenfor. Pigens røde lokker var det første, han lagde mærke til. Straks lagde han tryllestaven – som han brugte til at beskære busken – fra sig på bordet og tørrede hurtigt hænderne af i en klud. ”Benjamin Bryce, korrekt.” Han lyste op i et imødekommende smil, som på alle måder fremhævede hans smilehuller, idet han introducerede sig selv og nærmede sig pigen. ”Margo Jones, formoder jeg? Det er en fornøjelse at møde dig.” fastslog han med rolig stemmeføring og rakte hånden frem for at hilse ordentligt på eleven. Ikke noget, han praktiserede under lektioner, men når man mødtes på tomåndshånd, skulle man ikke være for stolt til den slags. Almindelig høflighed.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 31, 2016 18:44:03 GMT
Han så alt for ung ud til at være professor, hvilket hun havde en inderlig lyst til at kommentere på, men hun tvang sig selv til at gengælde hans smil. Hun rystede let på sine skuldre, for at skubbe sin kappe lidt tilbage, og lukkede efter sig så de stakkels planter ikke ville komme til at fryse. ”Det kan du lige tro.” svarede hun ivrigt. Hun gik længere ind i drivhuset, indtil hun stod overfor ham og kunne lægge begge sine hænder rundt om hans og ryste den. ”Fornøjelsen er på min side, jeg har glædet mig til at møde dig siden de annoncerede din ankomst. Nu ved jeg godt at du ikke kommer til at have mig i mere end et par måneder, men stadig.” Hun slap hans hånd igen, og så sig omkring i drivhuset. Der lignede sig selv.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 31, 2016 19:10:26 GMT
”Jeg må sige, jeg blev glædeligt overrasket over at modtage din ugle.” kommenterede han afslappet og lod hånden falde ned langs siden igen, efter den var blevet rystet af begge hendes. ”Det er altid nervepirrende at starte et nyt sted.” betroede han hende med et skævt smil og tog plads foran bordet igen, for at fortsætte sit arbejde med at forskønne den stakkels plante, der så ud til at være blevet maltrakteret med en hæksaks. At folk ikke havde føling med det… ”Men så bliver det i det mindste et par gode måneder. Det må være dejligt at kunne se en ende på det, dog.” Benjamin huskede tilbage til sin egen skoletid, hvor det sidste år bare ikke kunne gå hurtigt nok. Han havde haft utroligt travlt med at komme videre med sit liv – pudsigt, at han nu var endt her igen. ”Glæder du dig til at blive færdig?”
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 31, 2016 19:31:03 GMT
Hun smilede. Det havde været meningen med det. Det var meget muligt at det var tamt, men hun havde altså brug for at være på professoren i sit yndlingsfag’s gode side. ”Velkommen til Hogwarts,” sagde hun og slog ud med armene. Hun lagde dem over kors, efter hun var færdig med at være munter og præsenterende, og nærmede sig skrivebordet. ”Har du brug for hjælp?” spurgte hun. Det kriblede i hendes fingre efter at røre ved hvad som helst. ”Det er dejligt at kunne se enden,” gjorde hun sig enig. ”-specielt når det åbner dørene for en verden fyldt med botanik. Det har du vel studeret?”
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 31, 2016 20:01:36 GMT
”Tak.” Benjamin smilede let over hendes gestus. ”Gerne! Slå dig løs.” smilede han og trak en af potterne med de stedseblå baskebuske over til hende. ”Man skulle tro, de ikke kan kende forskel på en baskebusk og en tentacula…” tilføjede han lidt mumlende efterfølgende og rystede på hovedet, mens han tog et nip her og der. Under andre omstændigheder havde det måske været mere på sin plads at teste frøken Jones’ talent, inden han betroede hende et gøremål, men lige i denne situation kunne det ikke på nogen måde blive værre, end det allerede var. Benjamin priste sig lykkelig for, at han nok havde tid til at sætte lidt skik på 5årseleverne, før de var færdige. Professoren nikkede let til hendes spørgsmål. ”Jeg brugte tre år efter Hogwarts på at dræne Det Magiske Universitet for botanisk viden.” fortalte han med blikket rettet imod planten foran sig. ”Er det det, du drømmer om da? En verden fyldt med Botanik?”
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Apr 1, 2016 6:37:05 GMT
Hun strøg planten over bladene. Det var lidt synd for dem, for de blev ikke frivilligt maltrakteret af ubetænksomme elever, men de var jo en vigtig del af de unge magikeres uddannelse. Desuden kunne de vokse ud igen og starte forfra uden det vilde besvær. ”Det kan de sikkert ikke.” fnes hun. Den han havde skubbet hen til hende havde brug for seriøst arbejde før den ville komme til at se ordentlig ud. ”Ja.” svarede hun drømmende. ”Der er ikke noget jeg hellere vil end botanik. Men jeg vil hellere ud og opleve det, end jeg vil på Det Magiske Universitet.” Hun skævede afventende op på ham. Det betød at hun skulle forlade Storbritannien og sin familie, men det var det værd. Hvor vidt det var en god eller ej måtte han da vide.
|
|
|