Make Me Feel The Warm

[Deleted]

"Jah... Du har nok ret. Lad dem selv finde ud af det, og så holder vi det ikke hemmeligt mere." Sagde Margus, og kyssede Marisol på panden. Han syntes det var en god idé, at lade de andre i familien finde ud af det af sig selv. "Hvornår skulle din onkel komme?" Spurgte Margus alvorligt. Han kunne ikke rigtigt huske om han havde mødt hendes onkel før, men det ville han jo nok finde ud af når han mødte ham. Men han skulle jo ikke være i fokus, da det jo var Marisols morfar, der var død. Han ønskede heller ikke at være i fokus.

[Deleted]

Hun smilede da han kyssede hende på panden. Men smilet forsvandt hurtig igen, da han spurgte om hvornår hendes onkel kom. "No se..." Svarede hun ærligt, og tænkte lidt over sit svar, før hun rettede sig selv, "det ved jeg ikke." Hun kiggede rundt på biblioteket, imens hun tænkte over det. Hendes blik stoppede dog på isbordret, som fik hende til at smile lidt. "Vil herren have lidt is og frugter imens vi venter?" Spurgte hun med en formel drillende tone. "Vi kan jo ligeså godt bruge tiden på noget fornuftigt, imens vi venter." Sagde hun med et lille smil, der ikke helt nåede hendes øjne, da hun igen mærkede en træn til at græde, men hun havde ikke lyst til at græde mere nu, så hun valgte istedet for at sætte sit fokus på hende og Margus. Det var jo det dagen skulle bruges på.

[Deleted]

Margus kiggede lettere forvirret på hende, da hun spurgte om han ville have is. "Jo det vil jeg da meget gerne." Drillede Margus, imens han prøvede at lave en engelsk accent, men det gik ikke så godt. Han grinte lidt af det, og tog så et stykke vandmelon, og begyndte at spise. Margus lænede sig mere tilbage i sofaen, og mærkede så det kolde is på sin ryge. Margus gispede kort, ikke fordi det var koldt men på grund af chokket. "Ruso fryser ikke, Ruso blev forskrækket." Sagde han drillende. Han kunne godt lide det spansk, som han allerede havde lært, på så kort tid.

[Deleted]

Hun smilede, da han sagde, at han gerne ville have det og tog et stykke vandmelon. Hun skulle til at begynde at tage noget is op på telearken til ham, da hun hørte ham gispe af kulde. Hun kiggede hurtig bekymret i hans retning, før hun begynde at grine over at han blev forskrækket. "¿Ruso, no gusta el frío?" Spurgte hun grineden, "er du sikker på du kan spise is?" Grinte hun, og skubbede isen væk, for han jo ikke kunne spise is, hvis han frøs.

[Deleted]

Margus kiggede på hende, og prøvede at holde nogen alvorlige øjne. "Det synes jeg ikke du kan være bekendt. At tage en mands is." Sagde Margus og prøvede at lyde alvorlig, men begyndte så at smågrine. Han tog begge tallerkner med is, og gav den ene til Marisol. "Vi kan blive dus over noget is?" Sagde Margus spørgende. Han syntes det var på tide at de officielt blev dus. Fordi det var de jo faktisk ikke. De var blevet kærester før de var blevet venner. Det var kærlighed ved første blik. Eller det vil sige der var et par komplikationer.

[Deleted]

Hun grinte lidt som han tog isen tilbage, "du mener vel, el hielo hombre?" Spurgte hun grinende, før hun smilede lidt genert, og kiggede lidt ned, da han spurgte om de kunne blive dus over noget is. "Sí," svarede hun forsigtigt, før hun kiggede op på ham igen, før hun tog noget is op på skeen, og gjorde gestus til at "drikke dus."

[Deleted]

"Øøh det ved jeg altså ikke hvad betyder." Sagde Margus og rødmede lidt. Han kunne ikke alt spanske endnu, og han regnede heller ikke med at kunne det. Han smilede da hun sagde si. Han tog noget is op og gengældte gæstussen. "Drikker dus. Eller spise dus. Jeg ved det ikke." Sagde han og grinte lidt. Men nu var de vel endelig officielt dus. Ikke at det ville ændre noget, ihvertfald ikke nogle store ændringer. Jo de ville sige Du til hinanden i offentlige rum vel. Han var stadig glad for at de ikke skulle holde det skjult længere. Det var meget bedre end at gå og gemme det hele tiden.

[Deleted]

Hun rullede kort med øjnene, da han sagde, at han ikke vidste hvad det betød. "Mandens is," kom det letter opgivende fra hende. Han havde jo selv lige sagt det, så hvordan kunne han ikke regne det ud, når det var så simpel og let? "Dus er vel du. Om man spiser eller drikker?" Hun tog skeen ind i munden, og smagte på den dejlige is, der havde den hel rigtige temperatur. Den var ikke for kold, eller for varm. Den var helt tilpas. Hun kiggede på ham bag efter med et smil. "Selvom vi nu er dus, kommer jeg nok helt til at lade være med til tider at sige De. Det håber jeg ikke gøre Dem noget," grinte hun over sig overdrevent formelle tone, før hun kyssede ham.