Make Me Feel The Warm

[Deleted]

Margus W. Dragowska Fox 

Marisol glædet sig til at Margus skulle komme, men samtidig var hun nervøs for, at han enden skulle få et hedeslag, eller en fra hendes familie skulle dukke uventet op. Det var jo familiens slot, og hun havde ikke ene ret til slottet. Ikke engang hendes morfar Michael, havde ene ret til slottet. Hun havde dog valgt at flytte fra slottet, i den periode hvor Raysal havde boede der sammen med Delaine. Hun ville ikke bo under samme tag som hende, men da Michael selvfølgelig havde givet sit ynglings barnebarn lov til at søge flugt på familiens slot. Men nu var hun flyttet igen, og Marisol boede igen det næst bedste sted i verden. For det bedste sted i verden, var uden tvivl der hvor Margus var. det var helt utroligt. De havde kun været sammen i en lille måneds tid, og hun elskede ham allerede mere end nogen anden. Det var også derfor, at hun havde fået slottes ansatte til at gøre slottet så køligt som muligt. Det var næsten for koldt i følge Marisol, men hun gjorde det for Margus, som hun nu sad og spejde efter ud over den lille sti, der førte op til slottet. Hvis det ikke var for alle de spørgsmål der ville blive stillet, ville hun havet sagt han skulle bruge kaminen fra skolen til slottet, men den stod låst inde på Rahuus kontor, og hvilken undskylning havde han til bruge den? Han var jo ikke en Fox. "Kom nu Ruso," mumlede hun for sig selv, imens hun sad og ventede på ham. 

[Deleted]

Der var så varmt. Hvorfor var det så varmt? Margus gik på stien op imod slottet. Han havde taget kappen over skulderen, og knapper de øverste knapper i hans hvide skjorte, op. Det var virkelig varmt. Margus lettede dog lidt op, da han så slottet. Det fik ham til at gå lidt hurtigere. Det var faktisk ikke særligt hurtigt, da han allerede var meget træt af varmen. Margus livede dog lidt mere op, da han kom ind i skyggen af Fox slottet. Men det var stadig meget varmt. Margus hamrede hårdt på den døren til indgangen. Han kunne næsten ikke holde varmen ud længere. Gid han snart bare var inde.

[Deleted]

Da hun spejde ham i det fjerne, kunne hun ikke lade vær med at smile, og blive helt tøset over at se ham. "Calma Mari," sagde hun strengt til sig selv, før hun så roligt som muligt satte kursen mod døren. "Señor Coretz." Kom det kort og alvorligt fra hende. "Lo hago." Nåede hun at sige, før hun hørte bankende på døren, og hun mærkede hvordan hendes hjerte begyndte at slå hurtigt. Hun kiggede fra døren til señor Cortez. "Salir." Bed hun nærmest af ham, før han gik mod køkkenet. Hun ånde tungt ud, før hun igen satte sit fokus på døren og Margus. Normalt tale hun pænere til personalet. Især señor Cortez, da han var mere som en rar gammel onkel for hende, en slottets botler. Men det her var for vigtigt til fejltagelser. Og hvis de ikke kunne undgås, skulle det i det mindste være hende, der lavede dem. 

Hun tog en dyb indånding, før hun letter nervøs åbnede døren. "Margus!" Kom det glad fra hende, da hun så ham. Hendes smil blev dog erstatte af bekymring. "Jeg sagde her var varmt," sagde hun undskylde, og gjorde sit bedste for ikke vise, at hun faktisk frøs lidt, og hun ville med glæde være ude for i varmen. Selvom det var en virkelig ekstra varm dag den dag, men der var så koldt på slottet, at hun ikke ville have noget imod det. Bare en time eller to. "Kom inden for i kulden," hun åbnede døren helt op, og trådte til side, så han kunne komme inden for. "Var det en meget slem rejse?" Spurgte hun igen bekymret, da hun jo vidste, at han aldrig havde rejst før, og aldrig havde været i et varmt land, så var at tage til et varmt land på den anden side af jorden, nok den hårdeste start man kunne få.

[Deleted]

Margus åndede lettet op, da Marisol stå i døren. Han var meget glad for at se hende. "Vand." Stønnede Margus udmattet, da han gik ind. "Må jeg ikke godt få noget vand." Margus kunne godt mærke at det var køligere inde, men det var stadig varmt. "Slem? Den har været forfærdelig. Jeg skulle over det store hav, og det gik egentlig okay, jeg faldt da ikke i vandet." Sagde Margus drillende. Turen derover, havde ikke været så slem i sig selv, det var først da han var på landjorden og ud i den rigtige varme, at det for alvor blev hårdt. "Tilgiv mig at jeg ser rodet ud, men det er for varmt til at have kappe på. Faktisk for varmt til at have tøj på overhovedet." Sagde han, denne gang lidt flirtende måske.

[Deleted]

"Sirviente" Kom det kort og bestemt fra hende, da Margus stønnede efter vand. Og med det samme kom den lille husalf med den sorte affaldssæk frem. "Aqua con hielo." Beordrede hun, før den forsvandt igen. Hun prøvede på at smile af hans drilleri, men at høre ham sige det var forfærdelig, gav hende lidt dårlig samvittighed. Hun skulle havet fundet på en undskylning, så Margus kunne havet brugt kaminen, men hun havde bare ikke kunne komme med en god nok en. Ikke engang en løgn om, at han skulle hente noget for Raysal ville virke, da Rahuu selvfølgelig spørger Raysal om det var rigtigt. Hun rødmede dog lidt, da han snakkede om, at det var for varmt til at have tøj på. For hendes skyld måtte han da gerne tage det af. Hun nåede ikke svare, før Sirviente dukkede op igen med en stor kande med isvand, og to blåkrystalglas. Marisol nåede at tage kanden med vand, før Sirviente tabte den, da kanden var næsten lige så stor som Sirviente. Hun hælde vandet op i glassende imens Sirviente holde dem. "Señor," sagde den lille husalf, før hun rakte ham glasset, "y señorita." "Salud," sagde Marisol med et lille smil, og gjorde gestus til at skåle med ham, før husalfen atter engang forsvandt. Sirviente var virkelig den bedste husalf Marisol kunne ønske sig. "Y bienvenido a Perú." Bød hun ham velkommen på så tyk accent, at hun knap nok selv forstod hvad hun sagde, men det var også meningen. Nu skulle han rigtig vide, hvad det ville sige, at være vokset op på Fox slottet.

[Deleted]

Margus forstod ikke rigtigt andet end ordet aqua, da Marisol talte med husalfen. Han blev dog glad, da den vendte tilbage. Han trippede dog lidt utålmodigt på stedet, da der blev hældet vand op. Han skålede kort med Marisol, før han drak hele sit glas, og hældte endnu et op. "Det var meget bedre. Jeg har hørt dig tale spansk, men det der kunne jeg ikke forstå en bjælde af. Du sagde noget med Peru, jeg ved da godt jeg er i Peru." Sagde han drillende, og tog en slurk af sin vand. Margus troede sin pande, med sit ærme fordi han svedte. Det var meget varmere end han var vandt til, selv indenfor. Han stillede vandet fra sig, og åbnede knapperne på sine ærmer, for at rulle ærmerne op. Det føltes fantastisk, da han mærkede den kølige luft på sin hud. Han to vandet igen og drak endnu en slurk.

[Deleted]

Marisol blev nød til at stoppe med at drikke, da hun var ved at komme til at grine af, at han drak vandet, som om han aldrig havde fået vand i sit liv før. Det lykkes hende dog at lade vær med at grine, da hun slev huskede hvor fornærmet hun var blevet over, at han havde grinede af hende. "Velkommen til Peru." Gentog hun med et skævt smil, da han spurgte hvad hun havde sagt. "Hvis det hjælper, så forstod jeg det næsten ikke engang selv. Jeg tror ikke engang jeg kende nogen, der snakker på den måde mere." Og eftersom Marisol havde levet hele sit liv i Peru, sagde det en del. Hun kiggede fra hans glas, da han drak igen, til hendes eget glas. "Hvad siger De til at drikke dus?" Spurte hun med en tyk formel tone, der næsten lød sarkastisk, da hun havde en undertone af drilleri, og da hele hendes udtryk var hel kunstig af hendes drilleri. "På den måde kan vi også undgå flere..." Hun ledte efter ordet. "Misforståelser." Sagde hun, og mærkede hvor svært det var, ikke at komme til at grine, og ødelægge hendes lille spøg.

[Deleted]

Margus grinte kort af det hun sagde med at hun ikke kunne forstå det. Men blev dog forvirret, da hun til om at drikke dus. "Øøh, så vidt jeg ved er vi da ihvertfald ikke dis. Så tror jeg ikke vi havde kysset i smug, så de andre blåhårede ikke så det." Sagde han drillende. "Men jo. Lad os drikke dus, deres Foxhed." Drillede han. Han havde det allerede meget bedre. Utroligt hvad et glas vand, og god underholdning kunne gøre. Det var først nu Margus så sig rundt omkring. Det var flot indrettet. Altså han kunne selvfølgelig bedst lide herregården, men det her var da også ret så flot.

[Deleted]

Hun kunne ikke lade være med at smile genert, da han sagde det med de havde kysset i smug. Hun ville ønske de ikke blev nødt til at gøre det i smug, men samtidig syntes hun det var romantisk, det med at holde det hemmeligt. Og der skulle ellers megt til, før hun syntes noget var romantisk. Hendes smil forsvandt dog hurtigt igen, da han sagde de andre blåhåret. Hun kiggede hårdt på ham, og vendte sig om, for at gå nærmere den store statue, der stod i mintem af entréen. "Tror De, at jeg vil være dus med nogen, der taler sådan om den store Michael Fox den førstes største bedrift?" Spurgte hun hårdt og fornærmet. "Og så lige foran den statue af ham, på det slot , der er bygget til hans ære?" Hun kiggede tilbage på ham med et blik, der fortalte, at hun var dyb seriøst, og var blevet utrolig fornærmet over hans bemærkning.

[Deleted]

Margus kiggede overrasket på hende, da hun tydeligvis blev fornærmet. "Sagde jeg det blå hår var en negativ ting? Hvor mange gange har jeg ikke sagt at det er det der gør dig unik?" Spurgte Margus, lettere fornærmet. "Undskyld Hr. Fox, jeg er ked af hvis jeg fornærmede Deres bedrift." Sagde han til statuen. Han vidste ikke om han havde et spøgelse et sted eller sådan noget, men han sagde det ihvertfald til statuen. Han kunne rigtig godt lide det blå hår. Det klædte dem godt. Han synes dog det var utroligt, hvordan det kunne går fra generation til generation. Det var faktisk spændende hvordan det kunne gå til. Fungerede det ligesom metamorphmagus? Margus mor var selv én, men hans søster var ikke blevet en metamorphmagus. Meget forvirrende.

[Deleted]

Hun blev lidt ked af hans reaktion, men det ændrede ikke på, at hun var blevet fornærmet. Havde det været et andet sted, havde hun nok ikke taget det så personligt. Men nu hvor de stod lige foran statuen, der fylde hende med ærre frygt, kunne hun ikke andet end at tage det personligt. Da han sagde undskyld til statuen, prøvede hun på at se om han mente det, og ikke bare forsat drillede. Selvom hun holde meget af ham, var hun ikke bleg for at straffe ham, hvis han vanærende Michael. Hun kunne ikke helt finde ud af om han oprigtigt mente sin undskyldning, eller om han bare drillede videre. Hun sukkede dybt, "Lad os bare få det her overstået." Sagde hun med en letter trist stemme, før hun gik over mod trapperne, der førte op til biblioteket. Hun tænkte, at rundvisningen lige så godt syarte i det koldeste rum på hele slottet. Altså, det rum der ikke var til opbevaring af mad. Biblioteket var altid et køligt sted, for at sikker sig, at bøgerne og pergamenterne og alt det andet, blev bevaret på den bedste måde.

[Deleted]

"Undskyld. Jeg kan ikke tale at se dig trist. Du må undskylde hvis jeg vanærede din familie, det er mig der er gæst, jeg burde ikke have sagt det." Sagde Margus til Marisol. Margus gik op ved siden af hende, og tog hende i hånden. "Undskyld." Sagde Margus stille. Han var bange for at det var ved at gå galt. Han ønskede ikke at hun skulle være ked af det, på grund af ham. Det ville gøre ham så uendelig ulykkelig, hvis det gik udover deres forhold, at han havde været en idiot. Han følte sig som en idiot lige nu.

[Deleted]

Selvom hun godt kunne lide han holde hende i hånden, rev hun sin hånd til sig, da han tog den. Hun var stadig for såret og ked af det, til hun havde lyst til at se eller rører ham. Hun kiggede væk fra ham, for ikke vise hvor sårret hun var blevet over det. Hun troede han kende hende bedre end det, men der tog hun fejl. Det gik måske stadig alt for hurtigt for dem? "Vil De ikke bare være sød, at ikke snakke sådan om min familie på den måde." Hendes stemme var meget stille, og havde en undertone af hendes såret følelser. Det havde ramt hende hårde end hun troede. Men sådan var det jo med Margus. Alt ved ham ramte hårde end hun troede. Måske var det det, der gjorde hun så godt kunne lide ham? Eller var det, at de ikke var så pladderromantiske hele tiden? De kunne sagtens skændes og have deres disksutioner, uden det ændrede hvad de følte for hinanden. Selv nu hvor hun var blevet dybt såret, elskede hun ham stadig, og der skulle meget mere end fornærmet familie stolthed, til at ødelægge det de havde sammen. Hun sukkede kort af alle de tanker, der fløj gennem hendes hoved. "Te amo." Kom det så stille fra hende, at hun næsten ikke selv kunne høre det.

[Deleted]

Margus var lidt ked af at hun trak sin hånd, og at hun sagde de til ham. "Selvfølgelig. Jeg vil aldrig snakke sådan om den igen." Sagde Margus, og så ned i gulvet. Han kiggede dog op på hende igen, da hun sagde noget han ikke rigtigt kunne høre eller forstå. "Undskyld hvad sagde du?" Spurgte han stille. Han kunne godt lide når hun snakkede spansk, men når hun også snakkede lavt samtidigt, var det svært for ham at gennemskue hvad tingene betød. Normalt kunne han gennemskue det nogenlunde, så længe hun ikke brugte en accent, som hun gjorde tidligere. Men der var meget han ikke kunne forstå endnu, og sikkert også meget han aldrig ville lære.

[Deleted]

Hun stoppede op, for at kigge på ham, da han undskyldte. Hun kunne høre på ham, at han var ked af det, hvilket gjorde, at hun prøvede på at tilgive ham. Hun kiggede dog igen kort flovt ned i jorden, da han spurgte hvad hun sagde, før hun kiggede op på ham med et lille smil. "Te amo," gentog hun, før hun gav ham et kærligt kys, og mærkede hvor rart det var, at kunne kysse ham, uden at være bange for, at der pludselig skulle dukke en elev, en kollega eller en fra familien forbi. Hun elskede ham virkelig meget, siden hun ville holde ham hemmelig for så mange mennesker, for at ikke de skulle komme og blande sig i deres forhold. Deres torturende, hurtige, dejlige forhold.