Back in town

[Deleted]

Matthew kunne godt mærke at der opstod en lidt trykket stemning mellem ham og hans kommenede brud. Det var lidt som om at de måske ikke var helt enige om hvad der blev forventet af deres forhold. Matt gik meget op i orden og i at han var den der tjente pengene og hans kommende hustru tjente ham.
Eller hun måtte da gerne have et arbejde så længe hun sørgede for at der stod varm mad på bordet når han kom hjem efter en lang arbejdsdag og selvfølgelig at hun huskede at tilse hans behov - hvadend de så måtte være.
Det fungerede for hans forældre, faktisk havde det fungeret sådan for mange par gennem mange generationer og han ville gerne have et sådan forhold ny hvor han ikke selv kunne vælge sin udkårende.

Margus spørgsmål fik ham ikke til at vige en somme. Han kiggede bare på ham med den samme arrogance i de grå øjne som gjorde Price-familien så genkendelig. "Vi opsporer dem." Fortalte han simpelt, "efter hver fuldmåne bliver der sendt folk ud og checke op på eventuelle sager. Altså mulige bid, de melder naturligvis tibage om der er snakke om et varulvebid." Forklarede han. "Det er meget få ulve der har undsluppet vores system, især efter disse nye regler er trådt i kraft." Fortalte han.
Mange mente at varulvejægere var barbarisk, Matt mente at det var mere barbarisk som smittet ikke at låse sig selv forsvarligt fast. Varulve slog jo alle ihjel, selv deres egen familie under en forvandlig. De var nogle blodtørstige bæster og det var altid et helvede at skulle ud og rydde op efter en varulv i blodrus.
Efter det var blevet lovliggjort i Norge at jage og dræbe varulve der ikke var låst inde, var smittede pludselig blevet meget bedre til at sørge for at være låst inde under fuldmånen. Men hvorfor skulle det dog ikke også være lovligt? Det drejede sig jo om at varulven slog ihjel hvis ikke nogen stoppede den.

[Deleted]

Hun var glad for Margus stillede de spørgsmål han gjorde. Hun vidste godt hvad han havde i tankerne, og hun var glad for det. Hun kunne ikke ønske sig en bedre bror, eller en der var bedre end ham, til at stå ved sin side nu hvor hun skulle til at blive gift for familiens skyld. Den smule familie der var tilbage. Hun blev lidt trist ved tanken om, hvor lille deres familie var. Selvom hun stort set intet kunne huske om deres forældre, fordi hun var så lille da de mistede dem, blev hun altid så trist, og mærkede hvor meget hun savnede dem. Hun vidste det var noget hun havde fra Margus. Han blev altid så trist, så det påvirket hende. Hun kunne ikke lide, når Margus var trist. Han var jo den eneste familie hun holde rigtig af, og han var hendes bedste ven i hele verden. Hun elskede virklig sin bror, og gjorde alt hvad hun kunne, for at holde ham fra Azkaban og lovens søgelys. 

Hun lyttede meget interesseret til det Matthew fortalte og forklarede. "Imponerende." Kommenterede hun, og lagde ikke skjult på hvor imponeret hun var. "Hvis alle lande gør det samme, kan vi jo være fri for ulvene på ingen tid. Prøv og tænk på hvor mange liv vi kan redde." Hun var så imponeret af hans arbejde, at hun helt glemte at værre fornærmet og nervøs. Hun mærkede faktisk for første gang, efter de havde mødt hinanden, en lyst til at lære ham bedre at kende. Han virkede jo til faktisk være lidt begavet, og så så han jo også godt ud, hvilket slet ikke var noget minus i hendes bog.

[Deleted]

Margus nikkede til det han sagde, og smilede lettere tilfreds. Han ville uden tvivl være god for Malvina. "Hvad er så Deres holdning til at folk, og grupperinger, også er efter ulvene?" Spurgte han, mest for at vide hvilken side han stod på, i forhold til gardens, men også fordi han var nysgerrig. Han håbede ikke at Matthew var en som afskyede garden, og ikke kunne se det gode i det som de gjorde. Margus skulle virkelig passe på med hvad han sagde. Han ville ikke afsløre sig selv, men han ville også virkelig gerne vide om han var en som kunne lokke Malvina til at tale over sig. Selvfølgelig ville hans søster ikke gøre det.

[Deleted]

Matthew var selv ret stolt af sit job og arbejde. Ikke at han gik og blærrede sig med det til dagligt, men man kunne nok godt mærke på ham når han snakkede om det at han selv mente at det han lavede var meget betydningsfuldt. De grå øjne faldt atter på Malvina og han smilede en smule afmålt ved hendes imponerede stemme. Så var der måske alligevel håb for dem.
Ikke at han havde tænkt sig at springe fra no matter what, eller jo hvis hun var mugglerelsker, men det ville jo i sig selv svine deres familienavn til, så det var ganske enkelt ikke muligt, sådan en ville familien aldrig sætte ham sammen med.
Han nikkede mod hende som deres samtale blev en smule dybere en bare overfladisk "godt vejr" -samtale.
"Det er også min mening," fortalte han og rankede ryggen en smule, "ulvene vælger selv ikke at gøre noget ved problemet hvis ikke de låser sig forsvarligt inde under fuldmånen, så er det vel kun fair at folk forsvarer sig." Delte han synspunketet med den ene mundvig pegende lidt opad. "Vi andre skal vel ikke smittes med deres rabies bare fordi de ikke kan finde ud af at overholde reglerne." Der var tydelig afsky i hans stemme når han snakkede om ulvene.

Matthew smilede atter afmålt mod Margus. Han havde en ret god fornemmelse af hvor dette bar hen. "Hvis De hentyder til om hvordan jeg har det med mugglere.." endnu et afskyende tryg på stemmebåndet ved det ord, "så kan jeg desværre ikke sætte dem ind under kategorien med farlige undslupne væsner, hvis du forstår." Dette var naturligvis en hentydning til at stod det til ham blev mugglerne lukket inde eller slået ihjel, de gjorde jo intet godt for deres samfund anyway.
Matt støttede meget op om garden skønt han ikke selv var medlem som Xander og Vincent var. Xander gik all in hvorimod Vince virkede lidt mere afholden, Matt havde heller ikke fraskrevet sig garden fordi han var svag, men i Norge var det bare som om at der var langt mere opsyn med tingene. Han ville ikke risikerer at ende i Azkaban, men han gjorde da sit for at hjælpe garden hvis muligheden bød sig.

[Deleted]

Som Matthew snakkede og svarede på deres spørgsmål, blev Malvina mere interesseret i at lære ham at kende, da det virkede til, at de måske godt kunne ende med at få det okay godt sammen. Måske blev de aldrig forelsket i hinanden, men så længe de i det mindste kunne være venner, havde Malvina det helt fint med det. Hun nægtede tænke længere end det. For grunden til hun havde frygtet at ende med en, som hun slet ikke kunne med, var tanken om familieforøgelsen. Det var jo derfor deres familier havde bragt dem samme. Havde deres familier været ligeglad med blod, holdning og samfundsmæssig samfundslag, havde de sikker bare overladt det til dem selv. Malvina misundede lidt sin Margus. Han var ikke lovet væk, og det ville komme meget bag på hende, hvis han og Marisol ikke ende sammen, især efter alle de år. Gid det havde været det samme med Malvina. Blive gift med en man elskede. Det eneste, der hjalp på hendes humør var, at Matthew var langt fra det hun havde frygtet. Han virkede okay. Ikke lige hendes første valg, men okay. Det hun syntes bedst om indtil videre, var hans udsende, hans holdning, og hans form for humor. 

"Måske skulle man fange en af dem, og lave en grundig undersøgelse af den. Måske kan man lave noget, der er stærkere end stormhateliksiren. Så stærk, at det måske helt kan forhindre dem i at blive til en ulv. Det er trods alt mere humant, men det er også dyrt at undersøge det, og så producere eliksir nok." Hun tænkte lidt over hendes egne ord, og tilføjede, "man kunne måske lave en mellemvej? Hvis jeg kan se nærmere på jeres nye lov, kan jeg måske få den indført her?" Der gik et lille øjeblik, før det gik op for hende, at hun endnu ikke havde fortalt ham, hvad hendes arbejde var, og det hun sagde, måske kunne lyde lidt underligt og uopnåelig for almindelige borger. Hun rømmede sig kort, "jeg er minister for magisk lovgivning," tilføjede hun som forklaring på det hun havde sagt, og følte sig igen lidt ydmyg. Hun skulle opføre sig som hans kommende kone, og ikke hans kommende samarbejdspartner, selvom det vel på et punkt, var det samme. Man skulle jo samarbejde i et ægteskab.