Back in town

[Deleted]

Sted: Price Herregården, England

Tid: Jan, 2053 omkring kl 20.00

Tilegnet: @malvina2

_________________________________________

Matthew lod en hånd glide gennem det lyse hår som han kastede et sidste blik i spejlet. Han var vendt hjem til Herregården blot få dage forinden efter omtrent 3 år væk fra alt dette påstyr. Han var ikke dødsgardist som de andre familiemedlemmer, faktisk havde han heller ikke troet at Vincent ville ende med at blive en del af det, men overraskende nok havde Matthew fundet ud af at lillebroderen var blevet en af dem.
Det var nu ikke fordi at Matthew ikke kunne se pointen. Mudderblods hørte ikke til i denne verden. Eller i hvert fald ikke på lige fod med magikerne, men han ville gerne holde sin ryg fri. Dog stod han ikke tilbage for at dele nyttige informationer medforældrene der kunne give dem videre til gardens overhoved Raysal Fox. En beundringsværdig kvinde efter Matthews mening. Måske han en dag ville slutte sig til hende, men for nu var der andre ting i vente for ham.

Han var blevet kaldt hjem fra Norge fordi forældrene mente at det efterhånden måtte være tid til at han gjorde mere nytte, Han havde altid vidst denne dag ville komme, dagen hvor han skulle giftes væk, og på trods af sin alder havde han ikke noget at skulle have sagt. Eller jo, men han ville ikke bringe vanære over familien, han kendte sin plads og skønt han ikke elskede tanken om arrangeret ægteskab, så gjorde han hvad der skulle til for familiens skyld, fuldblods måtte jo holde sammen. 
Derudover var Matthew ikke typen der troede på kærlighed og den slags, eller jo han vidste det eksisterede, men tanken tiltalte ham ikke. Hvad der betød noget var familienavn og gode ry. 
Han rettede en sidste gang på jakkesættet og gled så elegant ud af døren. Forældrene havde planlagt denne nytårsfest til ære for at han var kommet hjem og for at han kunne møde sin kommende brud. Forhåbentlig så hun bare nogenlunde godt ud og havde lidt mellem ørerne, han orkede ikke at blive påduttet en eller anden dum tøs der konstant hang ham om halsen. Hun måtte gerne have sin egen mening, men naturligvis skulle hun kende sin plads som kvinden i huset.

[Deleted]

Tilbage i England. Eller. Hun arbejde normalt i England, men hendes mors familie var jo fra England, så det var lidt som at vende tilbage til sin mors side af familien, selvom hun havde sin onkel, og aldrig rigtig havde kendt sine forældre. 

Hun var lidt nervøs for det hele. Hvad ville der ske, hvis hun kvajede sig, eller hvis hun skulle blive afvist i site øjeblik? Den tanke gjorde hende nervøs, og fik hende til at synke engang, før hun atter engang rettede på den enkel sorte kjole hun havde på, imens hun kort skævede over til Margus. Hun var glad for han var med, nu hvor det hun skulle til at gennemgå, ville ændre deres liv. Hun ville nok ende med at blive gift med, hvem end han nu var, og skulle bruge resten af sine dage, på at være hans hustru. Det var ikke noget, som hun havde noget imod. Hun glædet sig til at kunne kalde sig frue. Og så glædet hun sig også til, at deres familiers fremtid var sikkeret i en efterfølger. Måske flere, hvis han ikke var den værste. Tanken om, at han skulle være på sin onkels alder, og ligne hendes onkel, for igennem hende, hvilket fik hende til at bede en lille bøn til, at han i det mindste var på hendes alder, eller der omkring.

[Deleted]

Margus var sur på deres onkel i starten, for at have arrangeret det her, men kunne så godt se nødvendigheden i det. Margus var iklædt sit lysegrå, næsten hvide jakkesæt, havde en rød butterfly, med sorte prikker, samt et matchende lommetørklæde. Margus gav Malvinas hånd et lille klem, hvorefter han smilede beroligende til hende. Han kunne godt forstå at hun var nervøs, da det at blive lovet væk, vel var en ret speciel oplevelse. Margus kiggede op imod døren, da en ung herre trådte ud af den. Margus vurderede ham fra top til tå. Han så da ret så fin ud. Margus nikkede til manden, som en hilsen. Han kiggede kort manden i øjnene, og vendte så blikket tilbage på Malvina.

[Deleted]

Matthew gik med elegante skridt mod forældrene, det platin blonde hår var rodet rundt på den helt rigtige måde og de grå øjne skimmede salen skønt det dog var umuligt for ham at udpege kvinden da salen lige nu husede knap 200 mennesker. Han rankede ryggen som han stoppede op foran forældrene hvortil han modtog et kram og et blidt kindkys.
"Matthew kære," hilste hun for så at se i retning af hvad Matthew formodede måtte være hans kommende kone, dog var han ikke helt sikker på hvem hun kiggede på igen da der var en del mennesker til stede til aften.

"Kom med," Beordrede hun i en blid, men bestemt stemme. Han kom ikke med nogen indvendinger, men fulgte efter hende i retning af et par. Det var tydeligt at se ligheden mellem de to på deres måde at gå og bære sig selv på.
Matthew stoppede op foran dem, "Dette her er Malvina og Margus Dragowska," Præsenterede hun dem yndefuldt og smilede til dem. Matthew rakte hånden frem mod kvinden som han gik ud fra måtte være hans udkårede. "Mig en fornøjelse omsider at møde Dem." Sagde han i en høflig tone der matchede hans sofistikterede måde at føre sig frem på. Han vendte sig mod manden med hånden fremstrakt, han virkede ikke helt gammel nok til at være hendes far, så hvilken relation de to havde var ham en smule uvis, det var længe siden han havde brugt tid på at gennemgå de forskellige fuldblodsfamilier.

[Deleted]

Da Malvina fik øje på nogen, der gik målrettet imod dem, kunne hun næsten med det samme regne ud, at den unge herre, var hendes kommende mand. Hun mærkede hvordan hendes hjerte slog hurtigere, da hun blot blev mere og mere nervøs for at ødelægge det hele. Festen, forholde, og familiens navn. Hun sank nervøs en klump i halsen, og tog en dyb berolignede indånding, før de kom helt hen til dem. Da hun blev præsenterede, lavede hun et lille ydmyg nik, der viste, at hun viste sin respekt over for dem. Hun kiggede kort på hans hånd, før hun tog den, og prøvede virkelig på ikke ryste alt for meget, for ikke vise at hun var nervøs ved hele situationen. "Fornøjelsen er helt på min side." Hendes stemme afslørede overhoved ikke, hvor nervøs hun rent faktisk var. Den var den salvandelige fattede tone, der passede den unge minister og fuldblods datter hun var. Og så hjalp det også, at Margus stod ved hendes side. Hvis der var noget hun havde lært, så var det at opføre sig pænt og ordenligt, lige meget hvordan man selv følte. Og i sær nu, var hun glad for hun ikke lod nervøsiteten over tage hendes stemme, da hun ikke ville komme til at give det forkerte førstehåndsindtryk. De skulle jo leve sammen til deres dages ende. Så det var vigtigt, at komme så godt ud ad det med hinanden som muligt. Hun kiggede rigtig på ham, imens han kiggede over på Margus. Han var faktisk virkelig flot, og så godt ud. Han var langt bedre end det hun turde håbe på, men nu kunne skindet jo godt bedrage. Det kendte hun alt for godt fra sig selv. 

[Deleted]

Margus fulgte manden med øjnene, imens han kom gående imod dem. Han skævede til sin søster, for at holde øje med at hun ikke var alt for nervøs. Han smilede dog kort, da han så hvor fattet hun var. Margus gav ham hånden, med et fast håndtryk. "Margus Dragowska. Dette er min søster Malvina." Præsenterede han. Han nikkede til Matthews forældre, for at vise respekt. De var jo deres gæster. Margus sagde ikke så meget, da det jo skulle være Malvina og Matthew, der var dem der skulle forloves. Ikke Margus. Han syntes dog det var ret hyggeligt, selvom der var ret mange mennesker, det var han ikke vandt til.

[Deleted]

Matthew trykkede hånden på Margus og sendte ham et køligt smil. Ikke for at være uhøflig, men fordi det ikke faldt ham naturligt at smile og fjolle rundt. Det havde ikke været med i opdragelsen, han kendte til almindelig pli og høflighed, skønt han ikke altid valgte at følge det. Han kunne være en ret stor pain in the ass hvis man gik ham på nerverne, men sådan var det jo også med hans brødre, ingen af dem fandt sig i noget som helst.
De grå øjne rettedes atter mod Malvina, et svagt skær af nysgerrighed brændte deri skønt han forsøgte at nedtrykke det. Dette her var for familien ikke fornøjelsen. Stod det til ham ville han stadigvæk befinde sig i Norge og måske endda selv vælge sin brud.
Sådan hang virkeligheden ikke sammen og han accepterede det som det var. Han var ikke en del af inderkredsen i Dødsgarden så han måtte stille sin familie tilfreds på andre måder.

Han fristedes til at svare hende med en sætning ala, "det har du ret i," men han besluttede at det nok ikke ville falde i god jord. "Så hvor er I fra?" Spurgte han ind, igen havde han ikke helt læst på lektien og han kunne også høre et dramatisk suk komme fra sin far hvilket han med fuldt pålæg overhørte.
Hans mor mumlede noget med at de ville hilse videre på gæsterne hvorefter de begge forlod den lille kreds. Matthew tog sig et par lange sekunder til lige at lade blikket glide ned over hende uden at være særlig diskret omkring det. Han kunne jo lige så godt checke hende lidt ud, de skulle jo bruge resten af deres liv sammen.

[Deleted]

Malvina kiggede fra Matthew til hans far, hendes kommende svigerfar, eller var han allerede det? Hun vidste det ikke helt. Hun havde aldrig haft en moderlig rolle, til at lære alle de ting, som hun gennemgik nu. Mat'... Tænkte hun kort letter bedrøvet, dog uden at vise det. Hun havde aldrig kendt deres forældre, men det var alligevel hendes mor, som hun var mest ked af at havet mistet. Hun havde virkelig savnet et kvindelig forebillede. Var det derfor hun ville støtte Raysal? Og var det derfor, at hun så hurtigt klikkede med Marisol? Hun kiggede kort over på Margus, da hun ikke vidste om hun skulle svare eller tie. Hun var så nervøs for, at ødelægge det hele. Hun mærkede også hvordan hendes hjerte bankede hurtigere og hurtigere, hårde og hårde, som hun blev mere og mere nervøs. Der stod så meget på spil lige nu, og det enorme ansvar, truede med at knuse hende hele tiden. 

Hun blev dog lidt mere roligt, som hun så hvordan han kiggede på hende. På den ene side, følte hun sig udnyttet og udstillet på det groveste, men samtidig, nød hun at få noget mandlig opmærksomhed, ihvertfald på den måde. Det var ikke noget hun var så van til, men hun kunne uden tvivl lide det. Hun mærkede dog hvordan hendes temperament tog over, da tanken om, at skulle se hende som være en galionsfigur og fødemaskine slog hende. "Vil De være vendlig at holde Deres sjofelheder for Dem selv, eller vente til vi er alene." Kom det kort fra hende, før hendes øjne blev store, da det gik op for hende, hvad hun lige havde sagt og gjord, og kiggede undskyldende ned i gulvet. Hun ville havet sagt undskyld, men hun var så overrasket og rystet over sin egen handling, at hun ikke kunne finde sin egen stemme igen.

[Deleted]

Margus kiggede på strengt på Matthew, da han vurderede Malvina, og smilte kort da hun sagde noget til ham. "Kan De ikke høre på accenten, at vi er fra det stolte land, Rusland? Helt oppe hvor det aldrig bliver varmere end på en forårsdag her i England." Sagde Margus koldt til ham. Han skulle ikke vurdere hans søster, som om hun bare var et stykke legetøj. Ihvertfald ikke imens Margus selv så på. Han skævede kort til Matthews far. Han håbede at den mand havde opdraget Matthew godt. Ellers ville han ikke have det godt med at lade Malvina blive gift med Matthew.

[Deleted]

Matthew giftede sig skam ikke af fornøjelse, han gjorde det for familien. Han var interesseret i at ære de rene blodlinjer, i hans øjne var det en pligt som fuldblod at gøre det. Det var noget han lagde stor ære i, også selvom det betød at han skulle være tro overfor en kvinde han ikke engang kendte. Forhåbentlig lagde hun lige så store ære i det som han gjorde.
Hendes ord fik ham til at kigge forbavset op på hende, hun burde kende sin plads. De grå øjne blev hårde og kolde, bare fordi de skulle giftes og føre familien videre behøvede han jo ikke at elske hende, men det ville da være lettere hvis ikke han allerede fandt hende irriterende fra starten. "De er min forlovede, jeg ser ingen grund til ikke at have lov til at kigge på dig." Kommenterede han arrogant og vendte så opmærksomheden mod hendes bror.

Nu med hans forældre ude for syns og hørevidde behøvede han ikke at spille pinlig høflig overfor dem. Han vidste godt at Dragowska var en meget prisværdig slægt, som Price og Fox, men derfor skulle de ikke tro at de var noget overfor ham. Han lod hovedet tippe lidt på skrå og lod den ene mundvig glide op i et smil det ikke på noget tidspunkt nåede det stålgrå øjne.
"Jeg beklager Sir, på det sidste har jeg ikke hørt mange andre dialekter end norsk." Forklarede han galant. "De har et slot eller en Herregård i Rusland ikke sandt?" Det mente han trods alt at kunne huske noget om, "bor I der begge?" Han så tilbage på Malvina i et nyt forsøg på at nedtone den akavede stemning der havde spredt sig fra før.
Han var ikke interesseret i at skabe en scene her, de skulle sikkert nok få rigeligt tid til familiedrama senere hen når det først var blevet gift.

[Deleted]

Igen kunne hun ikke stoppe sig selv i at tænkte før hun talte, "Selvfølgelig har De lov til at kigge på mig, De kunne måske bare gøre det på en mere diskret og galant måde." Røg det ud af hende, før det gik op for hende, hvad hun havde sagt, og spærrede kort øjnene op, da det gik op for hende, hvad hun havde sagt, og kiggede derfor undskyldene ned i jorden. Hvad pokker var der galt med hende? Hvor var hendes maner? Var det fordi hun aldrig havde haft sin mor til at lære af, at hun opførte sig som hun gjorde? Eller var det hendes nervøsitet, der havde taget over? "Det... Det må De undskylde." Kom det stille fra hende, da hun mærkede hans øjne på hende igen, før hun kiggede op på ham igen. "Jeg ved ikke hvad der går af mig." Undskyldte hun oprigtigt, og håbede på, at han ville tage imod hendes undskylning. Ikke for hendes skyld, men for deres familiers skyld.

[Deleted]

Margus gjorde ikke større notits af at Malvina opførte sig som hun gjorde. Han havde nok også været nervøs hvis han var blevet lovet væk. "Vi har en Herregård. Et slot er for europæisk. Og ja, vi bor der begge." Sagde Margus som svar på hans spørgsmål. "Men De arbejder selv oppe i det kolde hører jeg. Hvad beskæftiger De dem med?" Spurgte Margus for at få sat lidt gang i et samtale emne. Han ville gerne vide hvem det var han havde med at gøre. Det var jo ikke ligefrem fordi at Dragowska familien var helt "clean". Så længe han ikke var en såkaldt "goodguy".

[Deleted]

Han måtte erkende at han var en smule imponeret over hendes direktehed, ikke at det var en egenskab han var ubetinget glad for, hun skulle kende sin plads, men den diskussion kunne de altid tage på et andet tidspunkt, lige nu måtte de bare holde skansen for familiens skyld, der var jo ingen der sagde at det skulle kunne lide hinanden bare fordi de blev gift.
Hendes undskyldning rørte ham ikke synderligt, han var ikke typen der vare tilgav og kom videre i livet, faktisk var han mester i at bære nag. "Det går." Sagde han blot en kende køligt før han igen vendte blikket mod Margus uden at give det fjerneste tegn til selv at ville undskylde sin upassende stirren. Primært fordi han ikke selv mente at han havde gjort noget forkert. Men sådan var han bare, han gjorde aldrig noget forkert i hans egne øjne.

Han nikkede forstående. Selv havde han blot et hus i Norge, en alt for stilet bjælkehytte for at være helt møjagtig, men det var jo også meget populært når man nu boede i Norge, hvilket han da håbede på at kunne blive ved med. Han gad ikke bo for tæt på forældrene og deres nysgerrighed så et par lande væk virkede som en glimrenede afstand at ligge imellem dem. Forhåbentlig var Malvina enig.
"Det lyder spændende." Konstaterede han. Han havde jo også altid boet på herregård som lille, ja faktisk denne herregård for at være mere præcis.
Han rømmede sig og fik et mere forretningsagtigt udtryk i det blege følelsesløse ansigt, "jeg arbejder i det Norke ministerium, jeg har en post som leder for kontoret af vilde undskupne væsner" han rankede ryggen en smule, ingen tvivl om at han var stolt af sit arbejde, "jeg fik bl.a. gjort varulvejagt i Norge fri," tilføjede han med et farligt glimt i øjet, "de forpester vores samfund med deres opbygning af større flokke, jeg mener at hvis ikke de lukker dem selv inde unde en fuldmåne er de til fare for samfundet og så skal samfundet have lov til at slå igen." Han håbede på at få det trumfet igennem i de andre lande også, især Frankrig hvor problemet med ulve lige nu lod til at være størst.

[Deleted]

Hun blev letter fornærmet over, at han ikke var stor nok til at undskylde sin egen fejl. Var det en lille dreng hun skulle giftes med? Og en uopdragen en? Hun skulle virkelige lukke kæften, for ikke komme med en spydig kommentar, eller spørger hvor gammel han var, siden han opførte sig som en kæmpe møgunge. Det skulle nok blive et langt liv sammen med ham. Hvor hun dog glædet sig. Et langt liv med en møgunge. Hurra for det. 

Hun lyttede dog interesseret til det han sagde med, at han var leder for kontoret af vilde undslupene væsner. Hun blev glad for at høre det han havde fået indført med varulvende. Det var godt for Garden, især hvis de andre lande fulgte trop. Hun havde selv lyst til at fortælle om sin stilling i det engelske ministerium, men hun havde lært, at prale og vise sig frem, slet ikke hørte til en dames opførelse. Dog hvis han spurgte om hvad hun lavede, ville hun slet ikke lægge låg på det hun lavede. Hun var stolt af sit arbejde, der hjalp Garden så meget som muligt, uden det var ulovligt.

[Deleted]

Margus lyttede interesseret på hvad han sagde. "Jeg er helt enig med Dem. Men disse ulve. Har de en speciel fremgangsmåde, hvad angår at finde nye, hvad kan man kalde dem, ofre eller nye varulve? Hvordan fungere det?" Spurgte Margus, mest af interesse, men også for at stikke lidt til Matthew. Han ville vide om hans søster skulle ende sammen med en idiot, eller en der rent faktisk kunne tale for sig. Han ønskede for alt i verden at Matthew var af den sidst nævnte kategori. Han var dog glad for en ting. Matthew arbejdede med varulve, hvilket betød at han ikke var helt ubrugelig.