Have You Met Wes?

[Deleted]

@cecilia

@wesley

Det var med et bredt smil på læberne, at Judas skovlede den nyfaldet sne, der lå hen over gårdspladsen. Normalt ville han havet brugt sin stav til det, men da han ville gøre alt for at vise William, at man ikke behøvede magi i sit liv, havde han valgt at bruge en skovl. 

Det var dog ikke at han skovlede sne, der fik ham til at smile. Det var at vide, at hans gammel gode ven snart kom på besøg. Han var ikke sikker på, om han og Cecilia kendte hinanden, men det ville han jo snart finde ud af. En ting var han dog sikker på, Cecilia ville sikkert kunne lide ham. 

[Deleted]

Cecilia havde bestemt sig for at iklæde sig ridetøjet og befinde sig i stalden ved hestene, et sted hvor hun brugte det meste af dagen når hun var hjemme fra Beauxbatons, hun havde overvejet at forlade stillingen som rektor, men på den anden side elskede hun virkelig sit job og ville nødigt sige det op. Hun klappede den ene store hingst Spartan på halsen og kørte striglen ned over den kastanje brunepels og den anden hånd lod hun stryge over hans næse, hun smilede blidt og kyssede den midt på mulen "Smukke Spartan"

[Deleted]

Det var utrolig mange år siden, at Wesley havde set sin gode gammel ven Judas. Han havde ikke set ham, siden de gradueret fra Hogwarts. Han troede aldrig de kom til at se hinden igen, da han vidste, at han var taget ud for at rejse for at studere dyr og væsner. Han var sikker på, at han ville bruge resten af sit liv på det, og hvis han slog sig ned et sted, ville det nok være over i østen, og ikke i Britannien. For der fandtes jo ingen speciel spændende dyr og væsner der. Så der må havet været noget andet, der havde fået ham til at komme tilbage til det gode gammel Britannien. 

Da han nærmede sig gården, fik han med det samme øje på en, der ikke kunne være andre end Judas. Han lignede dog ikke længere den dreng, der ikke kunne vente med at blive færdig på Hogwarts, så han kunne komme ud og opleve verdens dyr og væsner på tæt hold. Han lignede mere en, der havde mistet magien i sit liv, sådan som han gik der og skovlede sne. Sne? Det gav ham en idé. Han trak sin stav, rettede den mod jorden for derefter rettede den mod Judas, for at se fire snebolde flyve imod ham med høj fart.

[Deleted]

Judas var så opslugt i sine tanker og forventninger om, at Wesley og Cecilia skulle møde hinanden, at han ikke opfangede der kom snebolde flyvende imod ham, før de ramte ham. En forskret, høj lyd kom fra ham, før han smed skovlen og trak sin stav før han rettede den mod i den retning sneboldene var kommet fra. Han var klar til at forsvare sig selv, før han så hvem det var. "Wes!" Udbrød han lettet og letter irreterret over at være blevet skræmt på den måde, uden nogen grund til det. "Du gav mig et hjerte stop!" Skældte han, men der gik ikke længe, før hans irriteret mine, blev erstattet af et bredt smil, før han gik over til Wesley. "Godt du kunne komme gammel." Hilste han lidt mere formelt, og gav ham et vendskabelig knus. Godt nok gik Wesley til tider Judas på nerverne, men han var trods alt stadig hans bedste ven.

[Deleted]

Da Judas's brunstige lyd ramte hendes øre, sprang hun ud af boksen og lukkede den flygtigt "Jeg kommer tilbage om lidt Spartan" hun klappede ham kort og bankede sine støvler af, inden hun trådte ud på staldgangen og bevægede sig over imod stalddøren "JUDAS?!" hun kunne ikke se ham endnu og bare tanken om at der kunne være sket ham noget, fik hendes puls til at stige og hendes porre til at fosse ud med sved "JUUUUUUUUDAS?" panikken havde allerede grebet hende og hun kiggede rundt, hun begyndte dog at gå imod lyden af stemmer indtil hun så dem. Hun stoppede kort op og rettede nervøst det lyse hår "Du snakker om hjertestop? Hvad fanden skal jeg så sige?" hun kiggede alvorligt på Judas og gav ham kort dræberblikket inden hun vendte sig mod Wesley og smilede varmt "Hejsa" hun rakte hånden frem og smilede stort "Jeg hedder Cecilia".

[Deleted]

Han grinte da han så Judas' reaktion. Det var meget bedre og sjovere end han havde forventet. "Så meget ældre er jeg da ikke," grinte han, imens han gengælde knuset. Hans blik fløj fra Judas, til Cecilia, da han hørte hendes stemme. "Ja men halløj smukke," kom det flirtende fra ham, før han tog hendes hånd for at kysse den. "Wesley Walker, til Deres tjeneste," forsatte han i samme flirtende tone, før han kiggede lidt drilsk på Judas, før han rettede sig op igen. "Jeg bliver dog kaldt Wes bland venner," sagde han og blinkede flirtende til hende. Han kendte Judas så godt, at han udmærket vidste hvordan han ville reagere, men han vidste ikke hvordan Cecilia ville reager på det, men han tog dog alligevel chancen. Hun ville jo ikke rive hovedet af ham eller noget. Hun virkede til at være en fredelig kærlig type, ligesom Judas selv. Et rigtig godt par. Og så måtte han give Judas, at han havde en virkelig, virkelig god smag. Hvordan pokker havde han fået sådan en smuk kvinde i sit liv? Det var virkelig imponerende.

[Deleted]

"Jo, det er du," jokede Judas tilbage, stadig med en undertone af, hvor irriteret han var over chokket. Hans irreration blev dog erstattet af en letter frygt og nervøsitet, da han hørte Cecilias ord, og fangede hendes dræber øjne. Han vidste godt han var tilgivet, og alt var godt igen, men han frygtede stadig, at hun en dag ville forlade ham, og tage børnene med sig. Tanken om det, lammede ham nærmest til stedet, og det var tydeligt at se på ham, at han var blevet skræmt over frygten. Hans frygt forsvandt dog i takt med, at han så hvordan Wesley stod og flirtede og lagede an på Cecilia. Han trådte derfor letter akavet imellem dem, for at vise over for Wesley, at han var gået for langt. "Wes. Dette er min elskede kone, Cecilia." Præsenterede han, og kiggede kort forelsket på Cecilia, før han igen kiggede på Wesley. "Og dette er min bedste ven i hele verden." Præsenterede han, og sende et blik til Wesley, der fortalte, at han ikke skulle prøve på noget med Cecilia, for så var de i hvert fald ikke venner mere.

[Deleted]

Hun kiggede på Wes og derefter på Judas som var trådt ind foran hende, hun grinede let og bed sig i læben. Hendes beskyttende ægtemand, var han virkelig jaloux? Hun grinede og lagde hånden på hans skulder og gav den et blidt klem, som for at vise ham at hun stadig var her og var hans. Hun lænede sig op af Judas's ryg og kiggede på Wes "Jamen goddag Wes, jeg er Cecilia. Af venner ikke kaldt meget andet end hende den frygtelige" hun grinede let og kiggede på Judas og lagde armen om ham "Når for pokker, har du venner?" hun grinede igen og kyssede ham blidt på kinden og kiggede på Wes, han virkede rar, men også lidt for udfarende for hende. Hun lænede sit hoved mod Judas's bryst og kiggede op på ham "Du var lige ved at tage livet af mig med dit ynkelige hyl" hun grinede blidt og kyssede ham på kinden.

[Deleted]

Wesley kiggede forsat drillende på Judas. Han vidste udmærket, hvordan han skulle få Judas til at reager som han gjorde, og det morede ham at se at selv alle disse år, var han stadig den gamle Judas, som den gang han var på Judas. Han kunne dog også godt se på hans andsigt, at noget af den ungdommelige og livsglæde, der plejede at være i hans øjne, var forsvundet. Hvad var der skyld i det? Det måtte han spørger på et tidspunkt, hvor Cecilia ikke var der. For hvis hun var der, var Wesley helt sikker på, at Judas ville pakke tingenede ind for hendes skyld. Gode gamle god hjertet Judas.

Hans drillende blik blev lidt blødt op, da han så hvor godt Judas og Cecilia klædte hinanden. Som om Wesley kunne finde på, at ødelægge noget så yndig og smuk som dem? Og selvom han til tider lavede grove jokes på Judas, kunne han aldrig finde på, at være sådan et kæmpe svin, og ødelægge deres forhold. Han begyndte at grine lidt, og kiggede igen drillende igen på Judas, da Cecilia kaldte hans udbrud for et ynkeligt hyl. "Jeg tror bare, at han øvede sig på at lyde som en af de mange dyr, som han så kan lide. Måske håber han en dag at kunne snakke med dem?" Drillede Wesley Judas, før han igen sendte et blink til Cecilia. Hun var virkelig køn. Hvis han var heldig, havde hun måske en søster? Eller endnu bedre, en tvilling! Han havde da i hvert fald lov at håbe.

[Deleted]

Hun kiggede på Wes og derefter tilbage på Judas igen og lagde armene lidt tættere om ham "Jeg tror han snakker med dyrene faktisk, med hans kropsprog" hun grinede blidt og kiggede derefter på Wes igen og lagde hovedet let på skrå "Hans hyl, var bare en ubehagelig reminder om en mørk fortid" hun rykkede lidt væk fra Judas af og kiggede rundt, det hele så. Så fantastisk smukt ud dækket af et tykt hvidt lag sne som lå så tykt som en dyne. Hendes hjerte hoppede let ved tanken om at ungerne snart ville være hjemme, noget hun elskede højere end noget andet hendes børn. Hun smilede og kiggede på Wes igen og derefter på Judas "Vil i være alene, eller vil i med ind og have noget at drikke?"