Baby room..

[Deleted]

Den ellers travle Chester havde taget et par dage fri, det var måske også på tide for hans job i ministeriet havde krævet mere og mere af ham på det seneste. Derfor stod han nu midt i et værelse og funderede over hvordan han skulle presse puslebrættet ind sammen med der kæmpe skab der efterhånden skulle være i værelset med alle de baby ting som Echo havde fået købt. Han strøg penslen og væggen en sidste gang, den var gået fra kedelig hvid til en flot rosa farve. Lidt lige som hans liv var gået fra sort/hvid til en masse farver efter at han havde mødt Echo og han smilede ved tanken, hun havde virkelig gjort ham til verdens lykkeligste mand inden for det sidste år.

[Deleted]

Echo satte et par krus op på en bakke sammen en en kande med varm kakao og en en lille kagedåse med hjemmebagte småkager. Chester havde taget fri i dag, så han og Echo kunne få sat Clarissas værelse i stand. Væggen var de næsten færdige med og de manglede nu kun at få samlet hendes seng, skab og puslebord. Echo tog fat om bakken, inden hun vendte sig om og forstatte ud mod entreen. Lettere besværet fik hun båret den op af trappen, inden hun drejede ind på det lille værelse hvor Chester netop havde givet væggen det sidste pensel strøg. ”Hold da op hvor det blevet pænt” lød det tilfreds fra Echo, mens hun storsmilende lod blikket vandre rundt på de rosa vægge. Med stort besvær fik hun bøjet sig ned og stillet bakken fra sig, inden hun rettede sig op igen, med et dybt suk. Echo var nu 6 måneder henne og havde efterhånden fået en fin rund mave. Imidlertid fyldte maven en del, og sammen med hendes bækkenløsning, var selv simple hverdags gøremål, fx som at bukke sig ned, enormt anstrengende. Hun strøg en lille tot hår væk fra ansigtet, inden hun gik hen ved siden af Chester. ”Så er der varmkakao og småkager, hvis du har lyst” sagde hun med hånden hvilende på den runde mave, inden hun kyssede ham i skæget med et kærligt blik. ”Jeg kan måske prøve at finde ud af hvordan vi samler sengen” foreslog hun og samlede vejledningen op. Echo var ikke super handy, men hun ville gerne gøre et forsøg. Hendes blik vandrede roligt ned over billederne, der viste de forskellige trin, mens hun eftertænkt som lagde hovedet let på skrå. I løbet af dagen havde hun fået maling pletter hist og her - også i ansigtet, men det gjorde ikke noget, da hun bare var iført en lille hvid tanktop og nogle slidte grå joggingbukser. 

[Deleted]

Han kiggede på hende og smilede stort "Ja, men intet er smukkere end dig" han lænede sig ind til hende og lagde hånden på sin mave "Eller lige så smuk som hun kommer til at blive" han smilede stort og strøg hende over kinden "Min smukke Echo" han kiggede ned på kagerne og derefter på kakaoen "Det er virkelig lækkert min skat" han grinede blidt og skyndte sig at tage nogle af kagerne og slugte dem nærmest helt og derefter drak han en del af kakaoen. Han kiggede på hende og pegede på en stol "Niks frøken, du sætte dig der også holder du mig med selsskab mens jeg gør det. Du skal bestemt ikke løfte på noget eller overhovedet TÆNKE på at overanstrenge dig!" han kiggede på hende med et alvorligt ansigtsudtryk og kyssede hende kærligt "Det tager heller ikke så lang tid min skat, så er det samlet" han smilede stort og satte sig ned og begyndte at samle sengen, trin for trin var det nemmest at overskue og få det ordnet på.

[Deleted]

Smilet på hendes læber voksede ved hans ord. ”Det er godt jeg har dig til at holde selvtilliden oppe, når jeg føler mig som en overvægtig, lille hval” små lo hun og kyssede ham endnu engang i skægget, mens hun nussede ham på ryggen. ”Kagerne er fra i går - jeg bagte dem da jeg kom hjem fra undervisningen” fortalte hun. Januar kunne på mange måder virker fuldstændig uudholdelig og derfor gjorde Echo ind i mellem nogle hygelige ting som at fx bage. I denne omgang var det blevet vaniljekranse. Echo tog ligesom Chester et par småkager og det ene krus, hvorefter hun satte sig på den stol han havde beordret hende til at tage palds i. ”Er du sikker på jeg ikke lige skal give ind hånd med? Så gravid er jeg jo heller ikke” pointerede hun med et lille smil, inden hun førte den varme kakao op til munden og tog en forsigtig tår. Hun fulgte roligt Chester med øjnene som han begyndte at samle sengen. Selvom han havde haft umanerlig travlt på det sidste, havde han været rigtig sød til at hjælpe hende i det daglige. Både med de rent praktiske ting, men også i forhold til at tage hensyn til hende og hendes efterhånden svingende humør. Hormonerne var begyndt at sætte ind, og det var ikke mindre end et par dage siden, at hun havde en ordentlig tudetur. ”Jeg kunne også lægge noget af hendes tøj sammen” foreslog hun efter lidt, og stillede den nu toppe kop fra sig, inden hun trissede over til en papkasse fyldt med babytøj der lå hulter til bulter. Med ryggen til Chester, fiskede hun en lille lyserød kjole op, og i det samme mærkede hun hvordan tårene pressede på. Fandens hormoner! Ganske sirligt lagde hun den sammen, og over på en anden papkasse. Hun stak hånden ned i papkassen igen, og denne gang fik hun fat i en lille lyserød sparkedragt med sommerfugle på. Tårene vældtede ud og hendes kinder, mens hun små snøftende fik lagt den over i bunken.

[Deleted]

Han kiggede på hende og grinede kærlige "Min smukke overvægtige hval" han grinede blidt og strøg hånden ned over hende ryk og ned til hendes lænd "Du burde begynde at passe på dig selv Echo, det er altså virkelig vigtigt for mig at du ikke laver for meget når du lider sådan" han sukkede og strøg hende over kinden, han kiggede på hende som hun satte sig på stolen og han tog hendes hånd og kyssede den blidt "Jeg tænker at vi kan tage væk i weekenden, på et kurophold et eller andet lækkert, hvor du virkelig kan blive forkælet" han strøg hende over kinden og smilede stort "Du skal ikke give en hånd med darling, du skal bare blive siddende og stråle med din skønhed og smukke latter ned over mig" han grinede blidt og samlede hurtigt sengen og kiggede på hende med store øjne "Echo?" han kiggede på hende og nåede ikke at sige mere før end at hun havde rakt ned efter det første stykke tøj og lagt det sammen, han kiggede på hende og skyndte at rejse sig op "Åh skat, hvad sker der?" han satte sig ned og hev hende over på sit skød og vuggede hende blidt "Min lille sarte skat, hvad er der med dig?" han strøg hende over armen og kyssede hende på halsen, han havde aldrig selv været lykkeligere, men lige nu var hun et stort hormon bombet mess og han "Min lille skat, jeg glæder mig så meget.. Det kan slet ikke beskrives hvor meget jeg glæder mig til at se dig som mor" han vuggede hende blidt igen og kyssede hende kærligt.

[Deleted]

”Hey - ” udbrød Echo, og fangede hans blik. ”Jeg skal nok passe på. Jeg kan bare heller ikke holde ud ikke at lave noget indtil fødslen” sagde hun med et kærligt smil og et overbevisende blik i de grønne øjne. Hun vidste at han kun ville hende det bedste, men han blev nødt til også at lade hende mærke efter selv og finde en balance. Smilet på hendes læber voksede ved hasn foreslog. ”Du er simpelthen så sød og betænksom, skat” sagde hun og gav hans hånd et lille klem inden han kyssede hendes. Et weekend ophold lød slet ikke som nogen tosset idé. Ikke så meget for hendes skyld, men mere fordi det gav dem mulighed for at være sammen, og nyde hinanden, noget de ikke havde kunnet gøre i det sidste stykke tid pga. af hans skæve arbejdstider. ”Vi kunne tage til Scotland?” foreslog hun og tog en slurk af kakaoen.

Chester fornemmede tilsynladende hurtigt at noget var galt, og Echo nåede kun lige at snøfte et par gange, før Chester kom hende til undsætning. Hun tørrede hurtigt øjnene, og lod sig modvilligt trække med ned. ”Jeg har det fint” små lo hun, med et smil i de tårefyldte øjne og lagde hænderne om hans ansigt. ”Det er bare…de åndssvage hormoner” små lo hun og rystede smilende på hovedet af sig selv. ”Jeg tror det er babytøjet som triggede det. ” sagde hun og nikkede op mod kassen med babytøj. Echo forstod det ikke rigtigt hvad der skete når hun fik hendes smp tudeture. Det var bare som om det hele lige pludseligt blev for meget.”Jeg tror bare at det nogle gange går op for mig at jeg skal være mor om mindre end et halvt år. Det er ret overvældende” snøftede hun og kyssede ham med et alvorligt udtryk, som dog hurtigt forsvandt ved hans næste ord. Hun tog blidt om hans hænder. ”Og du aner ikke hvor meget jeg glæder mig til at se dig holde vores lille pige” sagde hun og gengældte kysset.

[Deleted]

Han kiggede på hende og nikkede eftertænksomt "Darling, det ved jeg godt. Men kan du så ikke bare begynde at strikke eller spille troldmandsskak?" han kiggede på hende og smilede blidt og trak sig tilbage til hans samling af sengen "Nej jeg tror bare jeg er bange" han sukkede let og kiggede på hende og lænede hovedet tilbage mod en af de tørre vægge, for det var præcist hvad han var evigt bange for at miste flere af dem han elskede eller bare tanken om der skulle ske hende noget. Han løftede hånden og lagde den over hans øjne, pludseligt føltes de 20.000 kilo tungere og han åbnede dem igen og nikkede træt "Scotland bliver det" han smilede blidt og kiggede ned igen.
Han kiggede på hende og nikkede så let "Du skræmmer mig hver gang" han grinede let og vuggede hende igen, det var voldsomt ubehageligt når hun havde disse ture, men han vidste at han måtte støtte hende så godt han nu kunne "Ja, de tager dig tit med bukserne nede.. Jeg tror jeg skal melde i ministeriet at jeg skal have kortere vagter, jeg er ikke vildt glad for at du render rundt og har det sådan her" han sukkede let og kyssede hende på halsen "Jeg kan godt forstå dig, de sidste 6 måneder er også gået ret hurtigt. Så nu er der ikke længe før end at vi har hende her" han strøg hende over kinden og kyssede hende i nakken "Jeg glæder mig til at kunne holde hende, men jeg glæder mig virkelig også til at se dig holde hende.." han smilede blidt og lænede sit hoved imod hendes nakke og vuggede hende igen "Min smukke Echo, du er så stærk" og lige meget hvor meget han sagde det, ville han aldrig nogensinde kunne vise for hende hvor stærk hun var, men for 6 måneder siden havde hun trodset den værste side af ham. Han havde hovedkuls fortalt hende om hans betagelse af hende, nu sad de her og skulle snart være forældre, han kyssede hende i nakken og holdt armen om hende "Jeg elsker dig så højt!"

[Deleted]

Echo sænkede blikket og bed sig forlegnet i underlæben. ”Det ved jeg godt. Jeg er verdens dårligste forlovede” undskyldte hun, idet hun løftede blikket, og plantede et kys midt i skæget. Hun havde det altid dårligt bagefter hun havde haft sine små mentale-rutcheture - mest fordi hun vidste hvordan det påvirkede Chester. Selvom hun værdsætte hans betænksomme og omsorgsfulde væsen, var det ikke nemt at se ham så forvirret og bekymret over hende. Ind i mellem når hormonerne rigtig havde fat, tænkte hun at han fortjente bedre. Echo rystede afvisende på hovedet. ”Nej, skat eller…så skal du gøre det for din egen skyld. Jeg skal nok klare den” sagde hun med et kærligt blik i sine øjne, og kyssede ham. ”Du kunne godt trænge til lidt mere tid herhjemme, så du kunne også få slappet lidt af” sagde hun, idet hun puttede sig ind til ham, lettere akavat, grundet den store mave. Echo små gryntede over hans ord. ”Og det siger du. Det er da dig der skal trækkes med en hormon-forstyrret, tudende, tyk kvinde på daglig basis” små lo hun og lod hænderne kærtegne hans ryg. Hun kyssede ham blidt på halsen. ”Jeg elsker også di..” hun stoppede brat op, idet hun mærkede et lille spark, i den del af hendes mave som lå ind mod Chester. Hun lænede sig en anelse tilbage, så hun var foran ham. ”Mærkede du det?” spurgte hun, mens et stort smil formede sig på hendes læber og tårrene atter fandt tilbage i hendes øjne. Med et greb hun fat om hans hånd, og placerede den på maven, det sted hvor sparket var kommet fra. Echo så ham storsmilende ind i øjnene, idet endnu et lille spark fik et lille gisp til at flyde hen over hendes læber.

[Deleted]

Han kiggede på hende og strøg hende over kinden "Du er ikke verdens dårligste forlovede min skat, hvis man gik en graviditet igennem uden at have det dårligt eller svært. Ville det være ret spektakulært" han strøg hende over kinden og smilede som hun kyssede ham i skægget, der var intet andet i verden han hellere ville mærke end hendes kys lige der. Han smilede stort og kiggede ind i hendes øjne "Jeg gør det også for min skyld, men jeg gør det mest for hendes skyld" han lagde den ene hånd ned på maven og strøg hende kærligt, dog flyttede han den lidt efter igen og kiggede på hende "Ja jeg burde begynde at lære at slappe af, men jeg er ikke god nok til det" han sukkede let og kiggede på hende med et stort smil.
"Jeg trækkes ikke med dig min skat, jeg nyder hvert eneste øjeblik. Hvert eneste sekund" han smilede stort, dog stoppede han med at smile da hun stoppede brat op i det næste ord og han kiggede på hende "Hvad sker der?" hans hjerte begyndte at hamre hårdt, lige indtil hun placerede hans hånd på sin mave og han kiggede på hende med store våde øjne "Mærkede det?" han kiggede på hende og snøftede en enkelt gang "Åh gud, der er liv" han grinede som om han slet ikke kunne fatte hvad der skete og kyssede hende på kinden.

[Deleted]

Et skævt smil bredte sig over hendes læber ved hans ord, hvorpå hun tog hans hånd. ”Det betyder rigtig meget for mig at du er så forstående - virkelig” sagde hun og så ham dybt ind i øjnene med et kærligt blik. Hun vidste ikke hvorvidt han selv var klar over det, men hans støtte var årsagen til at hun klarede sig igennem en tid hvor hendes krop langsomt blev mere immobil, i takt med at hendes humør blev mere ustabilt. Echo så tilbage på ham med et stort smil og nussede ham kærligt i det kraftige mørke hår. ”Lille Clarissa får verdens bedste far” sagde hun dæmpet og kyssede hans kind. Selvom tanken om at skulle være mor kunne virke overvælende, var Echo ikke et sekund i tvivl om at hendes lille pige, om ikke andet, ville få en fantastisk far, som elskede hende og ville gøre alt for hende. Echo lo let over hans indrømmelse. ”Så kunne det være vi skulle træne dig lidt i at slappe af her i weekenden” små lo hun og lagde hovedet mod hans.

Tårene trillede ned over hans kinder, som Chester glædeligt brød ud i hans vidunderlige latter over at mærke sit barn for første gang. ”Ja mon ikke” sagde Echo med store øjne og skævede ned på den runde mave, som hun kærligt nussede med hænderne. ”Jeg har lidt en idé om at hun kan mærke dig” sagde hun med et skævt smil og så op på ham.

[Deleted]

Han kiggede på hende og strøg hende over kinden "Jamen min skat, det betyder lige så meget for mig at få lov at være det" han smilede stort og holdt hende ind til sig, hun var noget af det bedste. Mon hun selv vidste at hvert eneste dag med morddomme, med sindssyge personer som udstedte diverse trusler og eder, var det hende som reddede hans dag. Hende når hun stod der i døren og hilste på ham når han kom hjem, når hun lå og sov under dynen når han kravlede ned under den, det var så mange små ting som gjorde at han aldrig gav op. Hun var altid det sidste han så inden han faldt i søvn og det første han så om morgenen når han vågnede, han strøg hende over kinden igen og kyssede hende blidt. "Min skat, Clarissa får den bedste mor nogensinde!" han strøg hende over kinden, for han var bestemt heller ikke i tvivl om at de to ville blive rigtigt gode forældre, han stolede virkelig på hende og hans egen egenskaber allerede. "Ja det må vi hellere, for når hende her" han lagde hånden på hendes mave og strøg den blidt "Melder sin ankomst, vil jeg være hjemme sammen med jer, det første halve år. Dog lige bortset fra et par timer om ugen" han grinede blidt og kyssede hende kærligt.
Han kiggede på hende som tårerne vældede ud af hendes øjne og han strøg hende over kinden "Jeg kan slet ikke forstå det" han lod hånden ligge og mærkede hvordan hans egne tåre begyndte at løbe, han strøg hende over maven igen og smilede "Måske har du ret, at hun kan mærke jeg er her" han lagde hånden på hendes mave og strøg den igen "Clarissa mus, far er lige her!" han grinede blidt og kiggede på Echo med tårerne løbende ned af sine kinder.

[Deleted]

Echo små gryntede over hans ord. ”Ja, helt lade være med at arbejde - det kan du jo nok ikke” sagde hun og blinkede drillende til ham. At bede Chester om at holde fri i en længere periode, hvor nok nogenlunde ligesom at bede hende blive siddende i en stol i mere end 5 min. Umuligt.

Echo lagde kærligt en hånd mod hans kind, og tørrede hans tåre væk med tommelfingeren. ”Det kan jeg heller ikke. Det er helt …magisk” sagde hun helt overvældet af hvad der netop var sket, inden hun kærligt kyssede ham. Et smil bredte sig på hendes læber som han begyndte at tale til Clarissa, og hun så på ham med en blanding af forelskelse og stolthed. Det var utroligt at selv samme mand, der for mindre end et år siden havde råbt af hende i et afhøringslokale og set på hende, som var hun den lille umugelig snotunge, nu sad her, foran hende, og talte til deres kommende barn. Dengang havde Echo aldrig troet at der fandtes en kærlighed side af Chester. Siden var hun heldigvis blevet klogere. Som de sad der opdagede Echo pludselig hvor træt hun var. Måske var det hendes lille mentale-rtuchetur, men trætheden havde fuldstændig overmandet hende og hun havde fuldstændig mistet appetitten. ”Skat, jeg tror jeg smutter i seng lige om lidt. Jeg er helt ødelagt. Jeg skal nok kigge på det herinde imorgen, okay?” sagde hun og kyssede ham. ”Går du med?” spurgte hun så, og strøg ham kærligt over kinden.

[Deleted]

Han smilede blidt og kiggede på hende "Nej det kan jeg desværre ikke min skat" han smilede let og kiggede på hende, han vidste godt at hans arbejde tog for meget tid eller energi og han vidste at han en dag måtte finde noget andet, faktisk var han begyndt at lede.
Han kiggede ind i hendes øjne som hun tørrede tårerne væk og smilede skævt "Det er magisk min skat, men det er virkelig også fantastisk" han grinede let og bed sig i læben, det var virkelig underligt at tænke på at de sad her sammen nu, hun gravid med deres første barn. Han kiggede på hendes mave og kyssede den kærligt, for under 1 år siden havde de sat på hans kontor og nærmest råbt af hinanden, nu var de nærmest uadskillelige og han elskede det mere end noget andet. Han kiggede på hende som hun begyndte at se mere sluk øret ud "Jo det vil jeg da gerne min skat" han smilede blidt og rejste sig op og løftede hende op i sine arme, selvom hun var gravid vejede hun stadig ikke meget og han nød at få lov at løfte lidt rundt på hende. Han smilede stort og lagde hende blidt ned på deres seng og kiggede på hende, han havde ikke tænkt sig at blive liggende til andet end når hun sov så ville han liste sig ind og gøre værelset færdigt, så hun kunne vågne til det om morgenen, så kunne han selv sove længe. Han smilede blidt ved tanken og lagde sig på sengen og kiggede på hende.

[Deleted]

Echo kiggede hen på Chester, som lå ved siden af hende. Selv lå hun på ryggen, da det efterhånden var den eneste måde hun kunne ligge ordenligt på for maven der struttede. Hun lå roligt en håndfladen kærtegne maven, mens hun smilte for sig selv. Til trods for hun aldrig havde set Clarissa, ud over på scanningsbilleder selvfølgelig, så elskede hun hende allerede ufatteligt højt. Med denne kærlighed fulgte der imidlertid en vis frygt, for hvad nu hvis noget gik galt? Hvad hvis hendes hjerte pludselig holdt op med at slå? Hun skubbede hurtigt tanken væk sammen med det lettere misfornøjet udtryk der havde formet sig i hendes ansigt. Hendes øjne var helt matte og hun mærkede hvordan trætheden langsomt trak i hende. ”Jeg elsker dig skat” mumlede hun, idet hun puttede sig ind til ham, mens hendes øjne langsomt gled i. ”Lad det snart blive forår så vi kan møde vores lille solstråle” mumlede hun, smilende med lukkede øjne, inden trætheden overmandede hende og hun faldt i en let søvn.

[Deleted]

Han kiggede på hende som hun lagde sig ind til ham og han lagde armene om hende "Jeg elsker også dig baby" han smilede og kyssede hende ned i håret, han strøg hende blidt over kinden og lænede sig om på ryggen, så ville det være nemmere at smutte om lidt når hun faldt i søvn. Stille tog han hendes hånd og strøg den "Alt for lang tid til foråret kommet, jeg glæder mig så voldsomt meget!" han strøg hende over kinden og kyssede hende blidt, hun var det bedste der nogensinde var sket ham og han kiggede ned på maven, han vidste at han kun havde dem for en stund men han ville gøre alt for at nyde den stund. Han smilede stort og strøg hende over kinden. Da hun faldt i søvn listede han så adræt ud af soveværelset og gik ind og samlede de sidste ting, samt satte de billeder op hun havde valgt og de klistermærker som han selv havde valgt, han satte sig til sidst ned på den stol hvor Echo havde sat og strøg sin pande, nu lignede det en ægte baby hule og nu var han virkelig klar og glædede sig til at Clarissa kom til verdenen.