Lad os nu skabe et hjem, en familie.

[Deleted]

Han kiggede ned på deres hænder og priste sig lykkelig over at være præcis hvor han var. Han var bedre venner med Gus' forældre end nogensinde, og han havde Gus at vågne op ved siden af hver eneste morgen. "Du er bare så betænksom." sagde han jokende, mens han trak sig væk fra ham for at spise sit rundstykke. Han følte sig allerede ret frisk, selvom han ikke havde drukket noget kaffe endnu.

[Deleted]

Gus grinede lidt og betragtede ham kærligt "Vil du ikke have noget kaffe?" spurgte han kærligt og bed sig lidt i læben imens han trykkede lidt på sin rundstykke. Det var ret hyggeligt at være sammen med ham på denne, lidt anderledes måde. Han strøg fyren lidt på armen og puffede lidt til ham på en drillede måde " vil du blive ved min side resten af mit liv? " spurgte han kærligt og tog det sidste af rundstykken i munden. Han vendte hovedet og så ind i fyrens øjne et øjeblik for at berolige sig selv. Han drak hurtigt det sidste af kaffen.

[Deleted]

Dexter rystede på hovedet, "Ikke lige nu. Det giver unødvendig dårlig ånde." Han havde planer som dårlig ånde ikke skulle ødelægge.
"Ja." svarede han. Det var ikke længere noget specielt særligt, det med at være sammen resten af livet. Det var lang tid siden han havde fundet ud af, at det skulle være sådan. Det var også blevet opklaret, at Gus ikke prøvede at fri til ham når han spurgte om fremtiden, så Dexter havde ingen grund til at læbe sin vej. "Jeg regner ikke med andet." fortsatte han. "Dig og mig ikke?"

[Deleted]

Gus smilede kærligt til fyren og lænede sig frem for at kysse ham blidt på siden af munden. Han betragtede ham lidt og bed sig i læben " dig og mig" gentog han stille og rejste sig op og gik over til sin jakke " Dexter" han vendte sig imod ham og betragtede ham " jeg elsker dig af hele mit hjerte, det ved du godt. Og jeg tænker altid på dig når vi ikke er sammen" han tav og gik hen foran ham " jeg.. Jeg ville finde en romantisk måde at gøre dette, et specielt øjeblik. Men alle øjeblikke sammen med dig er specielle, så.." han bed sig i læben og gled stille ned på et knæ " jeg ved godt vi ikke altid er enige, jeg ved at vi kan blive uvenner. Men du er min bedste ven, min kæreste og samlever. Derfor vil jeg nu spørge dig Dexter Deidra Dubbles" han sank en klump og så ind i hans øjne i det han tog en lille rød æske frem som han åbnede " vil du gifte dig med mig " spurgte han kærligt og bed sig håbefuldt i læben. Ringen var af sølv og tydeligt smedet af nisser med smukke udskæringer i overfladen fyldt med rødguld og en lille kongeblå sten i midten, en herrering med et let feminint udtryk.

[Deleted]

Han kunne godt lide sin kærestes kærlighedserklæringer. Der var mange af dem, og de gjorde ham alle sammen glade. Selv var han nok ikke så god til at få det sagt... "Mhm," mumlede Dexter, for at lade Gus vide at han hørte efter, mens han stoppede det sidste af sit halve rundstykke i munden og skænkede kaffe. Han kunne godt gøre det enkeltvis, men hvorfor i alverden gøre det, når han kunne gøre det hele på samme tid? Han smagte på kaffen. Denne kærlighedserklæring var længere end de plejede at være. Hvis han ikke vidste bedre, ville han have troet at... Han havde nær spyttet sin kaffe ud, da Gus gik ned på knæ. Han satte kaffen fra sig, skubbede fadet med mad ind på sengen og rystede langsomt på hovedet. "Hvad har du gang i?" spurgte han fortvivlet. "Gus..."

[Deleted]

Gus så op i hans øjne, det var tydeligt at se på Gus at han mente hvert et ord. Han strakte en hånd frem og tog fat i Dexters hånd og så lidt på den " jeg elsker dig, kun dig" hviskede han stille og så atter op og ind i fyrens smukke øjne. Hans hjerte hamrede afsted i hans brystkasse og han var hunderæd for at Dexter skulle sige nej til ham. Han gav hans hånd et klem og vidste at dette var et specielt øjeblik, for det var ikke noget Dexter gik op i, men Gus ønskede det så inderligt i sit hjerte.

[Deleted]

Det kunne være det var en joke. Han stirrede gennemtrængende ned på Gus, der stadig sad på et knæ foran ham. Men Gus fortsatte bare med at sige, at han elskede ham. Det virkede slet ikke som om det var en joke, til Dexters store skræk. "Jeg elsker også dig, Gus, men...," han rystede på hovedet igen. Tanken om ægteskab skræmte ham fra vid og sans. Hans hals føltes tør og hans hjerte føltes tungt. "Er det ikke meget godt sådan som vi har det nu? Dig og mig?"

[Deleted]

Gus smil svandt, hans mod sank som et skib i uvejr. Han rystede på hovedet " det ændre ikke på at det er dig og mig" hviskede han stille og bed sig i læben " vi giver blot hinanden et løfte" han tav og så på Dexters hænder " jeg vil ikke tvinge dig skat. Jeg kræver ikke at vi gifter os om et år men måske en dag ude i fremtiden når du er klar" forklarede han hurtigt og studerede Dexters hånd i sin. Han frygtede et nej, han frygtede at hans drømme blev knust. Det havde ellers virket som den perfekte dag at afsløre hvad han havde haft i lommen i flere måneder nu.

[Deleted]

Han kunne ikke få sig selv til at sige ja. Hvis han sagde ja, skulle de flytte officielt ind sammen og gå med ringe der passede sammen og så var de tvunget til at være sammen for evigt. Han ville ikke sætte tvang over lyst. Og han var bare ikke klar! Ægteskab virkede som noget vås. Og alligevel kunne han ikke få sig selv til at sige nej heller. Gus ville gerne giftes. Han ville have mange børn og gå med ring. Det ville Dexter ikke. "Undskyld," sagde han, rejste sig op og pressede sig forbi ham.

[Deleted]

Gus kunne se at Dexter ikke ligefrem virkede glad. Han så lidt ned på fyrens fødder og bed sig i læben. Så skete det, Dexter rejste sig op og pressede sig væk. Gus øjne blev blanke og han lukkede æsken i med et klunk og lagde æsken på sengen. Men han rejste dig ikke op. Han magtede det ikke lige nu, han vidste at han havde håbet for meget. Han havde haft for travlt med at blive en familie. Han missede med sine øjne og så ned på sine fingre.

[Deleted]

Han fortsatte nedenunder, og rundt i stuen. Han kunne ikke finde sin jakke. Hvor pokker var hans jakke henne når han havde brug for den? Han nøgler lå i den skide jakke... Men så huskede han på Gus, der stadig sad ovenpå, så han havde ikke tænkt sig at gå op og lede. I stedet lukkede han sig selv udenfor. De kunne snakke det igennem når han kom tilbage!... eller han kunne bare hente sine ting.

[Deleted]

Gus tog sig sammen efter lidt tid og vendte sig for at løbe ned til Dexter " Dexter?" spurgte han og så på ham "du må ikke forlade mig" hviskede han og så bedende på dexter og gled frustreret en hånd igennem sit hår. Han gik imod døren, han ville spærre vejen for ham. Han ønskede ikke at han skulle gå nu, Gus tog fat i håndtaget på døren " jeg... Jeg.. Undskyld " hviskede han stille og så prøvende på ham.

[Deleted]

"Jeg vil ikke giftes." sagde han. Han stod stille et øjeblik, for det havde lydt rigtig grimt. Hvem sagde dog sådan noget til en anden person? "Jeg vil heller ikke have børn. Jeg vil aldrig giftes eller have børn. Det er bare ikke noget jeg drømmer om. Men det gør du!" Dexter lagde sine hænder på hans skuldre. Han følte slet ingenting indeni lige nu. Det var mærkeligt. "Jeg passer ikke ind i det du gerne vil have."

[Deleted]

Gus så på ham og mærkede hvordan ordene borede sig igennem hans hjerte. Nu skete det, en tåre gled ned over hans kind. Han blinkede og så ind i hans øjne " og derfor vil du bare efterlade mig? Vil du lade som om at" han tav og trak sig lidt tilbage. Han hikkede lidt og trak sig væk " hvorfor vil du ikke.. Ikke have en familie sammen med mig" spurgte han grådkvalt og en tårer gled atter ned over hans kind.

[Deleted]

Han kneb øjnene sammen da Gus begyndte at græde. Han hadede synet. Det fik det til at brænde bag hans egne øjne. "Det er jo ikke fordi jeg har lyst til at forlade dig!" udbrød han. Han havde sagtens kunnet leve med at grave Gus' familie ønsker dybt ned, men Gus blev jo ved med at bringe det op! Det gik ikke. "Familier går i opløsning." svarede han bestemt. "Se bare på min. Det gider jeg ikke."