Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 20, 2016 14:52:31 GMT
@dexter
Nu var der efterhånden gået nogle år siden Gus var faldet pladask for en utrolig flot og meget speciel mand, nemlig Dexter. Faktisk var han ikke i tvivl om at han ville blive sammen med ham hele livet. Det eneste der tyngede i brystkassen på den stadig unge Gus var manglen på en familie. Ikke fordi at det var kedeligt at være alene med Dexter, men et barn ville give dem så meget var han helt sikker på. Dog var det ikke noget han sagde højt så ofte. Han vidste inderst inde at Dexter godt vidste at han havde denne drøm. Dette ønske, og at Gus unders inde aldrig ville falde helt til ro før de to havde taget dette valg.
Gus vendte sig i sengen og så over på det skab som han havde skabt til Dexter, han kunne høre at fyren sov ved hans side. Langsomt men stille satte han sig op og gled træt en hånd igennem sit hår inden han så over på Dexter i det blege skær fra solopgangen udenfor. Dexter var så smuk, så speciel at det kildede i Gus mave hver gang han så ham. Det skete også netop nu, han studerede fyren lidt og blev enig med sig selv om at det var utroligt hvor meget forskel der var fra han havde briller på til han tog dem af. Han bed sig i læben og rejste sig for at gå over til skabet og trække i løbetøjet. Han ville hente morgenmad til dem begge før Dexter vågnede, selv om det nærmest var umuligt.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 22, 2016 11:57:24 GMT
Han var så meget hos Gus at man efterhånden kunne sige at han boede der. Hans ting havde i hvert fald fundet vej derhen, på mystisk vis (han havde rykket det rundt efterhånden som tiden gik). Det var gået så vidt, forholdet, at han havde overvejet at sælge sin lejlighed. Altså, han befandt sig jo hos Gus konstant alligevel, og var så sjældent hjemme at hans kat var begyndt at overtage hjemmet. Det gik virkelig ikke at det kræ troede at den bestemte. Lige nu sov han. Hos Gus, selvfølgelig. Han kunne ikke huske sidste gang han havde sovet andre steder, ud over sin arbejdsplads. Men det var også kun ved et uheld. Dexter åbnede langsomt øjnene da Gus bevægede sig. Gus var altid tidligere oppe end ham selv, men det var sjældent at han kunne sove videre. "Hvor skal du hen?" spurgte han og lagde en arm op over ansigtet.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 22, 2016 12:45:02 GMT
Gus blev nærmest forskrækket da han hørte fyrens stemme. Han var ellers så sikker på at Dexter havde sovet meget tungt, han satte sig på sengen imens han tog sine sko på " jeg ville løbe en morgen tur" smilede han sødt og lagde sig ned for at se ind i hans dejlige varme øjne " og så købe lidt morgenmad til ham min drømme fyr" hviskede han og kyssede ham længe og dybt. Hans hånd fandt vej op igennem Dexters hår, men han smilede bare sødt til ham og rettede sig op igen " hvis du stadig er i sengen når jeg kommer hjem, så får du morgenmad på sengen" smilede han sødt og rejste sig op og strakte sig et par gange. Inden han med et smil forlod soveværelset og løb ned af trappen og ud i den kolde morgen luft.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 22, 2016 13:04:30 GMT
"Hvad har jeg gjort for at fortjene dig?" spurgte han smilende. Han ville helst have at Gus blev, men på den anden side kunne han også godt bruge noget morgenmad. Og så kunne han takke ham bagefter. Han sænkede sin arm, så Gus kunne kysse ham. I starten havde han været bekymret om at have morgenånde, men det var efterhånden sivet ind at Gus kyssede ham lige meget hvad. Det var rart. Han lagde hånden på hans arm og lukkede øjnene igen. "Skynd dig tilbage!" sagde han, mens Gus løb sin vej. Hvis bare, han selv havde energien til at løbe... Og lysten. Han møvede sig ud ad sengen og trak langsomt i tøjet.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 22, 2016 13:13:54 GMT
Gus elskede Dexter, han anede ikke hvad der skulle blive af ham hvis han mistede denne fantastiske søde fyr. Som han løb kunne han stadig mærke dexters hånd der havde givet hans arm et klem. Han kunne stadig smage Dexters læber da han gik ind til bageren og bestilte morgenmad til dem begge. Han var let forpustet da han kom tilbage med to poser, som han gik ud i køkkenet for at ordne. Det hele blev sat på en bakke med frisk kaffe og en blodrød rose og to levende lys. Han ville forkæle Dexter, på denne særlige dag. Det var nemlig samme dag som de havde mødt hinanden for første gang. Og siden havde de holdt sammen som to magneter.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 22, 2016 13:21:28 GMT
Godt nok havde Gus sagt at der ville være morgenmad på sengen hvis han blev liggende, men han var så dårlig til at gøre som han blev bedt. Det var en sand forbandelse. Mens han trak sin brune sweater over hovedet, satte han sig dog ned på sengen igen og ledte med sin ene hånd efter sine briller. Så var det vel stadig morgenmad i sengen, og når han sad sådan ville han ikke krumme overalt i sin kærestes seng.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 22, 2016 13:32:04 GMT
Der gik ikke længe før Gus kom op af trappen og ind i soveværelset med bakken foran sig. Han smilede sødt til fyren " du er og bliver uforbederlig " drillede han kærligt og satte bakken på bordet. Inden han let kastede sig over Dexter ved at kysse ham og presse ham let ned og ligge på ryggen. Han smilede til ham og kyssede hans læber blidt og nussede hans brystkasse let med den ene hånd " men jeg elsker dig nu alligevel " hviskede han kælent og gned kærligt sin næse imod hans. Inden han rejste sig op og trak Dexter op og sidde igen " er du ikke sulten?" spurgte han og satte sig ved siden af ham og trak først dynen hen over deres ben og så bordet med maden.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 22, 2016 13:40:53 GMT
"Jeg frøs!" sagde Dexter til sit forsvar, selvom det ikke passede, og grinede da Gus kastede sig over ham. Han klaskede sine hænder mod hans kinder og kyssede ham dybt. Han ville ønske at det kunne være sådan hver eneste dag! Bare de to og ingen andre. "Det er jeg glad for at du gør." svarede han. Ellers ville han nok ikke fungere. Han var blevet alt, alt for afhængig af hans selskab. Det var bare en naturlig del af hans hverdag nu. "Hmmmm..." mumlede Dexter og nikkede langsomt. "Jo, jeg kunne godt spise lidt. Det ser... Helt vidunderligt ud. Roser? Lys?"
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 22, 2016 13:47:35 GMT
Gus smilede og nød at mærke at Dexter også elskede ham, han vidste det selv om Dexter ikke sagde det så ofte som han selv. Men det var jo en del af den fyr som han elskede så forbandet højt. Han smilede lidt og kyssede let hans kind " ja, det er jo en helt speciel dag" hviskede han og rakte ham rosen fra bordet " men en rose kan altså ikke måle sig med din skønhed" hviskede han stille og så lidt på fyren ved hans side. Han bed sig i læben og gled en hånd igennem sit hår inden han gav sig til at smørre deres rundstykker
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 22, 2016 20:26:03 GMT
"Hvilken dag er det?" spurgte han. Han håbede for Merlins skyld ikke at hverken ham selv eller Gus havde fødselsdag... Eller at det var valentinsdag! Han kunne ikke huske hvilken dato det var... Men det var vel ikke jul. Man gav ikke hinanden roser når det var jul. Desuden sneede det overhovedet ikke udenfor. Han pillede lidt ved rosen, satte den så tilbage og begyndte lige som Gus at rode med rundstykkerne. Gus behøvede ikke at gøre det hele.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 22, 2016 20:35:09 GMT
Gus smilede lidt til ham og bed sig lidt i læben imens han betragtede Dexter kærligt. Han lænede sig lidt frem og kyssede ham ganske blidt på kinden " vores årsdag" hviskede han stille og rakte ud efter kaffen som han serverede for dem begge. Han tog fat i sin rundstykke og bed i den så krummerne fløj omkring ham. Han børstede dem hurtigst væk fra trøjen og lagde den på bordet igen " der var sne den dag, kan du huske det" spurgte han kærligt og strøg ham kærligt ned over låret med et lille sødt smil.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 22, 2016 20:56:25 GMT
Så for Søren. Det var noget Dexter burde have husket, var han ret sikker på. Han lagde rundstykket fra sig på fadet. Det kunne godt vente lidt, for nu havde han glemt at han var sulten. Dexter lagde sin arm rundt om ham og lagde hovedet ned på hans skulder. Der passede hans hoved godt. "Jeg kan godt huske det." sagde han. "Mest fordi du kastede sne efter mig og du varmede mig da vi kom indenfor."
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 22, 2016 21:11:19 GMT
Gus så lidt ned til siden, og betragtede ham. Han nød at mærke fyrens arm om sig, og hans hovede på sin skulder. En let latter gled over hans læber " vi var ret fjollede" smilede han og lagde sin ene hånd på fyrens kind " jeg forelskede mig vist ret hurtigt i dig. Og du var jo ret kold da vi kom hjem til dig" drillede han kærligt og strøg ham atter over kinden. Imens han stille duftede til hans bløde hår. Han smilede lidt og kyssede ham på panden.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 22, 2016 21:33:31 GMT
Det var også den dag han havde mødt Gus' far, og fået den rolle i et teaterstykke han gerne ville have. Det havde været Gus der havde været inde over det. "Det var dig der kastede med sne!" protesterede Dexter og bed ham let i skuldrene. Han smilede ved mindet. "Jeg var ikke kold særligt længe, så vidt jeg husker." sagde han. Normalt gik han ikke i seng med mennesker han lige havde mødt, men det var han nu glad for at han havde gjort.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 22, 2016 21:40:35 GMT
Gus grinede lidt og kyssede ham igen i håret " jeg skulle jo have din opmærksomhed " hviskede han stille og tog hans hånd og flettede deres fingre sammen "vi kunne jo ikke have at du blev syg" hviskede han stille og bed sig lidt i læben. Han havde aldrig været så lykkelig som han var sammen med Dexter, han klemte hans hånd og smilede sødt til ham inden han tog kaffen og drak lidt af koppen og tog endnu en bid af rundstykker. Han var lidt nervøs og vidste ikke hvad Dexter ville sige til hans plan.
|
|
|