Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 20, 2016 14:43:34 GMT
Emnet er tilegnet: @cecilia @chilla @delaine @diane @jethro @judass @lucia Lydia Weasley-Lupin @marisol @michaelv @michella Nick W. Fox - Bliver spillet som NPC. @noah01 @rahuu @raven Raysal Andrew Fox Rosangela Mirjam FoxTessa Mikhailovich @tobiasn @uriah @williamf
Rækkefølgen er ikke bestemt, og det frivillig at joine.
Det var en fredelig stille morgen. Solen skinnede og fik det tykke lag sne udenfor til at glimte. Julefreden havde sænket sig over børnehaven og skolen. Rahuu vidste at de få elever og personale, der var på skolen var i en lille hyggelig stue, hvor de kunne holde julen sammen. Normalt ville hun selv være der, men med alt hvad der var sket på det seneste, så følte hun, at det var vigtig at få familien samlet sammen, om noget så vigtigt, fredfyldt og hyggelig som julen. Derfor havde hun inviteret hele familien, med håbet om, at nu med Syting langt om længe ud ad billedet, vil familien forhåbentligt kunne langt om længe slutte fred, og leve i fred og fordragelighed med hinanden. Hun mærkede selv hvordan hun havde lidt svært med det, på grund hendes grundholdning og opdragelse. Og hun vidste, at hvis havde det sådan, måtte Raysal have det meget værre. Hun ville hellere ikke fortælle hende noget om, at deres forældre og farfar havde sagt nej til at komme. Hun sukkede kort ud, imens hun sikkerede sig en sidste gang, at det hele så perfekt ud. Den store stue, der normalt var fyldt med elever der hyggede sig, slappede af lavede lektier, eller lavet noget helt andet, var pyntet yderligere op, og i midten af rummet, stod et stort juletræ, der gik helt op til loftet. Det var pyntet i blå nuancer. Hun vidste godt det måske kunne virke provokerenede, men hun havde aldrig oplevet en jul med andre farver på et træ, og hun havde ikke tænk sig at lave det om. De andre måtte også kunne se det smukke i de blå farver. Under træet lå der allerede de gaver, som hende og Nick havde købt. Der var også et stort buffetbord, fyldt med alt hvad hjertet begæret, samt et stort spisebord, der havde plads til dem alle. Selv de mange nye børn. Hun glædet sig så meget til at se sine nye niecer eller nevøer. Hun vidste ikke hvad det var, men hun glædet sig til at se dem. "Hvor er her smukt, i sær lige her er der smukt." Et lille smil kom fra Rahuu, da Nick kyssede hende. "Jeg håber de kan lide det." Hendes stemme var bekymret, men den var også rolig. Der var ikke længere noget i den her verden, som hun behøvede at være bange for. Hellere ikke hvis børne valgte at starte en sneboldkamp midt i stuen. Herre gud, lidt koldt vand var der jo ingen der var døde af.
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 20, 2016 19:57:46 GMT
Raysal havde næsten ikke haft lyst til at stå op. Den eneste dag om året, hun holde heldig. Ikke fordi hun holde jul af religiøse grunde, men hun holde den af familier grunde. Hun vidste godt, det ikke var alle i Garden, der holde jul, men det måtte de selv om. Det var ihvertfald den eneste om året, hun satte sin familie over alt andet. Det gjorde hun normal også til hver dag, men i dag gjorde hun det meget mere end normalt. Hvis nogen kaldte på hende i dag, kom hun ikke. Det var en af grunden til, at hun ikke havde lyst til stå op. Hun ville hellere ligge og bare slappe af med sit livs kærlighed, sin gud, sin ægtemand, som hun elskede ufattelig meget. Men det kunne hun godt glemme, for der var to sultne munde at mætte, som var begyndt at kalde på mad lidt efter hun var vågnet. Så håbet om at ligge og bruge en hel dag sammen kun med Noah kunne hun godt glemme. Der var hellere ikke gået ret lang tid, før Delaine var løbet ind for at springe spændt rundt, og spørger hvornår de skulle afsted. "God morgen i stuen," hilste Raysal med et smil, som de kom ind gennem dobbeltdørene. "Glædelig jul," hendes smil var bredt. Selvom hun gerne ville havet brugt en hel dag kun sammen Noah, så var en dag sammen med hele familien en virkelig god idé. I sær fordi sidst de havde set hinanden, havde der været så meget drama og had. Og så kunne de jo også vise Michael og Tessa frem. Hun kiggede ned på deres børn, der lå og sov sødt ved siden af hinanden i den lift de var i, som i dagens andledning havde fået et fint lille gave bånd på.
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 21, 2016 14:09:38 GMT
Det hele var så mærkeligt. Det var den første jul efter alt det med hans far, der havde ødelagt hans liv. Og det var den første jul, sammen med hele hans familie. Det havde han aldrig troet ville komme til at ske. Han var nervøs for det, men samtidig glædet han til at opleve det. Han havde jo godt kunne fornemme, at hans familie var god nok på bunden, men han havde bare aldrig selv haft mulighed for at opleve det, på grund af hans far. Han havde i dagens andledning taget en mørkeblå sweater på, der minde lidt om Fox blå. Han gjorde det for at sende det bedste billede af sig selv, i sær fordi han forsat nægtede at lade sit hår blive helt blåt. Selvom hans far var et skrækkelig menneske, var han stadig hans far, og han ville vise, at han satte pris på hvad han havde gjord for hans familie og mugglerne, selvom det havde ødelagt Judas liv, men det hele virkede til at lysne nu. Eller, han håbede virkelig på det, at det var den vej det hele var på vej hen imod. "Glædelig jul," hilste han så pænt han kunne, før han kiggede på træet. Det overraskede ham ikke det var pyntet på den måde. Det der overraskede ham var den ærefrygt han mærkede. Tænk han virkelig var en del af sådan en stor, gammel, stolt familie! Det var først nu, han virkelig følte sig lidt stolt af at være en Fox. Det var jo en historisk familie når det kom til stykket. Det betød dog ikke, at han ville ændre nogen af sine holdninger. En magiker var en magiker. Lige meget hvilket blod det var.
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Apr 1, 2016 20:04:20 GMT
Cecilia som ellers havde været hadet af alle, elsket af få havde bestemt sig for at tage med som hendes mands støtte. Hun stod ved hans side igennem alt, men det var ikke hele hendes hjerte der var med denne aften, det var som om at noget af det var smuldret væk da Syting døde. Det var ubehageligt at tænke på at en mand der havde tænkt så positivt og så rosende om en selv og ens børn måtte lide så forfærdelig en død, men hun vidste at det var for deres bedste. Derfor var hun gået med til det, hun havde klædt sig selv i en lyseblå sweater med hvide hjerter på. Hendes og Judas's lille datter Isabella var klædt i en lyserød lille kjole med hvide prikker og William havde hun tvunget i en blå sweater som mindede hende om Judas, hun holdte armene om begge hendes børn stolt over at de endeligt var her, men samtidig så nervøs for at nogen ville drille William, men hun vidste at hun måtte give slip på hendes overbeskyttelse af ungerne.
|
|