Hello on the other side

[Deleted]

@aiden

Aidens lejlighed, kl. 16.07

December -  2053

_______________________

Haley kiggede på adressen hun havde skrevet ned på sedlen i hendes lomme. Hun havde transfereret sig selv herhen til en nærliggende gyde og nu skulle hun så hen og have fat i Aiden. Hun havde været til hans fordrag tidligere og ville meget gerne stille ham nogle spørgsmål. Hun bevægede sig ned af gaden. Sneen knagede under hendes støvler. Hun kiggede på husnumrene og sagde dem lidt højt for sig selv.
Som hun passerede en lille cafe kunne hun ikke lade være med at misunde dem derinde en smule. De sad inde i varmen imens hun gik herude. Hun elskede sit job, men det var nar virkelig koldt lige nu. 

Igen kiggede hun på sin seddel, det burde være her i nærheden. Hun nåede kun lige at fuldføre tanken som hun fik øje på husnummeret. Lettet og ved langt bedre humør gik hun ind og børstede det værste sne af sit tøj og sit hår. Hun gik ovenpå og fandt døren hun søgte.
Igen rettede hun lidt på tøjet og fugtede sine læber for så derefter at banke på døren. Nu håbede hun bare at han var hjemme ellers ville det godt nok være ret så surt. Lidt utålmodigt skiftede hun vægten fra den ene fod til den anden og bankede så på igen, bare lige for at være sikker på at han havde hørt det.

[Deleted]

Aiden havde aldrig besøg, hans sygdom havde de sidste par år overhelet ham ind smule indenom, og hvor han dog hadede det. Han hadede sin mor for at have givet de gener videre til ham, selvom han inderst inde godt vidste det jo ikke var hendes skyld, så beskyldte han hende alligevel, det var bare nemmere at håndtere, når der var nogen at skælde ud over det, selvom hun var død for mange år siden netop på grund af sygdommen.
Han havde kun været hjemme en halv times tid, da det bankede på døren, hvilket fik ham til at rynke lidt på panden. De eneste som bankede på hans dør var postbudet, da han boede i en mugglerby, han fik jo aldrig gæster, ikke fordi han var ensom eller noget, men hans hjem var så fyldt med små posters for at han ikke glemte sig selv på et eller andet tidspunkt.

Han sad blot og undrede sig over hvem det kunne være, ved sit skrivebord, for at få skrevet lidt på sin næste bog, som det bankede på igen, og først her slog det ham, at det nok ville opklare mysteriet, hvis han nu gik ud og åbnede døren. Han rystede lidt på hovedet af sig selv, og rejste sig så.
Han kiggede ud igennem dørspionen, hvor en kvinde han aldrig havde set før var at se, ikke en han kunne huske i hvert fald, men det skulle hun nok ikke tage personligt. Han åbnede døren, og så lidt på hende, "Ehm.. Hej? Kan jeg hjælpe dig?" spurgte han roligt, og antog hun nok var faret vildt, og ville spørger om vej.

[Deleted]

Haley var lige ved at opgive sit fortagende i den tro at der ikke var nogen hjemme, som der pludselig lød skridt fra den anden side af døren. Hun tog sig selv i at holde vejret som døren blev låst op og derefter åbnet. Først da åndede hun ud og smilede stort og imødekommende, "Mr. Lane?" Skønt tonen var spørgende var hun udmærket klar over at det var ham, hun havde jo været til hans fordrag blot en time tidligere.
"Mit navn er Haley Norris, jeg er journalist for Profettidende," præsenterede hun sig i en formel tone med hånden strukket frem mod ham som en venlig præsentation. Alt sad perfekt, hun var iført en mørk stram nederdel der var skåret lige over knæet med en ca 10 centimeter lang slis bagtil. Nok til at hun kunne bevæge sig, men ikke så lang at det virkede billigt eller uprofessionelt. Derudover bar hun en hvis skjorte og en tynd jakke der matchede nederdelen. Hun havde et par sorte sko med tynd hæl. Makeup'en var diskret og håret var sat op i en snydehestehale sat fast med et mørkt spænde.

"Jeg var med til Deres fordrag tidligere," fortalte hun og smilede igen, "egentlig ville jeg høre om jeg kunne få lov til at stille Dem nogle spørgsmål?" Hun lod hovedet falde en smule på skrå og fugtede de røde læber med spidsen af tungen. Skønt hun forholdt sig professionel så havde hun en brændende iver i stemmen. Hun elskede sit job og havde meget svært ved ikke at vise det.
"Det kommer ikke til at tage lang tid," skyndte hun sig at tilføje, han kunne jo meget vel være en travl mand.

[Deleted]

Aiden så en smule forvirret på kvinde på den anden side af døren. Burde han kende hende? Var hun en af hans elever? Han endte blot med at nikke meget eftertænksomt, "Ja? Ja, det er mig?" svarede han spørgerne, hvem var hun, og endnu vigtigere hvad ville hun? Han prøvede at smile lidt forsigtigt til hende, mens hans hjerne kørte på højtryk for, at regne sig frem til, hvor hun kunne kende ham fra. Selvfølgelig slog tanken omkring fordragene ham ikke, eller ikke det faktum at han jo skrev bøger, som også blev solgt til helt almindelig mennesker.
Han vendte blikket mod hendes hånd, og sank så en klump, før han trykkede den, og vendte blikket tilbage på hende, "Journalist?" spurgte han, "Oh ehm.. Jamen hej, mit navn er Aiden Lane," præsenterede han sig så, hvilket nok var totalt meningsløst, eftersom hun tydeligvis allerede vidste hvem han var.

Hun var uden tvivl en smuk kvinde, utrolig stilren. Aiden havde ofte jakkesæt på, når han var ude, men hjemme kunne han nu godt lide at slappe af i et par joggin' bukser og en helt almindelig t-shirt. "Virkelig? Wow, man skulle ellers ikke tro, en smuk kvinde som Dem, ville være så nem at overse," sagde han med et kækt smil på læberne, okay måske ikke helt gennemtænkt at bage lidt på en journalist. "S-spørgsmål? Ehm.." han vendte kort blikket ind mod stuen, mens det kække smil forsvandt igen, han inviterede aldrig folk hjem til sig, men han kunne jo heller ikke lide bare at sende hende væk igen.
Han pustede lidt tungt ud, som han overvejede sine muligheder, før han vendte blikket tilbage på hende, "Her rodder altså en del.. Jeg havde ikke lige forventet gæster," sagde han, men det var jo intet nyt, han forventede aldrig gæster. roddet var måske så meget sagt, det var mere alle hans postes, som var hans måde at huske alting på, som han mente var rod.

[Deleted]

Hun så afventende på ham. Hun var ret vandt til at få døren smækket i hovedet når hun præsenterede sig for folk, men han lod til at have helt andre tanker fræsende rundt i hovedet lige nu. Det tog lidt tid hvortil han så valgte at præsenterer sig på ny. Eller ikke på ny, men de havde jo allerede fastslået hvem han var. En smule overrasket så hun ned på deres hænder og så tilbage på ham med et formelt smil. "Super, jamen så fik vi det på plads." Sagde hun og lod smilet lyse de brune øjne op.
Hun var en bestemt kvinde der vidste hvad hun ville have ud af livet, men hun var nu også ganske hjertevarm ellers. Hun så på ham med et afslappet smil eftersom han stadigvæk ikke havde gjort sig ulejligheden at inviterer hende indenfor endnu.

Hans kommentar fik hende til at smile igen dog uden at rødme. Et lidt fyrrigt blik blev sendt i hans retning. Det var ikke første gang at nogen forsøgte at smigre sig ind på hende. Dog var hun ikke en kvinde der mixede fornøjelser med arbejdet, det var hun alt for professionel til. "Nu smigre De vidst mr. Lane," svarede hun med et afmålt blik.
"Det skal De skam ikke tænke på, det skal jeg nok udlade af artiklen." Sagde hun med et kækt smil der matchede det han havde sendt hende kort forinden. Lidt diskret strakte hun halsen en smule for at få et glimt af gangen bag ham, desværre dækkede han for det meste af døren hvilket gjorde det umuligt for hende.

[Deleted]

Aiden slap en smule tøvende hendes hånd igen, men dog stadig med et lille smil på læber, "Jah, det gjorde vi," sagde han uden helt at vide hvad han ellers skulle sige. Normalvis når han skulle interviews, så havde han jo planlagt det i flere dage i forvejen, så han kunne nå at forberede sig så meget som muligt og skrive små notater til, hvis han skulle tabe tråden, hvilket desværre skete ret tit for ham.
Men det var jo det samme han gjorde, når han skulle undervise de studerende på Mungos, så det var nok blevet en så indgroet vane efterhånde, at det var lidt ligesom at flyve på en kost, når først man kunne det, så var det ikke noget man glemte igen, selv ikke ham.

Han lo let, som et skævt smil meldte sig på hans læber, "Bare kald mig Aiden," sagde han roligt, hun var virkelig en køn kvinde, selvom han prøvede at holde sig lidt til den rene sti, han havde før været sammen med en pige og glemt alt om hende dagen efter, det var bare så pinligt, for det fik ham jo til at fremstå som en kæmpe idiot.
Et lettere nervøst grin forlod hans læber, han var løbet tør for undskyldninger, "O-okay, kom indenfor," sagde han ret tøvende, men endte alligevel med at skubbe døren op, så hun kunne komme indenfor, i et eller andet total meningsløst håb om, at hun ikke ville bemærke alle de farvede postes som hang stort set over alt i hele hans hus. Selv helt små almindelige ting, som fx husk sko og jakke, stod skrevet ned. "Vil.. De have noget at drikke?" spurgte han dog langt fra lige så selvsikkert som da han havde givet hende et kompliment.

[Deleted]

Da han omsider overgav sig og lod hende gå ind kunne hun mærke den indre søde følelse af triumf. Hvor hun dog elskede når hun fik sin vilje. Det kunne godt være at det måske var ret barnligt i virkeligheden, men hun kunne ikke gøre for det. Det var ligesom når hun blev lidt for selvsikker når hun fx vandt en diskussion.
Hun sendte ham et strålende smil og trådte så indenfor da han gjorde plads, bare for at være sikker på at han ikke fortrød. Hendes blik opfangede lige med det samme de hundredevis af posters og hun så forbavset rundt som hun trådte ud af de højhælede sko og derved mistede godt 7 sentimeter af højden.
Hun have nylonstrømpebukser på så hun ikke gik rundt på bare tær. Rolig bevægede hun sig hen mod sofaen med det nysgerrige blik flakkende rundt for at læse et par af de små sedler på vejen.

"Te ville være dejligt," kommenterede hun og fugtede de røde læber med tungespidsen. "Glemmer du tit ting Aiden?" Spurgte hun nu hvor de var dus. Det var ikke ment som et flabet spørgsmål, men hun havde det med at stille spørgsmål der faldt hende ind. På den måde glemte hun ikke at stille dem eller omformulerer dem så hun ikke fik de svar hun søgte.
Hun satte sig ned i sofaen og kiggede på et par posters på stuebordet. Pludselig kunne hun godt lidt sætte sig ind i hvorfor han aldrig fik gæster. Dette her måtte da være super akavet for ham for ingen var da vel så glemsom at man skulle huske at tage sko og jakke på? Eller jo åbenbart, det var bare sært.

[Deleted]

Aidens blik blev kort fange af de høje hæle på Haleys sko, og derefter hendes ben og hendes lidt for pæne bagdel. Det kunne godt være at han glemte fra sin egen næse og til sin mund, men han ville nok aldrig glemme, at han var en mand, trods alt. Han følte sig dog en smule sjusket ved siden af hende, selv havde han jo været hoppet i et par jogning bukser da han var kommet hjem og en helt almindelig t-shirt med noget print på. Hvor i mod til fordraget havde han jo haft pænt jakkesæt på.
Men hans hjem var altid rent og pænt, der lå aldrig noget og flød, for så forvirrede det ham bare. Alt havde sin plads og der skulle det også tilbage når man havde brugt det.

Han gjorde en gestus mod stuen, før han selv gik mod køkkenet for at sætte vand over til.. "Var det te du sagde?" spurgte han, ude fra køkkenet, han blev så sur og irriteret på sig selv, hver gang han glemte, hvad folk lige havde sagt til ham. Helt ærligt, det var maks to minutter siden hun havde sagt det jo.
"Ehm.. Jeg.. Er et ordens menneske, jeg kan godt li at have styr på mine ting.." svarede han, selvom det nok ikke rigtigt var et svar på hendes spørgsmål. Han kom ind i stuen med to kopper og en kande og en dåse med småkager, alt sammen på en lille bakke, som han stillede på bordet foran sofaen. "Jeg.. Ville sætte pris på, hvis du kan undlade at skrive noget om mit hjem i din artikel, så skal jeg nok svare ærligt, på alle dine spørgsmål," sagde han og så en smule bedende på hende med sine grønne øjne.