I have something to tell you...

[Deleted]

Chester Cleve Niles

Echo og Chester havde boet i det nye hus i en lille uges tid. Møblerne var efterhånden på plads og de manglede nu kun at få pakket alle flyttekasserne ud. Chester arbejdede stadig en del, så Echo, der lige havde fået læseferie, var blevet hjemme for at få ordnet lidt. Echo trådte hun ud i deres nye køkken med et lettere forpint udtryk i ansigtet. Der var flyttekasser over alt, og kun de mest nødvendige ting var taget frem. Hun fortsatte hen til kaffemaskinen og skulle netop til at øse de første bønner op, da hun mærkede hvordan kvalmen fik det til at vende sig i hende. Med et fór hun ud på det lille badeværelse, og nåede kun lige at slå sædet op, inden aftensmaden endte i kummen. Hun rejste sig lettere afkræftet op, og skyllede munden. Det var femte dag i træk at hun havde kastet op om morgen. De første par dage havde hun troet det var noget hun havde spist, men var efterhånden nået fremt til at ikke kunne være en fødevare, da de jo spiste forholdsvist varieret. Da hun havde sundet sig, vendte hun tilbage til køkkenet, og fortsatte kaffebrygningen. Mens kaffen bryggede, langede hun ud efter en af sine bøger, men fik ikke ordentlig fat og bogen landede på køkkengulvet. Hun samlede lettere irriteret bogen op, og skimtede hurtigt den side, bogen tilfældigvis var landet på, da hendes blik blev fanget af en lille boks til venstre. Rædslen malede sig i hendes ansigt, og hun smækkede forfærdet bogen i. I boksen stod alle symptomerne på graviditet - og hun havde samtlige af dem. Hun mærkede hvordan kvalmen vendte tilbage, og hun løb endnu engang ud på det lille badeværelse. Echo skyllede munden og så op på sig selv i spejlet. Forsigtgt lagde hun håndfladerne mod det bare maveskind. Hendes menstruation var rigtig nok udeblevet, og hun havde rigtig nok morgenkvalme, men det kunne vel ikke være sket ved den ene gang hvor de ikke havde brugt beskyttelse?

Klokken var efterhånden blevet hen under aftenen. Echo havde forsøgt at få ordnet et par kasser, men var stoppet undervejs, og i stedet taget ind til byen, hvor hun havde handlet ind - og i den andledning, købt en graviditetstest. Hun skyndte sig at stille varene på plads. Der var ikke længe til at Chester kom hjem, så hun måtte se at få en afklaring. Med lettere rystende hænder tog hun den lille aflange pind ud af æsken. Det tog kun et øjeblik før testen var taget. Tankerne mylderede i hendes hoved i minutterne op til resultatet kom. Hun havde lagt pinden med resultatet nedad. Nu måtte den være klar. Hun bed sig svagt i underlæben, og vendte den forsigtigt om, hvorpå hendes blik mødte et stort plus. Hun mærkede hvordan det hele begyndte at svimle og hun sank stille og roligt sammen på toilettet. Hvad mon Chester ville sige? Han virkede godt nok interesseret i børn, i at de skulle have børn, men hvordan mon han ville reagerer, når det hele blev til virkelighed? I det samme blev hun revet ud af sine tanker, da hoveddøren blev lukket op, og Chesters velkendte stemme lød ude fra gangen. ”Jeg kommer..” halvråbte hun og gemte testen i æsken, som hun lagde ind i skabet, inden hun gik ud til Chester.

[Deleted]

Hans dag var gået med et par høringer i ministeriet, det havde været ok og de fleste af tmierne var gået med at sidde og lytte til folk som kom med undskyldninger. Folk som han vidste måske kunne kende hans ekskæreste eller som måske allerede kendte hende? Han sukkede tungt da han vendte pennen i sin hånd og kiggede ned på personen i vidneskranken, burde han snart kontakte hende igen? Han rystede på hovedet, hun hørte fortiden til nu. Han havde Echo og hun og deres kommende liv sammen var faktisk alt hvad han ønskede sig. Der gik dog ikke længe inden han igen blev hevet ud af sine tanker, han kigede op som personen i vidneskranken begyndte at skrige op og hive i en af vagterne, han sukkede let og rejste sig op for at gå ud, alle dage var efterhånden for ens på dette sted.

Da han endeligt stod foran døren der hjemme og kiggede på den mærkede han hvordan lysten til at holde hende tæt sneg sig ind på ham, hun kunne altid få ham til at føle sig elsket og ønsket. Men da han åbnede døren og kiggede ind på hende mærkede han sit hjerte synke helt ned i maven på ham "Echo?" Han stoppede op og kiggede varsomt på hende med hovedet let på skrå, han mærkede hvordan hans hjerte begyndte at hamre i brystet "Er du okay?" han lagde hovedet let på skrå og tog de sidste skridt hen til hende og slog armene om hende, hun så virkelig ikke specielt frisk ud, mon der var sket et eller andet med hendes familie?

[Deleted]

Echo nåede kun lige at lukke skabet, inden Chester åbnede døren ud til det lille badeværelse. Hun vendte sig forskrækket om, og strøg nervøst en tot hår om bag øret. ”Ja, jeg har det fint” sagde hun med et let træk på skulderne, som om intet var hændt og fremtvang et smil. Hun trykkede sig blidt ind til ham, idet han lagde armene om hende, men vred sig forsigtigt ud, nærmest med det samme. ”Hold da op. Klokken er ved at være mange, jeg går i gang med noget aftensmad nu. Har du haft en dejlig dag på arbejdet?” spurgte hun på vej ud i køkkent, og måtte anstrenge sig gevaldigt for at skjule, usikkerheden i hendes stemme. Hun skyllede roligt sine hænder. En del af hende havde lyst til bare at fortælle ham det, lige her, lige nu, men en anden del af hende ville helst udskyde det så længe så muligt. Hun satte en gryde med vand, tog et spækbræt frem, og åbnede derefter køleskabet for at finde nogle grønsager. Lettere distret rakte hun ind efter et salathoved, men i samme øjeblik hun hev det ud, rev hun bakke med æg med. Der lød et lille klask, og alle æggene lå nu smadret på gulvet foran hende. ”Sikke noget møg…” vrissede hun, og skulle lige til at samle æggene op, da vandet i gryden kogte over. Hun skyndte sig over til gryden og nåede kun lige at tage fat om låget, inden dæmpen brændte hendes håndled og fik hende til at udstødte et lille skrig. Med et fór hun en til køkkenvasken og lod det kolde vand løbe ned over hendes forbrændte håndled, mens hun mærkede hvordan tårene begyndte at vælte ned over hendes kinder.

[Deleted]

Han kiggede på hende og lagde hovedet let på skrå "Echo?" han vidste ikke hvad hun skulle sige før end at hun havde vredet sig ud af hans arme, var hun ved at forlade ham? Havde hun mon fundet en anden? Han trådte let tilbage og lagde hånden om hans strube som for at prøve og kvæle det ubehag han havde. "Æhm.. Mad? Allerede?" han skævede til uret over sit hoved, det vidste kun kl. 18 og normalt spiste de først senere? Han lagde hovedet på skrå og kiggede på hende "Den har været fin, hvad med din?" Han vidste ikke hvordan han skulle holde denne samtale kørende, det hele virkede så fjernt for ham at prøve og snakke stille og roligt samt hyggeligt mens han så tydeligt kunne mærke at hun var ved siden af sig selv. Dog gik der ikke længe før end at æggende var splattet på gulvet og hun havde brændt sit håndled, han gled let hen ved siden af hende og kiggede på hende "Echo!" han stemme var tilpas hård og myndig "Nu fortæller du mig hvad der har slået dig sådan ud?" han tog hende ind til sig og strøg hende over kinden, dog slap han hende kort for at fjerne gryderne fra blusset og slukke det samt svinge sin stav til at tørre æggende op inden han igen koncentrerede sig 100 procent om hende og strøg hende over kinden "Hvad er det med dig min skat?"

[Deleted]

Hun stod hulkende i hans favn. Der var ikke noget at gøre. Hun var nødt til at fortælle det. Hvad skulle hun ellers gøre? Lyve? Selvom det på mange måder virkede som en fristende mulighed i øjeblikket, kunne hun aldrig få sig selv til at lyve overfor Chester og hans hårde tone understregede at hun heller ikke skulle prøve at tale uden om. Der var simepelthe ikke noget at gøre. Hun måtte fotælle ham det. Med et lettere forgrædt ansigt trak hun sig en anelse tilbage, mens hun langsomt lod hænderne bevæge sig ned over hans arme. Hun bed sig svagt i underlæben, og sænkede blikket. ”Je-jeg er gravid” hviskede hun forsigtigt og lukkede øjnene, mens en tåre trillede ned over hendes kind. Hun holdt vejret, mens hendes hænder rystede. Hvad hvis han forlod hende? Eller ikke vil have barnet?

[Deleted]

Han kiggede på hende, nu kom sandheden? Var han inde eller ude? Han lagde hovedet på skrå og mærkede hvordan hans hjerte sank tilbage op i hans bryst og han kiggede på hende med store øjne "Gravid?" hans verden stod kort stille men derefter åbnede hans øjne sig på vid gab og han tog blidt fat om hende og svingede hende rundt "ECHO!" han grinede og kyssede hende længe, inden han satte hende ned igen og strøg hende kærligt over kinden "Vil du beholde det?" han vidste ikke hvad han ellers skulle spørge om, for han vidste at han selv ville glæde sig de næste ni måneder, nærmest holde en fest for hende og følge hendes mave som ville vokse og blive en smuk babyhule. Men det var også op til hende at ville have dette barn.

[Deleted]

Echo skulle lige til at bryde tavsheden med en sang om at hun jo sagtens kunne forstå hvis han ikke ville have barnet og at hun jo ikke var længere henne end at hun bare kunne få det fjernet, da Chester pludselig tog fat om hende, og svingede hende rundt. Hun stak i et højt hvin, som hurtigt gik over i hendes sædvanlige hjertelige latter. Hun lagde hænderne om hans nakke og gengældte kærligt hans kys, mens hende fingre gled ind i hans kraftige hår. Hans spørgsmål fik smilet på hendes læber til at vokse, og hun mærkede hvordan hendes kinder langsomt blusede op. ”Ja ..altså...hvis du vil?” spurgte hun forsigtigt, og så op på ham med hovedet let på skrå, og et kærligt blik i de grønne øjne. Echo kunne ikke forestille sig en bedre far end Chester til sit kommende barn. Han havde alle de kvaliteter enhver kvinde kunne ønske sig i ham de valgte at stifte familie med, og selvom hun var dødnervøs over at skulle være mor, følte sig stolt over at bærer hans barn.

[Deleted]

Han kiggede på hende som hun grinede og løftede hende blidt op igen og kyssede hende kærligt "Jeg kan love dig for at jeg vil Echo!" han smilede stort og holdt hende tæt ind til sig og kyssede hende igen og igen, selvom hun var så ung så mærkede han det virkelig ikke, hun var den perfekte kommende mor, den perfekte kommende hustru. Han kiggede ind i hendes øjne og lagde sine hænder på hendes hofter "Du har lige gjort mig til verdens lykkeligste mand Echo!" han smilede stort og holdt armene om hende og kyssede hende kærligt.

[Deleted]

Smilet på hendes læber nåede hendes øjne, og han nåede kun lige akkurat at færdiggøre sætningen, inden hun inderligt gengældte hans kys. Hun trykkede sig kærligt ind til ham, med ansigtet begravet i vinklen mellem hans hals og skulder, og lod hans velkendte dufte trænge ind i næseborene.Tænk at de skulle være forældre. Tanken var både skræmmende og vidunderlig på en og samme tid. Skræmmende, fordi hun ikke havde nogen som helst idé om hvordan man tog sig af et lille barn, og vidunderlig fordi hun skulle have det med hendes elskede, Chester. Echo små gryntede over hans ord. ”Lad os se om du har det på samme måde om et par måneder, når jeg er blevet 10 kilo tungere, har følelsesmæssige svingturer og strækmærker over det hele” sagde hun drillende og blinkede til ham, inden hun kærligt gengældte hans kys. Echo så det for sit indre billede. Det ville blive ni lange måneder. Både med hensyn til morgenkvalmen, kiloerne, og bækkenløsningen, men også spændingen over at mærke det lille barn vokse inde i hende. ”Hvad håber du mest på? En pige eller en dreng?” spurgte hun og kyssede ham, mens hun kærligt strøg ham op af armene.

[Deleted]

Han kiggede på hende og smilede blidt, hun var så smuk at han slet ikke kunne forestille sig at hun ville kunne komme til at blive grim nogensinde, han lagde sine hænder om hendes ansigt og lænede sin næse mod hendes næseryg "Min skat, du bliver aldrig grim i mine øjne og ved du hvad? Selvom du vil have følelsesmæssige svingture og have stærkmærker, så elsker jeg dig stadigvæk" han strøg hende over kinden og nussede hende blidt "Ligemeget hvad, vil jeg altid være der for dig min skat" han hev hende blidt ind til sig og kyssede hende kærligt "Jeg er ligeglad min skat, så længe vi bare får et sundt og dejligt barn, så er alt andet i denne verden ligemeget for mig" han kyssede hende igen og strøg hende over hoften "Jeg er så lykkelig med dig Echo".

[Deleted]

Echo kiggede dybt ind i hans blå øjne, stadig smilende som aldrig før. Som hans næse var ude for hendes, lod hun forsigtigt den lille næsetip kærtegne hans, inden hun rødmene sænkede blikket, smigret over hans ord. Hun mærkede hvordan en rus af lykke strømmede igennem hende. Hvordan havde hun været så heldig at ende op med sådan et ubeskriveligt dejligt menneske? Nogle gange føltes det som en drøm, og havde flere gange været tæt på at nive sig selv i armen, for at sikre sig at det var virkelighed. Hun løftede blikket mod ham, og tog blidt fat i hans hage med pege - og tommelfinger. ”Du aner ikke hvor meget det betyder for mig - hvor meget du betyder for mig” hviskede hun og fangede hans læber i et kys. Hun strøg kærligt fingrene igennem hans hår ”Hvordan skulle det dog blive andet, når det har sådan en dejlig far?” sagde hun med lykken lysende ud af sig og kyssede ham kærligt, mens hun lagde hænderne om hans nakke,. Hårene rejste sig på hendes hud, som han strøg hende over hoften, hvorpå hun svingede benene om ham, og trak ham ind til sig. ”Åh, hvor jeg dog elsker dig, Chester” hviskede hun mod hans øre, og kyssede ham ned langs halsen.

[Deleted]

Han kiggede på hende og løftede hende blidt op på bordet foran sig og stillede sig ind i mellem hendes ben, han elskede han virkelig højt at se hende så usikker og nervøs havde nær knust hans hjerte. Han tog hendes hånd og kyssede den blidt "Hvis det betyder lige så meget for dig, som det gør for mig. Så har jeg en anelse, for du betyder mere for mig end noget andet i den her verden" han tog hendes hånd og kyssede den blidt "Jeg troede du ville gå fra mig, at du havde fortrudt" han rødmede let og kiggede ned, men hun fortjente sandheden.

"Jeg har ingen anelse om hvor dejligt det bliver pga. mig, men jeg er slet ikke i tvivl om at det bliver dejligt hvis det minder om dig" han smilede stort og kyssede hende på kinden med et stort smil på kinden "Jeg elsker også dig min skat, virkelig meget" han strøg hende over kinden og lagde armene om hende.

[Deleted]

Hun smilede som han kyssede hendes hånd. Fra at være bange, usikker og ikke mindst målløs over at skulle være mor, følte Echo sig nu mere lykkelig end hun nogensinde havde gjort. Hun vidste at hun havde Chester ved siden side - i mod gang og med gang - og mere behøvede hun ikke. Selvfølgelig var der stadig en hvis usikkerhed i hende. Var de klar til at få det barn? Og hvad hvis noget gik galt? Alligeve hun var ikke et sekund i tvivl. Hun og Chester nok skulle klare den - sammen. Echo lagde hovedet en anelse på skrå ved hans ord, med kærligt blik i de grønne øjne, mens hun roligt lagde hans ansigt i sine små hænder. Hun bøjede hovedet frem, så deres næse mødtes, mens hun så ham dybt i øjnene. ”Chester, jeg elsker dig, og jeg kommer aldrig til at gå fra dig. Aldrig” hviskede hun og lagde tryk på aldrig, hvorefter hun kyssede ham blidt. Det gjorde ondt at hører at han troede un ville forlade ham. Alligevel kunne hun godt forstå at han kunne få den tanken, når hun havde opført sig så mystisk. Hans næste ord fik hende til at små grynte. ”Du er simpelthen sådan en lille charmetrold” sagde hun med en kærlig tone, og kyssede ham på hagen. ”Min charmetrold” rettede hun sig selv, og nussede ham i håret. Hun trykkede sig ind til ham idet han lagde armene om hende. I det samme slog det hende. ”Gad vide om vi overhovedet kan finde en kjole til mig, når vi skal giftes? Jeg er jeg nok højgravid på det tidspunkt” mumlede hun mod hans skulder, og små lo ved tanken.

[Deleted]

Han kiggede på hende og smilede stort, han vidste at de nok skulle klare sig. Han havde faktisk overhovedet ikke været i tvivl om de kunne være forældre eller ej, for han vidste at ligemeget hvad ville de altid stå sammen og man kunne jo altid lave noget research på det som der ventede dem. Han kiggede ned som hun sagde hendes ord og han smilede stort "Jeg elsker også dig. Og jeg vil heller aldrig gå fra dig" han smilede stort og kyssede hende kærligt, han mente hvert eneste ord han sagde. Han drejede sig let rundt og kiggede ud af vinduet, det var allerede sent og de skulle begge have noget mad "Du er en charmetrold. Og nu bliver du siddende der unge dame, mens jeg laver noget mad" han grinede let og kiggede på hende med et kærligt udtryk i øjnene. Han skyndte sig at finde nogle æg frem og lavede en æggekage og vendte sig imod hende igen "Vi skal nok finde ud af det skat, ellers må vi rykke det til efter fødslen, eller måske holde det i foråret?" han smilede stort og kiggede på hende med et kæmpe smil, hun ville blive den smukkeste brud nogensinde.

[Deleted]

Echo gengældte hurtigt kysset, og gav hans hånd et lille klem ”Du er den bedste” hviskede hun, og så ind i hans store, blå øjne med et kærligt blik, inden han vendte sig om for at lave mad. Lettere akavat fik hun åbnet skabet over sig, og fandt et par tallerkner frem, inden hun åbnede skuffen under sig, og fiskede et par knive og gaffler op. Hun smilte let for sig selv, idet hendes blik fangede de sidste solståler der efterfølgende forsvandt bag de store granner. Det hele føltes som en drøm, der truede med at slutte hvert øjeblik. Hver en lille fiber i hende snurrede af lykke, og hun tog sig selv i flere gange at smile, uden nogen egentlig grund, andet end at hun sad der, gravid, mens manden i hendes liv tilberedte ders aftensmad. Echo slog begejstret hænderne sammen, da hun så hvad han havde kokkeret. ”Hvor er den fin skat! Er den lavet på de æg jeg tabte for lidt siden?” spurgte hun og blinkede drillende til ham, inden hun langede ud efter noget at skære den ud med. Smilet på hendes læber voksede ved hans ord. ”Mmh, eller også kan det være jeg kan få min mor til at sy en til mig. Jeg ligner jo i hvert fald nok en lille flodhest til foråret.” små lo hun, og rakte ham kniven så han kunne tage det første stykke. ”Du er dejlig” hviskede hun og kyssede ham blidt i tinningen.