Coincidence or destiny?

[Deleted]

@demetria

Gordric Dalen - Parken/Legepladsen

Nov. 2053

---

Elijah sad på en parkbænk ikke langt fra legepladen og kiggede ud over den lille blanke sø. Det var højt solskind og klokken var omkring middag så der var godt gang i legepladsen. Han havde med vilje sat sig lidt på afstand så han kunne samle tankerne om den artikel han var ved at skrive om Potter Museet. Desværre var koncentrationen ikke rigtigt at finde til formiddag, det eneste der huserede hans tanker var at Darcy snart havde været forsvundet et år og at de sidste spor var endt op nytteløse.
Tanken om at hun måske ikke ønskede at blive fundet havde strejfet ham, men det efterlod ham med en følelse af tomhed og uforståelse. Hvorfor var hun pludselig bare rejst? De havde ikke boet sammen, han havde spurgt om hun ville flytte ind, få uger senere var hun bare...væk. Det lignede hende slet ikke, de havde trods alt været sammen i omkring 5 år måtte det være.  

Den sværeste del var uvidenheden, Burde han opgive sin søgen og komme videre med sit liv? Eller skulle han blive ved med at lede. For han gad ikke spilde mere tid på at rende rundt og lede efter hende hvis hun bare havde pakket sine ting og var skredet, på den anden side, var det jo værre hvis han gav op og kom videre med livet og hun så viste sig at være fanget et eller andet sted, hjælpeløs og alene.
Tanken fik en knuden i maven til at vokse sig større. Det var frygteligt at have det på denne måde bare et lille tegn til om han burde gøre det ene eller det andet ville være rart. Han bed sig let i underlæben og lod igen blikket glide ned på det blanke pergament foran sig. Han burde virkelig få skrevet på den artikel.

[Deleted]

Det var efterhånden blevet en almindelig ting, at Demetria og Elodie tog rundt for at se forskellige dele af landet. Demetria havde taget valget, således Elodie ville se det som hun snart ville blive undervist om på Hogwarts. De havde set Harry Potters forældres hjem, de havde besøgt kirkegården og generelt set byen. Elodie havde vist kedet sig lidt, så de havde valgt at tage en tur på legepladsen. Demetria havde placeret sig på bænken, for at planlægge noget undervisning. Alt imens Elodie faldt ind i børnemængden på legepladsen for at se om der var noget interessant. Dog havde hun ikke fundet noget, og havde derfor valgt at lede videre i parken: For mon der ikke var et sted man kunne spille Quidditch? Efter at have ledt i området omkring legepladsen, valgte hun at bevæge sig rundt om søen. Pludselig kom en bænk, hvor en mand sad, det lignede ikke at han var helt okay. Kort overvejede hun hvad hun skulle gøre, mens hun stod og stirrede på ham. "Hvad skal du skrive om?" spurte hun pludseligt, der måtte da være en grund til at han havde papir foran sig.


Demetria havde opdaget Elodies fravær, og pakkede derfor sine ting sammen i tasken inden hun lagde det over hendes skulder. Det var ikke første gang hun hoppede afsted på den her måde, det hørte alderen og hendes personlighed til. Så hun var ikke i panik endnu, kendte hun sin datter ret lede hun efter noget Quidditch, så hun begyndte roligt at se sig omkring, for at se om der var noget som helst der kunne forveksles med en Quidditch-bane.

[Deleted]

Elijah sad ret fordybet i sine egne tanker. Han havde det så elendigt over alt det der var sket han anede slet slet ikke hvordan han skulle komme videre herfra. Det var lidt som om at verden stod stille for ham, men for alle andre var intet ændret. Solen skinnede stadigvæk fra en skyfri himmel og fulgene sang som var alt helt normalt.
Det var det vel i og for sig også. Bare ikke for ham. Han begravede kort sit ansigt i sine hænder og sukkede tungt som pergamentet faldt til jorden ved denne handling.
Som han bukkede sig ned efter det var det at han hørte den lille pigestemme. Han glemte kortvarrigt pergamentet og så hen på hende. Et lille smil gled over hans læber for at være venlig, ”jamen hej med dig lille ven.” Hilste han varmt. Han havde altid godt kunne lide børn også selvom han ikke selv havde været så heldig at få nogen, Darcy kunne jo ikke blive gravid.

Det gik op for ham at hun havde stillet ham et spørgsmål og han kiggede ned på det tommer pergament der stadigvæk lå mellem hans fødder. ”Jeg skal skrive om...et museum...” han så sig lidt omkring for at sikre sig at der ikke var nogen i nærheden af dem, ”et magisk museum.” han lavede sin stemme om som læste han op fra et eventyr.
Han vidste godt at han skulle være forsigtigt, det var trods alt en mugglerby, men det gjorde næppe skade at fortælle det til et barn de troede jo trods alt på alt lige fra påskeharen til enhjørninger....sidstnævnte var godt nok sandt, men det var nok langt de færeste børn der havde set en enhjørning før de troede på den.
”Hvor er dine forældre henne?” Spurgte han og lod igen blikket glide rundt, der var lidt mennesker rundt omkring uden for hørevidde, men ingen af dem lod til at kaste deres opmærksomhed i denne retning.

[Deleted]

Elodies brune øjne lagde kort på den fremmede mand "Jeg er altså ikke lille, jeg er næsten 10 år gammel" sagde hun lidt småfornærmet. Der var ikke længe til hun begyndte på Hogwarts, også var man altså stor! Hun så personligt meget frem til det, magien og alt hvad der hørte dertil. Hun smilte dog, hun vidste godt at hun var lille i forhold til ham. Den fremmede snakkede om magi! Så måtte han jo være magiker! "Hvad er der på musumet?" spurte hun kort og overvejede hvad hun skulle tilføje "Quidditch? Nisser? Enhjørninger? Eller..?" Hun blev stille igen inden hun gik lidt tættere på det ellers fremmede mand, det skulle jo være en hemmelighed med magien. Så de omkringværende skulle ikke kunne høre det. Det sagde Demetria jo til hende ret ofte. Hun smilte lidt "min mor sidder ovre ved legepladsen, eller.. måske leder hun efter mig". Hun trak lidt på skuldrene "Jeg er god til at blive væk" indrømte hun kort, og sendte dermed et uskyldigt smil.

Demetria havde ledt igennem og der var ikke noget der kunne gå for en Quidditch-bane. Ihvertfald ikke i Demetrias øjne. Hun bevægede sig derfor blot roligt rundt. Hun vidste det ikke gav mening at panikke, Elodie blev altid væk, og det gik altid okay. Hun falde ofte i snak med en fremmed, og bevægede sig aldrig ud på veje - det var deres aftale. At kom hun til en vej, ville hun sætte sig ned og vente. Roligt bevægede hun sig omkring, inden hun fik øje på hendes datter snakke med mand, på omkring hendes alder. Hun satte derfor farten op, således hun hurtigere kom over til dem. Da hun var få meter fra dem, smilte hun let og udbrød "Beklager, jeg håber ikke hun er til besvær".

[Deleted]

Han smilede atter ned til hende. Hun var en køn lille pige efter hans mening, ikke ment på nogen pervers måde naturligvis, men der var bare nogen børn der var heldigere end andre. Han skulle til at svare på hendes spørgsmål da hun selv begyndte at slynge tilføjelser ud. Han blev hurtigt opmærksom på at hun var magiker. Eller i hvert fald kendte til det magiske samfund, "Potter museet," forklarede han så og smilede. "Kender du det? Det ligger her i byen."
Harry Potter var jo kendt blandt alle magikere eller folk der havde kendskab til den magiske verden. Uden ham havde samfundet set helt anderledes ud i dag for både magikere og mugglere. Det tog ham lige lidt og opfange at det havde skiftet emne. Blikket blev rettet mod legepladsen, men lige i første øjekast kunne han ikke se nogen. "Tror du så ikke at hun bliver bange når hun ikke kan finde dig?" Spurgte han i den voksne tone som voksne så ofte brugte når de skulle lære børnene i en lektie. Ikke hård, men bare meget fornuftig.

Elijahs opmærksomhed var atter rettet mod den lille pige, "hvad hedder du?" Spurgte han ind. Han kunne jo prøve at hjælpe hende med at finde hendes mor, så fik han måske også tankerne lidt på andre ting end Darcy. "Måske vi skal prøve at finde din mor?" Han kunne lige forstille sig en stakkels kvinde rende rundt i vild panik i søgen på sin datter.
Dog gik der ikke mange sekunder før en stemme fik ham til at rette blikket op mod kvinden der sluttede sig til hende. Hun ligende godt nok sin datter, bare ældre naturligvis. "Nej slet ikke," beroligede han hende. "Vi skulle lige til at prøve at finde dig," han førte en hånd gennem sit mørke hår og smilede venligt til hende. "Det er en meget sød og velopdragen datter De har Mrs...." Nu kendte han jo ikke hendes navn, men han gik ud fra at hun nok var gift siden hun havde en datter.