Børnepasning På Sit Højeste!

[Deleted]

Rækkefølge:

@lucia

@chilla

@michella

Margus W. Dragowska Fox

@syting

---

Far havde fået overarbejde, og mor havde et møder med kommende elever. Og selvom Lucia var en stor pige nu og kunne sagtens tage vare på sig selv, betød det ikke, at hun kunne passe på sig selv, eller sine søskende. Det vidste hendes forældre udmærket godt. Ligesom de vidste, at de ikke kunne få hvem som helst til at passe pigerne. Ikke så længe Syting var der ude. Det bedste ville få Raysal til at passe dem, men da hun jo lige havde født, ville de ikke være til for meget ulejlighed, så Rahuu havde derfor valgt at spørger Margus om han ikke kunne se efter børnene. Hun stolede nok på ham til at ville lade ham passe på dem. Hun stolede på, at han ville kunne finde ud af at holde øje med dem i de få timer hun var væk. Hun havde forslået ham at de kunne tage i parken. Et sted offentligt sted, hvor de kunne få noget luft virkede som et godt sted. På den måde kunne pigerne jo også bare lege fange eller noget i den stil.

Det gjorde de også. De legede dog ikke fange, for det var der ingen af dem der gad. De ville meget hellere lege vinke gemme. Det var meget sjover. "100! Nu kommer jeg!" Råbte Lucia så højt hun kunne og åbnede øjne og kiggede rundt i parken efter dem. Hvor havde de gemt sig? 

[Deleted]

Chilla stod og sukkede fra sit skjul omme bage en hæk. Hvor var det irreterende at mor og far var på arbejde. Hun ville hellere være der hjemme med et puslespil, end at lege vinke gemme i parken. Godt nok var det hendes forslag, men det var for at ikke skulle løbe alt for meget, og for ikke bruge tid med sine irreterende søskende. Lucia var konstant bange for al ting, og Michella skulle altid være så irreterende voldlig. Kunne hun ikke bare slappe lidt af? Bare en gang imellem? Eller i det mindste når hun var der? Hun kiggede forsigt frem fra sit skjul, da hun hørte Lucia var færdig med at tælle. Det var hun længe om. Hun ville dog ønske, hun var længere om det, så hun kunne være i fred i lidt længere tid.

[Deleted]

En lille latter kom fra Michella, som hun hurtig kvalte. Hun havde gemt sig det bedste sted! Der var ingen der ville finde hende under den gammel ødelagte bænk hun havde gemt sig under. Den var langt væk fra de andre, og den var så frastødende, at hun var sikker på, at Lucia ikke ville nærme sig den. Det var det perfekte gemmested! Michella kom så meget til at vinde! Endnu et lille fnis kom fra hende, da hun så Lucia begyndte at gå rundt og lede efter dem. Hvor var det bare sjovt!

[Deleted]

Margus havde fået ansvaret, at passe de tre Fox børn. Han var lidt nervøs, men det var ikke så slemt, han var jo også Lucias lærer. Margus var med til at lege vinkeskjul. Margus sad bag en sten. Han var faktisk ret nem at se, men det skulle jo også være fair for pigerne. Han snød dog lidt, han havde ændret lidt i sin hårfarve, så den gik mere i et med det bag ham. Lige nu var det mere brunt end det var mørkt, som det plejede. Han kiggede op over stenen, og så Lucia gå rundt. Faktisk var hun ret tæt på der hvor han gemte sig. Han smilede for sig selv. Han var glad for at Fox'erne, havde mere tiltro til ham nu. Han var selv sikker på at det var fordi han havde gjort et godt stykke arbejde på skolen. Det syntes han selv han havde. Margus gik langsomt bagud, men kom til at knække en gren. Han stod helt stille og håbede på at Lucia ikke så ham.

[Deleted]

Paris. Kærlighedens by. Uh la, la, la. Franske kartofler. Fransk brød. Og alt det der. Og hovedstaden i det land, han vidste hans søn og svigerdatter boede i, og hans niece og hendes tre børn. Han havde aldrig set dem på tæt hold. Ikke før nu. Han sad på en bænk med en gammel udgave af Profettidene, og sukkede over at se det stigende dødstal som var grundet Garden der begyndte at komme mere og mere tilbage. Han kiggede over kanten af avisen, for at kigge sig omkring da han hørte en unge råbe. Hans øjne fik hurtig øje på det Fox blå hår. Han var ikke et sekund i tvivl om det var en Fox. Den hårfarve kunne han kende med lukkede øjne. Han kiggede rundt for at få øje på hendes forældre. Han så ingen, og rejste sig derfor, for at gå hen imod hende med hurtige skridt. "Paralysicus totalus." Han sendte den afsted mod Lucia og var hurtig henne ved hende, klar til at fange hende, for at tage hende med. En Fox unge skulle nok lokke Raysal frem for sit skjul.

[Deleted]

Efter hun havde gået lidt rundt, fik Lucia øje på noget blåt, og gik ud fra det var enden Chilla eller Michella, og gik i den retning. Da hun kom tættere på, kunne hun se det var Chilla og skulle lige til at råbe at hun var fundet, men hun nåede det ikke. Hun mærkede hvordan hele hendes krop blev stiv som et bræt, og hun faldt ned mod jorden imens hun skreg inden i ad rædsel. Hvad skete der?! Hun ventede på hun skulle ramme jorden hårdt og slå sig rigtig slemt, men hun var blevet grebet? Hvad skete der? Hun ville ønske hun kunne bruge sin stav til at ophæve forbandelsen, eller i det mindste hun kunne bruge sine øjne så hun kunne se hvad der skete, men hun kunne ingen af tingene. Det eneste hun kunne, var lugte noget som hun ville forbinde med gamle mennesker, hun vidste dog ikke hvorfor? For Margus var da ikke gammel? Åh nej! Hvad nu hvis det ikke var Margus?! Lucia mærkede hvordan panikken steg i hende, og hun havde lyst til at skrige for at komme væk. Hun havde aldrig været så bange før!

[Deleted]

Chilla sukkede lydløst, da hun så Lucia var på vej over mod hende. Nu kom hun til at stå næste gang. For hun vidste med sikkerhed, at Michella ikke kunne finde ud af at vinke, og Margus, ja, hun var i tvivl om det var ham eller Michella der var den dummeste af de to, og Michella var kun 7. Hun sukkede igen og skulle til at komme frem for sit skjul, for Lucia havde jo så godt som fundet hende. Hun blev dog stående som limet til jorden, da hun så den gammel mand bag Lucia. Hun vidste hvem det var. Hun mærkede hvor bange hun blev, og skulle til at råbe til Lucia at hun skulle passe på, da hun så hans stav rettet imod hende, men hun holde munden lukket. Hun ville ikke afsløre sig selv over for ham. For hvis han vidste hun også var der, så måtte han kunne regne ud, at Michella også var der. Så hvis hun havde råbt, havde hun udsat sig selv og Michella for fare. Nej, det var bedst at tie. Hun mærkede også hvordan hun til dels blev lettet, da hun så Lucia stadig var ved bevidst hed. Hun kunne se panikken i hendes øjne. Hun var bange, men hun var i live. Mere behøvede hun ikke at vide, for at vide, at det var helt rigtigt gjord af hende, at holde sin mund. Spørgsmålet var så, om Michella også var lige så klog? Hun tvivlede stærkt, og sende en stille bøn om hun skulle holde sin mund og blive ved med at gemme sig.

[Deleted]

Michellas fnisede endnu mere, da hun så Lucia gå der hen, hun havde set Chilla gemme sig. Ha! Michella var bare den bedste til at gemme sig! Hun var lige ved at komme til at grine, da hun så Lucia stoppe op. Hvad skete der? Hun krøb lidt væk fra sit skjul for at se hvad, der skete. Hun så en gammel mand, som hun ikke fra afstanden kunne se hvem var. Hun krøb lidt tætter på, og så hvordan Lucia var blevet hel stiv, og hvordan manden holde hende. Hvem var den mand? Denne gang kravlede hun hen, lige indtil hun kunne se hvem den gammel mand var. Syting! I et kort sekund var hun helt stiv af skreg. Syting havde fat i Lucia! Selvom Lucia var kedelig, var hun Michellas søster, og Syting skulle ikke lægge sine klamme hænder på hende. Hun mærkede hvordan hun blev vred over, at han havde fat i Lucia, og rejste sig fra sit skjul for at løbe skrigende hen imod ham. "Hold dine grabber fra min søster din klammert!" Skreg hun ad ham imens hun løb imod ham, og kastede den sten imod ham, som hun havde samlet op før hun rejste sig for at løbe hen for at få sin søster fri fra ham. Han skulle holde sig fra hende!

[Deleted]

Margus rejste sig hurtigt op, da han så Lucia pludselig lig blev stiv som et bræt. Han trak sin stav, og gik ud fra hans skjul. "Expelliarmus." Sagde han højt, og pegede sin stav imod manden, og ville forsøge at afvæbne ham. "Hvem er du?" Råbte Margus, og pegede stadig staven imod manden. Margus så at Michella, kom løbene. "Michella, du skal ikke nærme dig ham!" Råbte Margus der pludselig fik en følelse af at han havde for mange ting han skulle holde styr på. Margus havde ingen anelse om hvem han var. Hvad ville en gammel mand med Lucia? Hvorfor skulle sådan noget lige ske for ham, når han skulle passe børnene? "Hvorfor er du ude efter pigen?" Råbte han til manden. Margus stod nu ikke så langt fra Manden. Margus var begyndt at blive ret så vred. Hvis der skete noget med Lucia, ville det gå ud over ham. Margus ville ikke have der skulle ske hende noget. Han var klar på at gøre hvad som helst, om han så ville ende i Azkaban igen. Om han så selv ville falde i forsøget på at ordne den mand der netop stod foran ham. Men Margus ville ikke gøre noget overilet lige nu. Og manden stod desuden med Lucia.

[Deleted]

En hurtig protego blev kastet, da han hørte et ekspliarmus blev fyret afsted. Okay, hun var så ikke alene som han havde håbet på. Det var måske også at håbe på for meget af det gode. Han kunne næsten regne ud, at familien havde snakket sammen. Det var jo også klart. Den skrækkelig mand som han jo var i familiens øjne, skulle der jo advares imod. Og det var gået hurtigt. Han kiggede på manden, med et irriteret og træt blik. Hvorfor skulle der være så mange i den skide familie som han var født inden i? Han rettede sin stav imod ham, og skulle til at slå ham i gulvet, før han hørte en pige skrige. Han kiggede tids nok til se en sten lande og trille imod ham. Han kiggede op fra stenen og så endnu en Fox pige. En til? Tænkte han med et smil, og sendte endnu en kroplåsforbandelse imod hende, før han vendte blikket mod manden igen. "Hvad jeg vil med pigen?" Grinte han. "Hvad rager det dig?" Grinte han. Han gik ud fra, at han alligevel ikke var noget til pigerne, men bare var en tilfældig forbipasserende, der havde set ham kaste forbandelsen mod Lucia, men hvor fra kendte han så navnet på Michella? Michella? Han begyndte at grine igen, da det gik op for ham hvilke Fox'er han havde fået fingerne i, og kiggede en ekstra gang på Lucia, og grinede endnu mere. "Hvor du ligner din mor." Grinte han før han kiggede rundt, "Chilla! Kom frit frem Chilla!" Råbte ham imens han grinede. De tre piger var jo altid sammen, af hvad han vidste af. Det havde været det gode ved at havet været "død" i alle de år. Han havde kunne holde øje med familien på tættest hold. Det var Kun Raysal der havde været svær at følge med i, da hun havde været ufattelig god til at skjule sine spor. Forbandet dødsgardist tøs!

[Deleted]

Lucias hjerte hamrede så hurtigt og hårdt, at hun kunne høre sin egen puls i ørene. Hun var så bange, at hun mærkede hvordan en tåre langsomt gled ned over hendes kind. Det hjalp lidt, at hun kunne høre Margus' stemme, og vide, at der stadig var håb for, at hun kom hjem i et stykke. Hun mærkede dog hvordan hun blev bange og vred, da manden, hun endnu ikke vidste var, råbe efter Chilla. Hvor kendte han dem fra? Og hvad ville han gøre ved Chilla? Hun prøvede igen på at vride sig løs og komme fri, men hendes krop reagerede overhovedet ikke. Hun kunne ikke engang blinke! Hun ville ønske mor eller far var der!

[Deleted]

Det kom ikke bag på Chilla, at Michella ikke kunne holde sig skjult, men at hun løb imod Syting og kastede en sten efter ham, kom virkelig bag på hende. Mor og far havde strengt fortalt dem, at de skulle holde sig så langt væk fra Syting som muligt, så hun nærmest løb lige i armene på ham, kom virkelig bag på hende. Hun tænkte ikke mere over det, før hun hørte Syting kalde på hende. Hun mærkede hvordan hendes blod frøs til is, før den blev erstattet af vrede. Hvem fanden troede han var? Sådan en forræder skulle ikke bare komme her, og ligge sine klamme hænder på hendes søskende. Hun kiggede rundt, for at finde ud ad en løsning, for det var udelukket, at hun ville give sig selv til kende.

[Deleted]

Da hun så hvordan hendes sten ikke ramte, blev hun endnu mere vred. Hun stoppede op, for at samle flere sten op, for at smide dem efter ham. I det sekund hun satte sig på hug, kunne hun mærke der var noget, der fløj over hendes hoved. Hun kiggede forvirret op, og så Sytings stav var rettet imod hende. Hun vidste hun skulle være bange, men hun blev bare endnu mere vred, og kastede den håndfuld sten hun havde efter ham, selvom Margus lige havde råbt hun ikke skulle nærme ham. Hun vidste hun skulle høre efter, men hun var alt for vred til at gemme sig igen. Syting skulle bare væk nu! Endnu en håndfuld sten blev fyrret efter ham, da han begyndte at råbe efter Chilla. "Lad så mine søstre være!" Råbte hun vredt, og kastede igen sten efter ham.

[Deleted]

Margus kiggede kort hen på Michella, og så så tilbage på manden. Han skulle sikre sig at manden ikke gjorde noget, samtidig med at Michella måske ville løbe lige hen i hovedet på ham. Margus gik i en stor bue, hen til Michella. Han stod lidt foran hende. Han havde ingen idé om hvor Chilla var, men han håbede inderligt på at hun var klog nok til at blive hvor hun var. "Hvor kender du deres navne fra?" Spurgte Margus vredt. Var han en der havde haft noget med Fox familien at gøre, siden han kendte navnene. Margus sendte en non-verbal Stupefy afsted imod manden. Derefter sendte han en non-verbal Incarcerous mod manden, i håb om at binde ham. Margus ville ikke begynde at bruge besværgelser, der kunne gå ud over børnene. Så ville han få seriøse problemer. Margus stod kort og tænkte over hvad han nu skulle gøre. Han overvejede om han skulle sende bud efter den eneste anden Fox, som han kunne få fat på lige nu og her. Raysal. Han ville gøre det. Han løftede op i venstre ærme, og kiggede ned på sin tatovering. Han trykkede med spidsen af staven, på tatoveringen. Nu håbede han bare at der kunne komme noget hjælp.

[Deleted]

Raysal sad og kiggede på Michael og Tessa, der lå og sov til middag. Hun vidste godt, at hun sagtens kunne gå, da der ikke ville ske dem noget. Hun vidste at hun ville hellere dø, end der skete dem noget, og hun var sikker på, at Noah havde det på samme måde. Hun smile kort, da hun så Noah for sit indre blik. Hvor hun elskede den mand. Hendes mand. 

Hendes dagdrømmeri stoppede dog, da hun mærkede en brændene ustabil følelse på hendes venstre side af sin len. Margus, tænkte hun irriteret, før hun tog sig til mærket, for at få masseret den irreterende følelse væk. Hun sukkede kort, før hun kiggede en sidste gang på hendes guldklumper, før hun forsvandt i den blå luft. 

Da hun dukkede op i parken, var det næste lige ved siden af Margus. Hun blev helt forvirret over, at se han stod beskyttende foran Michella. Hvad pokker skete der? Hun vendte sig om, for at se i den retning han kiggede i. I det samme øjeblik hendes øjne landede på Syting, mærkede hun al hendes vrede bluse op i hende. Og at se han stod med Lucia, gjorde hende endnu mere vred. Hun rettede sin stav mod Syting, før hun sendte en dorlor afsted imod ham, og sørgede for, at den kun ville ramme ham, og ikke Lucia. "Få dem i sikkerhed." Beordrede Raysal koldt og alvorligt. Ikke fordi hun var vred på Margus, men fordi hun var vred på Syting. Eller, vred var en underdrivelse.