Not Sure About This...

[Deleted]

Kaya Elisabeth Hansen

Skt. Mungos

9.55

---

Elliott var endt med at møde op på Skt. Mungos, om ikke andet fordi at hvis Kaya rent faktisk var gravid så var de jo nødt til at snakke om det. Elliott ville jo gerne have børn, men ikke på denne her måde, lige nu anede han jo ikke engang om de var kærester.
Elliott sad ude i venteværelset, med armene over kors og ventede på om Kaya ville dukke op, det var ikke fordi at han ville være mistroisk, men han syntes virkeligt ikke det var en cool måde hun havde sagt det på.

Han kiggede ned i jorden, han havde sådan en underlig fornemmelse i kroppen, for han elskede jo virkeligt Kaya, han havde sovet forfærdeligt og han kunne ikke rigtigt tænke på andet end alle de problemer de havde, alt sammen fordi at de var så langt fra hinanden.
Han var jo en nørdet dude som altid fik gode karakterer, også var han en mugglerfødt Ravenclaw. Kaya kom fra en mere en fin familie og alle de venner hun havde var nogen som Elliott havde hadet på et eller andet tidspunkt i løbet af hans skoletid, fordi at Slytherin drenge som oftest var nogen kæmpe idioter.

[Kaya Elisabeth Hansen]

Kaya var som altid i ret god tid, hun havde bare været nede i kantinen og købe en kop kaffe, alt det med Elliott havde virkelig taget alle kræfter fra hende, hun følte sig træt hele tiden, hun var begyndt at sove til klokken 8, hvilket var virkelig længe for hende, da hun plejede at vågne klokken 6, løbe en tur, hjem i bad og så spise morgen.
Hun vidste ikke ret meget om graviditet, på trods af at hun havde været det før, og faktisk havde været ret langt henne, før hun var blevet stukket ned og mistet barnet. Hun pustede lidt ned i koppen, og tog en tår af kaffen, inden hun slog døren ind til venteværelset op.

Der gik ikke mange sekunder før hun fik øje på Elliott. Skulle hun være ærlig, så havde hun faktisk ikke regnet med, at han ville dukke op, hvilket hun heller ikke vidste helt hvordan hun havde det med. På den ene side var hun glad for, at han var kommet, hun havde virkelig frygtet at skulle igennem dette her alene, men på den anden side, så frygtede hun nok endnu mere, at han kun var der, fordi han ikke troede på hende.
Hun gik roligt hen i mod ham, og stoppede så op som hun stod overfor ham, "Hey.." sagde hun og prøvede sig lidt frem med et lille smil. Hun var stadig virkelig skuffet over hans måde at tage det på, det havde jo ikke været sådan at hun havde ønsket at fortælle ham det på, men hun havde bare følt sig presset op i en krog.

[Deleted]

Elliott kiggede i mod Kaya som han hørte at hun sagde hej: "Hey" svarede han i en rolig stemme, han anede ikke havd han skulle sige til hende, mest af alt fordi han jo slet ikke vidste hvor de stod henne, og Elliott vidste heller ikke selv hvad han ville.
Elliott undgik hendes blik, som var han bange for at det gjorde ondt hvis han kiggede direkte på hende. Han sukkede, han var opgivende overfor alt lige nu og han prøvede egentligt bare at finde ud af hvad han selv tænkte, men han gik i en osteklokke og syntes ikke rigtigt at noget fungerede for ham.

"Såh... Hva så?" spurgte han i en rolig stemme og anede ikke rigtigt hvordan han ellers skulle starte en samtale, han var så forvirret omkring det hele lige nu, og hvis Kaya rent faktisk var gravid, hvad skulle de så stille op?
Nu var det jo ikke ligefrem fordi deres forhold kørte på skinner lige nu, han var sur og skuffet over rigtigt mange ting, og han havde da en klar fornemmelse af at hun sikkert havde det på samme måde langt hen af vejen. Dog kunne Elliott godt mærke at han savnede hende når hun ikke var i nærheden.

[Kaya Elisabeth Hansen]

Selvfølgelig ville Kaya, Elliott mere end noget andet, men hun kunne også bare mærke at hun snart ikke magtede at kæmp for deres forhold mere, hun følte hun var den eneste som rent faktisk gad det, og at han bare skubbede hende mere og mere væk, selvom tanken var hjerteknusende, så gad hun bare heller ikke være til grin overfor ham.
Hun satte sig på en stol ved siden af ham, og trak så lidt på skulderne, "Det ved jeg ikke.. Jeg.. Er vel bare lidt spændt på hvad de siger," svarede hun og vendte blikket frem for sig, "Hvad med dig?" spurgte hun og vendte så blikket i mod ham, hvor hun dog hadede at det skulle være så akavet mellem dem.

"Kaya Hanson," kaldte en healer, og kiggede lidt rundt, hvilket fik Kaya til at himle lidt med øjnene, "Hansen," rettede hun, det var dog utroligt, så svært var det vel heller ikke at sige? Hun vendte blikket mod Elliott, "Går du med ind?" spurgte hun så og rejste sig, for at begynde at gå mod healeren som havde kaldt.
Hun trykkede roligt healerens hånd, og han lukkede døren efter dem. "Frk. Hansen, jeg har læst Deres journal igennem, og jeg syntes lige vi skal tage os en snak, før vi skanner Dem," sagde healer og henviste til et bord. Kaya mærkede med det samme hvordan hendes hjerte begyndte at slå, "O-okay? Ehm, er der noget galt da?" spurgte hun, og tog automatisk uden at tænke over det, ud efter Elliotts hånd.

[Deleted]

"Jeg ved det ikke helt, jeg er nok bare træt og forvirret" sagde han ærligt, han havde nok bare ikke sovet super meget i nat, han var så fortvivlet omkring det hele og på den ene side ville han gerne snakke, men på den anden side endte de jo med at skændes hver gang at de snakkede.
"Ja det kan jeg godt" sagde han blot, han anede slet ikke hvordan han skulle tage stilling til et barn, med en mor som han slet ikke var sammen med lige nu, ja han anede jo faktisk slet ikke om de var sammen, så langt i samtalen var de jo aldrig kommet.

Elliott gik med ind og satte sig, han var en smule neutral lige nu, og ret stille i forhold til normalt, han nikkede da også bare til sygeplejesken, han anede intet lige nu og han følte nærmest at han gik rundt i en bobble.
Som Kaya tog hans hånd, lod han hende tage fat i den, og klemte let omkring hendes, nok mest fordi at han jo ikke havde noget i mod hende, men han vidste stadig ikke om de to havde en fremtid sammen, det var jo nok en af de ting de var nødt til at finde ud af før eller siden.

[Kaya Elisabeth Hansen]

Kaya sukkede lavmeldt, "Yeah.. Så er vi to," sagde hun roligt, hun ville ikke begynde at lave en eller anden scene og slet ikke her. Hun ville bare skannes, så de kunne se om alt var som det skulle være, og så skulle hun finde ud af, hvad de så skulle gøre derfra.
Hun hadede virkelig at der var sådanne en vis akavet stilhed mellem dem, og hun frygtede mere og mere, at der snart ikke var noget forhold at redde. Hun nikkede lidt og forsøgte sig igen med et lidt forsigtig smil til ham, "Tak," sagde hun, hun var da glad for, at han i det mindste ville gå med ind, men ellers havde han vel heller ikke været der.

Healeren så lidt fra den ene til den anden, "Efter Deres indlæggelse sidste gang frk. Hansen, fik De af vide, De ikke ville kunne få børn, og I er begge to derfor nødt til, at være forbedret på, at chancen for en ufrivillig abort, er meget stor, vi er ikke sikre på, om Deres livmoder kan holde til en fuld graviditet, eller om barnet er uden for livmoderen" forklarede healeren.
Kaya mærkede healerens ord som en kniv direkte i hjertet, hvilket fik hende til, at vende blikket væk fra healeren og ned mod hendes og Elliotts hænder, som hun bed sig lidt i læben i et stille suk, men hun sagde ingenting. "Men lad os nu lave den skanning og så kan vi se hvordan det ser ud," tilføjede healeren, "Med mindre I har nogle spørgsmål selvfølgelig?"

[Deleted]

Elliott anede ikke hvad han skulle sige, lige nu følte han nok mest at han bare var påhæng der var mødt op fordi at de vel på en eller anden måde stadig havde noget sammen, de skulle jo også giftes snart, men Elliott vidste slet ikke om der ville være noget bryllup.
Alt virkede bare op af bakke for tiden og Elliott havde givet op. Han lyttede dog til sygeplejesken, men sagde stadig ikke det store, han støttede dog Kaya fordi at han naturligvis stadig holde af hende, men lige nu følte han sig lidt zombie agtig og havde ikke rigtigt interesse i andet.

"Altså der er jo heller ingen der siger vi skal have det" sagde Elliott i en rolig stemme, som var han bange for at brænde nallerne ved hans kommentar, men de havde jo ikke ligefrem snakket om det, og hun ville vel ikke bare tage sådan en beslutning uden ham?
Elliott valgte dog at være stille efter dette, mest fordi det nok var bedst og Kaya og sygeplejesken bare tog stilling til tingene, så kunne de to jo altid snakke om det efterfølgende, for lige nu anede Elliott ikke hvad han skulle tænke omkring noget som helst med dette her.

[Kaya Elisabeth Hansen]

Kaya spærrede øjnene op, ved Elliotts ord, og trak sin hånd til sig, som havde hun brændt sig på ham. Blikket hun vendte i mod ham, var fyldt med afsky. Hvad fanden bildte han sig ind? Hun mærkede hvor hidsig hun blev og ikke mindst virkelig skuffet og ked af.
"Gå ud," sagde hun hårdt og nikkede mod døren, hold da kæft hvor var hun hisdig lige nu, "Gå ud, lige nu," hun havde virkelig lyst til, at slå ham lige nu. Hvor pokker var den Elliott hun kendte? Den Elliott hun havde været så forelsket i, var bare væk eller hvad skete der?

Hun kunne slet ikke finde ud af, hvor hun havde ham henne mere, det var bare som om, at han var blevet et af de røvhuller han altid selv havde brokket sig over. Selv Jayden havde taget det langt pænere end hvad Elliott gjorde lige nu. Kaya vendte blikket mod healer, "Kan vi ikke bare skanne og så komme videre?" spurgte hun, hvor til healeren nikkede, uden at blande sig i deres snak.
Om Elliott så ville vente ude i venteværelset til de var færdige eller om han ville gå, var Kaya faktisk ret så ligeglad med, lige nu fik hun helt kvalme af bare at se på ham. Hun forstod godt, hvis han stadig var skuffet over det med Jayden, men helt ærligt, det gav ham sgu da ikke ret til, at være en røv med øre.

[Deleted]

Elliott havde ikke sagt det for at være ond, men fordi at han vel var med i den beslutning? Eller var han bare blevet skrevet ud af den historie? Elliott vidste slet ikke hvad han skulle tro lige nu, alt det med Kaya var så tungt og gjorde ham så ked af det, det hele var bare for meget og han prøvede blot at holde ud.
Han kiggede i mod sygeplejesken, som Kaya bad ham om at gå og trak hendes hånd til sig, et øjeblik blev han blot siddende: "Jamen det har vi da ikke!" pointerede han, de havde ikke snakket om noget som helst, så hvordan kunne hun blive så sur?

Elliott endte dog med at rejse sig og gå: "Fint, hvis du bare vil gøre det hele selv, så damn dig Kaya" sagde han og gik ud af døren, irriteret, sur og ked af det. Elliott gik ud af døren og hele vejen ud af hospitalet.
Han vidste ikke længere om ham og Kaya kunne redde den eller om de burde droppe det hele, men for nu havde han brug for luft, hun behandlede ham som lort, sådan følte han det ihvertfald og han var modløs. Måske han bare burde gå hjem og slappe af.

//Out