At The Beginning..

[Deleted]

Han smilede og kunne kun nikke kendskab til det. Han havde aldrig haft det sådan her før, følelsen af at han ikke havde lyst til at undvære Kayla var så stærk at det eneste han kunne sammenligne med var med Valentyna. Naturligvis var det ikke helt det samme eftersom Kayla ikke var hans søster og det var der følelsen varierede fra hans broderlige følelser overfor Valentyna, men han følte sig stadigvæk virkelig bundet til Kayla. Det var ukendt, men på en varm og rar måde.
Blikket blev rettet mod hende hvorefter han nikkede en smule tøvende, "det tror jeg," svarede han som han mærkede efter og smilede så til hende og lod sig trække tættere på og gengældte kysset. "Det føles underligt at være blevet far.." han tyggede lidt på det inden han forsatte, "men..på den gode og dog meget forvirrende måde." Gav det overhovedet mening? Det var ment som et kompliment og en forsikring om at han var her hvor han havde lyst til at være, ved hende, men han var ikke sikker på om det var kommet ud rigtigt.

Forslaget fik ham dog til at live helt op. Han ville elske at lære fra sig på et område han følte sig sikker i, men han frygtede nok lidt at han ville være for hård, han havde jo aldrig rigtigt snakket med Avery som han havde set Kayla gøre.
"Det kunne godt gå hen og blive sjovt," sagde han og kyssede hende igen. Gad vide om alt dette her så betød at de skulle begynde at sove sammen. Tanken skræmte ham lidt, men var det ikke det en far og en mor gjorde? De havde jo sovet i seng sammen en enkelt gang før og det var da gået okay.
Han skar en grimasse, "det forstår jeg godt!" Sagde han uden at ligge fingre imellem. Han havde kun mødt Jophiel én gang, men hadede allerede manden.

[Deleted]

"Ja det kan jeg godt forstå at det er..." sagde hun i en rolig stemme, det var ikke nemt pludseligt at stå med ansvaret for et lilel barn, men hun var helt sikker på at Demyan nok skulle vokse med opgaven: "Jeg tænker... har du overvejet om vi skal flytte sammen?" spurgte hun roligt, når nu at de havde et barn sammen, så var det vel meget naturligt?
"Det er forvirrende, det kan jeg godt forstå, men jeg er sikker på at du vil klare det fantastisk..." sagde hun i et smil, og endte med at kysse ham igen, bare fordi hun ikke lige kunne holde sig væk.

"Ja... Jeg tror Avery ville elske det, så kunne i også begynde at bruge lidt mere tid sammen så hun ikke føler sig udenfor" sagde hun i et smil og kiggede i mod ham, hun vidste godt at Avery ikke var hans, men hun håbede alligevel at han ville begynde at holde af hende.
"Yeah... Nu må vi se, han siger jo at han gerne vil se Avery, men jeg har absolut ingen idé om han rent faktisk ved holde det, han vil jo altid være en idiot" sagde hun og rullede med øjnene, hun hadede virkeligt Jophiel og kunne slet ikke fatte hun engang havde elsket ham.

[Deleted]

Hendes spørgsmål fik ham til at rette et meget panisk blik mod hende skønt han forsøgte at skjule det. De havde jo knap sovet sammen, så det at skulle bo sammen med hende var et ret stort skridt at tage. Han vidste at hun havde et gæsteværelse, det var jo der han havde sovet i al den tid han havde været i genoptræning. Tankerne stoppede lidt brat. Teknisk set havde de jo boet sammen der. Måse hvis de kunne lave en ordning så længe at Peyton ikke var ældre at hun måske sov inde ved Kayla og han kunne bruge gæsteværelset? Det ville nok lyde lidt mærkeligt, men han var bare ikke klar til at sove ved siden af hende hver eneste nat.
Det gik op for ham at han nok havde været tavs lidt for længe så han rømmede sig, "Øhm..det er et ret stort skridt for mig," sagde han forsigtigt, "jeg er ikke så god til at sove sammen med nogen," han slog blikke lidt ned og fumlede med hænderne i skødet, "måske vi kan starte med at jeg beholder min lejlighed, men at jeg bor på gæste værelset hos dig, og så kan jeg langsomt vende mig til at sove inde ved dig?" Han så forhåbningsfuldt på hende, "jeg mener, så længe Peyton ikke er så gammel behøver hun vel ikke eget værelse?" Han sukkede dybt, "Det lyder virkelig dumt når jeg siger det højt." Mumlede han frustreret, han ville bare gerne vise hende at han prøvede, men han var bare ikke klar til at tage skridtet 100% endnu.

Han nikkede lidt tøvende. Alt dette her familiefar-liv var jo slet ikke ham, men igen ville han da gerne give det et forsøg, bare for at vise at han ikke havde tænkt sig at bakke ud. Han blev nødt til at afprøve dette her, bare i det mindste forsøge at få det til at fungerer, måske det ikke var så slemt som han frygtede.
Demyan kunne mærke hvordan hans konkurrencegen blev tricket af at Jophiel skulle være en del af Kaylas liv. Han skulle satme sørger for at være den bedste far for Avery så Jophiel ville miste interessen og gå sin vej. Måske det ikke var den helt rigtige holdning af have, men han var ligeglad, alt for at få Jophiel langt væk fra Kayla!

[Deleted]

Kayla kiggede i mod ham, hun var altid så mild i nærheden af Demyan, hvilket jo jo geenrelt var, men han satte bare noget i hendes krop som hun ikke kunne sætte en finger på. Samtidig med at hun var forelsket i ham og holde meget af ham, så havde hun også en utrolig stor trang til at beskytte ham og hjælpe ham. Han var jo egentligt ret damned up når det kom til stykket, ligesom at han også var mild når han bare lod det træde frem i sin personlighed.
"Hvorfor er du bange for at sove sammen med mig? Du ved da godt jeg aldrig ville gøre dig ondt" sagde hun i en mild stemme og tog roligt fat omkring hans hånd, hun elskede ham jo, og hun ville aldrig nogensinde skade ham eller gøre ham ondt. Dog vidste Kayla ting godt at tingene gik dybere end som så, de havde jo snakket lidt om det tidligere.

"Nej hun sover inde ved mig tænker jeg, i barnesengen... Så er det også nemmere at høre når hun vågner" sagde hun, og når hun blev lidt ældre kunne hun jo bo sammen med Avery, hun kunne slet ikke fatte hun nu skulle til at have to piger i sit hus.
"Jeg håber du ved at jeg vil gøre alt hvad jeg kan for at gøre tingene så behageligt for dig som muligt.... Men vi har et barn sammen Demyan, vi er jo nødt til at få det til at fungerer" sagde hun, det frustrerede hende også en smule at han var så lukket omkring det.

[Deleted]

Han vidste godt at han måtte være en stor mundfuld at være sammen med, både fordi han nok altid ville kræve meget opmærksomhed og anerkendelse, han havde svært ved hvis ikke der blev lagt mærke til ham. Derudover så var han jo nok ikke ligefrem drømmefyren når han havde en last der gjorde at han havde svært ved at sove sammen med folk.
Blikket blev slået ned og han kunne mærke at han blev ret flov, for jo narturligvis vidste han det godt, men det var svært at forklare hvordan han havde det. Desuden var det så akavet at en fyr skulle være bange for at sove sammen med en kvinde, "det ved jeg godt," sagde han uden at rette blikket mod hende. "Jeg ved ikke ikke, jeg bliver bare utilpas." Indrømmede han. Det var jo ikke fordi det var hende, det var bare generelt et problem han havde og han anede ikke hvordan han skulle komme videre.

Han nikkede til da hun sagde at hun kunne sove inde ved Kayla og troede først at det så var enden på den debat, men kunne godt høre kort efter at den ikke helt var lukket endnu. "Det ved jeg godt," mumlede han, han brød sig ikke om at have denne her snak. "Og jeg ved godt at vi har et barn sammen, men jeg kan ikke bare ændre det fra den ene dag til den anden fordi vi har fået et barn." Sagde han med en snert af irritation i stemmen der dog var ligesp meget rettet mod sig selv som mod hende.
Hvorfor var det også så vigtigt om de sov sammen? Hvis bare han var i lejligheden var det så ikke godt nok? Alene det var jo et stort skridt for ham. Han kunne bare ikke se at det at dele seng sammen og ligge og putte om aftenen skulle være rart, han havde aldrig oplevet det som noget rart lige med undtagelse af den ene gang hvor de havde sovet sammen efter han havde fortalt hende om hans fortid.

[Deleted]

Hun kiggede på ham: "Jeg vil bare virkeligt bare gerne at vi får et liv sammen Demyan... Vil du ikke nok prøve for vores skyld?" spurgte hun roligt, om ikke andet måtte han jo sove på sofaen, hun håbede bare at det hele ville ordne sig, hun holde af ham og nu havde de jo også et barn sammen.
"Det ved jeg godt, men jeg har jo også en sofa... Vi kan jo også ses ved dig, jeg vil bare gerne tage skridtet videre, hvis du vil?" sagde hun og lagde lille Peyton over i vuggen ved siden af sengen, så hun kunne sidde lidt med Demyan, hun sov jo så sødt.

"Jeg vil bare gerne have at vi finder ud af tingene, og selvom jeg ikke ønsker presse dig så vil jeg jo også gerne vide besked" sagde hun roligt og lænede sig frem for at kysse ham.
Demyan var noget helt specielt, hvorfor hun altid skulle falde for den type vidste hun ikke, men Demyan havde en mere følsom side end hun havde set ved Jophiel, han var mest af alt bare en kæmpe idiot i følge hende, hun havde ikke lyst til at have ham i sit liv længere, nu var det hende, børnene og Demyan, forhåbenligt.

[Deleted]

Han så på hende med et lidt bekymret blik. Jo naturligvis ville han gerne have det til at fungerer, men det kunen ikke ske hvis han følte sig presset. Det var jo som regel der han stak af. "Jo selvfølgelig vil jeg gerne prøve, men det med at sove i samme seng er et meget stort skridt for mig Kay." Sagde han stille.
Det var jo ikke fordi han ikke ville, det var bare svært. Der var da ikke noget han hellere ville enda at ligge og hodle om hende og finde det rart og beroligende, men sådan fungerede han bare ikke. Han blev nervøs og følte sig ubehageligt tilpas når han lå sammen med nogen i en seng.

"Hvad indebære skridtet videre?" Spurgte han forsigtigt og bed sig i underlæben. Var det at de skulle bo sammen? For lige den tanke skræmte ham ikke så meget, det havde de jo gjort før. Bare han stadigvæk engang imellem kunne få lov til at søge tilflugt i sin lejlighed når det hele blev for meget for ham, tingene havde det sommetider med at vokse ham lidt over hoevdet.
Han gengældte hende kys og nikkede så, "jeg vil gerne at vi prøver at bo sammen. Til at starte med vil jeg dog gerne have min lejlighed i baghånden, bare for at jeg kan trække mig når tingene spidser for meget til så mine voldsomme humørsvingninger ikke kommer til at gå ud over dig og børnene." Sagde han forsigtigt, han håbede at hun kunne se han gjorde det lige så meget for deres skyld som for sin egen.
"Jeg kan ikke love dig at jeg kan ligge i sengen med dig fra dag et, men jeg vil gerne prøve mig lidt frem så jeg kan blive bedre til det." Han gav hendes hånd et klem og håbede på at hun ikke blev sur over at han ikke kunne give hende mere lige nu og her. Han tog en dyb indånding, "vi kan godt starte i aften?" Nu havde hun jo spurgt om han ville med hjem og sove så han kunne jo starte med at vise at han gerne ville kæmpe for at få det til at fungerer.

[Deleted]

"Det ved jeg godt, men du har jo gjort det en gang.." sagde hun roligt, hun ønskede ikke at han skulle have det dårligt over det: "Jeg vil også bare gerne fordi at jeg holder af dig, og jeg ønsker at vi skal bygge en familie, hvis du har lyst?" sagde hun.
Hu var ikke usikker på ham som sådan, men hun vidste godt at han ikke ligefrem havde haft en drøm om at blive familiefar, men at han gjorde sit bedste satte hun pris på, hun havde bare brug for at presse ham en smule, nu havde de jo trods alt en datter.

"Det er også helt i orden, jeg er fin med at du bare prøver... jeg har bare brug for at vide at du gerne vil det her" sagde hun og trak ham over i mod sig for at kysse ham, hun var glad for ham, og hun var glad for at han i det mindste ville give det et forsøg.
"Nu skal vi jo lige hjem herfra først, men ja... Dog må du leve med at Avery nogengange kommer til morgenputning klokken syv" sagde hun i et grin, hun syntes selv Avery var så sød når hun kom snigende op i sengen om morgenen for at putte.

[Deleted]

Han så lidt på hende og nikkede så. "Ja, det var også ret, grænseoverskridende." Indrømmede han. Han kunne tydeligt huske at han havde haft mareridt og han ikke ville have hun skulle gå da hun først var kommet ind. Han havde aldrig før haft trang til at ligge med en, men han hade alligevel haft brug for omsorgen.
"Har vi ikke allerede en familie?" Spurgte han stille ikke helt sikker på om Kayla mente at de skullehave flere børn, nu ville han jo gerne lige se om han i det hele taget kunne håndterer at skulle dele hendes opmærksomhed med to børn. Han var selv ret barnlig når det kom til at dele, han ville gerne have hende for sig selv.

Han mødte hende stille i kysset og nikkede så, "jeg vil gerne det her," lovede han. Han ville jo gerne hende, og selvom børnene ikke stod øverst på hans liste kunne det vel komme med tiden? Nu havde han jo aldrig været far før så det var svært for ham at afgøre.
"Morgenputning?" Var det i det hele taget et ord? Og hvad indebar det. At hun lå imellem dem? Under dynerne? "Hvad så hvis vi er nøgne?" Han sendte hende et lidt sigende blik. Han havde jo ikke ligefrem tænkt sig at sove sammen med hende hver nat uden at få lov til at hygge lidt indimellem. Han var virkelig spændt på dette her familieliv.

[Deleted]

"Ja måske, men du overlevede?" sagde hun i et smil, hun ville bare så gerne ligge sammen med ham og putte med ham, Kayla var en kvinde der elskede tryghed og kærlighed, og hun håbede da også at Demyan på et tidspunkt ville være med på lidt mere romantik i deres forhold.
"Jo, men syntes du ikke en familie bør bo sammen?" spurgte hun i et smil, hun håbede da også at Demyan kunne se fornuften i det, selvom hun godt vidste at det måske var en smule lettere sagt end gjort, hun vidste jo godt at det var lidt et traume han havde.

"Det ved jeg godt skat... Og jeg er glad for du prøver, det betyder meget for mig" sagde hun og rakte ud efter ham for at kysse ham endnu engang, hun håbede at han vidste at han betød en del for hende, og at hun ville gå langt for at deres forhold skulle fungerer.
"Ja..." sagde hun i et smil. "Hun ligger sig ovenpå dynen..." sagde hun roligt: "Men generelt er der ikke så meget nøgen sovning med små børn i huset, hvis de vågner og sådan noget" sagde hun, hun havde en gang nærmest væltet ud af sengen fordi at Avery havde grædt helt hysterisk om natten, også var det smart at have tøj på.

[Deleted]

Han så på hende med et opgivende smil, "jeg overlevede også at blive voldtaget." Påpegede han sigende. Bare fordi han overlevede betød det jo ikke at han kunne lide det. Det var måske også lidt hårdt sagt, han var jo godt klar over at hun bare ville ligge og putte med ham fordi hun gerne ville være tæt på ham. "Undskyld, det er ikke for at være urimelig, jeg har bare brug for at vi tager det med ro." Sagde han stille.
Han kendte sig selv og vidste at hvis hun pressede ham for meget ville han ende med at stikke halen mellem benene og det ønskedehan ikke at gøre mod hende eller mod deres lille datter.
"Jo naturligvis, jeg siger også at jeg godt kan flytte ind, jeg kan bare ikke dele seng med dig fra day one, og jeg vil helst heller ikke opgive min lejighed lige med det samme for jeg har brug for at kunne trække mig på dage hvor jeg ser sort, det er lige så meget for jeres skyld." Påpegede han. Han var ikke rar at være i nærheden af når han var nede og vende.

Han smilede ved hendes rosende ord, glad for at det de små ting også betød noget i hendes bog. Han gengældte det nye kys og kunne mærke hvordan han fald til ro når han var tæt på hende.
Demyan tænkte lidt videre over hendes ord, "så efter hver gang vi knalder har du tænkt sig at tage tøj på igen?" Det lød ikke helt realistisk. Det ville han i hvert fald ikke gide. Eller jo, men det var jo kun når han havde planer om at skride hvilket han ikke havde planer om at gøre mod Kayla.
Det var dog ret heldigt Avery lå ovenpå dynen ellers kunne der godt opstå nogle ret pinlige situationer kunne han forstille sig. "Men altså jeg tror nu jeg ville være lidt nemmere at overtale til at ligge inde i sengen hvis hvis jeg vidste at du lå nøgen derinde," drillede han og smilede en smule flabet til hende.

[Deleted]

"Demyan, lad nu være... Jeg gør det kun fordi jeg holder af dig" sagde hun i en rolig stemme, i det mindste var Kayla af natur meget forstående, selvom det gjorde ondt på hende at han havde det som han havde, så forstod hun ham godt og hun ønskede ikke at presse ham.
"Vi kan også godt tage den med ro, jeg er allerede bare glad for at du ikke er løbet endnu..." sagde hun og kiggede i mod Peyton, det var jo en stor ting at have et barn, og lige nu ønskede hun egentligt bare at pressen ikke ville ende med at blive alt for anmasende.

"Ja noget i den stil..." sagde hun i et smil: "Bare trække en t-shirt på" sagde hun, nu var det jo ikke så tit at Kayla lige sov nøgen når hun var alene, men hun havde da oplevet det de få gange Jophiel rent faktisk havde sovet ved hende efter at Avery var blevet født.
"Altså det kan da godt være jeg ligger mig nøgen for at lokke dig derind" sagde hun i et smil og rødmede let, hun ville faktisk bare gerne hjem nu, og hun håbede virkeligt at alt ville blive langt bedre end det nogensinde havde været sammen med Jophiel: "Skal jeg forvente at pressen stormer stuen her, eller tror du de kan styre sig?" spurgte hun i et smil, bare lige for at vide hvad hun skulle forvente.

[Deleted]

Han sukkede lidt opgivende og nikkede så, "jeg ved det godt, det er bare svært for mig." Sukkede han og skar en mild grimasse. Det var så svært for ham selvom han godt vidste at hun ikke ville gøre ham ondt, og at hun ikke ville være i stand til at voldtage ham, for det første var hun ikke fysisk stærk nok til at holde ham, og derudover hvorfor skulle hun når han gerne ville være sammen med hende ganske frivilligt.
"Det er jeg glad for." Sagde han stille. Han ville meget gerne tage det stille og roligt så han ikke behøvede at ligge og lege familiefar der sov i ske og lavede morgenmad på sengen lige med det samme. Sådan fungerede han slet ikke.

Han rynkede brynene lidt, "det lyder lidt som et rip off." Svarede han ærligt. Hvis han endelig skulle ligge og putte med hende fortrak han da at hun var nøgen. Et lidt smørret smil spredte sig over hans læber ved den forstilling. "Der er en god chance for at det ville virke," jokede han lokkende og lænede sig frem for at kysse hende imens han lod den ene hånd glide lidt op af hendes mave. Han var godt klar over at samleje nok ikke lå øverst på programmet lige her og nu, men det var også okay.
Spørgsmålet fik ham til at tænke sig lidt om. "Jeg ved det faktisk ikke, der stod ikke nogen derude før, men de kommer nok hurtigt når der er nys om det her." Indrømmede han og bed sig lidt i læben. Pressen kunne være forfærdelig sommetider han håbede bare at hun kunne håndterer det.

[Deleted]

Kayla smilede mildt: "Det ved jeg godt, det er også derfor jeg ikke vil presse dig, men bare sige at vi må prøve" sagde hun, hun ville gerne at alt blev godt med Demyan, måske var det også en god ting at han havde tingene på den måde, og ikke bare var lige så frembrusende som Jophiel, den kæmpe idiot.
"Og desuden så er jeg glad for dig" sagde hun i et smil, hun ville gerne pointerer det voerfor ham, og hun elskede at sige til den hun holde af - at hun holde af dem. Han var en fantastisk fyr og det håbede hun at han vidste.

"Aha, så du vil syntes det var mere behagelit hvis Avery kom kravlende ind under din dyne imens du var nøgen?" spurgte hun og prøvede at sætte tingene lidt i perspektiv, han måtte da ikke være rigtig klog, men det måtte han selvfølgelig selv om, hun var jo ikke så gammel at det gjorde noget.
Som han kyssede hende, gengældte det og lod roligt en hånd glide omkring hans nakke for at holde kysset nogen sekunder: "Se det er ulempen ved at kende dig" sagde hun i et smil som han talte om pressen, Kayla havde aldrig været opmærksomheds søgende og var ikke rigtigt interesseret i at de begyndte at stalke hende eller Peyton.

[Deleted]

Han nikkede og kyssede hende kort. Bare det at han skulle sidde her og holde om hende og kysse hende var meget nyt for ham. Hele det der forholdskoncept var ikke noget han havde prøvet før, han holdt sig altid til sine one-night'ere.
Men tingene var anderledes nu, ikke at det var en dårlig ting, tvært imod, han kunne faktisk godt lide at kunne sige at Kayla tilhørte ham. Ingen andre fyre havde ret til at ligge deres hænder på hende, hun var hans, og han var meget territorial når det kom til ting han ville have.
"Jeg er også meget glad for dig." Svarede han. Han mente det skønt det igen var nyt for ham at skulle sige den slags til folk for udover Valentyna havde han jo ikke haft nogen vigtige personer i sit liv.

Demyan blev pludselig bleg som han forstillede sig Avery under hans dyne imens han var nøgen. Det gav ham et par ubehagelige flashbacks til hans egen barndom på børnehjemmet hvor tingene jo desværre havde fungeret på den måde, der var der bare sket nogle lidt andre ting under dynerne. "Nej!" Sagde han nok en anelse mere bestemt end ment. Han vidste jo godt at Kayla ikke mente noget med det, men tanken skræmte ham alligevel.
"Hold da op, der er ingen ulemper ved at kende mig," svarede han med et lille smil. Personligt elskede han jo opmærksomheden. Der var intet bedre end at blive bekræftet når folk mødte ham på gaden og begyndte at hviske ophidset. Han elskede sit liv! Men han havde nu aldrig tænkt over hvordan det kunne påvirke en familie nok igen også fordi at han ikke havde regnet med nogensinde at skulle have en.