Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Feb 27, 2016 19:09:05 GMT
Det var med et bredt smil på læben, at Lucia kom gående ned ad gangen til duellerings lokalet. Hun kunne ikke fatte, hvor fedt det var, at gå på en skole, som var specielt tiltænkt hendes familie! At det så var hendes mor, der var rektor, skulle hun lige vende sig til, ligesom hun skulle vende sig til, at hun skulle gå på en splinterny skole,og ikke på Beauxbatons, som hun ellers altid havde troede hun ville ende på. Det var så fedt at gå på den nye skole, at hun næsten syntes det var bedre end den danseskole, som hun havde drømt om at gå på, siden hun var 4. Hun gik ind i klassen og kiggede nysgerrig rundt. Det lignede noget der var ret inspireret af Fox Slottet, men samtidig, var det helt sit eget. Det gav også god mening, da slottet var over flere hundrede år gammelt, og den her skole var hel ny. Hun gik over til et vindue og kiggede ud, imens hun ventede på professoren skulle dukke op. Hun så ud ad vinduet, hvordan der nærmest var ødet uden for, på nær nogle enke elever der fjollede rundt. Og lidt væk fra dem, fik hun øje på Chilla, der ligne en, der havde meget travl med at belærer de andre børn om, at det var hendes skole, og ikke deres. Hun rystede kort på hovedet. Selvfølgelig skulle det stige hende til hovedet, at deres mor var rektor, og de gik på en skole speciel for dem. Det var dog rart at skolen var bygget op som den var, fordi hun altid havde sin familie ved hånden, og hun blev ikke nød til at være adskilt fra sine små søskende eller hendes kusine, som hun havde hørt, snart ville vende tilbage til England sammen med sin mor. Hun glædet sig til de kom tilbage. Delaine var virkelig som en ekstra søster, og hun elskede hende virkelig højt.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Feb 28, 2016 0:03:19 GMT
Margus kom gående ned ad gangen, på vej til duellering lokalet. Han havde lige fået et helt nyt job på Fox Børnehave & Uddannelse. Han var professor i hele tre fag. Margus gik ind ad døren til lokalet, det var hans første time. "Kan jeg få noget ro, tak." Sagde Margus højt. "Mit navn er Margus Dragowska, men i bedes kalde mig Professor Dragowska. Jeg er jeres lærer i tre fag. Besværgelser, Mørk magi og Duellering. I dag skal vi tale om duellering. Vi skal tale lidt om grundprincipperne indenfor duellering, så skal vi senere prøve selv at duellere. Men alt det kommer vi til. Jeg vil gerne bede jer om at tage jeres bøger frem." Sagde Margus, og kiggede ud på klassens elver, der tog deres bøger frem og begyndte så at smile. "Så vil jeg gerne bede jer om at lægge jeres bøger ned igen. Idag skal vi bare tale lidt." Margus syntes selv at det gik godt, på trods af at det kun var første års elever. Han så rundt i klassen, og fik øje på en pige med blåt hår. Det kunne kun betyde at hun var en del af Fox familien. Han rettede kort på sin butterfly, og fortsatte så. "Er der nogen af jer der ved hvordan sådan en duel foregår?" Spurgte Margus ud i klassen. Margus trådte ud på gulvet, hvor der var mærkeret, der hvor duellen skulle foregå. "Nu vil jeg vise jer hvordan en traditionel duel starter. Frøken Fox, er du venlig at komme ud og stille dig overfor mig?" Sagde Margus, og forventede at hun trådte ud på gulvet.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Feb 28, 2016 11:48:21 GMT
Det var først da hun hørte en mande stemme, at Lucia blevet revet ud af sine tanker. Hun kiggede lidt undrende på ham, da han sagde de skulle tage bøgerne frem. Ikke at hun ikke regnede med, at de skulle bruge deres bøger, men lokalet var ikke sådan et hun forbandt med teori og bøger, men mere som et praktisk lokale med bøger hvis man blev nød til at slå noget op. Hun åbnede bogen og kiggede letter forvirret rundt i den, og skulle til at spørger hvad de skulle læse, da han sagde, at de skulle lægge dem væk igen, hvilket bare gjorde hende endnu mere forvirret. Der gik også et lille stykke tid, før det gik op for hende, at han talte til hende. Hun rømmede sig kort før hun rejste sig, "ja professor." Hun gik med forsigte skridt hen foran ham, og kiggede letter nervøst på ham, da hun var bange for, at hun ikke ville kunne leve op til hans forventninger. For hun var sikker på, at han kun havde valgt hende, på grund af hendes familie.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Feb 28, 2016 15:20:24 GMT
Margus så til imens hun gik frem til ham. "Nu vil jeg vise jer, hvordan man starter en traditionel duel. Gør som jeg gør frøken Fox." Sagde Margus "Først så præsentere man staven." Margus tog sin tryllestav op foran ansigtet. "Så vender man rundt, og går fem skridt væk." Margus gik fem skridt væk. "Så vender i jer om igen, kigger jeres modstander i øjnene og bukker. Så kan vi gå igang. Det hele handler om respekt." Margus stod og afventede, da han lige ville se om Lucia havde styr på det. "Der findes en besværgelse, som er god i dueller. Det er besværgelsen 'Protego'." Sagde Margus "Protego" Sagde Margus, og viste også bevægelsen man skulle lave, med tryllestaven. "Nu vil jeg demonstrere." Sagde han "Rictusempra." Margus pegede sin tryllestav imod Lucia. Han håbede på at hun ville kunne forsvare sig selv, men det var jo også kun første forsøg. Hvis det ikke lykkedes, ville hun bare begynde at grine i et kort øjeblik.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Feb 28, 2016 17:02:47 GMT
Lucia fulgte nøje med, og fumlede kun lidt med sin stav, da hun tog den frem. Hun kiggede letter opslugt på den. Hun var endnu ikke hel van til at have en stav, og hun havde aldrig troede, at hun ville få sådan en smuk stav. Den var hel hvid og utrolig slank, af piletræ, 16 tommer og med en kerne bestående af willie og enhjørninghår. En stav der passede perfekt til hende. Hun vendte sig rundt, og tog fem lange skridt, da hun vidste, at han havde længere ben end hende, og fordi hun ville så lang væk fra ham som mulig. Hun vendte sig om igen, og bukkede letter modvilje, da hun ikke kunne lide idéen om, et pludselig angreb. Respekt? Tænkte hun, da han sagde det hele handlede om respekt. Var det ikke ret respektløs, at kaste dødelige besværegrelser mod hinanden? Mere nåede hun ikke tænke, før hun rettede opmærksomheden mod protegoen han lavede. Det så ikke så sværte ud. Det var jo bare en simpel bevægelse. På trods af hun syntes det så meget nemt ud, panikkede hun, da han ud af det blå kastede en besværgelse imod hende, som lød hel fremmede i hendes øre. Hun svang desesprart sin stav, men der skete ikke noget. Protegoen var ikke til at få øje på, som gjorde, at Lucia nu blev nød til at holde sig på maven af grin. Hele hendes krop killede, og hun kunne ikke lade vær med at grine. Og hun fandt ud af, at den besværgelse han lige havde brugt, slet ikke var så fremmede som hun havde troede den var. Hendes far havde op til flere gange brugt den på hende, når de havde leget fangeleg ude i haven. "Stop," grinede hun, da det begyndte at gøre ondt af grin, og da hun syntes det var lidt pinligt, at stå foran hele klassen og grine.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 1, 2016 14:57:27 GMT
Margus stoppede besværgelsen, og kiggede så ud i klassen. "Jeg forventer ikke at i kan duellere med det samme. Men sidst på skole året, skal i nok blive gode til det." Sagde Margus med et smil. "Jeg vil bede jer om at finde en makker og stille jer overfor hinanden. Så skal i øve 'Rictusempra' på hinanden, og hvis i mangler udfordring, så kan i øve jer på 'Titillando' som er bedre egnet til duel. Bare rolig begge besværgelser kilder kun jeres modstander, 'Titillando' er bare mere intens." Sagde han, og kiggede rundt på elever der begyndte at finde sammen i grupper. "Vælg jeres makker med omhu, vi kommer til at arbejde i de grupper resten af semestret." Sagde Margus. Margus sluttede af med at vise hvordan bevægelserne til besværgelserne udførtes.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 7, 2016 11:53:31 GMT
Hun grinede stadig lidt, efter besværgelsen var holdt op, da det stadig killede lidt. Hun lyttede til det han sagde, og kiggede derefter generet rundt i rummet. Hun kendte jo stadig ikke rigtig nogen af dem, så det var grænseoverskridende at skulle snakke med en af dem, og også øve magi med dem. Hvad hvis hun ikke kunne finde ud af det? De ville helt sikker grine af hende alle sammen. Den tanke fik hende til at gnide sig selv nervøs på armen, imens hun kiggede rundt efter en som hun måske ville ture at gå sammen med, men som tiden gik, og hun endnu ikke havde fundet en, blev hun mere og mere nervøs, og gned sin arm lidt hårde. Det var så pinligt, at hun stod der, og ikke endnu havde fundet en at være sammen med, at hun begyndte at gå lidt rundt, for at få lidt afløb for det. Det skulle hun dog ikke havet gjord, da det gik op for hende, at grunden til hun endnu ikke havde fået en at være sammen med, var fordi der ikke var flere i klassen. Alle havde en at være sammen med, undtaget hende. Hun var blevet valgt sidst! Sikker fordi hun lige havde været sammen med Margus. Hvem gad være sammen med læren kæledikke? Eller var det fordi hendes mor var rektor, og de var bange for at blive smidt ud, hvis de gjorde hende noget, selvom det ikke var med vilje? Alle tankerne gjorde hende mere, og mere nedtrykt, og hun sneg sig langs væggen, for at komme ud ad lokalet, så der ikke var nogen der så, at hun ikke havde nogen at være sammen med.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 7, 2016 16:11:30 GMT
Margus kiggede rundt i lokalet, da eleverne havde fundet sig en partner hver. Han fik også øje på Lucia ud ad øjenkrogen, så var på vej imod døren. "Bare gå igang." Sagde Margus, og gik hen imod døren. Margus satte sig på hug foran Lucia, så han så op på hende. "Hvor skal du hen?" Spurgte Margus, med et smil "Man kan ikke bare løbe fra timerne. Er det fordi der ikke er flere ledige?" Spurgte han og kiggede sig rundt omkring. Margus kløede sig i håret i et kort øjeblik. "Ville du have noget imod at øve sammen med mig?" Spurgte Margus "Jeg er sikker på at du kan blive god til det." Margus ville gerne lærer hende at duellere ordentligt. Han ville faktisk lærer hele klassen det. Margus prøvede at skabe øjenkontakt med Lucia. "Det hele handler om at få mig til at grine." Sagde han med et smil. "Det skal nok blive sjovt." Det var lang tid siden at Margus havde været udsat for besværgelsen, og han synes det kunne være sjovt, at skabe lidt mere kontakt til eleverne. Især fordi mange af børnene så nervøse ud. Det ville være godt med et lidt mere afslappet forhold, så de ikke var bange for læreren.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 11, 2016 13:16:33 GMT
Da Lucia blev taget i prøve på at snige sig ud, kiggede hun ned i gulvet, og ventede på den afstraffelse der ventede hende. Hendes oldefar havde jo lært hende, at hvis man ikke lystrede de voksne, kostede det fysisk afstraffelse. Hun blev derfor overrasket, da Margus satte sig på hug, så han kiggede op på hende, og ikke ned på hende. Hun kiggede på ham med store og overrasket øjne, og kom til at smile lidt, da han sagde det hele handlede om, at få ham til at grine. Hun elskede latter og have det sjovt. Hun kiggede lidt genert på ham, og nikkede så som svar til, at hun gerne ville øve sammen med ham. Det ville måske ligefrem være sjov? Og så kunne hun godt lide tanken om, at hun fik en af sine mosters dødsgardister til at grine. Det ville være så fedt at kunne fortælle om, at hun havde fået en af mosters dødsgardister til at grine. Det kunne være så sjovt at drille med. Hun kiggede på ham med et lille svar, som fortalte hun faktisk glædede sig lidt til at skulle øve sig med ham.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 19, 2016 15:21:54 GMT
Margus nikkede, og rejste sig op. "Kom med." Sagde han og nikkede ud imod gulvet. Margus stillede sig ud på gulvet. "Stil dig overfor mig." Sagde han "Kan du huske besværgelsen? Selvfølgelig kan du det." Sagde han med et lille smil. Han regnede med hende, mest fordi hun var en Fox, og fordi hendes mor var rektor, så der blev vel stillet nogle krav. Men Margus var altid åben for spørgsmål. Rundt omkring var der allerede nogle børn, som var begyndt at grine. Margus smilede tilfreds. Han synes det var godt at, hans første time bar frugt. Han tænkte at det ville være sjovt at prøve at interegere med hans elever. Det mente han var vigtigt.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 21, 2016 13:47:46 GMT
Hun gik med og stillede sig foran ham. Hun prøvede på at huske besværgelsen, men som hun følte hun havde styr nok på den til at prøve, havde hun det som om alle i rummet kiggede på hende, og hun mærkede et kæmpe pres på hendes skuldre. Hvad skete der, hvis hun ikke kunne finde ud af det? De ville sikkert alle sammen grine af hende, og drille hende med, at hun ihvertfald ikke var en Fox. Hun mærkede en knude i maven, samt en trang til bare løbe væk fra det hele. På den anden side, så havde hun ikke lyst til at give dem mere at drille hende med. Hun tog en dyb indånding, og pustede ud for at prøve på ikke virke så nervøs som hun var. Hun rettede sin stav imod ham, og prøvede virkelig på ikke ryste alt for meget på hånden. Hun åbnede munden for at sige rictusempra, men der kom ikke noget ud. Tillgengæld mærkede hun en kvalme, der fortalte at morgenmaden var på vej op, så hun lukkede igen munden i. Hun havde dog forsat sin stav rettet mod Margus. Det hele handler om at få ham til at grine. Tænkte hun. Ikke andet. Og han skulle da også nok få noget at grine af, når hun om lidt gjorde sig til grin over for alle i rummet. Hun havde dog knap tænkt tanken, før hun kunne høre sin oldefar for sit indre. Du er en Fox. Tag dig sammen. Hun tog igen en dyb indånding, før hun svingede sin stav, "rictusempra!"
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 21, 2016 16:05:20 GMT
Margus stod og afventede lidt. Han håbede virkelig at hun kunne ud af det. Efter hun havde råbt besværgelsen, begyndte Margus at grine, fordi det kildede. Effekten aftog dog hurtigt igen, da den ikke var udført helt perfekt. "Super flot Lucia." Sagde Margus med et smil på læben. Atter engang følte han at hans undervisning bar frugt. "Hør her allesammen. I klarer jer super godt. Vi har ikke så meget tid tilbage, så lad os lige give den hele armen, så vi kan blærer os overfor andenårs eleverne." Sagde Margus stolt ud i klassen.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 22, 2016 14:59:11 GMT
Da han begyndte at grine, troede hun han grinte fordi hun gjorde det så forkert man overhoved kunne gøre det. Hun smilede dog, da han roste og sagde det var flot. Så virkede det altså! Hvor var det fedt! Hun kunne finde ud af udføre magi! Og hun havde gjord det på en dødsgardist! Hun glædet sig allerede til at se moster Raysals udtryk, når hun fortalte, at hun havde fået en af hendes dødsgardister til at grine, ved hjælp af magi! Hun var så stolt over sin bedrift, at hun denne gang ikke rystede så meget på hånden, da hun rettede sin stav mod Margus igen for at prøve igen. Hun vidste nu, at det hun gjorde var rigtigt, men hun var stadig lidt nervøs. Han var jo dødsgardist. Og selvom moster Raysal var lederen, betød det ikke, at han ikke var farlig. Hua havde jo også været en af moster Raysals dødsgardister, og hun var en af grundene til, at moster Raysal var end i Azkaban, så hvorfor skulle Margus være anderledes? Hun rystede tankerne af sig, og koncentrerede sig i stedet om besværgelsen. "Rictusempra." Kom det bestemt fra hende, imens hun svingede sin stav.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 22, 2016 16:55:50 GMT
Margus stillede sig klar igen, og lagde da også mærke til at Lucia ikke virkede lige så nervøs, som før. Og det fik han også bekræftet, da hun kastede besværgelsen imod ham. Han grinte igen, hvilket betød at det havde effekt. Den var ikke helt på plads, men den var der. Hun skulle nok blive god til det her i fremtiden. "Børn, super godt klaret idag. Mange af jer har allerede opnået de første resultater, men vi har ikke mere tid idag desværre. Jeg kan desværre ikke bytte vores besværgelses lektion ud med duellering, da i jo også skal lære teorien omkring den magi i bruger." Sagde Margus med et smil.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Apr 8, 2016 7:44:52 GMT
Et bredt smil kom på Lucias læber, da han grinede igen. Det virkede! Hun kunne virkelig finde ud af det! Hun var så stolt af det, at hun hørte en eller anden hoste falsk i nærheden af hende, hvilket fik hendes smil til forsvinde. Hvorfor var folk så lede imod hende? Hvad havde hun gjord dem? Hun hørte ikke ret meget af hvad Margus sagde, da hun stod og brugte alt sin energi på, ikke komme til at græde over alt det had, hun kunne mærke imod hende. Og her havde hun trodet, at ved at gå på en skole med hendes navn, at hun ikke ville blive drillet og generet, men rent faktisk føle sig tilpas og have venner. Det virkede dog ikke til at være tilfældet.
|
|
|