Forget The World...

[Deleted]

Alastair havde ikke ligefrem ry for at være den mest betænksomme fyr på planeten, men det havde hverken Judas eller Adrian jo heller ikke så det var vel fair nok? De havde haft en hård barndom, ikke at det var en undskylning, men det lød bare bedre at sige. "Nu hvor det er fastsat så må du da indrømme at jeg er den lækre af os, ikke sandt?" Han smilede bredt.
Egentlig fandt han slet ikke situationen spor underholdende, men man gjorde vel hvad man kunne for at charme sig ind på damerne.

Idet hun begyndte at forsvare sig hold han hånden frem for sig for at stoppe hendes talestrøm. Kloen der erstattede hans venstre hånd havde han under frakken stadigvæk for ikke at skræmme hende. "Det er helt fint, jeg tror dig Love, men det er bare ikke mig du skal overbevise." Sagde han roligt og begyndte igen at rode i skabene efter noget han kunne spise.
Hendes spørgsmål fil ham til at tøve lidt, hvad pokker skulle han svare på det. "Kun hvis ikke han får hvad han vil have, han kan være ganske insisterende." Svarede han med et ligegyldigt skuldertræk. "Hey jeg har noget tomatsuppe på dåse her! Er du sikker på du ikke er sulten?" Igen snakkede han som var hendes bekymringer ham total ligegyldige. Hvilket det også var.

[Deleted]

Hun sukkede endnu engang, som hun kort kiggede ned af sig selv, inden hun kiggede på Alastair: "Det vil jeg helst ikke udtale mig om" sagde hun roligt, i hendes hoved var både Judas og Alastair klamme og grimme og hun havde slet ikke lyst til at tænke på dem som nogen af kønt udseende, de var begge to snuskede og der var da ingen tvivl om at de var brødre når man sådan lige kiggede på dem.
"Jeg vil ikke prøve at overbevise nogen mere, jeg vil bare gerne have fred" sagde hun, hun ville bare gerne leve sit liv alene, i fred, uden hele tiden at skulle være bange for at Judas kom efter hende eller hendes søskende. Hvad Ben vidste anede hun ikke og hvilke informationer Judas ønskede hende var stadig et mysterie.

"Ikke sulten, overhovedet" sagde hun og rystede på hovedet. Hun havde det dårligt lige nu, bare tanken om at hun skulle være her i lang tid: "Må jeg ikke sende en ugle i det mindste? Bare en ugle så de ved jeg er okay, det er vel kun fair?" spurgte hun blot.
Hun ville gerne have fat i Scott, han var den eneste hun lige kendte som kunne hjælpe, også naturligvis Kayla og Amber men de havde jo ikke noget med auror afdelingen at gøre, og det var nok primært dem hun havde brug for lige nu.
Hun kunne jo ikke engang være sikker på at Judas ville lukke hende ud i et stykke.

[Deleted]

Han lod hovedet flade let på skrå og sukkede dybt. "Jeg er altså mest lækker," sagde han nok lidt mere henvendt til sig selv end til hende. Han vidste godt at han nok ikke altid var den pigerne vendte sig om efter på gaden, men det var nok fordi han var snusket og ikke særlig velnoriseret, men hvad pokker han tog hvad han kunne få, om det så var ved prostituerede eller frivillige kvinder han fik charmet sig ind på var ham uden forskel.
"Du får ikke fred hvis ikke du fortæller ham det og tro mig-" Al tog sin hånd, eller rettere klo, frem fra jakken. "-Judas kan være meget overbevisende," kan betragtede kloen lidt og tog så dåsen med tomatsuppe med tilbage for atter at sætte sig overfor hende.

"Hmm..den er ellers ikke for gammel." Kommenterede han som var det en salgstale. Han hamrede kloen ned i den og sprættede toppen op så han kunne drikke af dåsen. "Beklager, jeg skal ikke nyde noget af at du får alle mulige til at lede efter dig." Sagde han og så lidt op og ned af hende.
På den anden side, hvis nu han læste brevet og hun skrev at hun var okay, ville folk jo ikke lede efter hende. "Ved du hvad, skriv du bare til dine søstre at du har det godt. Skriv at du er rejst på ferie eller noget, men jeg læser brevet inden du sender det." Han så på hende med et strengt blik.

[Deleted]

Nicole kunne godt fornemme at hun var ude på dybt vand, men alt dette her var bare så meget for hende at hun godt vidste det ikke ville nytte noget at skrige eller råbe på hjælp, så ville hun nok bare ende med at komme mere til skade, og lige nu ville hun faktisk bare gerne hjem. Det var hårdt først at miste den mand man elskede og bagefter skulle man så også leve med alt dette her.
"Hør, jeg ved ikke hvad han vil have... Det forsvandt i det sekund han slog Ben ihjel" sagde hun næsten irriteret, kunne han så ikke bare have holdt Ben i live og få oplysningerne, så hun kunne få Ben hjem også havde alle været glade. De havde været gift, havde allerede planlagt børn og mange andre ting og det hele havde hun mistet i et split sekund.

"Det er fint... Bare giv mig.. Papir og en pen" sagde hun og anede ikke hvor han havd tingene, hun ønskede ikke at Kayla og Amber skulle bekymre sig, og heller ikke Davy. De endte bare med at komme til skade...
"Han gør vel ikke mine søstre noget tror du? Nu hvor han har mig?" spurgte Nicole, for hende havde hendes familie altid været den vigtigste i verden og hun ville gå meget langt for at beskytte dem, og så længe at Judas ikke ville gøre dem noget, så skulle Nicole skam nok også opfører sig pænt.

[Deleted]

Alastair havde ikke synderligt ondt af hende, han kendte hende jo ikke og han blev aldrig imotionelt involveret med kvinder som Judas havde gang i, om det så var på den ene eller den anden måde. Al holdt sig på lang afstand, og nej måske hun ikke kunne gøre for det, men det var bare ikke noget han kunne -eller ville, tage sig af, han ville bare ikke bøde for ikke at have fulgt sin brors ønske, igen.
Han sukkede en smule dramatisk, "hør her Nicole...det var Nicole ik?" Han så ligegyldigt på hende. "Jeg aner ikke hvad Judas er ude efter, eller hvorfor det skal gå ud over dig, jeg ved bare at hvis jeg var dig ville jeg bruge langt mindre energi på at brokke mig, og langt mere på at prøve at huske hvad end det nu er du skal huske."

Alastair gik hen mod hoveddøren og kastede et par besværgelser, derefter hen til vinduet og gentog samme procedure. "Sådan.." Mumlede han og sig selv og satte sig tilbage på stolen hvor han tømte dåsen med suppe.
"Bare så du er klar over det vil det være umuligt for dig at slippe ud herfra, og ingen kan høre dine skrig, så du behøver ikke forsøge." Ikke at hun havde sagt hun ville, men han havde bare en fornemmelse af at hun ville gøre det det sekund han vendte ryggen til, sådan var den menneskelige natur vel bare.
"Jeg skal ned og ordne nogen ting i butikken om lidt, men tag dig bare en lur eller hvad end du har lyst til." Han slog lidt ud med hånden og kom på benene endnu en gang. "Jeg sover på madrassen, du kan sove i lænestolen eller gøre mig selskab i sengen" han så lidt op og ned af hende, "det vil jeg by the way, ikke beklage mig over." Han blinkede kækt til hende.

[Deleted]

Nicole kiggede på ham med et blik der fortalte at hun ikke havde tænkt sig at kæmpe i mod ham, det kunne hun slet ikke finde kræfter til: "Hør, jeg vil bare gerne leve i fred... Jeg ved ikke hvad Ben havde som Judas gerne vil have fingrene i og havde jeg vidste det så havde han fået det" sagde Nicole i en rolig stemme.
Hun forstod slet ikke hvorfor dette her var sådan et problem, hun havde det bare helt utroligt dårligt, hun var frusteret over at hun ikke var fri og hun var frusterert over at hun ikke kunne komme hjem til sin familie.

Nicole kunne mærke en smule kvalme ved hans ord om at ingen kunne høre hende, men forsøgte at ignorere det ved at skrive brevet. Der stod bare ganske kort at hun var rejst væk fra en periode og at hun var okay, nmere behøvede hun ikke at skrive og mere turde hun faktisk heller ikke at skrive, hun ville ikke ende i problemer.
"Jeg... Tror bare je sover på gulvet" sagde hun blot, hun havde ikke været sammen med nogen mænd siden Ben og det skulle hun heller ikke, mindet om ham stod hende stadig så nært og hun savnede ham hver evigt eneste dag.

[Deleted]

Alastair kunne ikke undgå at se en smule skuffet ud som hun valgte gulvet over ham, han kunne da give hende en ganske fornøjelig nat hvis ikke hun var så sippet altså! Han svarede ikke på den del med Ben da samtale omkring emnet der for ham var ret død nu. "Det er helt op til dig selv." Mumlede han og gik hen til døren endnu en gang. "Men du kan jo altid ombestemme dig." Med de ord forlod han rummet og lukkede døren efter sig i et smæk.

// out